Pelle Dragsted: Brev fra en stolt socialist

Tidligere spindoktor for Helle Thorning Schmidt, Noa Reddington, påstod i sidste uge i Politiken, at venstrefløjen ikke tør stå ved, at de er socialister, når mikrofonen er tændt. Eftertryk har derfor tændt mikrofonen og givet den videre til Pelle Dragsted.

 

Af Pelle Dragsted

Hej Noa. Er du klar? Tak. ”Jeg er socialist.” Og i modsætning til, hvad du skrev i din klumme, er jeg ikke spor bange for at sige det, mens den røde knap på mikrofonen lyser. Tværtimod. Jeg er stolt af det. For jeg tror, at hvis de kriser og udfordringer, vi står over for, skal løses, så kræver det, at vi griber dybt ned i den socialistiske idé-værktøjskasse.

Vi står aktuelt i en situation, hvor den kapitalistiske økonomiske model er på vej til at kollidere frontalt med naturgrundlaget og risikerer at sende verden ud i en klimakrise med katastrofale følger. Vi oplever en kapitalisme, der er løbet løbsk, når det gælder fordelingen af rigdom og dermed magt og indflydelse. Hvilket igen har skabt en politisk repræsentationskrise, der truer selve opbakningen til demokratiet.

I denne ramme har den socialdemokratiske model, der i sidste århundrede med succes løftede millioner ud af fattigdom og underordning, spillet fallit. For det første baserede den sig på et samfund med høj økonomisk vækst, noget, der hverken er muligt eller ønskeligt længere. For det andet byggede succesen på et klassekompromis, hvor eliten fik lov at beholde magten i økonomien, mod at den delte den voksende velstand med den brede befolkning. Men det kompromis har den økonomiske elite siden den nyliberalistiske globaliserings indtog ensidigt opsagt. Kapitalismen antager i disse år en stadigt mere oligarkisk karakter, hvor en hovedrig global elite bestemmer langt mere end folkevalgte politikere.

Det er nødvendigt at vende den udvikling. I stedet for mere koncentration af magt og rigdom skal vi distribuere ejerskabet og indflydelsen i økonomien til de mange. Flytte magten tilbage fra direktørgangene til de folkevalgte.

Du forudsætter i din klumme, at jeg som socialist ikke er tilhænger af en demokratisk retsstat. Sikken vrøvl. Jeg er demokratisk socialist. Jeg vil til min død forsvare frihedsrettigheder som ytringsfrihed, organisationsfrihed og pressefrihed, og lige og almindelige valgret, og jeg vil bekæmpe enhver modstander af disse ting – fra højre eller venstre.

Den socialistiske udvikling, som jeg arbejder for, henter overhovedet ikke sin inspiration i de autoritære østeuropæiske regimers statskapitalistiske planøkonomi, hvor kapitalisternes rolle som indpiskere og magthavere bare blev erstattet af staten og partiets bureaukrater og embedsfolk. Min socialisme henter sin inspiration i vores eget samfund. I de erfaringer, vi har gjort os særligt i de nordiske lande. Med vores andelsbevægelse og almene boligsektor, med vores stærke fagforeninger, med vores kollektive velfærds- og uddannelsessystem, og i vores højskoler, friskoler, folkebiblioteker og foreningsliv. Kort sagt alle de steder, hvor mennesker selv har organiseret sig, og hvor magt og ejerskab er blevet distribueret til flere end en lille ejerkreds i toppen af samfundet – det være sig kapitalister eller statslige bureaukrater.

For mig handler det at være socialist om at erstatte den oligarkiske kapitalisme, som vi lever under i dag, med en demokratisk socialisme. Det skal ske ved at fremme demokratiske ejerformer – som andelsvirksomheder, kooperativer, foreningsejet realkredit, demokratisk fondseje og offentligt ejerskab. Allerede i dag er ejerskabet til vigtige dele af økonomien distribueret. Vores største dagligvarekæde, Coop, er ejet af forbrugerne. Ligesom en god del af vores realkredit og vores forsikringsselskaber. Vores pensionsopsparinger udgør en væsentlig del af samfundets investeringer. Det meste af vores forsyningssektor er ligeledes demokratisk ejet. I den offentlige sektor går mennesker hver dag på arbejde – ikke for at skabe profit til en lille ejerkreds, men for at levere velfærd og tryghed til deres medborgere. Og hvis platforms- og deleøkonomien får de rigtige rammer, kan helt nye demokratiske ejer- og produktionsformer etableres. Min socialisme indebærer en kombination af mange former for distribueret magt i økonomien. Sikkert også former, vi slet ikke kender i dag.

En socialistisk udvikling vil uddybe demokratiet i den allerede ikke-kapitalistiske del af økonomien, f.eks. ved at sikre, at andelshaverne i den foreningsejede realkredit og opsparerne i pensionskasserne får den reelle magt over virksomhederne, og ved at øge den demokratiske styring af den offentlige sektor. Samtidig vil den demokratiske sektor i stigende grad udfordre og fortrænge den ikke-demokratiske økonomi, hvor nogle få bestemmer og løber med løvens part af overskuddet. Blandt andet ved at hjemtage udliciterede og privatiserede områder til fællesskabet eller lade demokratiske virksomheder tage over.

Jeg tror, det er fornuftigt, at centrale dele af økonomien som forsyning, infrastruktur og finanssektor i høj grad er på fællesskabets hænder, men jeg vil ikke stats-nationalisere eller forbyde private virksomheder, som du antyder i dit debatindlæg. Jeg ser intet problem i, at der er selvstændige erhvervsdrivende, så længe de ikke bliver så store og magtfulde, at de undergraver folkestyret, sådan som vi i dag ser i f.eks. vores finanssektor, som efterhånden er mere magtfuld end folkevalgte politikere. Men de private virksomheder kommer i fremtiden til at konkurrere med en stærk demokratisk sektor om medarbejdere, forbrugere og investeringer. Og samtidig vil hensyn til social, demokratisk og bæredygtig udvikling blive afgørende for økonomiens rammevilkår. En sådan socialistisk udvikling af økonomien kan stoppe den ukontrollerede kapitalismes ræs mod et ødelæggende sammenstød med naturgrundlaget. Vi kan og bør genetablere tilliden til folkestyret ved at stække den magt, som en lille økonomisk elite, som ingen har stemt på, besidder i dag.

Derfor er jeg socialist. Fordi jeg tror, at demokratiet skal sætte rammerne for økonomien og ikke omvendt. Fordi jeg synes, at bæredygtighed og samfundsnytte, og ikke kortsigtet profit, skal være styrende for investeringer og produktion. Fordi jeg ikke ønsker, at rigdom og magt koncentreres på stadigt færre hænder.

Ja, jeg tror, at en grøn, demokratisk socialisme – ”ny nordisk”, om du vil – er vejen frem. Og jeg arbejder hver dag for at flytte samfundet i den retning. Tak for taletiden, Noa. Nu kan I godt slukke mikrofonen.

 

Pelle Dragsted er erhvervs- og finansordfører i Enhedslisten.