”En megafon til verden” (1/3) – Elon Musk og ytringsfrihedsfundamentalismen

Elon Musks ytringsfrihedsfundamentalisme har gjort ham til en helt på den politiske højrefløj. Det skyldes i høj grad den voksende mistillid til de sociale medier og deres moderationspolitik blandt højreorienterede. Men Musk lever ikke op til sine egne idealer. Tværtimod driver han mediet som en enerådig kejser, der promoverer og diskriminerer indhold ud fra hans egne personlige sympatier og antipatier.

Tekst og illustration af Mathias Hee Pedersen

Den 14. februar 2023 delte den amerikanske mangemilliardær Elon Musk et billede til omverdenen via sin Twitter-profil.1 Billedet, der oprindeligt var taget at en erotisk fotografkunstner, er i dag et populært meme på internettet, og forestiller en kvinde, der hælder en liter mælk ned i svælget på en anden kvinde, som knæler for hendes fødder. Inden offentliggørelsen af opslaget havde mange Twitter-brugere offentligt spekuleret over, hvorfor deres feed pludselig var fyldt op med tweets fra platformens ejer, også selvom de ikke fulgte ham eller havde vist interesse for hans indhold.2

Musks tweet gav dem svaret: Hen over den mælkedrikkende kvinde havde han nemlig skrevet ”Twitter”, mens den mælkehældende kvinde havde fået mærkatet ”Elon’s tweets”. Dagen efter kunne flere medier da også fortælle, hvordan Musk havde krævet ændringer af mediets algoritme – ifølge kilder hos Twitter fordi mangemilliardæren var vred over, at hans tweet om sportsbegivenheden Superbowl havde fået færre ”synes godt om” end præsident Joe Bidens tweet om samme emne. Derfor havde Twitters ansatte nu fået til opgave kunstigt at oppuste synligheden af Musks tweets, så de kom ud til flere mennesker.3

Selv blev min egen interesse for Musk også for alvor vakt i dét øjeblik, hvor jeg ikke længere kunne undgå at forholde mig til ham. Jeg var således selv én af de mange Twitter-brugere, der blev (over)eksponeret for Musks mange tweets i begyndelsen af 2023. I samme periode bemærkede jeg også en mærkbar forandring i det indhold, som appen præsenterede mig for: Mit feed blev pludselig fyldt med videoer af slåskampe, overfald og mord. Jeg begyndte ligeledes at få anbefalet opslag med stærkt højrepolitisk indhold i en lind strøm – og da jeg har beskæftiget mig indgående med højreradikalisme i årevis,4 kunne jeg ikke dy mig for at klikke på dem.

Resultatet blev, at jeg i stadigt tiltagende grad blev mødt af højreradikalt og voldeligt indhold fra kanaler, jeg ikke fulgte, og hvis opslag jeg aldrig havde trykket ”synes godt om” (omend jeg i nogle tilfælde havde bogmærket dem som led i min research). Dette indhold fortrængte også hurtigt opslag fra kontoer, jeg rent faktisk fulgte, og forvandlede på kort tid mit feed til en sand kloak af højreekstremisme: Billeder af Adolf Hitler, omgivet af smilende kvinder og en billedtekst, der proklamerer ”vi er venlige mennesker, kom over til vores side”; billedet af en mand, der tramper på en anden mands hoved, med den tilhørende overskrift ”the craziest curb stomp of all time”; opslag der påstår, at en lyssky jødisk elite begår ritualistiske mord på børn for at udvinde euforiserende stoffer af deres blod.

Disse er ikke atypiske eksempler, men derimod repræsentativt for, hvad jeg nu dagligt ser, når jeg logger ind på appen. Min adfærd på Twitter har ikke ændret sig, men det har derimod indholdet, jeg eksponeres for. Dette skifte ligger i direkte forlængelse af Musks overtagelse af mediet, som han senere har omdøbt X, og set i netop det perspektiv bliver førnævnte mælke-meme heller ikke en politisk irrelevant historie om en milliardærs skrøbelige ego, men historien om den magt, ejerne af de store SoMe-platforme har til at forme indholdet af vores politiske virkelighed. For hvis en mand som Musk kan misbruge sin magt til at tvangsfodre brugere med tweets om amerikansk fodbold, kan han også påvirke mediets brugere på langt mere gennemgribende måder.

Gennem min mangeårige undersøgelse af den radikale højrefløj har jeg erhvervet mig en indgående viden om de personer, miljøer og idéer, som Musk er begyndt at flirte med. Jeg håber derfor, at jeg med udgangspunkt i denne viden kan være med til at sætte hans bemærkelsesværdige politiske overbevisninger (og forvandling) i kontekst og forklare, hvad der lige nu sker med mediet, der tidligere var kendt som Twitter.

En ny medievirkelighed

Vi kan ikke forstå Musks omformning af Twitter uden først at forstå, hvor fundamentalt de sociale medier har forandret medielandskabet i det 21. århundrede. Hvor de traditionelle medier kun kan trykke et begrænset antal historier om dagen, som alle skal forbi et redaktionelt faktacheck før udgivelse, eksisterer denne filtreringsmekanisme ikke længere på SoMe. I dag er det ikke længere nødvendigt at have et pressekort for at dække historier: Med udbredelsen af smartphones og internetadgang kan almindelige borgere rapportere om en sag, før pressen overhovedet kender til den.

Denne udvikling har givet mennesker og bevægelser, der tidligere havde svært ved at få adgang til den offentlige samtale, en ny og indflydelsesrig platform. Bagsiden af denne ”demokratiseringsmekanisme” er dog, at nyheder nu kan formidles af anonyme profiler, der hverken er trænet i kildekritik eller forpligtet til at leve op til grundlæggende regler om presseetik. En yderligere skærpende omstændighed er den, at de sociale mediers algoritmer belønner indhold, der vækker stærke følelser og genererer kliks, hvormed misvisende eller decideret falske historier nu hurtigt kan vokse sig store på ingen tid. Hvor nogle måske glæder sig over at slippe af med de gamle institutioners smagsdommeri, frygter andre en ukontrolleret informationsstrøm, hvor sandheden drukner i indholdsstøj.

Elon Musk befinder sig entydigt på førstnævnte hold. Han er overbevist om, at SoMe-tidsalderens borgerjournalistik giver os en bedre nyhedsdækning end den, de traditionelle medier stod for: På en brugerdreven platform som X, kan sandheden nå ufiltreret ud til folket, og om nødvendigt, kan brugerne selv faktatjekke eller varedeklarere misinformation med platformens ”Community Notes”-funktion. Tilsvarende nærer Musk også en grundlæggende mistillid til de traditionelle medier, som i hans øjne slet ikke filtrerer usandheder fra, men derimod indrammer sandheden ud fra egne redaktionelle linjer og politisk bias. Eller som han selv formulerer det: ”X er den eneste platform, som du kan stole på, leverer ærlig information. Alle de andre er købt og betalt for”.5

Det er i lyset af denne medieskepsis, at vi skal forstå Musks syn på bl.a. indholdsmoderation: I hans øjne er moderatorer ikke andet end gatekeepers, der vil misbruge deres position til at promovere agendaer, præcis som medieeliten tidligere gjorde. Og som vi skal se, har denne moderationsskepsis haft enorm indvirkning på den retning, Musk har udstukket for sit nyopkøbte sociale medie.

”Biden-regeringens forlængede arm”

Lytter man til Musk selv, står det også klart, at hans køb6 af Twitter ikke blot var en økonomisk investering, men en beslutning drevet af ideologiske overbevisninger: Musk omtaler f.eks. jævnligt sig selv som stålfast forsvarer af ytringsfriheden (”en hjørnestenen i demokratiet”), og skal man tro hans egne forklaringer, var det netop et forsvar for ytringsfriheden, der var årsagen til erhvervelsen. Twitter, hævdede han, var ganske enkelt blevet et sted, der lukkede munden på alle dem, der ikke købte hundrede procent ind på et liberalt og progressivt verdenssyn.

Med til historien hører, at Twitter i årene før Musks overtagelse i stigende grad var begyndt at fjerne opslag og suspendere kontoer, der var involveret i, hvad mediets ledelse klassificerede som misinformation, chikane og hadtale. Disse kom i kølvandet på en voksende kritik af manglende moderation på sociale medier i offentligheden. Her kan f.eks. nævnes den amerikanske konspirationsteoretiker Alex Jones, der på SoMe spredte falske påstande om, at Sandy Hook-massakren var en iscenesat løgn, muliggjort af ”kriseskuespillere” – hvilket resulterede i årelange chikanerier og dødstrusler mod forældrene til de dræbte børn.7 Det var med udgangspunkt i sager af denne art, at politikere, medier, forskere og NGO’er lagde pres på medier som Facebook og Twitter og krævede, at de i højere grad tog ansvar for indholdet på deres platforme.8 En betydelig del af de profiler, der blev suspenderet som følge af denne skrappere indholdsmoderation, tilhørte den yderste og ofte voldsforherligende højrefløj.

I 2018 fik en lang række medlemmer af den højreradikale alt-right-bevægelse f.eks. slettet deres kontoer på Twitter.9 Efter stormen på den amerikanske kongres den 6. januar 2021 udelukkede Twitter også Donald Trump og fjernede flere end 70.000 kontoer associeret med den konspirationsteoretiske QAnon-bevægelse, hvis tilhængere spillede en central rolle i optøjerne.10 Dog er der også eksempler på, at Twitter har udelukket stemmer, der hverken kan betragtes som højreradikale eller voldsopildnende; heriblandt den canadiske psykologiprofessor og forfatter Jordan Peterson, hvis konto blev suspenderet i henhold til Twitters daværende brugerbetingelser, efter gentagne gange at havde fejlkønnet transkønnede.11

Musk har udtalt sig stærkt kritisk i forhold til denne indholdsmoderation, der efter hans vurdering har en klar politisk slagside. Skal man tro Musk, sidder venstrefløjen nemlig tungt på magten i alle USA’s institutioner, og Twitter var ifølge ham ”mere eller mindre Biden-regeringens forlængede arm”, sammenlignelig med det sovjetiske propagandamedie Pravda: ”Der fandt en undertrykkelse sted af ethvert synspunkt, som blot kunne blive betragtet som midtsøgende, men i særdeleshed hvad som helst på højrefløjen”. Spørger man Musk, undertrykte Twitters ledelse og nye moderation dog ikke kun politisk moderate og højreorienterede synspunkter – de brugte også aktivt mediet til at sprede propaganda: ”Når du grundlæggende har en teknologisk megafon, som Twitter og de sociale medier generelt er, bliver den yderste venstrefløj i besiddelse af en megafon til verden”.12

Verden hungrede ifølge Musk efter et politisk neutralt socialt medie – og som ét af de få mennesker med de fornødne midler og ressourcer til rådighed følte han sig forpligtet til at realisere netop sådan et medie. Det var med denne erklærede hensigt, at han den 27. oktober 2022 færdiggjorde købet af Twitter for den nette sum af 44 milliarder dollars.

#staywoke

I den autoriserede biografi Elon Musk fortæller forfatter Walter Isaacson om en interessant episode, der udspiller sig umiddelbart op til Musks erhvervelse af Twitter. Et par dage før de sidste kontrakter skal underskrives, vælger Musk at besøge sin kommende virksomheds hovedkvarter i San Francisco. Besøget beskrives af Isaacson som et sammenstød mellem to vidt forskellige arbejdskulturer. Musk går gennem arbejdsgangene, forbi yogastudier og toiletskilte, hvor der står ”mangfoldige køn velkommen”, og ender i et rum med Twitter-merchandise. Her opdager han et skab proppet med T-shirts, der bærer budskabet ”#staywoke”. Han sender omgående et videotweet, hvor han viser opdagelsen til sine mange følgere.13

Videoen skal utvivlsomt forstås som en demaskering af den ”woke” techelite, som Musk længe havde advaret mod. Før købet havde Musk nemlig turneret rundt med en fortælling i medierne om, at Twitter diskriminerede konservative. Argumentet lød i al sin enkelthed, at Twitter, i lighed med resten af techindustrien, var domineret af personer fra centrumvenstre- og venstrefløjen, der var påvirket af deres eget politiske bias, når de modererede indholdet på deres platforme.14 Musk har fremhævet denne påståede diskrimination af konservative som den primære grund til, at han valgte at købe det sociale medie og udstede et løfte til platformens brugere: Under hans ledelse ville der være plads til alle ytringer og holdninger, så længe de befandt sig inden for lovens rammer. Derudover lovede han at gøre det sociale medies algoritme offentligt tilgængelig.15

Efter erhvervelsen af Twitter kunne man have troet, at Musk ville lægge konflikten med den tidligere ledelse bag sig. Det var dog ikke tilfældet. Umiddelbart efter overtagelsen gav han således en håndfuld journalister og forfattere lov til at grave i de ansattes interne og eksterne kommunikation for at afdække deres påståede venstreorienterede bias. Disse undersøgelser blev udgivet under navnet ”Twitterfilerne”. I liberale medier blev disse afsløringer beskyldt for i overvejende grad at være substansløse og misvisende.16 Omvendt var analysen i flere konservative medier, at Twitterfilerne afslørede en række fordækte praksisser, herunder tætte tråde mellem Twitterledelsen og Det Demokratiske Parti. I det hele taget har fortællingen om det censurglade SoMe-tankepoliti vist sig at resonere hos et stort publikum på højrefløjen. Det skyldes ikke alene den paranoide konspirationstænkning, som stortrives inden for trumpismen: Set med mine briller afspejler det også en mere generel mistillid til et relativt nyt medieformat, der er muliggjort af en teknologi, som for de fleste af dens brugere er totalt uigennemskuelig.

Algoritmernes sorte boks

Selvom vi konstant anvender digital teknologi i vores hverdag, så tænker de færreste af os dybere over, hvordan de fungerer. I det splitsekund, som det tager at lave en googlesøgning, filtreres tusindvis af opslag fra til fordel for andre. Alligevel spekulerer vi sjældent over, hvorfor det netop er disse topresultater, vi præsenteres for og ikke andre. Google er et værktøj, og så længe det udfylder sin funktion, forventer vi intuitivt, at søgemaskinen har fundet de mest relevante links til os. Samme logik gælder, når vi bruger sociale medier. Vi ”tweeter” noget og stoler på, at vores opslag kommer ud over rampen, så de kan blive læst af andre mennesker. Hvis et politisk opslag, som vi har skrevet på de sociale medier, kun får en håndfuld ”synes godt om”, vil mange af os konkludere, at vores opslag nok ikke resonerede med særlig mange mennesker; også selvom de fleste af os også forstår, at Twitter/X rangerer vores opslags rækkevidde ud fra en række parametre, som vi ikke kender til.

Selvfølgelig findes der SoMe-ansatte og influencere, der i kraft af deres intime kendskab til mediet i højere grad føler, at de forstår algoritmens logik. Men selvom de opererer efter en række tommelfingerregler, som de har gode erfaringer med, har heller ikke de indsigt i algoritmernes præcise indretning. Algoritmerne på de sociale medier fungerer med andre ord som en sort boks. Så længe vi stoler på, at de virker, behøver vi ikke at spekulere over hvordan; præcis ligesom vi ikke behøver at forstå, hvorfor vores køleskab virker, så længe maden holdes kold. Men lige så snart der opstår den mindste mistanke om, at de sociale medier forsøger at manipulere os eller misbruge vores information, bliver vi pinligt bevidste om, hvor lidt vi faktisk ved om teknologien og de mennesker, der styrer den. I det øjeblik kan vores blinde tillid på et splitsekund forvandle sig til en fundamental mistillid.

”Den unævnelige”

Mistilliden til de sociale medier er kun vokset i løbet af de senere år. På venstrefløjen var det særligt Cambridge Analytica-skandalen, der fik den digitale techoptimisme til at falme og blive erstattet af et mere kritisk syn på de sociale medier.17 En lignende kritik findes på højrefløjen, hvor techgiganterne længe har været under mistanke for at skævvride den demokratiske samtale ved at indrette den digitale infrastruktur på en måde, der promoverer progressivisme og censurerer reaktionære holdninger. Musk og andre konservative fremhæver ofte det faktum, at de store tech-giganters ansatte i overvældende grad stemmer demokratisk. Ifølge en undersøgelse foretaget af det progressive amerikanske medie Vox i 2018, donerede 98,7 procent af de ansatte i Twitter til Det Demokratiske Parti, og hos Apple, Google og Facebook var dette tal kun marginalt mindre.18 Frygten er, at de mange venstreorienterede i Silicon Valley enten bevidst eller ubevidst lader deres egne holdninger smitte af på indretningen af de sociale mediers algoritmer og påvirke deres arbejde med indholdsmoderation.19

Den nylige skandale med Googles AI-app Gemini, der virkede indstillet til at undgå at generere billeder af hvide mænd, er ifølge højreorienterede SoMe-kritikere blot ét eksempel blandt mange.20 Et andet eksempel, der ofte fremhæves i en dansk kontekst, er sagen om fjernelsen af Facebook-opslag, der nævner den britiske højreaktivist Tommy Robinson ved navn.21 Fænomenet var så almindeligt, at mange på højrefløjen begyndte at kalde Robinson for ”den unævnelige”. I foråret 2023 fik også Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt fjernet et opslag, han havde skrevet om Robinson. Derefter blev synligheden af hans efterfølgende Facebook-opslag nedjusteret.22 Fænomenet opnåede bredere mediemæssig bevågenhed i 2020, hvor det bl.a. blev taget op af det danske aktualitetsprogram Deadline. I researchen til udsendelsen havde programmets redaktør skrevet et opslag på Facebook, hvor han spurgte efter gode artikler om Robinson. Opslaget blev slettet efter få minutter, hvilket tydeligt illustrerede det sociale medies kontroversielle praksis.

Peter Münster, der er kommunikationschef for Facebook i Norden, har til Journalisten forsvaret praksissen med at fjerne opslag med, at man ikke tillader støtte til ”individer eller organisationer, som i særlig grad organiserer eller opildner til vold”. I et andet interview understreger Münster dog, at det ikke er ulovligt alene at skrive den britiske aktivists navn. Så hvorfor fik Deadlines redaktør fjernet sit opslag, når hans opslag ikke kunne tolkes som en støtteerklæring?23

Robinson har i årevis pustet til hadet mod muslimer gennem misinformation på de sociale medier.24 Sagen er dog større end den britiske højrefløjsaktivist, da den blotlægger den enorme magt, som moderatorerne på de sociale medier har over vores offentlige samtale: Når en institution, der i så høj grad bestyrer kamppladsen for tidens politiske diskurser, lader til at vælge side i en højspændt debat, planter det en grundlæggende mistillid til den demokratiske samtale – særligt fordi de sociale medier i høj grad opererer gennem uigennemskuelige algoritmer og moderation baseret på regellinjer, der er op til fortolkning. Når nogle Palæstina-aktivister i disse dage anklager de sociale medier for at shadowbanne25 deres opslag, så udspringer det af den samme mistanke om magtmisbrug.26

Da Elon Musk talte ved en TED-konference i foråret 2022 modtog han de største klapsalver, da han talte om behovet for øget gennemsigtighed, når det kommer til moderation:

Set med mine øjne bør Twitter matche landets love, og det er der en forpligtigelse til at gøre, men at gå længere end det og lade det være uklart, hvem der laver hvilke ændringer i forhold til hvem og hvor, at tweets bliver opjusteret eller nedjusteret uden nogen indsigt i, hvad der foregår, at en ”sort boks”-algoritme promoverer nogle ting og ikke andre – jeg tror, at dette kan være ret farligt.27

Mistilliden til de sociale medier taget i betragtning bør det ikke komme bag på os, at dette er et populært budskab.

Som en anden romersk kejser

Spørgsmålet er dog, om Elon Musk reelt har skabt den ”neutrale” spillebane, som mange, særligt på den politiske højrefløj, har efterspurgt. Er det retvisende, når Musk f.eks. præsenterer X som en opstanden oase for ytringsfrihed, hvis indhold ikke længere er underlagt dens ejeres politiske bias? Det er ikke just dette billede, man sidder tilbage med efter at have læst Walter Isaacsons autoriserede biografi Elon Musk fra 2023.

Her beskrives Musk flere steder som en autoritær og magtfuldkommen leder, der ikke kan klare at blive talt imod. Disse beskyldninger kommer ikke blot fra X-ejerens hyppige kritikere, men også fra hans tidligere samarbejdspartnere og politiske allierede. En af dem er journalisten Bari Weiss, der blev inviteret til at arbejde på Twitterfilerne af Musk, og som tidligere havde udtrykt beundring for Musks principfaste forsvar for ytringsfrihed. Da hun mødte manden, begyndte glansbilledet dog langsomt at krakelere:

På et tidspunkt i løbet af deres to timer lange samtale spurgte [Weiss], hvordan Teslas forretningsinteresser i Kina kunne komme til at påvirke hans ledelse af Twitter. Det blev Musk ikke glad for. Det var ikke det, samtalen var tænkt at skulle handle om. Weiss insisterede. Ifølge Musk blev Twitter ganske rigtigt nødt til at være varsom med sit ordvalg i forbindelse med Kina, fordi det ellers kunne true Teslas forretning. Kinas undertrykkelse af uighurerne kunne ses fra to sider, sagde han. Det fandt Weiss foruroligende.28

Det endegyldige vendepunkt for Weiss kom, da Musk i december 2022 suspenderede kontoerne tilhørende en række journalister fra bl.a. New York Times og Washington Post.29 I et tweet kritiserede hun Musk for at opføre sig på samme måde som Twitters tidligere ledelse: ”Det gamle Twitter-regime var styret af dens egne luner og biaser, og det ser bestemt ud, som om det nye regime har det samme problem. I begge tilfælde er jeg modstander af det”. Modsvaret fra Musk kom prompte: I et tweet anklagede han Weiss for at ”dydssignalere” (på engelsk: ”virtue signaling”) til medieeliten og forråde sine idealer. Derefter begrænsede han hendes adgang til Twitters interne kommunikation.30

Weiss er ikke den eneste tidligere samarbejdspartner, der er tørnet sammen med Musk. I februar 2024 anklagede journalisten Matt Taibbi, der i lighed med Weiss var en del af projektet med Twitterfilerne, Musk for at shadowbanne ham på X, fordi han havde valgt at skrive kontrakt med en af X’s konkurrenter. Taibbi har efterfølgende sagt, at Musk ”viste sig at være meget skuffende, når det kom til emnet ytringsfrihed”.31

Twitters/X’s ophævelse af suspensioner under Musk virker ligeledes til at være drevet af pludselige indskydelser og personlige sympatier. Kort efter at have overtaget Twitter bad Musk f.eks. Yoel Roth, som på daværende tidspunkt stod i spidsen for Twitters indholdsmoderation, om at genoprette en række specifikke kontoer, der var blevet suspenderet for overtrædelse af Twitters brugerregler, men uden samtidig at ændre på regelsættet. Konkret var der tale om kontoerne tilhørende den konservative satireside The Babylon Bee og den canadiske forfatter Jordan Peterson.

De kontoer, som Roth fik besked om at genoprette, var i begge tilfælde nogle, som X-ejeren personligt havde sympati for.32 ”Hvad så hvis en anden gør noget tilsvarende?” spurgte Roth. ”Vi ændrer ikke reglerne, vi benåder de pågældende,” lød det fra Musk, der sammenlignede det med en præsidentiel benådning.

Roth valgte senere at sige sin stilling op, med den begrundelse at han havde indset, at Musks ønskede at drive Twitter ”via diktatorisk påbud snarere end via retningslinjer”.33 Denne magtfuldkomne form for ledelse blev kun tydeligere, i takt med at ”Nej-mænd” som Roth blev sorteret fra. For eksempel lovede Musk for nylig at lukke den stærkt højreorienterede Twitter-profil Visegrad24 tilbage til platformen, efter at profilens konto var blevet suspenderet for at overtræde platformens brugerregler. Visegrad24 havde lagt en video op af en dreng, der bliver seksuelt misbrugt af en mand i Afghanistan – i klokkeklar strid med X’s regler om indhold, der viser mishandling af børn. På trods af denne grove overskridelse af reglerne forsikrede Musk sine følgere om, at profilen snart ville vende tilbage til platformen.34 Musk har tidligere retweetet opslag fra kontoen, der ligger i forlængelse af Musks egne indvandringskritiske holdninger.35 Derfor er det ikke svært at tolke denne gradbøjning af reglerne som endnu en ”præsidentiel benådning”, givet på basis af Musks personlige sympatier.

Andre gange er Musks ”benådninger” blevet iklædt demokratiske klæder. Kort efter at han havde sat sig i direktørstolen hos Twitter/X, fik en lang række bandlyste profiler lov til at vende tilbage til platformen. Baseret på resultatet af en brugerafstemning på sin profil (hvor knap 52 procent stemte for), besluttede Musk f.eks. at genåbne Donald Trumps profil. En lignende afstemning (med omtrent samme udfald) fik også Alex Jones ind i varmen igen. Begge afstemninger blev akkompagneret af den latinske frase ”Vox Populi, Vox Dei”, som betyder ”folkets stemme er guds stemme”. Selvom det tydeligvis er et forsøg på at fremstille afstemningerne som et udtryk for direkte demokrati, så skaber det latinske ordsprog nogle ganske anderledes associationer. Man får uundgåeligt et mentalt billede af Musk som en anden romersk kejser, der spørger sine undersåtter, hvem af imperiets fanger der skal benådes.36

”Dette opslag kan være i strid med X’s regler for hadefuld adfærd”

Musks tilgang til indholdsmoderation har i det hele taget ikke været så værdineutral, som han ellers gerne vil give indtrykket af. Dette kan ses også i hans tilgang til debatten om transkønnedes plads og rettigheder i det amerikanske samfund – et af de mest centrale spørgsmål i den verserende, politiske værdikamp over there.37

Inden Musks overtagelse af Twitter havde en lang række konservative meningsdannere kritiseret mediets retningslinjer for hadtale, der blandt andet forbød brugere at fejlkønne transkønnede. Ifølge kritikerne gjorde man dermed en særlig forståelse af køn til et adgangskrav for at deltage i den offentlige samtale.38 Under Musks ledelse har Twitter/X ført en desorienterende zig-zag-kurs, når det kommer til platformens tilgang til hadtale. I begyndelsen fjernede man passager i mediets brugerbetingelser, der omhandlede fejlkønning og deadnaming.39 Senere blev hensynet til transkønnede dog atter skrevet ind i den officielle hadtalepolitik, men nu med den afgørende forskel, at synligheden af opslag, der fejlkønnede og deadnamede transkønnede, blev nedjusteret (såfremt brugerne aktivt efterspurgte det).40 Musk kunne måske have argumenteret for denne politik med henvisning til ytringsfrihed, var det ikke for de øvrige ændringer i X’s tilgang til hadtale, som blev annonceret sideløbende.

I sommeren 2023 annoncerede Musk nemlig, at ”ordene ‘cis’ eller ‘ciskønnet’ nu ville blive betragtet som skældsord” på X.41 Denne politik virker til at være trådt i kraft i foråret 2024, hvor flere brugere bemærkede, at de fik følgende besked, hvis de anvendte ordet ”ciskønnet”:

Synlighed begrænset: dette opslag kan være i strid med X’s regler mod hadefuld adfærd.42

Begrebet ”ciskønnet” er en betegnelse for personer, der ikke er transkønnede, og anvendes af sundhedsmyndigheder i USA, Danmark og mange andre lande.

Musk har for nylig indrømmet, at hans engagement i debatten om transkønnethed er intimt forbundet med hans eget privatliv: Han har nemlig en datter, der har brudt kontakten med ham efter at være sprunget ud som transkønnet. I et interview med Jordan B. Peterson fortalte X-ejeren, at ”den woke tankevirus” har slået hans ”søn” ihjel, og at hans kamp mod wokeness er en direkte konsekvens af denne begivenhed.43 Set i lyset af dette interview fremstår beslutningen om at forbyde brugen af ordet ”ciskønnet” som et klokkeklart eksempel på en sag, hvor Musk ikke formår at adskille sin egen person fra driften af X. Dette ville dog i så fald ikke være første gang.

I december 2023 udgav den store svenske avis Aftonbladet for eksempel en artikel, der afdækkede, hvordan Teslas fabrikker har købt materialer til produktionen af deres biler, udvundet ved hjælp af børnearbejde. Da den svenske avis forsøgte at promovere deres artikel på X, opdagede dens journalister noget mærkeligt. Når man forsøgte at klikke sig videre til artiklen, advarede X om, at linket kunne ”være usikkert”.44 Denne type sager viser, hvordan Musk misbruger sin magt som ejer af et af verdens største sociale medier til at forfølge sine egne private korstog og undertrykke stemmer, der udtaler sig kritisk om ham eller hans virksomheder.

Kulminationen på en voksende mistillid

Før Musks overtagelse kritiserede rigmanden Twitter for at moderere mediet ud fra en venstreorienteret bias og som konsekvens deraf lukke ned for højreorienterede stemmer. I sin tid som ejer har han dog gjort sig skyldig i præcis de samme ting, som han beskyldte den forrige ledelse for. Det ville være nemt at udstille Musks hykleri og stoppe der. Måske for nemt. Musks opkøb af Twitter kom nemlig ikke ud af det blå, men var i stedet kulminationen på en voksende mistillid til techgiganterne og deres magt over vores fælles offentlige samtale. Denne mistillid vil stadig stå tilbage, uafhængigt af hvad Musk måtte gøre i fremtiden. Hvis de sociale medier skal gøre sig håb om at genoprette den tabte tillid, er de nødt til at overbevise offentligheden om, at deres platforme er modereret ud fra gennemskuelige og politisk neutrale retningslinjer. Det er ikke i sig selv noget galt i, at ansatte i de store SoMe-virksomheder i overvældende grad støtter demokraterne. Men det skærper behovet for, at forsikre offentligheden om, at disse platforme ikke vælger side i den politiske debat, som de faciliterer. De sociale medier kan med andre ord ikke gå tilbage til tiden, hvor Twitter lavede #staywoke-merch til sine ansatte.

Musks magtfuldkomne og hykleriske drift af Twitter har om noget gjort det klart, at vi lever i en verden, hvor en snæver gruppe rigmænd i Silicon Vally sætter rammerne for vores demokratiske samtale. Disse mennesker har ligesom os andre bestemte idéer om, hvordan verden bør se ud. Fristelsen til at misbruge den magt, de råder over, er stor. Det gælder ikke bare for Musk, men for alle tech-moguler. Musk adskiller sig dog fra de andre på ét afgørende punkt. Vi er vant til magtmennesker, der forsøger at undgå at tiltrække for meget opmærksomhed omkring deres egen magt. Vi er ikke vant til at se dem udøve den så højlydt og klodset, at man ikke kan undgå at bemærke den. Vi behøver ikke at gætte på, hvad Elon Musks politiske holdninger er, og hvordan de kan påvirke hans drift af X. Vi kan bare klikke os ind på hans profil og få svaret direkte fra hestens egen mund.

I næste del af denne artikelserie vil jeg med udgangspunkt i hans tweethistorik tegne et portræt af Elon Musks politiske verdenssyn og afdække hans stadigt mere ekstreme holdninger og forbindelser.

Mathias Hee Pedersen er uafhængig researcher og forfatter. Han har blandt andet skrevet fagbogen ”Fascister i Fåreklæder? – den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede” (2021), produceret podcasten ”Paradigmeskiftet” (2022) og bidraget med en artikel til antologien ”Global Identitarianism” (2022)

 

Print Friendly, PDF & Email
  1. Opslag på Elon Musks Twitter-profil d. 14. februar 2023, x.com, link: https://x.com/elonmusk/status/1625368108461613057.
  2. Roth, Emma (2023): ”Twitter is just showing all of Elon Musks tweets now”, theverge.com, d. 14. februar 2023, link: https://www.theverge.com/2023/2/13/23598514/twitter-algorithm-elon-musk-tweets.
  3. Det er vigtigt at bemærke, at Musk selv har afvist, at han skulle have bedt Twitters ansatte om at booste synligheden af sine opslag. Han truede også journalisten, der oprindeligt skrev historien, med et sagsanlæg, men fulgte ikke op på det. Journalisten, samt de medier hun har skrevet for, har ikke trukket historien tilbage, og Musks egen opførsel – i særdeleshed mælketweetet – bestyrker kun deres historie yderligere (Schiffer, Zoe (2023): ”Elon Musk attacked my article accusing him of gaming Twitter’s algorithm for more attention. In some ways, it gave him exactly what he wanted”, businessinsider.com, d. 15. februar 2024, link: https://www.businessinsider.com/musk-changed-twitter-algorithm-tweets-didnt-get-attention-book-2024-2).
  4. Jeg har researchet og skrevet om højreradikalisme og højreradikal ideologi siden 2016. I 2018 udkom føljetonen ”Hvem er de identitære og hvordan forholder vi os til dem (1-3)” i Eftertryk. Artikelserien var den første grundige undersøgelse på dansk af de højreradikale politiske begreber ”den store udskiftning” og ”remigration”, som senere er kommet til at fylde meget i den offentlige debat herhjemme og i udlandet efter at en lang række højrefløjspartier, politikere og debattører har føjet dem til deres politiske vokabularium – herunder (men ikke begrænset til) Eric Zemmour, Donald Trump, Tucker Carlson, Alternative für Deutschland, FPÖ, Rasmus Paludan og Dansk Folkeparti. I 2021 udkom min bog Fascister i Fåreklæder?, som er en grundig idéhistorisk undersøgelse af den identitære bevægelse. I 2023 bidrog jeg med en artikel til den akademiske antologi Global Identitarianism. Jeg har desuden udgivet artikler om moderne højreradikalisme og højreradikal ideologi i Dagbladet Information og Ræson.
  5. Opslag på Elon Musks X-profil d. 22. juni 2024, x.com, link: https://x.com/elonmusk/status/1804496195198611760; Opslag på Elon Musks X-profil d. 2. december 2023, x.com, link:  https://x.com/elonmusk/status/1730842412468117655.
  6. Elon Musk færdiggjorde købet af Twitter i efteråret 2022. Hans første store afgørelse som ny ejer var at fyre 80 procent af firmaets ansatte. Senere ændrede han mediets navn til X. Til at starte med, blev Musk bredt kritiseret for disse forretningsmæssige beslutninger, herunder at virksomheden med fyringen og navneændringen mistede både værdifuld erfaring og brand recognition. Selvom Musk senere har overladt direktørposten til Linda Yaccarino, så har han fastholdt en central position i beslutningsprocesserne på det sociale medie. Musk har således ved flere lejligheder bedt Twitter/X’s brugere om at skrive direkte til ham, hvis de mener, at lovlige ytringer bliver censureret på hans platform. I de mange tilfælde, hvor kontroversielle kontoer har fået ophævet deres suspendering, er det sket umiddelbart efter, at nogen har skrevet til Musk på hans væg eller tagget ham i et opslag (senere i artikelserien vil der komme en række eksempler på dette). I praksis virker det med andre ord til at være Musk, der personligt beslutter, om suspensioner skal ophæves eller ej. Han har også bebuddet andre ændringer i X’s indretning fra sin konto, som senere er blevet gennemført. For eksempel blev beslutningen om at begrænse synligheden for opslag, der anvender ordet ”cis”, fremlagt af Musk. Mediets administrerende direktør udtalte sig slet ikke om sagen. Det viser tydeligt, at Musk stadig har det sidste ord, når det kommer til nogle ret centrale beslutninger, selvom han ikke længere formelt sidder i chefstolen (opslag på Elon Musks X-profil d. 27. august 2024, x.com, link: https://x.com/elonmusk/status/1828238907340718467; opslag på Elon Musks Twitter-profil d. 21. juni 2023, x.com, link: https://x.com/elonmusk/status/1671370284102819841).
  7. Williamson, Elisabeth (2022): ”Sandy Hook Parents Tie Years of Threats and Vitriol to Alex Jones New York Times”, nytimes.com, d. 29. september 2022, link: https://www.nytimes.com/2022/09/29/us/politics/alex-jones-sandy-hook-parker.html.
  8. Travis, Alan (2017): ”MPs press social media firms over failure to take down hate speech”, theguardian.com, d. 19. december 2017, link: https://www.theguardian.com/media/2017/dec/19/mps-press-social-media-firms-over-failure-to-take-down-hate-speech; opslag på DR2 Deadlines Facebook-profil, facebook.com, d. 13. januar 2018, link: https://www.facebook.com/DR2Deadline/videos/10155441932733710; Grygiel, Jennifer (2018): ”Hate speech is still easy to find on social media”, theconversation.com, d. 31. oktober 2018, link: https://theconversation.com/hate-speech-is-still-easy-to-find-on-social-media-106020; ”Toxic Twitter – A Toxic Place for Women”, amnesty.com, d. 21. marts 2018, link: https://www.amnesty.org/en/latest/research/2018/03/online-violence-against-women-chapter-1-1/.
  9. Moser, Bob (2017): ”How Twitter’s Alt-Right Purge Fell Short”, rollingstone.com, d. 19. december 2017, link: https://www.rollingstone.com/politics/politics-news/how-twitters-alt-right-purge-fell-short-196449.
  10. Romm, Tony & Dwoskin, Elizabeth (2021): ”Twitter purged more than 70,000 accounts affiliated with QAnon following Capitol riot”, washingtonpost.com, d. 11. januar 2021, link: https://www.washingtonpost.com/technology/2021/01/11/trump-twitter-ban.
  11. Peterson kommenterede på situationen i en video, hvor han kalder Twitter for en ”forfærdelig, giftig platform” og understreger, at han ser suspensionen som et ”hædersmærke” (Hines, Dominique (2022): ”Jordan Peterson suspended from Twitter for saying Elliot Page’s had his ‘breasts removed by a criminal physician’”, metro.co.uk, d. 1. juli 2022, link: https://metro.co.uk/2022/07/01/jordan-peterson-twitter-suspendsion-for-hateful-conduct-to-elliot-page-16928548; ”Article: Twitter Ban”, youtube.com, d. 1. juli 2022, link: https://www.youtube.com/watch?v=UYfKWQqvFac&t=866s).
  12. ”Elon Musk on Buying Twitter and Turning It Into X”, youtube.com, d. 31. oktober 2023, link: https://www.youtube.com/watch?v=N8Nf56srwcA; opslag på Elon Musks Twitter-profil d. 5. marts 2024, x.com, link: https://x.com/elonmusk/status/1764861422821949656.
  13. Opslag på Elon Musks Twitter-profil d. 23. november 2022, twitter.com, link: https://x.com/elonmusk/status/1595250835096621057.
  14. Zeisloft, Ben (2022): ”Elon Musk: Twitter Is Not ‘Inclusive Or Fair’ If It Is ‘Biased Against Half The Country’”, dailywire.com, d. 14. juni 2022, link: https://www.dailywire.com/news/elon-musk-twitter-is-not-inclusive-or-fair-if-it-is-biased-against-half-the-country.
  15. ”Elon Musk on Buying Twitter and Turning It Into X”, youtube.com, d. 31. oktober 2023, link: https://www.youtube.com/watch?v=N8Nf56srwcA; ”Elon Musk talks Twitter, Tesla and how his brain works — live at TED2022”, youtube.com, d. 14. april 2022, link: https://www.youtube.com/watch?v=cdZZpaB2kDM&ab_channel=TED.
  16. Levitz, Eric (2022): ”The ‘Twitter Files’ Is What It Claims to Expose”, nymag.com, d. 10. december 2022, link: https://nymag.com/intelligencer/2022/12/twitter-files-explained-elon-musk-taibbi-weiss-hunter-biden-laptop.html; ”Mehdi debates Matt Taibbi on the ‘Twitter Files’ and Elon Musk”, youtube.com, d. 7. april 2023, link: https://www.youtube.com/watch?v=a597e6Wv_xg).
  17. I foråret 2018 kom det frem, at den britiske konsulentvirksomhed Cambridge Analytica i en årrække havde indsamlet data om millioner af Facebook-brugere uden deres samtykke. Disse personlige informationer blev blandt andet brugt til at lave skræddersyede politiske reklamer for Donald Trump op til valget i 2016 (Confessore,  Nicholas (2018): ”Cambridge Analytica and Facebook: The Scandal and the Fallout So Far”, nytimes.com, d. 4. april 2018, link: https://www.nytimes.com/2018/04/04/us/politics/cambridge-analytica-scandal-fallout.html).
  18. Molla, Rani (2018): ”Tech employees are much more liberal than their employers — at least as far as the candidates they support”, vox.com, d. 31. oktober 2018, link: https://www.vox.com/2018/10/31/18039528/tech-employees-politics-liberal-employers-candidates.
  19. Denne fortælling kan sagtens kritiseres. I 2021 lavede Twitter en intern undersøgelse, der konkluderede, at det sociale medies algoritme i højere grad forstærker højreorienterede partier og politikeres budskaber. Det er dog ikke mærkeligt, at Twitter havde et ry som en venstredrejet platform. En undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Pew Research påviste således, at der dengang var betydeligt flere demokratisk orienterede kontoer på Twitter end republikansk orienterede ditto. De demokratisk sympatiserende kontoer var desuden yngre og betydeligt mere venstreorienterede end resten af befolkningen. En lignende dynamik gjorde sig ikke gældende i forhold til de republikansk orienterede kontoer (Milmo, Dan (2021): ”Twitter admits bias in algorithm for rightwing politicians and news outlets”, theguardian.com, d. 22. oktober 2021, link: https://www.theguardian.com/technology/2021/oct/22/twitter-admits-bias-in-algorithm-for-rightwing-politicians-and-news-outlets; Pew Research (2020): ”Differences in How Democrats and Republicans Behave on Twitter”, pewresearch.org, d. 15. oktober 2020, link: https://www.pewresearch.org/politics/2020/10/15/differences-in-how-democrats-and-republicans-behave-on-twitter).
  20. Umiddelbart efter lanceringen af Gemini bemærkede flere SoMe-brugere, at det var noget nær umuligt at få appen til at generere et billede af en hvid mand. Selv når man søgte på billeder af hvide, mandlige historiske personer, eksempelvis USA’s grundlæggere, så nægtede appen at gøre det. Sagen voksede sig hurtigt stor på de sociale medier, hvor mange begyndte at dele Gemini-genererede billeder af sorte vikinger og nazisoldater og gøre grin med Google. Derefter blev appen trukket tilbage. Googles senior vicepræsident Prabhakar Raghavan undskyldte senere for problemerne med Geminis algoritme i et blogopslag. Her bekræftede han, at virksomheden havde indrettet  algoritmen med en intention om at vise diversitet: ”Hvis du spørger efter et billede af fodboldspillere eller nogen, der går tur med en hund, så vil du måske gerne have et udvalg af mennesker. Du ønsker sandsynligvis ikke udelukkede at modtage billeder af folk, der bare tilhører én etnicitet (eller enhver anden form for karakteristika)”. Raghavan understregede dog, at de mange bizarre resultater, som folk har vist frem på de sociale medier, ikke havde været intenderet: ”Vi ønskede ikke, at Gemini skulle nægte at skabe billeder af nogen særlig gruppe. Og vi ønskede ikke at skabe historisk – eller på anden vis – ukorrekte billeder”. For at forstå skandalen ordentligt, er det vigtigt at opridse den kontekst, som er gået forud for lanceringen af Gemini. På den ene side havde progressive stemmer tidligere beskyldt AI-apps for at forstærke racistiske biases. Derfor havde der været et pres på techindustrien for at sikre større diversitet, når de designede algoritmer. På den side havde der fra reaktionær side været en årelang kritik af den progressive diversitetsdagsorden på kulturområdet. Ifølge højreorienterede stemmer forsøgte Hollywood således at omskrive historien, ved at få sorte og brune skuespillere til at spille historisk hvide karakterer. Flere film, serier og teaterforestillinger har af denne årsag skabt ramaskrig blandt anti-woke-aktivister på de sociale medier. Her kan blandt andet nævnes miniserien Troy: Fall of a City, en filmatisering af Homers Illiade, hvor den sorte skuespiller David Gyasi spiller den græske helt Akilleus. Et andet eksempel var, da den sorte skuespillerinde Jodie Turner-Smith i 2021 portrætterede den engelske dronning Anne Boleyn i miniserien af samme navn. Sagen om Gemini vakte så stor harme på den anti-identitetspolitiske fløj, fordi den blev set i forlængelse af disse sager og som en del af en større tendens, hvor en liberal elite antageligt forsøgte at tvinge en progressiv og i deres øjne historieforvanskende dagsorden ned i halsen på befolkningen (”Genstart: En frelst chatbot”, dr.dk, d. 20. marts 2024, link: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2024/genstart-en-frelst-chatbot-11802450123; Raghavan, Prabhakar ”Gemini image generation got it wrong. We’ll do better”, google.com, d. 23. februar 2024, link: https://blog.google/products/gemini/gemini-image-generation-issue).
  21. Ramskov, Johanne (2019): ”Hvis du kun skriver ”Tommy Robinson” på Facebook, bliver dit opslag fjernet”, journalisten.dk, d. 19. september 2019, link: https://journalisten.dk/hvis-du-kun-skriver-tommy-robinson-paa-facebook-bliver-dit-opslag-fjernet.
  22. Redaktionen (2023): ”Morten Messerschmidt udsat for censur på Facebook”, d. 21. april 2023, ditoverblik.dk, link: https://ditoverblik.dk/morten-messerschmidt-udsat-for-censur-paa-facebook.
  23. Ramskov, Johanne (2019): ”Hvis du kun skriver ”Tommy Robinson” på Facebook, bliver dit opslag fjernet”, journalisten.dk, d. 19. september 2019, link: https://journalisten.dk/hvis-du-kun-skriver-tommy-robinson-paa-facebook-bliver-dit-opslag-fjernet; Lind, Anton (2019): ”Facebook sletter danske opslag for at nævne navnet på radikal britisk højrefløjsaktivist”, dr.dk, d. 20. september 2019, link: https://www.dr.dk/nyheder/indland/facebook-sletter-danske-opslag-naevne-navnet-paa-radikal-britisk.
  24. Parveen, Nazia (2018): ”Video of 15-year-old being pushed to ground at school led to threats of violence against alleged attacker”, The Guardian, 30. november 2018, link: “https://www.theguardian.com/uk-news/2018/nov/30/syrian-boy-jamal-asks-people-not-to-attack-his-alleged-bully-huddersfield; Halliday, Josh (2021): “Tommy Robinson loses libel case brought by Syrian schoolboy”, The Guardian, 22. juli 2021, link: https://amp.theguardian.com/uk-news/2021/jul/22/tommy-robinson-loses-libel-case-brought-by-syrian-schoolboy
  25. ”Shadowbanning” henviser til praksissen om kraftigt at nedjustere en SoMe-kontos opslag eller en kontos synlighed. Det betyder typisk, at kontoen og dens opslag ikke er synlige for andre end dem, der aktivt leder efter dem. Brugeren oplever derfor, at vedkommendes opslag pludselig når et langt mindre publikum end tidligere, men uden en forklaring på, hvorfor dette sker.
  26. Human Rights Watch (2023): ”Meta’s Broken Promises: Systemic Censorship of Palestine Content on Instagram and Facebook”, hrw.org, d. 21. december 2023, link: https://www.hrw.org/report/2023/12/21/metas-broken-promises/systemic-censorship-palestine-content-instagram-and; Are, Carolina (2024): ”Social media users say their Palestine content is being shadow banned – here’s how to know if it’s happening to you”,  theconversation.com, d. 20. februar 2024, link: https://theconversation.com/social-media-users-say-their-palestine-content-is-being-shadow-banned-heres-how-to-know-if-its-happening-to-you-222575.
  27. ”Elon Musk talks Twitter, Tesla and how his brain works — live at TED2022”, youtube.com, d. 14. april 2022, link: https://www.youtube.com/watch?v=cdZZpaB2kDM&ab_channel=TED.
  28. Isaacson, Walter (2023): Elon Musk s. 632-633, Gutkind Forlag, København K.
  29. Journalisterne havde dækket en historie om, at Musk havde suspenderet en Twitter-konto, der videregav informationer om rigmandens flyrejser ud fra offentligt tilgængelig information. Musk havde ellers offentligt udtalt, at ytringsfriheden på Twitter også omfattede denne konkrete konto, trods dens stalkeragtige indhold. Derfor var der også mange journalister, der øjnede en interessant historie, da Musk pludselig alligevel valgte at suspendere kontoen. Musk reagerede ved at suspendere de pågældende journalisters kontoer. Walter Isaacson skriver følgende om sagen i sin biografi Elon Musk: ”Hans påståede begrundelse var, at deres historier havde linket til kontoen @elonjet og dermed også doxet ham, men reelt var @elonjet ikke længere tilgængelig, og linkene førte blot til en side med teksten ”Konto suspenderet”. Det virkede med andre ord, som om Musk til dels havde handlet af ren og skær forfængelighed og gjort gengæld mod journalister, der havde skrevet kritiske historier om ham. Heriblandt Ryan Mac fra New York Times, Drew Harwell og Taylor Lorenz fra Washington Post samt mindst otte andre” (O’Brien, Matt (2022): ”Twitter suspends journalists who wrote about owner Elon Musk”, apnews.com, d. 16. december 2022, link: https://apnews.com/article/elon-musk-technology-business-dac21de7abb6167bb604f5317aeda10a; Isaacson, Walter (2023): Elon Musk s. 638, Gutkind Forlag, København K).
  30. Isaacson, Walter (2023): Elon Musk s. 638-639, Gutkind Forlag, København K; Wulfsohn, Joseph A. (2023): ”Bari Weiss addresses Elon Musk spat, suggests he retaliated by restricting her access to Twitter Files”, foxnews.com, d. 3. februar 2023, link: https://www.foxnews.com/media/bari-weiss-addresses-elon-musk-spat-suggests-retaliated-restricting-access-twitter-files.
  31. Opslag på Matt Taibbis Twitter-profil d. 15. februar 2024, twitter.com, link: https://x.com/mtaibbi/status/1758238318964134093; Timotija, Filip (2024): ”‘Twitter Files’ journalist Matt Taibbi: Musk proved to be ‘very disappointing’ on free speech issue”, thehill.com, d. 16. marts 2024, link:   https://thehill.com/homenews/media/4536394-twitter-files-journalist-matt-taibbi-musk-disappointing-free-speech.
  32. Musk var blevet introduceret til Peterson af fælles venner og havde festet med ham. Hvad angår The Babylon Bee, er det beskrevet af Isaacson som en hjemmeside ”[Musk] godt kunne lide”. Isaacson, Walter (2023): Elon Musk s. 585, Gutkind Forlag, København K.
  33. Dodds, Io (2022): ”Elon Musk stoked a storm of homophobic harassment against a former Twitter executive. Here’s the real story”, independent.co.uk, d. 28. december 2022, link: https://www.independent.co.uk/tech/twitter-yoel-roth-elon-musk-homophobic-b2252466.html.
  34. Opslag på Elon Musks X-profil d. 26. juni 2024, x.com, link: https://x.com/elonmusk/status/1805805057843380528.
  35. Opslag på Elon Musks X-profil d. 28. april 2024, x.com, link: https://x.com/elonmusk/status/1784399138739913009.
  36. Blandt sine fans hyldes Musk da også jævnligt som ”guddommelig kejser”, en titel han for sjov har anvendt om sig selv. Joke eller ej, så er Musks magt meget reel, og han spiller ikke altid rollen som den nådige hersker. Det så man blandt andet, da X-ejeren i et tweet hang sin før så tætte samarbejdspartner Roth ud foran sine mange følgere og kraftigt insinuerede, at han var pædofil. Konsekvenserne af dette tweet beskrives således i Isaacsons bog: ”Roth havde på ingen måde noget som helst med pædofili at gøre, men Musks insinuationer fik liv i Pizzagate-lignende konspirationsteoretikere i Twitters mørke afkroge, som sendte en spærreild af homofobiske og antisemitiske angreb afsted. Derefter offentliggjorde en tabloidavis hans adresse og tvang ham til at gå under jorden. ”Musk tog selv beslutningen om at dele en injurierende antydning af, at jeg støtter eller anbefaler pædofili,” sagde Roth senere. ”Jeg måtte forlade mit hjem og sætte det til salg. Det er følgerne af denne type internetchikane og ytringer” (Isaacson, Walter (2023): Elon Musk s. 605-606 og 642-643, Gutkind Forlag, København K; ”Elon Musk Jokes About Ruling Mars Like an Emperor”, youtube.com, link: https://www.youtube.com/shorts/u0-IkZHdhKQ; Mac, Ryan & Browning, Kellen (2022): Elon Musk Reinstates Trump’s Twitter Account, nytimes.com, d. 19. november 2022, link: https://www.nytimes.com/2022/11/19/technology/trump-twitter-musk.html).
  37. Før købet af Twitter havde Musk også selv indirekte kritiseret disse regler i en række tweets, hvor han bl.a. latterliggjorde personer, der havde deres pronomener i deres Twitterbio.
  38. Opslag på Attorney General Ken Paxtons Twitter-profil d. 18. marts 2022, twitter.com, link: https://x.com/KenPaxtonTX/status/1504873386341711873.
  39. Bevidst brug af dét navn, som transkønnede anvendte før deres transition.
  40. Binder, Matt (2024): ”Elon Musk’s X has a new policy that discourages — but doesn’t prohibit — anti-trans hate”, mashable.com, 1. marts 2024, link: https://mashable.com/article/elon-musk-x-twitter-new-anti-trans-harassment-policy.
  41. Opslag på Elon Musks Twitter-profil d. 21. juni 2023, x.com, link: https://twitter.com/elonmusk/status/1671370284102819841.
  42. Cuthbertson, Anthony (2024): ”X users have accounts restricted for using the term ‘cisgender’”, independent.co.uk, d. 15. maj 2024, link: https://www.independent.co.uk/tech/x-cisgender-slur-cis-elon-musk-b2545355.html.
  43. Opslag på Jordan B. Petersons X-profil d. 22. juli 2024, x.com, link: https://x.com/jordanbpeterson/status/1815427698703090085.
  44. Tidningarnas telegrambyrå (2023): ”X märker Teslagranskning med varning”, aftonbladet.se, d. 17. december 2023, link: https://www.aftonbladet.se/nyheter/a/zEq0ov/x-marker-teslagranskning-med-varning.