Er der et alternativ til krigene og oprustningen?

Siden Sovjetunionens opløsning har verden fortrængt faren for atomkrig og dens udslettelse af alt levende. Med Ukraine-krigen og Israels krig i Mellemøsten er frygten vendt tilbage. Samtidig vokser afstanden mellem rig og fattig. Ulighederne skaber stærkt uretfærdige samfund og en voksende kløft mellem de rige i nord og de fattige i syd. Det skaber millioner af flygtninge og migranter og giver anledning til konflikter, oprør og krig. Alt imens verden står i en klimakrise af hidtil usete dimensioner.

Af Susanne Possing
Illustrationer af Jannik Friberg¹

Efter Ruslands invasion af Ukraine vågnede mange op til en ny virkelighed. Det blev klart, hvordan man efter Sovjetunionens sammenbrud i Vesten havde negligeret det, man så som den tabende part.² Man havde stolet på, at vi havde fat i den lange ende, og at den udvikling, der gik i gang i Rusland, ville betyde fred og ingen fare.

Men efter 24. februar 2022 vedtog de fleste europæiske regeringer vidtgående oprustningsplaner. I Danmark blev der indgået et såkaldt nationalt kompromis, hvorefter vi skulle afsætte 18 ekstra mia. på forsvarsbudgettet. Det var horribelt dengang. Og i dag? Danmark ligger i top som den største bilaterale militære bidragyder til Ukraine pr. indbygger. Den danske regering har opbakning til at bruge 195 mia. frem til 2030, Venstre vil lægge 300 mia. oveni.³

Hvad har dét ført til? Ikke nogen løsning i Ukraine, kun flere flygtninge i Europa, mere krig og hundredtusinder af dræbte ukrainere og russere. Og en voksende kritik af dobbelte standarder fra lande i det globale syd. En kritik, der ikke er blevet mindre efter Israels fremfærd i Gaza og Vestbredden siden Hamas’ angreb på Israel d. 7. oktober 2024.

Oprustningen har befæstet en ’os mod dem’ forestilling og øget risikoen for en konfrontation mellem Vesten og Rusland/Kina. Vi har en dansk statsminister, der har gjort det til sit kendemærke at sprede frygt i befolkningen ved ikke at lade nogen lejlighed gå fra sig til at mane os-dem-spøgelset frem: ”Der er krig i Europa, bliv prepper, Rusland truer os.”

For nylig kaldte Forsvarets Efterretningstjeneste det ”meget sandsynligt”, at Rusland ikke ønsker at fremkalde en militær konflikt med et NATO-land.⁴ Alligevel lægger statsministeren sig under den amerikanske administrations og NATO’s vinger og taler om, hvordan Rusland, Iran og Nordkorea, godt hjulpet af Kina, forsøger at gøre skade på europæiske lande.

Det er et trusselsbillede, som stort set uden kritik viderekolporteres af de fleste danske medier, herunder DR. Og medierne har magt.⁵ Sådan bliver den angivelige krigsakse af ”mørke kræfter” til ’sandhed.’

Men det hele kunne have set anderledes ud. Det er veldokumenteret, hvordan fredsforhandlingerne mellem Ukraine og Rusland i Istanbul i foråret 2022 blev afbrudt af Boris Johnson. Zelenskij var gået med til, at Ukraine fik status som neutralt land. Men Johnsons besked til ham var, at Ukraine ville miste al vestlig støtte, hvis man underskrev fredsaftalen med Rusland.⁶ Krigen blev trappet op. Og efter tre års krig er det kun blevet sværere for parterne at nærme sig et fælles bord.

Hvorfor Bæredygtig Sikkerhedspolitik?

I Vesten har vi tilsluttet os Paris-charteret fra 1990, ifølge hvilket “Sikkerheden er udelelig, og sikkerheden for hver enkelt deltagende stat er uadskilleligt forbundet med alle de andres sikkerhed”. Vi er også med i Istanbul-erklæringen fra 1999, som bekræfter en ”Platform Fælles Sikkerhed” for de deltagende lande.⁷

Det er i fredsforskeren Johan Galtungs ånd, når man har talt om at betragte Ruslands sikkerhedsbehov som legitime – uanset om vi kan tilslutte os deres krav eller ej. Olof Palme Centret har opstillet seks principper for en alternativ sikkerhedspolitik,⁸ som alle understreger det diktum om Fælles Sikkerhed, Palmekommissionen udviklede midt under den kolde krig i 1982: ”… nationer og befolkninger kan kun føle sig sikre, når deres modparter føler sig sikre.”⁹

Men det var ikke sådan, det gik. USA og NATO har siden 2014 hjulpet med at træne den ukrainske hær for at besejre de russiske separatister i krigen i Donbas. Omkring 10.000 ukrainske soldater gennemgik årligt særlige NATO-træningsprogrammer.¹⁰ Allerede i 2017 begyndte USA under Trump at sende militærudstyr til Ukraine, bl.a. anti-tankmissiler og andet avanceret udstyr, der normalt kun leveres til øvrige NATO-medlemmer eller USA’s nærmeste allierede. I 2019-2020 var USA’s sikkerhedsbistand til Ukraine cirka 10 gange så stor som i 2013 (fra 49 til 430 mio. dollars).

Mens russerne opbyggede troppeformationer nær grænsen til Ukraine, var der frem mod jul og nytår 2021 intense konsultationer mellem Rusland og NATO. I de samtaler kom Rusland den 17. december 2021 med et forslag til aftale, som måske kunne have afværget invasionen. Det blev afvist af USA og NATO. Og det var ikke en aftale, vi hørte om.

Aftalen indebar bl.a., at ”parterne skal løse alle internationale indbyrdes tvister med fredelige midler og afstå fra brug af eller trussel om magt på enhver måde, der vil være uforenelig med FN’s formål.” Og: ”Parterne skal afholde sig fra at skabe situationer, der udgør eller kan opfattes som en trussel mod andre parters nationale sikkerhed” (Art. 1).

Det aftaleforslag kom altså fra ’aggressoren’ Rusland. Videre lød det: ”Ingen parter må indsætte landbaserede mellemdistance- eller kortrækkende missiler i områder, der kan tillade dem at nå andre parters territorium.” (Art. 5) Og: ”Ethvert medlem af NATO forpligter sig til ikke at udvide NATO, herunder få adgang til Ukraine eller andre stater” (Art. 6).¹¹

NATO’s forhandlere var i december 2021 tæt på at underskrive aftalen, men fra Pentagon, som netop havde afsat nye store militærdonationer til Ukraine, fik man sat en stopper for løjerne. Aftalen blev afvist.¹² 24. februar 2022 går Rusland ind i Ukraine. Ingen taler om Vestens delvise medansvar. Rusland er aggressoren, ja. Men på hvilken baggrund? Og hvad med den fælles sikkerhed, man kunne have tilstræbt?

I 2014 skrev Jens Jørgen Nielsen, Jørn Boye Nielsen og Paul Villaume: ”Efter den kolde krigs afslutning har alt for mange i NATO og EU-landene ladet sig overbevise af deres egen retorik om, at NATO’s udvidelse helt frem til Ruslands grænser ikke før eller siden ville fremkalde en reaktion fra Rusland. Advarsler om, at manglende lytten til de russiske indvendinger gennem 20 år betænkeligt ville styrke en russisk nynationalisme, er blevet ignoreret.”¹³

En del også amerikanske diplomater og rådgivere advarede mod, at NATO-udvidelsen mod øst som sikring mod en mulig fremtidig trussel fra Rusland kunne blive en selvopfyldende profeti. Historien har givet dem ret.

Det er bl.a. på den baggrund, at jeg og andre har plæderet for det, vi kalder en Bæredygtig Sikkerhedspolitik.¹⁴ Hvis vi vil undgå, at konflikter fører til krig, skal vi skabe en anderledes forståelse af, hvad sikkerhedspolitik kan være. Én, der deeskalerer gennem diplomati og forebyggelse og bygger på indsigt og viden om ikke bare egne, men også andre landes interesser og behov. Én, der ikke skaber unødige fjendebilleder.

Mere end det: en Bæredygtig Sikkerhedspolitik må have svar på alle de kriser, der truer den globale sikkerhed i dag. Klimakrisen og den voksende globale ulighed i og mellem landene er kommet til og udgør de største trusler for alle.

Klimakrisen og den globale ulighed

Den globale temperatur er nu højere end Parisaftalens kritiske grænse på 1,5 grad. De såkaldte tipping points truer forude.¹⁵ Havene stiger, storme tager til, tørke og oversvømmelser intensiveres.

På FN’s generalforsamling januar 2023 sagde Antonio Guterres:

“Jeg har en særlig besked til producenterne af fossile brændstoffer og dem, der hjælper dem med at udvide produktionen og skrabe monsterstore profitter til sig: Hvis ikke I kan slå ind på en troværdig kurs mod netto nul-udledninger i 2025 og 2030 for alle jeres operationer, så skal I ikke være i business.”¹⁶

Hvem FN’s generalsekretær taler til her, er klart nok. Om han også lige tænkte på de flere end 6 mia. mennesker, der ikke lever i Vesten, ved jeg ikke. Det gjorde han nok. Guterres ved, at Jorden bebos af tæt på 8,1 mia. mennesker, og at vi i Vesten kun udgør 1,4 mia., mindre end en fjerdedel.

Hvorfor nævner jeg det? Det gør jeg for at understrege, at sikkerhedspolitik i dag ikke kan reduceres til et spørgsmål om sikkerhed for os selv – og slet ikke af den mere klassiske slags med vægt på militære midler.

Nej, vi skal søge en sikkerhed, der er bæredygtig, dvs. én, der tager højde for alle de livstruende og konfliktskabende forhold, der truer kloden i dag: Mens mange lande, ikke mindst NATO og Vesten og Kina ruster op militært, er befolkningerne især i det globale syd ramt af ikke bare af oversvømmelser, tørke og ødelagte afgrøder, udløst af klima- og biodiversitetskrisen, men også af voksende ulighed, usigelig fattigdom og mangel på mad, vand og livsnødvendige ressourcer.

Det betyder konflikter, krige og masseflugt. Tag Sudan (som vi nærmest ikke hører om i dansk presse), hvor flere end 14 millioner mennesker er drevet på flugt – til i forvejen ustabile nabolande som Chad, Etiopien og Sydsudan. Flere end 60.000 er døde, og 26 millioner har akut brug for mad og anden nødhjælp.¹⁷

Vi ved, det ikke er det eneste sted, de her multikriser rammer. Det sker overalt, også i Europa og USA. Men oprustning til krigene i Ukraine og Israels krig i Gaza (som begge også er store CO₂-udledere¹⁸) løber med opmærksomheden og alle pengene. Det er næsten, som om der råder en kollektiv fortrængning af de indsatser, Guterres talte om. Dem, man ved, der skal til, men som kræver grundlæggende opgør med paradigmet om vækst og med de stærke fossile kapitalinteresser. Nævnte Mette Frederiksen klimakrisen i sin nytårstale? Nej, ikke med et ord.

Israel-Palæstina

Ruslands invasion i Ukraine er uantagelig, det samme gælder Hamas’ bestialske angreb på den israelske befolkning. Men lige så uantagelig er Israels fremfærd, den unødige oprustning¹⁹, og at man ikke gør sig klart, hvad man vil EFTER et angreb på Gaza. Det er fuldstændig fatalt, at det ikke er noget, der indgår i overvejelserne – i hvert fald ikke i dem, der kommer frem til offentligheden.

Men med sit militære engagement og sin støtte til Israel er USA og Vesten – og dermed hele den regelbaserede verdensorden udfordret. Verden over går befolkningerne på gaden, FN’s generalforsamling og Den Internationale Domstol taler om folkedrab og brud på folkeretten.²⁰

Man kan ikke længere regne med, at landene i Mellemøsten, eller de mange lande i det globale syd bakker op. Dem, som har stillet sig skeptiske over for Vesten i krigen i Ukraine, og som USA og EU nu udfolder megen aktivitet for at få over på ’vores’ side, ikke mindst i Afrika (jf. bl.a. den nye danske Afrikastrategi).²¹ Af de 120 lande som i 2023 stemte for en våbenhvile i Gaza, var de fleste fra det globale syd.²²

Mange i den ikke-vestlige verden ved, at den gængse stormagtsrivalisering følger helt andre logikker end det, der vil sikre fremtiden for deres befolkninger. Hvad sker der, hvis vi overser klimaet, den globale ulighed og alle dem, der flygter? Vi ved, at alt dette truer alles sikkerhed – på en lige så grundlæggende måde som krigene og det nukleare kapløb,²³ som nu igen er i gang mellem Rusland, USA og Kina – nemlig med udslettelse af livet på jorden, med kaos og en overlevelseskamp, vi i dag slet ikke kan forestille os omfanget af.

Kolde kendsgerninger

Siden 2020 har den rigeste ene procent af verdens befolkning indkasseret næsten 2/3 af al ny velstand. Hvor det i 2021 var 287 millioner, mangler nu flere end 350 millioner mennesker hver dag mad og vand. De fattige har ikke noget at stå imod med. Og når de må flygte, fordi de ikke længere kan leve, hvor generationer før dem levede, har de ingen steder at tage hen. Klimaflygtninge accepteres ikke som flygtninge med ret til asyl.

Verden har i dag flere end 120 millioner flygtninge.²⁴ Mere end halvdelen af dem er kvinder. I 2020 flygtede et menneske knap 10 millioner gange på grund af krig og konflikt. Det samme skete 30 millioner gange på grund af klimaforandringer og ekstremt vejr.²⁵ Tallene kommer til at stige.

I Europa er vi bange for flygtninge. Men 70 % af internt fordrevne og nu 70 % af alle flygtninge befinder sig i lande, der anses som meget sårbare for klimaændringer.²⁶ De lande ligger ikke i Europa. Vi ved, at kvinder udgør 80 % af alle klimaflygtninge.

Når klimaændringerne fjerner livsgrundlaget, forringes kvindernes muligheder for at sikre deres egen og familiens overlevelse. Så meget desto værre som vi ved, at det de fleste steder er kvinderne, der har hovedansvaret for omsorgen for børn, svage og syge, og for at familier og hele lokalsamfund har mad, vand og det nødvendige.

Derfor ser vi bevægelser af ikke mindst kvindelige klimaaktivister²⁷  og netværk af småbønder brede sig overalt i det globale syd.²⁸ Kvinderne yder en enorm indsats for at udvikle små og større brug, der kan beskytte jorden og vandet og skovene.

Er der alternativer til krigene? Jeg har talt om diplomati og forebyggelse af konflikter. Og sæt ind mod klimaforandringerne og mod fattigdom og ulighed. I den offentlige debat er aktørerne for det meste stormagter, lande og sammenslutninger af samme. Men historien har lært os, at det ikke mindst er i de folkelige og sociale bevægelser, nybruddene starter. Tænk Miljø, tænk Kvinder, tænk Klima – og ja, tænk Fred.

Jeg vil her nævne ’African Feminist Collective on Feminist Informed Policies’.²⁹ Det har rødder i Østafrika, men vinder genklang mange steder. Kollektivet ønsker ikke at deltage i magtens politik, men at bidrage til at kritisere og afkolonialisere den. De taler om ubuntu³⁰ og den fælles sikkerhed som et princip, der åbner op for en mere menneskelig tilgang til udenrigspolitik, altså at omsorgen for de sårbare borgere og familierne, og mere bredt, befolkningernes ve og vel, skal være det styrende.

– De bryder med det, de kalder den hvide frelsermentalitet over for deres befolkninger og det globale nords dominans i udenrigspolitikken: Det er afrikaneres egen historie og erfaringer, der skal ind og præge politikken.

–  De er imod en politik, der fremmer ulighed og fastholder befolkningerne i fattigdom, og hvor ligestilling betyder mere af det samme, blot med kvindelig deltagelse.

– De anholder den rolle, kolonialismen har spillet i den globale klimakrise. Og den neokolonialisme, der dikterer, hvor og hvad der bliver sat ind mod krisen.

– Og ikke mindst tager de afstand fra krigene og de eliter, der nyder godt af den øgede militarisering, som i dag er med til at destabilisere Afrika og resten af verden.

Magten ligger nye steder nu

Vi bliver nødt til at tage bestik af, hvad der sker i Afrika og i det hele taget i BRICS-landene og andre lande i det globale syd. Lande som Kina, Argentina, Brasilien, Indien, Indonesien og Sydafrika spiller en større og større rolle i den globale økonomi og på verdensscenen i det hele taget. Det gør dem ikke nødvendigvis til fjender af Vesten. Det er også de lande, der står mere neutralt over for både Ukraine-krigen og Israel-Palæstina-konflikten. De seks lande stod i 2022 for 32 procent af al købekraft i verden – mere end G7-landene: USA, Storbritannien, Canada, Frankrig, Tyskland, Italien og Japan. Vestens dominans i verden ligner et overstået kapitel.

Kina fremlagde i februar 2023 en 12-punktsplan som et udspil frem mod forhandlinger i Ukraine-krigen.³¹ Indien siger, det ikke er tid til krig. Brasilien har afvist at være med i den vestlige oprustning mod Rusland og har nu gjort sig til bannerfører for en våbenhvile i Gaza. I maj 24 gik Kina og Brasilien sammen om en erklæring for en politisk løsning i Ukraine.

Den opfordrer til direkte dialog mellem parterne, nedtrapning af krigshandlingerne frem mod en våbenhvile og en international fredskonference. Og en opfordring til med alle midler at undgå brug af atomvåben.³²

De vestlige medier og topledere taler polariserende om lande i syd og øst som autokratier, hvad nogle af dem også er. Men de udgør ikke nogen fasttømret blok – der er mange områder, hvor fx Indien, Kina og Rusland har forskellige interesser. Og det udelukker ikke, at de i mange spørgsmål taler freden op og ikke ned. Og hvem siger, at en multipolær verdensorden, som BRICS-landene og både Kina og Rusland taler for, nødvendigvis er nogen dårlig idé?

Det er fatalt, hvis vi i mindretalsvesten overtager Mette Frederiksens og andres ondskabslogik og dermed begrænser det diplomatiske spillerum og mulighederne for samarbejde. Fx med Kina, som er verdens største CO₂-udleder, men også landet med de mest ambitiøse reduktionsmål og ikke mindst af den grund er uomgængelig.³³

Vi kan ikke længere se bort fra dem, der repræsenterer det overvældende flertal af verdens befolkning. Kriges afslutning og fred forhandles netop mellem fjender, og trods krigen – eller på grund af krigen – er det vigtigere end nogensinde at udvikle en fredens og forhandlingens politik.

Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske med den verdensorden, som Putins invasion har rystet, som Trumps genindtræden gør mere usikker, og som den fornyede krise i palæstinensernes kamp for livet i Gaza og på Vestbredden har stillet yderligere spørgsmålstegn ved.

Men jeg er sikker på, vi vil fortryde det, hvis ikke vi og vores regeringer anerkender både de kriser, befolkningerne står i – og som allerede nu er ved at komme tæt på også os i det fredeligere nord – og den mulige stabiliserende rolle, som de lande i Afrika, Latinamerika og Asien, der faktisk taler for at overholde FN-pagten, kan spille.

Susanne Possing er mag.scient.soc. og udviklingsforsker, medstifter af NEJ til Oprustning – JA til Bæredygtig Sikkerhedspolitik og forfatter til KVINDERNES LAND. En beretning fra Uganda (U Press 2024)

1. https://buybacklife.zyrosite.com
   https://www.instagram.com/_fri.berg_/
2. Som den tidligere amerikanske forsvarsminister William Perry har udtrykt det: “Basically the people I was arguing with when I tried to put the Russian point … the response that I got was really: ‘Who cares what they think? They’re a third-rate power.’ And of course, that point of view got across to the Russians as well. That was when we started sliding down that path.” Julian Borger: ”Russian Hostility ‘partly caused by West’, claims former US Defence Head”, the Guardian, 9 March 2016.

   https://www.theguardian.com/world/2016/mar/09/russian-hostility-to-west-partly-caused-by-west

3. Ritzau: ”Troels Lund i tale på landsmødet: Forsvaret har brug for yderligere 300 milliarder”, DR.dk 16. november 2024. https://www.dr.dk/nyheder/politik/troels-lund-i-tale-paa-landsmoedet-forsvaret-har-brug-yderligere-300-milliarder
4. Forsvarets efterretningstjeneste: ”UDSYN 2024 En efterretningsbaseret vurdering af de ydre vilkår for Danmarks sikkerhed og varetagelsen af danske interesser”, FET, 2024. https://www.fe-ddis.dk/globalassets/fe/dokumenter/2024/-fe-udsyn2024-.pdf
5. Se også Uffe Kaels Auring: ”Ned med Rusland #4’”, Eftertrykket.dk, 2022. https://www.eftertrykket.dk/2022/10/07/ned-med-rusland-4-krigslykke-i-den-selvmanipulerende-offentlighed/
6. Se fx Samuel Charap and Sergey Radchenko: “The Talks That Could Have Ended the War in Ukraine. A Hidden History of Diplomacy That Came Up Short—but Holds Lessons for Future Negotiations”, Foreign Affairs, April 16, 2024. https://www.foreignaffairs.com/ukraine/talks-could-have-ended-war-ukraine Og Swiss Weltwoche: “Understanding the Ukraine conflict: Michael von der Schulenburg’s insights”, Other News, 13 May 2024. https://www.other-news.info/understanding-the-ukraine-conflict-michael-von-der-schulenburgs-insights/
7. CSCE: “Charter of Paris for a New Europe”, Paris 1990. https://www.osce.org/files/f/documents/0/6/39516.pdf  og OSCE: ”Istanbul Document 1999”, Istanbul 1999. https://www.osce.org/files/f/documents/6/5/39569.pdf 
8. Common Security 2022: “FOR OUR SHARED FUTURE”, Olof Palme International Center, International Peace Bureau (IPB) and International Trade Union Confederation (ITUC), Stockholm 2022. https://www.ituc-csi.org/IMG/pdf/commonsecurity_report_2022_final.pdf
9. “Common Security. A Programme for Disarmament. The Report of the Independent Commission on Disarmament and Security Issues under the Chairmanship of Olof Palme”, London: Pan Books, 1982.
10. Daniel Michaels: “The Secret of Ukraine’s Military Success: Years of NATO Training”, The Wall Street Journal, April 13, 2022. https://www.wsj.com/articles/ukraine-military-success-years-of-nato-training-11649861339
11. Ministry of Foreign Affairs of the Russian Federation: “Agreement on measures to ensure the security of The Russian Federation and member States of the North Atlantic Treaty Organization”, 17 December 2021 13:26. https://mid.ru/ru/foreign_policy/rso/nato/1790803/?lang=en&clear_cache=Y
12. Ted Galen Carpenter & John J. Mearsheimer: ”Ukraine War: The West must take responsibility”, TBS.News, 15 March, 2022.https://www.tbsnews.net/features/panorama/ukraine-war-west-must-take-responsibility-385142
13. Jens Jørgen Nielsen, Jørn Boye Nielsen og Poul Villaume: ”Inddrag Rusland i løsningen af Ukraines krise”, Politiken, 28. maj 2014. https://politiken.dk/debat/kroniken/art5579929/Inddrag-Rusland-i-l%C3%B8sningen-af-Ukraines-krise?
14. OMTÆNKE-tanken i NEJ til Oprustning – JA til Bæredygtig Sikkerhedspolitik: ”Bæredygtig sikkerhedspolitik. En nødvendig omtanke”, Nej til Oprustning – JA til Bæredygtig Sikkerhedspolitik, marts 2023.

    https://nejtiloprustning.dk/wp-content/uploads/2023/03/pamflet-Baeredygtig-Sikkerhedspolitik-NtO-020323.pdf

15. Tessa Möller, et al.: “Achieving net zero greenhouse gas emissions critical to limit climate tipping risks”, Nature, 1 August 2024. https://www.nature.com/articles/s41467-024-49863-0
16. António Guterres: “Secretary-General’s briefing to the General Assembly on Priorities for 2023”, UN, 6 February 2023. https://www.un.org/sg/en/content/sg/speeches/2023-02-06/secretary-generals-briefing-the-general-assembly-priorities-for-2023
17. Center for Preventive Action: “Civil War in Sudan”, Global Conflict Tracker, October 03, 2024. https://www.cfr.org/global-conflict-tracker/conflict/power-struggle-sudan Patrick Smith: “Sudan’s agony and the proxy fights of the new Cold War”, The Africa Report, January 2, 2025. https://www.theafricareport.com/372543/opinion-sudans-agony-and-the-proxy-fights-of-the-new-cold-war/
18. Stuart Parkinson, Scientists for Global Responsibility (SGR) with Linsey Cottrell, Conflict and Environment Observatory (CEOBS): “Estimating the Military’s Global Greenhouse Gas Emissions”, Scientists for Global Responsibility (SGR) and the Conflict and Environment Observatory (CEOBS), November 2022. https://ceobs.org/wp-content/uploads/2022/11/SGR-CEOBS_Estimating_Global_MIlitary_GHG_Emissions.pdf Nina Lakhani:

    “Emissions from Israel’s war in Gaza have ‘immense’ effect on climate catastrophe”, The Guardian, 9 January 2024. https://www.theguardian.com/world/2024/jan/09/emissions-gaza-israel-hamas-war-climate-change

19. Se Mogens Lykketoft m.fl.: ”Erklæring vedrørende Danmarks officielle politik i forhold til den igangværende krig i Gaza og besættelsen af Vestbredden”. POV International, 17. september 2024. https://pov.international/erklaering-danmark-officielle-politik-gaza/Erklæringen opfordrer den danske regering til at justere Danmarks politik i Gaza-konflikten, så den afspejler landets internationale forpligtelser og kommende rolle i FN’s Sikkerhedsråd. 
20. Sydafrika har ved FN’s Internationale Domstol anklaget Israel for at begå folkedrab på palæstinenserne i Gaza, FN’s generalforsamling har pålagt Den Internationale Straffedomstol at undersøge, om Israel bryder folkeretten ved at hindre nødhjælp til Gaza. Samme domstol har udstedt en arrestordre på premierminister, Benjamin Netanyahu og Israels forhenværende forsvarsminister, Yoav Gallant, for forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Og på Hamas-lederen Mohammed Deif for hans ansvar for angrebet på Israel den 7. oktober 2023 (uagtet at Hamas erklærer Deif for dræbt af israelske styrker). Martin Gøttske

    Lene Winther: ”Historisk arrestordre gør Benjamin Netanyahu til en paria”, Dagbladet Information, 21. november 2024. https://www.information.dk/udland/2024/11/historisk-arrestordre-goer-benjamin-netanyahu-paria?

21. Karen Helveg Petersen, m.fl.: ”Hvis vi lever i Afrikas århundrede, skal vi handle bæredygtigt”, GLOBALNYT.dk, 23. september 2024. https://globalnyt.dk/hvis-vi-lever-i-afrikas-aarhundrede-skal-vi-handle-baeredygtigt/
22. “UNGA calls for humanitarian truce in Israel-Gaza war: How countries voted”, Al Jazeera, 27. October 2023. https://www.aljazeera.com/news/2023/10/27/unga-calls-for-humanitarian-truce-in-israel-hamas-war-how-countries-voted
23. ICAN: “New Russian doctrine increases possible nuclear weapons use scenarios”, ICAN.org, 21 November 2024. https://www.icanw.org/new_russian_doctrine_increases_possible_nuclear_weapons_use_scenarios
24. UNHCR: “GLOBAL TRENDS FORCED DISPLACEMENT IN 2023”, UNHCR, 2024. https://www.unhcr.org/global-trends#:~:text=The%20increase%20to%20117.3%20million,population%2C%20is%20now%20forcibly%20displaced
25. CARE: ”Hvad er klimaflygtninge”, CARE, https://care.dk/det-goer-vi/klima/klimaflygtninge
26. Ved udgangen af 2023 kom mere end 70% af flygtninge og asylansøgere fra klima-sårbare lande: Laura Parker
    Kristy Siegfried (ed.): ”No Escape – On the frontlines of climate change, conflict and forced displacement”, UNHCR, November 2024. https://www.unhcr.org/media/no-escape-frontlines-climate-change-conflict-and-forced-displacement
27. Bl.a. i denne kampagne mod olieudvinding: https://www.stopeacop.net/home
28. Shrishtee Bajpai and Vasna Ramasar ao.: “Articulating Crisis and creating Radical Alternatives”, Global Tapestry of Alternatives, 2024.

    https://globaltapestryofalternatives.org/reports:articulating:index og Afsasite: “Agroecology for Climate”, AFSA, 11 November 2024. https://afsafrica.org/afsa-calls-for-agroecology-and-increased-adaptation-finance-for-africa-at-cop29/

29. African Feminist Collective on Feminist Informed Policies: “Statement of Intent on Feminist Informed Policies Abroad and at Home”, African Arguments, 21 July 2023.

    https://africanarguments.org/2023/07/statement-of-intent-on-feminist-informed-policies-abroad-and-at-home/

30. Ubuntu er begrebet fra de bantu-sprogede afrikanske samfund, der henviser til den fællesskabsfølelse, der betyder, at du ikke gør noget kun for dig selv. I alt, hvad du gør, er du forpligtet på det, forfædre og formødre og nulevende slægter og naboer har skabt. For eksempler og diskussion af ubuntu, se Susanne Possing: KVINDERNES LAND. En beretning fra Uganda, U Press 2024.
31. Ministry of Foreign Affairs, The People’s Republic of China: “China’s Position on Political Solution to the Ukrainian Crisis”, Ministry of Foreign Affairs, The People’s Republic of China, 24 February 2023.

    https://www.fmprc.gov.cn/zyxw/202302/t20230224_11030707.shtml og Alexander Gabuev: ”Inside China’s Peace Plan for Ukraine”, Carnegie Politika, March 1, 2023. https://carnegieendowment.org/russia-eurasia/politika/2023/02/inside-chinas-peace-plan-for-ukraine?lang=en

32. Government of Brasil: “Brazil and China present joint proposal for peace negotiations with the participation of Russia and Ukraine”, gov.br, May 23, 2024. https://ww.gov.br/planalto/en/latest-news/2024/05/brazil-and-china-present-joint-proposal-for-peace-negotiations-with-the-participation-of-russia-and-ukraine
33. Jørgen Steen Nielsen: ”Klimaet? Det står og falder med Kina”, Dagbladet Information, 7. januar 2024.

    https://www.information.dk/udland/2025/01/klimaet-staar-falder-kina?