Illusionen om NATO

Der er sagt mange rosende ord om NATO de seneste år, både fra politikere og fra lederskribenterne hos Danmarks største aviser. NATO ses generelt som en sikkerhedsalliance, der bidrager til Danmarks og verdens sikkerhed. Men hvor godt holder dette, når vi tager et kig på NATO’s handlinger de seneste årtier? Svaret er nærmere, at NATO i adskillige tilfælde har bidraget til at gøre verden, og Danmark, mere usikker.

Af Nicholas Buhmann-Holmes
Illustration1 af Jannik Friberg2

I 2024 fyldte NATO 75 år. Og lige siden Ruslands invasion af Ukraine – et af det 21. århundredes største, internationale forbrydelser – har NATO fået sig en genkomst og står nu stærkere sammentømret end i mange år. I Danmark meldte det sidste, større NATO-skeptiske parti, Enhedslisten, at de ikke længere ville ud af NATO. Og næsten tre ud af fire danskere ville i tiden efter invasionen øge støtten til NATO endnu hurtigere, end politikerne havde vedtaget.3 Med denne større opbakning til NATO er kritikken af NATO mestendels forsvundet. Tager man et kig på danske politikeres og større danske avisers syn på NATO, får vi et næsten rosenrødt billede af organisationens historie. Lad os gennemgå nogle af de rosende ord, der de seneste år er sagt og skrevet om NATO, og lad os derefter tage en gennemgang af, om disse store ord om NATO også ser sandfærdige ud, når vi holder dem op imod NATO’s faktiske gerninger.

Blandt profilerede danske politikere ser vi stor begejstring for NATO’s bedrifter. ”I 75 år har NATO værnet om fred og stabilitet i verden”, sagde statsminister Mette Frederiksen om NATO ved organisationens 75-årsfødselsdag i 2024.4 Tidligere forsvarsminister og nuværende formand for Folketinget, Søren Gade, skrev året tidligere, at NATO ”i 74 år [har] været garant for fred og stabilitet i vores del af Europa”.5

Også lederskribenterne for Danmarks største aviser har store, rosende ord om NATO’s rolle i at sikre fred og sikkerhed. NATO ”er et enestående stykke verdenshistorie, der om noget har været garant for sikkerhed og fred i den vestlige verden”, skrev Politiken i en ledende artikel i 2024.6 Ifølge Jyllands-Postens lederkollegie er NATO ”historiens mest succesrige fredsbevægelse”, som man skrev i 2023.7

Og NATO er god for Danmarks og Europas sikkerhed. ”Alle er enige om, at NATO stadig udgør det primære fundament for Europas sikkerhed”, skrev Berlingske i marts 2022.8  ”Danmarks sikkerhed er i dag helt afhængig af NATO”, skrev Jyllands-Posten i 2023.9 ”Verden er farlig og uforudsigelig, men det står fast, at det er bedst for Danmarks sikkerhed at være et aktivt og pålideligt medlem af EU og NATO”, skrev Politiken i oktober 2022.10 Og NATO’s formål er klart: Forsvar af den frie verdens interesser. I hvert fald hvis man spørger Berlingskes lederskribent, der i 2023 skrev, at NATO er en organisation ”hvis væsentligste opgave det er varetage frie, vestlige landes sikkerhedsinteresser (…)”.11

Skal vi forstå Mette Frederiksen, Søren Gade og lederskribenterne for Danmarks største aviser, er NATO garanten for sikkerhed og fred i vores del af verden som en enestående fredsbevægelse, hvis formål er at varetage Danmarks og ’Vestens’ sikkerhedsinteresser. Men hvordan passer disse påstande, hvis vi holder dem op imod fakta? Lad os se på de seneste årtier og nutidens verdensorden, hvor NATO skulle genopfinde sig selv efter Den Kolde Krig. Vi går igennem krigen mod Jugoslavien, krigene i Afghanistan, Irak og Libyen, krigen mod Islamisk Stat, forløbet før og lige efter Ruslands invasion af Ukraine, og støtten til Israel. Spørgsmålene er ganske klare: Er NATO’s handlinger virkelig i dansk sikkerheds interesser? Og har NATO’s handlinger gjort Danmark – og verden – mere eller mindre usikker og fredelig de seneste årtier?

Et udpluk af NATO’s handlinger

Lad os tage udgangspunkt i perioden, hvor Danmark for alvor melder sig ind i NATO, hvor det var slut med fodnotepolitik og lignende naiv fredspolitik. I 1999 sender Danmark kampfly og styrker til at kæmpe mod jugoslaviske (særligt serbiske) mål som en del af NATO’s mission, der ifølge offentlige udmeldinger var ment som et forsvar af (kosovo)albanere mod jugoslaviske overgreb. Som de fleste nok har lært efter Ruslands invasion af Ukraine, så skal man, hvis en invasion skal være lovlig ifølge international ret, have tilladelse fra FN’s sikkerhedsråd eller reagere på en aggression mod sit eget land. Intet af dette var tilfældet her, og NATO’s krig var altså ikke lovlig.

I stedet blev krigen sat op som en humanitær intervention. Problemet var blot, at NATO’s krig ikke umiddelbart var så humanitært gavnlig – og med al sandsynlighed gjorde mere skade end gavn. NATO dræbte flere end 480 civile,12 og dette tal ville måske være ’acceptabelt’, hvis man så havde forhindret et stort antal dræbte. Men faktisk ligner det, at de serbiske styrker accelererede den etniske udrensning, efter NATO begyndte at bombe.13 At serberne ville øge den etniske udrensning, når NATO begyndte krigen, var endda forudset af NATO-lederne selv.14 Og af alle de forbrydelser, som den jugoslaviske leder Milosevic blev anklaget for, der inkluderede etnisk udrensning, skete langt størstedelen efter NATO annoncerede, at man ville bombe Jugoslavien i marts 1999.15 Det ligner altså, at NATO’s bombninger i Jugoslavien gjorde mere skidt end godt.

Hvad NATO’s mission imod Jugoslavien også gjorde af skade, var at svække den internationale retsordens autoritet. Ikke mindst Rusland blev ganske sure over, at NATO var ligeglad med international ret og i stedet, gennem krig, fik skabt en ny stat, skåret ud af Jugoslavien. Dette var, hvis vi lytter til William H. Hill, tidligere amerikansk diplomat i Østeuropa og senere professor ved National War College, med til at nedbryde tilliden mellem NATO og Rusland.16 Og Putin brugte da også senere NATO’s bombning af Beograd som et bevis på, at USA var en trussel mod verdensfreden, ligesom han brugte dette til at legitimere invasionen af Ukraine for gennem invasionen at afværge truslen fra USA og NATO.17 På den måde betaler vi stadig af på gælden efter NATO’s Kosovo-krig. Så, gjorde krigen mod Jugoslavien virkelig Danmark eller verden mere sikker? Det ligner det ikke.

Videre går vi til Afghanistan. USA invaderede efter 11. september 2001 Afghanistan, og andre NATO-allierede – deriblandt Danmark – var hurtigt klar til at støtte USA i at nedkæmpe Taleban. Taleban er bestemt ikke nogen nobel organisation, men det gav ikke de NATO-allierede ret til at invadere Afghanistan og vælte Taleban. Det var som bekendt terrororganisationen al-Qaeda, der stod bag angrebene 11. september, ikke Taleban. Al-Qaeda holdt ganske vist til i et lille hjørne Afghanistan, men Taleban var både før og efter 11. september villige til at udlevere al-Qaedas leder, Osama bin-Laden.18 Udleveringen efter angrebene kom dog aldrig i stand, da George Bush, USA’s præsident, ikke ville gå med til Talebans krav om, at bin-Laden kunne udleveres, såfremt bombningerne af Afghanistan stoppede.19 I stedet foretrak USA en invasion af hele Afghanistan.

Invasionen af Afghanistan stred altså også imod international ret. Der var intet FN-mandat,20 og det var ikke selvforsvar, for det var jo altså ikke Afghanistan, der havde angrebet USA. Ikke én af flykaprerne 11. september 2001 var fra Afghanistan. Langt de fleste var fra Saudi-Arabien, og en god del af den økonomiske støtte til al-Qaeda kom også fra Saudi-Arabien. Men da Saudi-Arabien er en af de bedste venner, NATO har i Mellemøsten – NATO har endda for nylig startet et endnu tættere samarbejde med Saudi Arabien21 – så var det selvfølgelig ikke Saudi-Arabien, der skulle invaderes.

NATO overtog formelt kontrollen med de internationale styrker i Afghanistan i 2003. Landet kom dog i 2021 tilbage i Talebans kontrol, altså cirka tilbage til hvor man var, da invasionen begyndte 20 år før. Desværre for afghanerne havde de nu også haft 20 års krig (oveni i årtierne med krig forinden) med mindst 46.000 civile dræbte, mange af disse på grund af NATO-bombninger.22 Undersøgelser og udsagn fra afghanere i de særligt krigshærgede områder tyder også på, at NATO’s bombninger var med til at revitalisere Taleban som oprørsbevægelse, eller, som minimum, delegitimere de NATO-støttede afghanske regeringer.23 NATO-allierede stod altså for endnu en invasion, der brød med international ret, og indledte en nytteløs krig med titusinder døde som følge. Blev verden et mere sikkert sted på grund af NATO’s gøren i Afghanistan? Næppe.

Men det kan blive værre endnu. NATO’s og de NATO-allieredes store ’svendestykke’ i at nedbryde den globale sikkerhed er uden tvivl Irak-krigen. Der er skrevet mangt og meget om denne, så meget, at der nok er mindre behov for at ridse det hele op, end hvad angår Afghanistan-krigen. Lad os derfor holde os til et kort resumé. NATO-allierede – heriblandt Danmark – invaderede Irak baseret på løgne om irakiske masseødelæggelsesvåben og forbindelser til terrorister. Dette gjorde de i strid i med international ret. Resultatet blev en irakisk borgerkrig, hundredetusinder – nogle siger omkring en million – døde, og en opvågnen for den globale, militante jihadisme, og derfra en forøget terrortrussel globalt, også mod Danmark.24

NATO overtog i 2004 officielt kontrollen med den internationale koalitionsstyrke i Irak. På denne måde blev NATO, ligesom i Afghanistan, en slags udrykningshær til assistance for USA’s og Danmarks krige.

En del af resultatet af de NATO-allieredes Irak-krig var også, at den gav grobund for Islamisk Stats opståen.25 NATO blev så, efter Islamisk Stat begyndte at true områder af betydning for NATO, selv nødt til at prøve at slå Islamisk Stat ned disse steder, og det gjorde man på vanlig vis, med en helvedes masse bomber. Resultatet blev, at flere end 10.000 civile blev dræbt, hvilket var over 10 gange så mange, som Islamisk Stat havde slået ihjel i NATO-lande. NATO gjorde ganske vist godt i at bremse Islamisk Stats mord på bl.a. yazidierne, men de gigantiske bombninger af Rafah og Mosul var aldeles hensynsløse og blev også af Amnesty og Human Rights Watch anset for at have været krigsforbrydelser.26

Inden da havde NATO dog også lige bidraget til at nedbryde Libyen, der ellers på daværende tidspunkt var det – ifølge FN – mest udviklede afrikanske land.27 Under påstande om at stå for en militær intervention for at forhindre potentielle forbrydelser mod menneskeheden, begyndte NATO at bombe Libyen. Senere undersøgelser, fx af politologen Alan Kuperman, har dog vist, at NATO nok nærmere skabte mere død og ødelæggelse, end man forhindrede.28 NATO havde fået mandat til at skabe våbenhvile, men NATO-lederne var ifølge tidligere professor i nordafrikansk historie Hugh Roberts ikke interesseret i en våbenhvile,29 og NATO gjorde sig i stedet til part i en borgerkrig og overskred ifølge folkeretseksperter deres mandat.30 Libyens styre blev væltet, Libyens leder Gaddafi blev seksuelt molesteret og henrettet på åben gade, efter at NATO havde bombet Gaddafis konvoj.31 Libyen forfaldt til borgerkrig, udviklingen gik i stå,32 mens at urolighederne i Libyen fik sat mere regional destabilisering i gang, blandt andet i Mali, alt imens også islamiske terrorister fandt vej til Libyen.33

For Danmark selv var en del af konsekvensen af krigene i Mellemøsten en væsentligt forøget terrortrussel. PET og daværende udenrigsminister Kristian Jensen meldte ud, at Danmarks krige forøgede risikoen for, at Danmark blev et terrormål.34 Igen førte Danmarks engagement i NATO altså ikke til mere, men mindre sikkerhed i Danmark.

Det kan virke underligt, at NATO har villet gå med i disse krige, som kun meget lidt eller intet godt har gjort for verdens eller NATO-landenes sikkerhed. Det rejser spørgsmålet om, hvad NATO’s formål egentlig er, og svaret er nok nærmere, at NATO er til for NATO’s egen skyld, og for at udvide og fastholde global magt for NATO’s største bidragydere. For Danmark er engagementet i NATO nok først og fremmest en måde at holde sig gode venner med USA.35 Men alt dette hører sig en anden artikel til.

Nogle vil måske indvende, at selvom Irak-krigen og Afghanistan-krigen hurtigt fik tilslutning af hele NATO, så var det jo ikke NATO – men særligt USA og Storbritannien – der startede krigene. Det er åbenlyst sandt. Men når to af NATO’s fremmeste lande målt i forsvarsbudgetter, deriblandt NATO’s uofficielle førsteland, USA, flere gange unødvendigt går i krig, bryder international ret og sætter den globale sikkerhed på spil, så er det også med til at tegne et billede af NATO som en organisation, der ikke giver meget for at opretholde fred, sikkerhed eller international ret. Hvis en militæralliance bestod af Rusland, Nordkorea og en række helt små lande, så ville ingen af os i øvrigt tro på, at den havde global fred og sikkerhed som prioritet, selv hvis det ikke var alliancen selv, der havde startet krigen i Ukraine. Derudover må et land som Danmark også holde på, at de andre NATO-lande ikke unødigt – fx ved at invadere andre lande, eller støtte andres bidrag til vold og ødelæggelser i Mellemøsten (se afsnittene om Israel i slutningen af artiklen) – bringer sig selv i fare for at blive angrebet. Det kunne nemlig medføre aktivering af NATO’s musketered – som angrebene 11. september 2001 gjorde – og så vil også Danmark blive impliceret. Det burde altså ikke være i danskeres interesse at være med i en militæralliance, hvor de andre medlemmer får sat en skydeskive på sig selv.

Med Ruslands invasion af Ukraine – som allerede nævnt en enorm, international forbrydelse – fik NATO sin raison d’être tilbage. Hvad der ofte forsvandt ud af debatten om NATO’s nødvendighed efter Ruslands invasion var dog, at NATO og USA – som fx den anerkendte international politik-forsker Stephen Walt har beskrevet – gennem årene op til invasionen øgede sandsynligheden for en invasion.36 Her har Walt særligt fokus på invitationen til Ukraine om at komme ind i NATO. At Rusland ville reagere mod Ukraine, hvis NATO blev ved med at vokse mod øst, var noget som også mangt og mange politikere og politiske rådgivere havde forudset – heriblandt fx Henry Kissinger, George Kennan og Robert McNamara.37

Alligevel afveg NATO ikke. I dag er atomtruslen mod os alle større end i mange årtier, Ukraine er blevet væsentligt mindre, og titusinder er døde. Måske havde Rusland angrebet Ukraine selv uden en invitation til Ukraine om NATO-medlemskab. Men sandsynligheden for invasionen havde nok været mindre. Vi ved, at en afvisning af ukrainsk NATO-medlemskab både før og efter invasionen var et russisk krav for fred,38 og det gør det ganske sandsynligt, at den manglende NATO-vilje til at forhandle om dette har øget sandsynligheden for invasionen. NATO’s generalsekretær Stoltenberg har endda selv udtalt, at NATO ikke ville forhandle om russiske ønsker om at stoppe NATO-udvidelser, som ifølge Stoltenberg var russiske krav for ikke at invadere Ukraine.39 I dag er vi alle mere usikre. Så meget for at NATO skulle være vores sikkerhedsalliance.

Og for at tegne en cirkel i hele misæren, der er oplistet ovenfor, så legitimerede Vladimir Putin da også selv invasionen af Ukraine med NATO’s mange krige og brud på international ret, så invasionen skulle fremstå som et nødvendigt forsvar mod USA og NATO. Putin nævner specifikt krigen mod Jugoslavien, Irak-krigen og krigen i Libyen.40 Ja, ganske vist ledte han nok bare efter den form for retfærdiggørelse, han nu kunne finde, men NATO havde simpelthen leveret argumentatorisk skyts på et sølvfad.

Til sidst kan man nævne NATO’s samarbejde med og de NATO-allierede landes støtte til Israel. NATO har de seneste 30 år samarbejdet med Israel – en periode, hvor Israel har haft besat Vestbredden og flere gange bombet civile i Gaza. Alligevel er NATO’s samarbejde med Israel, ifølge NATO selv, vokset de senere år.41

At flere af de fremmeste NATO-lande, såsom USA og Tyskland, er ligeglade med verdensfreden, er dog også blevet tydeligt ved deres våbenstøtte til støtte til Israel, hvor de to lande har stået for langt størstedelen af Israels våbenimport.42 USA og Tyskland har således medvirket til krigsforbrydelserne i Gaza. Det er værd at huske på, at angrebene 11. september 2001 skete blandt andet som konsekvens af USA’s støtte til Israel. Osama bin-Laden sagde selv følgende:

“De begivenheder, der på en direkte måde påvirkede min sjæl, startede i 1982, da Amerika tillod israelerne at invadere Libanon, og den amerikanske Sixth Fleet hjalp dem med det. Dette bombardement begyndte, og mange blev dræbt og såret, og andre blev terroriseret og fordrevet. Jeg kunne ikke glemme de bevægende scener, blod og afskårne lemmer, kvinder og børn spredt ud overalt. Huse ødelagt sammen med deres beboere og højhuse revet ned over deres beboere, raketter regner ned over vores hjem uden nåde. (…) Og hele verden så og hørte, men den reagerede ikke. I disse svære øjeblikke boblede mange svært beskrivelige idéer i min sjæl, men i sidste ende frembragte de en intens følelse af afvisning af tyranni og affødte en stærk beslutning om at straffe undertrykkerne. Og da jeg så på de nedrevne tårne i Libanon, faldt det mig ind, at vi skulle straffe undertrykkeren på en lignende måde, og at vi skulle ødelægge tårne i Amerika, så de smagte noget af det, vi smagte, og så de blev afskrækket fra at dræbe vores kvinder og børn.”43

Med det nuværende overfald på civile i palæstinensiske områder og i Libanon kan vi kun gisne om, hvilken fremtidig terrorisme billederne af ødelagte hjem og iturevne kroppe giver grobund for. Fremtiden kan altså blive fuld af nye terrorister radikaliseret af disse krigsforbrydelser. Og NATO og NATO-landene har gjort deres del ved at samarbejde med Israel og støtte med våben. Så meget for at NATO og Danmarks NATO-allierede skulle sikre vores alles sikkerhed.

Summa summarum

NATO går for at være en sikkerhedsalliance, der bidrager til verdens og Danmarks sikkerhed. Men vi må spørge os selv, hvad det er, vi har fået ud af NATO de seneste årtier. NATO har i denne periode været med til at nedbryde verdens sikkerhed ved at gøre international ret overflødig, starte adskillige krige og nedbryde lande gennem bombninger. Men også Danmark selv må siges at være blevet mere usikker gennem vores tætte alliance med NATO og den største af alle NATO-allierede, nemlig USA. Gennem støtte til USA’s og NATO’s missioner forøgedes terrortruslen mod Danmark. Og havde NATO været villig til at indgå i mere diplomati med Rusland, så kunne invasionen af Ukraine muligvis have været undgået, hvorved ikke bare Ukraine i dag havde været større og titusinder ukrainere stadig været i live, men også Danmark selv havde været mere sikker, fordi truslen for en atomkrig havde været mindre. Oven i dette ser vi, hvordan NATO’s og de NATO-allieredes støtte til Israel risikerer at bidrage til at skabe en ny generation af terrorister. Danmark kommer næppe ud af NATO, men det vil ikke være for meget for langt – baseret på de seneste årtier – at kræve en alvorlig revidering af NATO’s strategi og handlemåde. Særligt kunne man kræve, at NATO rent faktisk skaber øget sikkerhed ved at prioritere diplomatiske og ikke militære løsninger, og at NATO ikke gennem oprustning og militære missioner fortsat vil puste til eller skabe ildebrande nær og fjern, der kan hjælpe NATO til at blive ved med at legitimere sig selv.

Print Friendly, PDF & Email
  1. Efter “Figure 3: USSR Nuclear Weapon Stockpile Sites and Long Range Bomber Deployment” fra https://catalog.archives.gov/id/305945.
  2. https://buybacklife.zyrosite.com
    https://www.instagram.com/_fri.berg_/
  3. Wester, K.J. og P.E. Rasmussen, ”Stort flertal af danskerne vil indfri Nato-målsætning om 2 pct. hurtigere end 2023”, OLFI, 28. marts 2022, https://olfi.dk/2022/03/28/stort-flertal-af-danskerne-vil-indfri-nato-maalsaetning-om-2-pct-hurtigere-end-2033/; Schacke-Barfoed, I.T. og F.M. Krog, ”Ny måling: Danskernes syn på EU’s sikkerhed og forsvar”, Think Europa, 21. november 2023, https://thinkeuropa.dk/meningsmaaling/2023-11-ny-maaling-danskernes-syn-paa-eus-sikkerhed-og-forsvar
  4. Statsministeriet, ”NATO-topmøde skal styrke Alliancens afskrækkelse og forsvar”, 8. juli 2024, https://www.stm.dk/presse/pressemeddelelser/nato-topmoede-skal-styrke-alliancens-afskraekkelse-og-forsvar/
  5. Gade, S., ”NATO er ikke bare krudt og kugler”, Folketinget, 8. oktober 2023, https://www.ft.dk/aktuelt/nyheder/2023/10/nato-er-ikke-bare-krudt-og-kugler
  6. Leder af CJ, ”Putin rykker frem. Nu skal Vesten vise, om vi har modet til at lade Ukraine stoppe den russiske aggression”, Politiken, 9. juli 2024, https://politiken.dk/debat/ledere/art9980363/Putin-rykker-frem.-Nu-skal-Vesten-vise-om-vi-har-modet-til-at-lade-Ukraine-stoppe-den-russiske-aggression
  7. Jyllands-Postens leder, ”Stærke signaler fra Nato-topmøde”, Jyllands-Posten, 12. juli 2023, https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE16284382/staerke-signaler-fra-natotopmoede/; Jyllands-Postens leder, ”Nato viser Ukraine sin ultimative solidaritet”, Jyllands-Posten, 23. april 2023, https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE15656532/nato-viser-ukraine-sin-ultimative-solidaritet/
  8. Berlingskes leder, ”Berlingske mener: Nej-sigernes argumenter smuldrer allerede”, Berlingske, 22. marts 2022, https://www.berlingske.dk/ledere/berlingske-mener-nej-sigernes-argumenter-smuldrer-allerede
  9. Jyllands-Postens leder, ”De kommende forsvarsforhandlinger bliver de vigtigste siden Anden Verdenskrig”, Jyllands-Posten, 4. februar 2023, https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE14947723/de-kommende-forsvarsforhandlinger-bliver-de-vigtigste-siden-anden-verdenskrig/
  10. Leder af MR, ”Politiken mener: Vi lever i krisernes tid. Det er tid til nytænkning”, Politiken, 3. oktober 2022, https://politiken.dk/debat/ledere/art9008937/Vi-lever-i-krisernes-tid.-Det-er-tid-til-nyt%C3%A6nkning
  11. Berlingskes leder, ”Berlingske mener: Nej, Sveriges NATO-krise skyldes ikke Rasmus Paludan”, Berlingske, 26. januar 2023, https://www.berlingske.dk/ledere/berlingske-mener-nej-sveriges-nato-krise-skyldes-ikke-rasmus-paludan
  12. Human Rights Watch, “THE CRISIS IN KOSOVO”, hrw.org, 2000, https://www.hrw.org/reports/2000/nato/Natbm200-01.htm
  13. Erlanger, S., “MONITORS’ REPORTS PROVIDE CHRONICLE OF KOSOVO TERROR”, New York Times, 5. december 1999, https://archive.nytimes.com/www.nytimes.com/library/world/europe/120599kosovo-security.html; International Criminal Tribunal for the Former Yugoslavia, “Case No. IT-99-37-PT”, icty.org, 16. oktober 2001, pkt. 104, https://www.icty.org/x/cases/slobodan_milosevic/ind/en/mil-2ai011029e.htm
  14. Newsweek Staff, “THE NIGHTMARE”, Newsweek, 11. april 1999, https://www.newsweek.com/nightmare-164704
  15. International Criminal Tribunal for the Former Yugoslavia, “Case No. IT-99-37-PT”, icty.org, 16. oktober 2001, https://www.icty.org/x/cases/slobodan_milosevic/ind/en/mil-2ai011029e.htm
  16. Hill, W. H., 2018, No place for Russia, Columbia University Press,
  17. The Spectator, “Full text: Putin’s declaration of war on Ukraine”, thespectator.co.uk, 24. februar 2022, https://www.spectator.co.uk/article/full-text-putin-s-declaration-of-war-on-ukraine/
  18. The Guardian, “Bush rejects Taliban offer to hand Bin Laden”, The Guardian, 14. oktober 2001 https://www.theguardian.com/world/2001/oct/14/afghanistan.terrorism5; Whitaker, B., “Taliban agreed Bin Laden handover in 1998”, https://www.theguardian.com/world/2001/nov/05/afghanistan.terrorism3
  19. Se igen the Guardian, “Bush rejects Taliban offer to hand Bin Laden”, The Guardian, 14. oktober 2001 https://www.theguardian.com/world/2001/oct/14/afghanistan.terrorism5;
  20. Der var FN-mandat for at bekæmpe (Resolution 1368 og 1373) men ikke for at invadere Afghanistan og afsætte regeringen.
  21. NATO, “Secretary General sets out vision for deeper NATO–Saudi Arabia cooperation in historic first visit to Riyadh”, 12. december 2023, https://www.nato.int/cps/en/natohq/news_220769.htm
  22. Crawford, N. C. og C. Lutz, “Human Cost of Post-9/11 Wars: Direct War Deaths in Major War Zones, Afghanistan & Pakistan (Oct. 2001 – Aug. 2021); Iraq (March 2003 – Aug. 2021); Syria (Sept. 2014 – May 2021); Yemen (Oct. 2002-Aug. 2021) and Other Post-9/11 War Zones”, Watson Institute at Brown University, 1. september 2021, https://watson.brown.edu/costsofwar/files/cow/imce/papers/2021/Costs%20of%20War_Direct%20War%20Deaths_9.1.21.pdf; Crawford, N, “Update on the Human Costs of War for Afghanistan and Pakistan, 2001 to mid-2016”, Watson Institute at Brown University, august 2016, s. 3; https://watson.brown.edu/costsofwar/files/cow/imce/papers/2016/War%20in%20Afghanistan%20and%20Pakistan%20UPDATE_FINAL_corrected%20date.pdf; Crawford, N., “Afghanistan’s Rising Civilian Death Toll Due to Airstrikes, 2017-2020”, Watson Institute at Brown University, 7. December 2020, s. 6; https://watson.brown.edu/costsofwar/files/cow/imce/papers/2020/Rising%20Civilian%20Death%20Toll%20in%20Afghanistan_Costs%20of%20War_Dec%207%202020.pdf
  23. Se fx Khaja, N., 2013, Historien der ikke bliver fortalt – om krigen i Afghanistan, København: Gyldendal, ss. 96-97, 274, 305-306
  24. Se gennemgang her: Buhmann-Holmes, N., ”Irak-krigen 20 år efter – regnskabets time”, Eftertryk Magasin, 22. marts 2023, https://www.eftertrykket.dk/2023/03/22/irak-krigen-20-aar-efter-regnskabets-time/
  25. Se igen Buhmann-Holmes, N., ”Irak-krigen 20 år efter – regnskabets time”, Eftertryk Magasin, 22. marts 2023, https://www.eftertrykket.dk/2023/03/22/irak-krigen-20-aar-efter-regnskabets-time/
  26. Se gennemgang her: Buhmann-Holmes, N., ”Regeringer forgår, krigspolitikken består”, Eftertryk Magasin, 17. februar 2020, https://www.eftertrykket.dk/2020/02/17/regeringer-forgaar-krigspolitikken-bestaar/
  27. Klugman, J. et al., “Human development report 2010. The real wealth of nations: Pathways to human development”, United Nations Development Programme, 2010, s. 142: https://hdr.undp.org/system/files/documents/human-development-report-2010-complete-english.human-development-report-2010-complete-english
  28. Kuperman, A.J., 2013, “A Model Humanitarian Intervention?: Reassessing NATO’s Libya Campaign”, International Security, 38(1): https://www.jstor.org/stable/pdf/24480571.pdf?refreqid=excelsior%3A533e1c1dceebd1e7c49c51f019534276
  29. Roberts, H., “Who said Gaddafi had to go?”, Londron Review of Books, 17. november 2011, https://www.lrb.co.uk/the-paper/v33/n22/hugh-roberts/who-said-gaddafi-had-to-go
  30. Se fx Ulfstein, G., and H.F. Christiansen, “THE LEGALITY OF THE NATO BOMBING IN LIBYA.” The International and Comparative Law Quarterly, vol. 62, no. 1, 2013, pp. 159–171: https://www.jstor.org/stable/pdf/43302692.pdf?refreqid=excelsior%3A2c5b0f487633e73d2c8c9e8c32b0402f
  31. Harding, T., “Col Gaddafi killed: convoy bombed by drone flown by pilot in Las Vegas”, telegraph.co.uk, 20. oktober 2011, https://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/africaandindianocean/libya/8839964/Col-Gaddafi-killed-convoy-bombed-by-drone-flown-by-pilot-in-Las-Vegas.html; BBC, “Muammar Gaddafi: How he died”, bbc.co.uk, 31. oktober 2011, https://www.bbc.co.uk/news/world-africa-15390980
  32. Sammenlign Libyen i 2010 (Klugman, J. et al., “Human development report 2010. The real wealth of nations: Pathways to human development”, United Nations Development Programme, 2010, s. 142: https://hdr.undp.org/system/files/documents/human-development-report-2010-complete-english.human-development-report-2010-complete-english) med 2023 (Conceição, P. et al., “Human Development Report 2023/2024”, United Nations Development Programme, 2024, s. 275, https://hdr.undp.org/system/files/documents/global-report-document/hdr2023-24reporten.pdf)
  33. Kuperman, A.J., “Obama’s Libya Debacle: How a Well-Meaning Intervention Ended in Failure”, Foreign Affairs, Vol. 94, No. 2 (MARCH/APRIL 2015), ss. 66-70, 71-77
  34. Prasz, L., “PET fastholder: Irak-krig øger terrortruslen”, Politiken, 21. september 2006

    Nielsen, J.B., “PET skærper terrortruslen mod Danmark”, Berlingske, 12. december 2014

    Ritzau, “Militært pres kan øge Islamisk Stats terror i Europa”, Fyens Stiftstidende, 19. april 2016

  35. Som også beskrevet i Krigsudredningen: Mariager, R.M., & Wivel, A., 2019, Hvorfor gik Danmark i krig? Uvildig udredning af baggrunden for Danmarks militære engagement i Kosovo, Afghanistan og Irak. Københavns Universitet. https://krigsudredning.ku.dk/dokumenter/Bind_1.pdf
  36. Walt, S.M. Walt, “Liberal Illusions Caused the Ukraine Crisis”, Foreign Policy, 19. januar 2022, https://foreignpolicy.com/2022/01/19/ukraine-russia-nato-crisis-liberal-illusions/
  37. Se gennemgang her: Auring, U.K., ”Ukraine og programmet for aktiv glemsel”, Eftertryk Magasin, 14. april 2022, https://www.eftertrykket.dk/2022/04/14/ukraine-og-programmet-for-aktiv-glemsel/
  38. Seddon, M., C. Miller og P. Ivanova, “Vladimir Putin sets out Ukraine ceasefire conditions”, ft.com, 14. juni 2024, https://www.ft.com/content/984aee2b-fdca-4c52-8aef-ae3f1cab5898; Colchester, M., T. Grove og J. Marson, “Document From 2022 Reveals Putin’s Punishing Terms for Peace”, wsj.com, 1. marts 2024, https://www.wsj.com/world/russia-ukraine-peace-deal-2022-document-6e12e093; https://www.nato.int/cps/en/natohq/opinions_218172.htm
  39. Stoltenberg, J., “Opening remarks”, nato.int, 7. september 2023, https://www.nato.int/cps/en/natohq/opinions_218172.htm
  40. The Spectator, “Full text: Putin’s declaration of war on Ukraine”, thespectator.co.uk, 24. februar 2022, https://www.spectator.co.uk/article/full-text-putin-s-declaration-of-war-on-ukraine/; se også gennemgang her: Buhmann-Holmes, N., ”Irak-krigen 20 år efter – regnskabets time”, Eftertryk Magasin, 22. marts 2023, https://www.eftertrykket.dk/2023/03/22/irak-krigen-20-aar-efter-regnskabets-time/#easy-footnote-68-12317
  41. NATO, “Chair of the NATO Military Committee visits Israel”, nato.int, 28. september 2023, https://www.nato.int/cps/en/natohq/news_218698.htm?selectedLocale=en
  42. Wezeman, P.D., et al., “TRENDS IN INTERNATIONAL ARMS TRANSFERS, 2023”, SIPRI, marts 2024, https://www.sipri.org/sites/default/files/2024-03/fs_2403_at_2023.pdf s. 11-12
  43. Al Jazeera, “Full transcript of bin Ladin’s speech”, aljazeera.com, 1. november 2004, https://www.aljazeera.com/news/2004/11/1/full-transcript-of-bin-ladins-speech