En mangfoldig enstemmighed: De danske partier og Ukraine-krigen

Vi har nu passeret 1.000-dagsmærket for Ukraine-krigens start, og der er sagt mangt og meget om konflikten. Men er perspektiverne væsensforskellige, eller møder vi kun varianter af én og samme fortælling? Dette undersøger denne artikel for de danske partiers vedkommende. Konklusionen er klar. Selvom diskursen giver indtrykket af mangfoldighed, er den politiske linje enstemmig: mere militær støtte til Ukraine. I de seneste par dage er denne holdning kun taget til i styrke hos regeringen. Først med statsministerens blåstempling af, at Ukraine må bruge langtrækkende missiler ind i Rusland og efterfølgende Lars Løkkes udtalelser om, at USA bør give ukrainerne ”helt frie våben-tøjler”.1 Som denne artikel vil illustrere, er dette kulmination på en udvikling, der kun er gået én vej.

Af Frederik Christensen

I Danmark bryster vi os over at være et demokrati, sågar et liberalt et af slagsen, og med god grund. Når det handler om Ukraine-krigen, skal man dog søge med lys og lygte for at finde noget, der minder om en demokratisk samtale. Den er der praktisk talt ikke. Hvad der dog er rigeligt af, er udtalt støtte til krigen. Det fremgår klart af de danske partiers udtalelser om emnet fra krigens start i februar 2022 til i dag.

Danmarks Ukraine-politik

Men hvad er det så helt konkret, partierne støtter, og hvor meget har de støttet med indtil videre? I alt har nu brugt omtrent 34,5 milliarder kroner på støtte til Ukraine, og det er eksklusive den danske støtte gennem EU. Donationerne inkluderer 407 stringermissiler, våbendele til fly, minerydningsudstyr, over 100 leopard 1-kampvogne, 12 leopard 2-kampvogne, 54 pansrede mandskabsvogne, artillerigranater og meget andet2. Derudover kan man tilføje donationen af 19 F-16 fly til Ukraine, som der var enstemmig opbakning til blandt de 12 folketingspartier. Fra Troels Lund Poulsen blev det begrundet med, at vi skal stå på den rigtige side af historien3 – mere om det senere.

Her er, hvad samtlige partier også er enige om: at det er okay, at Ukraine trænger ind i Rusland. Det gjorde Ukraine d. 6. august i år, hvor det lykkedes 1.000 ukrainske soldater at penetrere grænsen til Kursk regionen. Flere af partierne synes ikke bare, dette var okay, men var ligefrem begejstrede, hvis ikke ekstatiske, over, at Ukraine nu var trængt ind på russisk jord. Moderaternes Jeppe Søe, kaldte angrebet ”helt naturligt”, Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup kaldte det ”Helt okay”, mens Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Alex Ahrendtsen, mente, at angrebene var ”helt geniale og godt set af ukrainerne”. Og Socialdemokratiets udenrigsordfører mente, at der var grund til at være ”optimistisk på Ukraines vegne”.4 I tillæg til dette har regeringen forpligtet sig på at støtte Ukraine de næste ti år via Ukrainefonden,5 hvor der indtil videre er blevet afsat 60,4 mia. kr. til militær støtte i form af våben og træningsindsatser frem til og med 2028.6 De eneste to partier, der blev holdt uden for aftalekredsen bag Ukraine-fonden, er Enhedslisten og Alternativet. Enhedslisten beklagede sig offentligt over, at partiet ikke var inviteret, mens Alternativets eneste indvending var, at der blev taget penge fra udviklingsbistanden. Der er altså ingen opposition til Danmarks førte Ukraine-politik.

Lad os så kigge nærmere på, hvordan de forskellige partier omtaler krigen.

Det politiske Danmarks holdninger til Ukrainekrigen

Kigger man på tværs af det politiske landskab i Danmark, går det igen, at partierne, politikerne og de talende klasser refererer til fred, frihed og demokrati som begrundelse for, at vi skal fortsætte vores massive støtte til Ukraine.7 Kort sagt: alle er i dag neokonservative8 eller liberale, hvilket er to måder at sige det samme på. Alligevel er der dog subtile forskelle i partiernes udtalelser, hvilket kan give indtrykket af en mangfoldighed af holdninger. Lad os starte med at kigge på regeringstoppen. I statsministerens tale til det ukrainske parlament omtrent fire måneder efter Ruslands invasion benyttede hun sig af liberalistiske tankefigurer hele 22 gange. Bl.a. udtalte hun:

I (ukrainerne, red) kæmper ikke kun for jeres eget land. Men for frie nationer over hele verden. Det er en krig mellem frihed og undertrykkelse. Mellem demokrati og tyranni … Jeres frihed er vores frihed.9

Sådanne udtalelser udtrykker værdiliberalisme. Det er her værdier og normer, der udgør prismet for konfliktforståelsen. Der altså en stærk betoning af ’frihed’ og ’undertrykkelse’, det gode og det onde. Det er de stærke demokratiske værdier, som Danmark og EU bryster sig af, og som sættes i kontrast til undertrykkelse og det autokratiske regime i Rusland. Hos Venstre ses lignende udtalelser. Forud for Europaparlamentsvalget udtalte formand Troels Lund Poulsen, Stephanie Lose og EP-spidskandidat Morten Løkkegaard, at

[v]i vil fortsætte vores stolte tradition for at byde de europæiske lande, der vil friheden, demokratiet og den fredelige europæiske sameksistens velkommen i den europæiske familie. Sådan et land har ukrainerne med tydelighed vist, at de er.10

Her er der både referencer til ’friheden’, ’demokratiet’ og Europas ’fredelige … sameksistens’. Alle grundlæggende kerneelementer i den liberale orden. Det bliver ikke nævnt, at Ukraines civile og politiske rettigheder er tæt på ikkeeksisterende, selv i sammenligning med lande, der for nylig – i relative terme – var udemokratiske.11 Det retfærdiggør ikke Ruslands invasion af Ukraine; dog understreger det, at fortællingen om det demokratiske Ukraine netop er dét, en fortælling, ikke virkelighed. Det afholder dog ikke de resterende partier fra at benytte en lignende diskurs, som vi skal se nedenfor.

Med fokusset på EU og Europas sameksistens kommer en anden liberal variant til syne, nemlig den institutionelle liberalisme, der understreger vigtigheden af institutioner i form af regler og normer som en kilde til fred. Den er dominerende hos Venstre. Især retorikken fra Jakob Ellemann-Jensen udmærker sig her. Han inddrager også den kommercielle liberalisme: idéen om, at vi får en fredeligere verden ved at handle med hinanden. Følgende citat rummer begge varianter:

Der er behov for en meget klar respons fra Europa, USA og de andre lande, som ønsker en fredelig og demokratisk verdensorden. Vi kan ikke tillade, at Rusland kan høste fordelene ved en fri verdenshandel, hvis man ikke vil følge de internationale spilleregler.12

Den frie handel kan altså kun ske, hvis man følger de ”internationale spilleregler”. At de to varianter spiller sammen, ses tydeligt i det faktum, at der er fast praksis for, at EU-medlemmer også bliver medlemmer af NATO.13 På den måde kan lande, der ønsker en ”fredelig demokratisk verdensorden”, arbejde sammen og ”høste fordelene ved en fri verdenshandel” i EU, ved at følge de ”internationale spilleregler” som sat af NATO mfl.

Ovenstående citat er fra en artikel med den noget karikerede titel: ”Putin er en bølle, som kun forstår et kontant modsvar: Sanktioner, oprustning og sammenhold.” Artiklen er interessant, da stort set alle liberale tematikker er i spil. Ellemann-Jensen refererer flere gange til den “demokratiske verdensorden”, den mest abstrakte form for institution, der i teorien er funderet i demokratiske værdier. I indledningen skriver han bl.a., at Putin og Ruslands handlinger betyder ”et sammenbrud for den demokratiske verdensorden”14 og dermed for liberalismens institutioner, værdier og kommercielle interesser.

Det leder os videre til endnu en variant af liberalismen, som måske kan snyde læseren og give indtrykket af en ny vej for dansk udenrigspolitik: den pragmatiske idealisme, som Lars Løkke og Moderaterne har slået til lyd for. Allerede titlen på Løkkes kronik i Altinget fra 17. maj 2023 synes at varsle et nybrud: ”Vi skal se på verden, som den er – ikke som vi ønsker, den skal være”15. Det lyder jo som et opgør med den liberale og idealistiske tænkning, nærmest en art realisme!  Det er dog en illusion, der hurtigt bliver punkteret, for Løkke fortsætter:

Det [pragmatismen, red.] er den ene side af ligningen. Den anden side er så idealismen … værdier. Demokrati. Frihed. Menneskerettigheder. Ligestilling. Respekt for at mennesker er forskellige. Det skal vi ikke sælge ud af.16

Det er en balance, der er svær at ramme, især fordi det er svært at se en pragmatisme for sig, der ikke forbryder sig mod én eller flere af de ’idealistiske værdier’, Lars Løkke nævner. Yderligere udfordrer det regeringens fortælling, når Løkke turnerer rundt i Afrika og advokerer for pragmatiske relationer til autokratiske stater, mens en sådan tilgang til Ukraine-krigen er verboten. For omverden bekræfter det dem i værste fald i, at idealismen kun forfølges, når det er opportunistisk og fordrende for Vestens magt- og sikkerhedspolitiske position. I bedste fald, at de ikke ved, hvilken af de to – pragmatismen eller idealismen – de kan stole på. Rusland placerer sig ret beset mellem de to.17

Samlet set er der altså et markant overlap mellem Venstres og Socialdemokratiets fortælling om krigen. For begge partiers vedkommende er der et tydeligt fokus på værdiliberalismen (værdier og normer) og den institutionelle liberalisme (regler og institutioner), som overvejende også er Moderaternes politik, ser man bort fra Løkkes ”pragmatiske” nik til en mere realistisk tilgang.

Lignende tematikker er også at finde på venstrefløjen, primært hos SF og Pia Olsen Dyhr. Sidstnævnte sammenligner ukrainernes kamp med ”de helt store frihedskampe”, heriblandt nazismen og fascismen18. Der bliver ikke holdt igen. Helt i statsministerens ånd udtaler Dyhr, at ukrainerne kæmper for ”frihed. Og det frie ord, den frie tanke og den frie handling”.19

Yderligere fremfører Dyhr, at ”vi skal styrke vores alliancer med andre frie, åbne, demokratiske samfund”.20

Præcis som hos Venstre.

Bevæger vi os længere ud på venstrefløjen til Enhedslisten, bliver Rusland beskrevet som en ”imperialistisk stormagt”.21 Her er de helt på linje med deres ideologiske modstykke, f.eks. de konservatives Anders Storgaard, som skriver:

Hans [Putins] mål er at samle alle de tidligere broderfolk fra det gamle Sovjet under det samme flag igen. Det viser hans hårdnakkede forsøg på at kræve, at hele den europæiske sikkerhedsorden skal omskrives og tilbagerulles til en tid, hvor Rusland styrede halvdelen af Europa under Jerntæppets tunge dyne. Giver vi ham Ukraine, bliver det næste slag vores baltiske naboer.22

Netop her ses sammenslutningen mellem det progressive og neo-konservative, som også er fremhævet af Uffe Kaels Auring.23

Nogle afvigelser

Der ses dog hos visse partier enkelte antrit til afvigelser fra det liberale paradigme. Interessant nok hos Liberal Alliances Henrik Dahl! Han gør op med teorien om, at samhandel skaber demokratiske stater. Dahl skriver:

Vi har skabt interdependens mellem på den ene side de vestlige lande og på den anden side Mellemøsten og Kina i årtier […] det har ikke ført til, at der er kommet en tøddel mere demokrati i hverken Mellemøsten eller Kina.24

Ironisk nok kommer dette fra samme parti, hvis udenrigspolitiske agenda og kerneprincip netop er den kommercielle liberalisme, flankeret af værdiliberalismen. Som partiet skriver under deres sektion om udenrigspolitik:

Frihandel er et af de bedste midler til fred, da nationer, der handler med hinanden, sjældent går i krig med hinanden.25

Læser man videre i Dahls indlæg, bliver det dog tydeligt, hvorfor Liberal Alliance kan slippe afsted med en sådan tilsyneladende modsætning. Det kan partiet, fordi det igen bliver til en kamp mellem det gode og det onde. Når Dahl fremhæver, at handel og gensidige økonomiske aftaler kun har ført dårligdomme med sig, skyldes det nemlig ikke det demokratiske Vesten, men de autokratiske stater, der er placeret uden for Vesten. Både hos partiet Liberale Alliance og hos Henrik Dahl ligger der derfor en anklage mod det iliberale. Pilen peger udad, ikke indad. Iliberalismen skal aktivt bekæmpes.

Hos Dansk Folkeparti er Anders Vistisen også en markant stemme. Ligesom Henrik Dahl (LA) afviger Vistisen fra den liberale konsensus, men på en anden måde end Dahl. Vistisen er mere polemisk i sine udtalelser. Eksempelvis udtaler han i et interview til Berlingske d. 18. december 2023 følgende: “støtten til Ukraine har en udløbsdato”.26

Vistisen uddyber:

Det er trist, at vi har en debat, som foregår på et forvrænget grundlag. Er man realistisk i sit synspunkt, bliver man udskammet, som om man er prorusser. Men man gør debatten og danskerne en bjørnetjeneste ved ikke at være realistisk.27

Dette er det tætteste, vi kommer på en reel afvigelse fra den liberale doktrin. Det er også den mest markante kritik af liberalismen. Alligevel er Vistisen ikke modstander af den førte linje, tværtimod. Det, han primært beklager sig over, er, at andre europæiske stater ikke følger trop i deres leverancer af militært materiel og økonomisk støtte til ukrainerne. Selv Lars Boje Mathiesen, som med sit Borgernes Parti skulle forestille at være et nybrud, vil heller ikke slække på støtten.28

Og så kommer vi til Radikale Venstre. De skriver eksempelvis, at ”samhandel og samarbejde er befordrende for fred i Verden”,29 men også at ”vi skal kunne have relationer til både demokratiske og autoritære lande”.30

Her ser vi en slags foregribelse af Løkkes ”pragmatiske idealisme” (teksten er fra 2022). Mere interessant er det dog, at partiet påpeger dets villighed til at handle med autoritære lande, så kort tid efter Ruslands invasion af Ukraine. Bortset fra denne afstikker er linjen ellers den samme som hos resten af partierne. Partiets leder, Martin Lidegaard, har været tydelig i sin utvetydige støtte til Ukraine. Da han tidligere i år blev spurgt, om den militære støtte var blevet prioriteret for højt – ift. at prioritere uafhængighed fra russisk olie og gas – svarede han: ”sådan vil jeg ikke udtrykke det”.31

Forinden i samme interview udtaler han: ”Militær og økonomisk støtte til Ukraine – det har regeringen leveret, og det vil jeg gerne kvittere for.”32

I en kronik i Politiken fra februar i år, gentager Lidegaard endvidere parolen om, at ”Ukraines kamp også er vores”.33

Kigger vi på tværs af Atlanten til vores tætteste allierede USA, er kontrasten tankevækkende. Her har vi to partier, der har klart forskellige holdninger til krigen. Vi må altså konkludere, at et topartisystem – et system, de fleste af os nærmest per instinkt fnyser med afsky over – har flere holdninger repræsenteret – end vores, et system med 12 partier! For Mette Frederiksen (mfl.) er det et hædersbevis; for de omtrent 70 millioner amerikanere, der netop har stemt på fred (eller et løfte derom), er det patologisk; især når den ene part i konflikten er den største atommagt i verden,34 som op til flere gange har truet med at tage dem i brug,35 og som i kølvandet på Ukraines brug af langtrækkende missiller fra USA nu seriøst overvejer det, jf. ændringen af deres atomdoktrin.36 Vi kan satse på, at det er bluff, men det er lidt af et sats. Ruslands-eksperten Flemming Splidsboels udtalelser er her ret sigende: ”Jeg kan jo ikke garantere, at Putin ikke til sidst vil gøre det (bruge atomvåben, red.)”37

En mangfoldig enstemmighed

Hvad kan vi så konkludere? At debatten ikke har rykket sig ret meget i de lidt over to år krigen har stået på. Og det er formentlig en underdrivelse. Fraværet af mangfoldighed virker til at have været så markant, at selv Noam Chomsky ville hæve øjenbrynene. Hvad der dog har været dominerende, er liberalismen, om end i forskellige udgaver. De forskellige holdninger, som ved første øjekast kan ligne en forskel i holdninger, er snarere forskellige måder at omfavne krigen på.

Ud af de forskellige varianter virker værdiliberalismen til at veje tungest blandt partierne, i hvert fald i starten af krigen.  Hos regeringspartierne især, er værdiliberalismen mest markant sammenlignet med højre- og venstrefløjen, om end Troels Lund Poulsens diskurs er mindre ideologisk end Ellemann-Jensens, og mere fokuseret på samarbejde og militær støtte. Det er ligeledes blandt regeringspartierne at de tidstypiske liberale begreber, tydeligst kommer til udtryk. Dette ses både hos Ellemann-Jensens reference til den regelbaserede verdensorden og i Lars Løkkes reference til en kombination af realisme og idealisme.

På venstrefløjen blev der til tider opfordret til fredsforhandlinger – bl.a. af Alternativet38 og Enhedslisten39, men på en forholdsvis abstrakt og dermed ukonkret måde.

Ideologiens rolle: mål eller middel?

Det er interessant at filosofere over, hvorvidt idéerne (ideologierne eller teorierne), der er fremhævet ovenfor, er et mål i sig selv, eller om de fungerer som et middel til et politisk mål. Sagt på en anden måde: Er Danmarks Ukraine-politik grundet i en liberal intention, eller er det kun handlingen, der er liberal, mens motivationen er en anden? Er politikerne spændt for en ideologisk vogn eller omvendt? Det er umådeligt svært at svare på. Meget tyder dog på, at politik er informeret af kultur og ikke den anden vej rundt. Som den kontroversielle amerikanske tænker Andrew Breitbart ytrede det: “politics is downstream from culture”,40 en tese, som Samuel P. Huntington allerede havde gjort til en teori i sit magnus opus ”Clash of Civilizations”.41 Den dominerende kultur i den vestlige verden er på mange måder stadigvæk gennemsyret af sekulær liberalisme, herunder troen på, at man som civilisation har fundet frem til en universel sandhed. Der er en stærk tro på, at historien er slut, og at andre ideologier og trossystemer end det liberale er efterladt på historiens mødding. Nu gælder det blot om at kæmpe for, at det forbliver sådan. Da det så sidenhen blev tydeligt, at virkeligheden ikke var så lineær og progressiv, som de liberale forventede, måtte det betyde, at det var verden, der var noget galt med, ikke ideologien. Førstnævnte måtte derfor tvinges til at passe sammen med sidstnævnte.

Yoram Hazony, israelsk-amerikansk filosof og konservativ tænker, har derfor ret, når han påpeger, at de liberale har fået lov til at diktere rigtigt og forkert siden murens fald. Er man med til at bygge den liberale orden op, står man på den rigtige side af historien; hvis ikke, står man på den forkerte.42

Det er dog på mange måder de stærkeste staters prærogativ at kunne agere ud fra, hvad de finder ønskeligt, mens småstater må følge med, så godt de kan. Det er den realistiske og realpolitiske analyse. Derfor kunne man forestille sig, at liberalismen i Danmarks tilfælde maskerer en mere pragmatisk politisk strategi, som er at holde sig tæt til USA og følge dennes linje.43

Danmarks positionering i kølvandet på Trumps sejr kan derfor udgøre en form for fremkaldervæske for Danmarks sande motivation, da Trump formentlig vil lave et sporskifte i amerikansk udenrigspolitik, der vil starte med en væsentlig anden Ukraine-politik. Skulle Danmarks regering, og det politiske landskab i Danmark generelt, undergå en ændring i deres holdning til krigen i Øst, må det bekræfte idéen om ”super-atlanticisme” og diktummet om, at ”stærke stater gør, hvad de kan, mens svage stater gør, hvad de må.”44

Lad os se.

Frederik Christensen er cand.scient.pol fra Syddansk Universitet. Undersøgelsen her er baseret på hans speciale ”Liberale og realistiske repræsentationer i den danske politiske og offentlige holdning til Ukraine-krigen fra 2022-2024”.

Print Friendly, PDF & Email
  1. Peter Bang Thomsen: ” Løkke: Ukraine-krigen ændrer karakter, og derfor bør USA give ukrainerne helt frie våben-tøjler”, DR, 18. november 2024: www: https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/loekke-ukraine-krigen-aendrer-karakter-og-derfor-boer-usa-give-ukrainerne-helt
  2. Ida Meesenburg: “Et samlet Folketing bakker op om donation: ‘Det er en meget unik politisk situation’, DR, 21. august 2023. www: https://www.dr.dk/nyheder/politik/et-samlet-folketing-bakker-op-om-donation-det-er-en-meget-unik-politisk-situation
  3. Tobias Leth Klinge: “Danmark garanterer støtte til Ukraine de næste ti år: ’Hvis vi ikke står sammen, står Europa potentielt ikke’, DR, 22. februar 2024. www: https://www.dr.dk/nyheder/politik/danmark-garanterer-stoette-til-ukraine-de-naeste-ti-aar
  4. Mathilde Faurby: “Samtlige partier enige: Det er ’helt okay’, at Ukraine trænger ind i Rusland”, DR, 12. august 2024. www: https://www.dr.dk/nyheder/politik/samtlige-partier-enige-det-er-helt-okay-ukraine-traenger-ind-i-rusland
  5. Tobias Leth Klinge: “Danmark garanterer støtte til Ukraine de næste ti år: ’Hvis vi ikke står sammen, står Europa potentielt ikke’, DR, 22. februar 2024. www: https://www.dr.dk/nyheder/politik/danmark-garanterer-stoette-til-ukraine-de-naeste-ti-aar
  6. Forsvarsministeriet: “Militær støtte til Ukraine”, Forsvarsministeriet, 20. november 2024. www: https://www.fmn.dk/da/arbejdsomraader/internationale-operationer/igangvarende-operationer/militar-stotte-til-ukraine/
  7. Udenrigsministeriet: ”Regeringen indgår en bred aftale om at etablere en milliardstor Ukrainefond i 2023”, Udenrigsministeriet, 20. november 2024. www: https://ukraine.um.dk/nyheder/regeringen-indgaar-bred-aftale-om-at-etablere-en-milliardstor-ukrainefond-i-2023

    Hans Mouritzen: ”Russofobien er gået amok”, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), 17. juni 2024. www https://www.diis.dk/publikationer/russofobien-gaaet-amok

  8. Uffe Kaels Auring: ”Rapport fra det progressive, venstreorienterede, neokonservative Danmark”, Eftertryk, 4. september 2024. www: https://www.eftertrykket.dk/2024/09/04/rapport-fra-det-progressive-venstreorienterede-neokonservative-danmark/
  9. Statsministeriet: ”Statsminister Mette Frederiksens tale til det ukrainske parlament den 21. juni 2022”, Statsministeriet, 21. juni 2022. www: https://www.stm.dk/statsministeren/taler/statsminister-mette-frederiksens-tale-til-det-ukrainske-parlament-den-21-juni-2022/. s. 10-11
  10. Troels Lund Poulsen, Stephanie Lose & Morten Løkkegaard: “Vi skal vise ukrainerne vejen til EU-medlemskab”, Venstre, 27. marts 2024. www: https://www.venstre.dk/nyheder/vi-skal-vise-ukrainerne-vejen-til-eu-medlemskab
  11. Her refererer jeg til de postkommunistiske lande der blev inkluderet i EU i 2004 såvel som nabostaterne, Armenien, Georgien og Moldova, der stadigvæk ikke kan betegnes som demokratier. Ukraine scorer konsekvent under middel på alle indikatorer for det, man på engelsk kalder ’governance’ (’styremåde’ på dansk), både før og efter krigens start.

    Se figur 1. For data fra 2023 og Charap, S., & Colton, T. J. (2016). Everyone Loses, The Ukraine Crisis and the Ruinous Contest for Post-Soviet Eurasia. Routledge. S. 168-169, for data fra 2014-15. 

  12. Jakob Ellemann-Jensen: Putin er en bølle, som kun forstår et kontant modsvar: Sanktioner, oprustning og sammenhold”, Venstre, 22. februar 2022. www: https://www.venstre.dk/nyheder/putin-er-en-boelle-som-kun-forstar-et-kontant-modsvar-sanktioner-oprustning-og-sammenhold
  13. Sakwa, R. (2016). Frontline Ukraine: Crisis in the Borderlands. I.B. Tauris. S. 30
  14. Ibid.
  15. Lars Løkke Rasmussen: “Lars Løkke: Vi skal se verden, som den er – ikke som vi ønsker, den skal være”, Altinget, 17. maj 2023. www: https://www.altinget.dk/arktis/artikel/lars-loekke-vi-skal-se-paa-verden-som-den-er-ikke-som-vi-oensker-den-skal-vaere
  16. Ibid.: 3
  17. Charap, S., & Colton, T. J. (2016). Everyone Loses, The Ukraine Crisis and the Ruinous Contest for Post-Soviet Eurasia. Routledge. S. 15 og Sakwa, R. (2016). Frontline Ukraine: Crisis in the Borderlands. I.B. Tauris. S. 27-30
  18. Pia Olsen Dyhr: “Pia Olsen Dyhrs tale ved markeringen af toårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine”, Danske taler, 24. februar 2024. www: https://www.dansketaler.dk/tale/pia-olsen-dyhrs-tale-ved-markeringen-af-toarsdagen-for-ruslands-invasion-af-ukraine
  19. Ibid.: 1
  20. Ibid.
  21. https://enhedslisten.dk/2023/05/29/udtalelse-vedtaget-paa-aarsmoedet-2023-vejen-til-fred-i-ukraine, s. 1 (siden findes ikke længere).
  22. Anders Storgaard: ” Tilbyd Ukraine et øjeblikkeligt medlemskab af NATO”, Berlingske, 23. februar 2022. www: https://www.berlingske.dk/kommentarer/tilbyd-ukraine-et-oejeblikkeligt-medlemskab-af-nato
  23. Uffe Kaels Auring: ”Rapport fra det progressive, venstreorienterede, neokonservative Danmark”, Eftertryk, 4. september 2024. www: https://www.eftertrykket.dk/2024/09/04/rapport-fra-det-progressive-venstreorienterede-neokonservative-danmark/
  24. Henrik Dahl: ”Verden er ikke blevet liberal af sig selv”, Liberal Alliance, 15. april 2023. www: https://www.liberalalliance.dk/blog/verden-er-ikke-blevet-liberal-af-sig-selv/
  25. Liberal Alliance: ”Udenrigspolitik, Fred, frihed og frihandel”, Liberal Alliance, 20. november 2024. www: https://www.liberalalliance.dk/politik/udenrigspolitik/
  26. Anders Vistisen: ”DF-profil: Støtten til Ukraine har en udløbsdato – og den kommer tættere og tættere på”, 13. december 2023. www: https://www.berlingske.dk/politik/df-profil-stoetten-til-ukraine-har-en-udloebsdato-og-den-kommer-taettere
  27. Ibid.: 3
  28. Debatten: ”Tryggere under Trump?”, Debatten, 7. november 2024. www: https://www.dr.dk/drtv/se/debatten_-tryggere-under-trump_487095, se fra 25. minut.
  29. Radikale Venstre: ”Fortsæt og udbyg støtten til Ukraine”, Radikale Venstre, 27. august 2022. www: https://www.radikale.dk/aktuelt/nyhed/fortsaet-og-udbyg-stotten-til-ukraine/
  30. Ibid.
  31. Jyllands-Posten: “Lidegaard I opråb til regeringen: ”Danmark svigter Ukraine”, Jyllands-Posten, 7. januar 2024, www: https://jyllands-posten.dk/politik/ECE16735044/lidegaard-i-opraab-til-regeringen-danmark-svigter-ukraine/
  32. Ibid.
  33. Martin Lidegaard: ”EU kan skabe chokbølger og få unikke geopolitiske kort på hånden”, Politiken, 23. februar 2024. www: https://politiken.dk/debat/kroniken/art9770749/EU-kan-skabe-chokb%C3%B8lger-og-f%C3%A5-unikke-geopolitiske-kort-p%C3%A5-h%C3%A5nden?srsltid=AfmBOoqDzq1HB26vPTd2JqT1D5_nfitjGytEAoMu_HDu56Rf8ankgSh1
  34. The International Campaign to Abolish nuclear weapons (ICAN): “Which countries have nuclear weapons?”, ICAN, www: https://www.icanw.org/nuclear_arsenals
  35. Vladimir Soldatkin & Guy Faulconbridge: “Putin issues nuclear warning to the West over strikes on Russia from Ukraine”, Reuters, 25. september 2024. www: https://www.reuters.com/world/europe/putin-says-russia-reserves-right-use-nuclear-weapons-if-attacked-2024-09-25/

    Pjotr Sauer: “Vladimir Putin warns west he will consider using nuclear weapons”, The Guardian, 25. september 2024. www: https://www.theguardian.com/world/2024/sep/25/vladimir-putin-warns-west-nuclear-weapons

  36. Jonas Foldager: ”Putin opdaterer atomdoktrin: Kan have en ’ulven kommer’-effekt”, 19. november 2024. www: https://www.dr.dk/nyheder/udland/putin-opdaterer-atomdoktrin-kan-have-en-ulven-kommer-effekt
  37. Ibid. udtalelse af militærekspert ved DIIS, Flemming Splidsboel
  38. Franciska Rosenkilde & Jan Kristoffersen: ”Alternativet: Forstærket europæisk fællesskab kan være nøglen til fred”, Altinget, 31. marts 2022. www: https://www.altinget.dk/forsvar/artikel/alternativet-forstaerket-europaeisk-faellesskab-kan-vaere-noeglen-til-fred
  39. Enhedslisten: ”Udtalelse vedtaget på årsmødet 2023: vejen til fred i Ukraine”, Enhedslisten. www: https://enhedslisten.dk/2023/05/29/udtalelse-vedtaget-paa-aarsmoedet-2023-vejen-til-fred-i-ukraine (siden findes ikke længere)
  40. Lawrence Meyers: ”Politics really is downstream from culture”, 22. august 2011. www: https://www.breitbart.com/entertainment/2011/08/22/politics-really-is-downstream-from-culture/
  41. Samuel P. Huntington (1998): ”The Clash of Civilizations: and the Remaking of World Order”, Simon & Schuster.  
  42. Yoram Hazony (2018). The Virtue of Nationalism. Basic Books, s.37.
  43. Denne strategi kaldes også ”super-atlanticisme”, et koncept tilskrevet de danske politologer Hans Mouritzen og Anders Wivel.

    Hans Mouritzen: ”Denmark’s super Atlanticism”, Journal of Transatlantic Studies, 5, 155-167, 2007.

  44. Oxford Refence: “Thucydides c. 455-c.400 BC Greek Historian”, Oxford Essential Quotations (6 ed.). www: https://www.oxfordreference.com/display/10.1093/acref/9780191866692.001.0001/q-oro-ed6-00010932