Der er et yndigt A4-ark

“Demokrati”, “forsvar”, “velstand” og “allierede” er termer, der bliver brugt hyppigt i Danmark. Men hvordan skal de egentlig forstås?

Af Martin Haumann
Illustrationer af Jannik Friberg

Niels Peder Ravn, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Konservative, oplevede for en måneds tid siden en demonstration foran hovedindgangen til Christiansborg.

Ifølge Radio4.dk udtalte Niels Peder Ravn, at ”vi oplever et demokratisk skred i Danmark, som jeg ikke mindes at have set tidligere. Vi har med en gruppe aktivister at gøre, som på alle mulige måder forsøger at intimidere og afbryde demokratiet”.

Han forklarer videre, at han ”blev meget chokeret forleden dag, da det gik op for mig, at man havde blokeret for indgangen til vores parlament og forhindrede vores folkevalgte politikere i at komme ind og gøre deres arbejde. Det er en skræmmende udvikling, at aktivister rykker tættere og tættere på det parlamentariske arbejde”.1

Det bør i denne sammenhæng nævnes, at der er andre indgange, man kan bruge for at komme ind.

Det er ganske vist rigtigt, at aktivisterne i dette tilfælde er rykket tættere på pladsen, hvor det parlamentariske arbejde foregår. Men det er udelukkende målt i meter. Nogen påvirkning af det parlamentariske arbejde i en politisk forstand er der ikke tale om. Vi må gå ud fra, at parlamentet ånder lettet op. Demokratiet fortsætter.

Han sammenligner også den lille demonstration, hvor 27 deltagere blev sigtet for brud på ordensbekendtgørelsen, med stormløbet mod den amerikanske kongres den 6. januar 2021. Det lyder som en pudsig sammenligning, når man tager størrelsesordenen i betragtning. Der er også det element, at den daværende præsident, Donald Trump, opfordrede den brogede skare til at marchere mod kongressen, så de kunne stoppe det ‘stjålne valg’. Det virker heller ikke sandsynligt, at Trumps følgere deler de danske demonstranters generelle politiske observans, eller at de skulle være motiveret af modstand mod, at deres land støtter Israels folkedrab med avancerede våbensystemer.

Disse væsensforskelle virker ved første øjekast som et problem for Ravns ellers elegante sammenligning. Vi må dog forstå, at der er tale om et dybere principielt perspektiv, for ”Danmark er jo heldigvis et mindre og mere fredsommeligt sted end USA. Men jeg bliver nødt til at sige, at det, de her demonstranter laver, er i direkte konflikt med grundloven. Og vi var få sekunder fra højforræderrig [sic] ved at forhindre folkevalgte i at udføre deres arbejde”.

Danmark er et fredeligt land, men barren for højforræderi er lav. Det bliver dermed slået fast: at obstruere demokratiets arbejde for den frie, folkemordsbehjælpelige våbenhandel er et afgjort no-go. Hr. Ravns udtalelser kan virke særegne, når man prøver at følge dem til deres konklusion, men de rummer faktisk elementer, der er repræsentative for den politiske begrebsverden herhjemme. Lad os behandle dem som et springbræt til at undersøge, både hvordan vi spejler os i USA, og hvordan vi bruger ordet demokrati. Vi har allerede lært, at demokrati er et system, hvor “folkevalgte” tager ind på deres arbejdsplads for at “udføre deres arbejde”.

Våbenhandel med Israel er ikke noget nyt.

I januar 2023 skulle Danmark have nyt artilleri, efter at vi havde doneret 19 artillerikanoner til Ukraine. Valget faldt på det israelske Elbit Systems, der er sortlistet af investorer og pensionsselskaber over hele verden, fordi det forsyner Israels militær med ammunition.2 Den 26. januar fik finansudvalget få timer til at indkøbe systemet og blev informeret om, at der var en tidsfrist for tilbuddet – med en deadline i slutningen af måneden. Denne omstændighed pressede finansudvalget og umuliggjorde politisk omhyggelighed og debat. Det viste sig, at tidsfristen var misinformation.

Mediet Altinget skriver, at daværende forsvarsminister og Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen ifølge forsvarsordførere fra SF og Enhedslisten gav dem vildledende information om tilbuddenes udløb. Pelle Dragsted udtaler: ”Jeg kan ikke undgå at få den tanke, at man bevidst har hastet de her indkøb igennem for at undgå at få en offentlig debat, der kunne have ført til en anden beslutning.”

Professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh kommenterede også i mediet Altinget efter at have læst tilbuddene fra Elbit Systems samt aktstykkerne fra forsvarsministeriet, at de omsendte aktstykker ”fremstår vildledende”. Regningen lød på 1,74 milliarder skattekroner.3

Ellemann-Jensen erkendte i august 2023, at der var begået fejl, og undskyldte over for Folketinget. Om det var en dybfølt undskyldning eller en taktisk nødvendig indrømmelse, der skulle statuere et eksempel på, hvad der sker, hvis et ministerium overtræder sine beføjelser i forhold til institutionernes indbyrdes magtrelation, er svært at sige. Det ændrer dog ikke meget ved den funktionalistiske analyse – det vil sige en analyse, hvor vi ser bort fra intentioner og PR, men i stedet ser på, hvilke handlinger en institution udfører, og hvilke incitamenter der påvirker den.

 Udover at man måske gerne vil have mulighed for at indhente lidt flere tilbud, og at der i dette tilfælde er tale om en offentlig udgift (indkøb af artilleri fra Israel) og ikke en indtægt (salg af våbensystemer til Israel), var den eneste bekymring fra de politiske fløje rent processuel: Havde man nu fået alle nødvendige informationer?

Ikke om vi overhovedet bør have denne handelsrelation med Israel. Det passer fint med begrebet om en “arbejdsplads”, hvor folkevalgte udfører deres arbejde. Lidt ligesom jernbanedrift: Togene skal køre til tiden. Hvad der så transporteres, er vel ikke jernbanedriftens ansvar?

Både inden og efter denne hændelse har vores land blåstemplet eksport af militært udstyr til lande, der bomber civilbefolkninger. Mediet Danwatch har således rapporteret, at danske myndigheder har givet grønt lys for den danske våbenproducent Termas eksport af kampfly- og radarudstyr til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater. Landene har som bekendt bekriget den yemenitiske civilbefolkning de seneste mange år. Flere hundredtusinder er døde.4 Leverancerne af Termas våbenudstyr stoppede først i oktober 2019.

Ifølge Anna Stavrianakis, der er professor i international politik i Sussex, har Danmark forbrudt sig både mod FN’s Våbenhandelsaftale (ATT) og ”The EU Common Position on Arms Exports” ved at tillade disse våbensalg. Hun fortæller til Danwatch, at: “EUs ‘Common Position’ forpligter Danmark til at forhindre eksport af våben og militært udstyr, hvis der er en ‘klar risiko’ for, at udstyret vil blive brugt til alvorlige overtrædelser af international lov,” og “FN’s våbenhandelstraktat taler om en ‘overhængende risiko’. Der er ingen tvivl om, at begge regler kræver, at Danmark ikke udsteder eksporttilladelser, når der er risiko for alvorlige menneskerettighedskrænkelser.”

Det er med andre ord ikke første gang, Danmark sender udstyr til lande, der forbryder sig mod menneskerettigheder.5

I år har situationen i Yemen udviklet sig. Houthierne beskyder nu fartøjer, der bringer våben og andre forsyninger til Israel. Mærsks skibe er blandt andet blevet beskudt.6 Som svar på dette og som en del af den amerikansk ledede “Operation Prosperity Guardian” sendte Danmark fregatten “Iver Huitfeldt” af sted for at beskytte vores interesser. Fregatten kom i kamp med houthierne, men havde dog kritiske systemfejl og blev kort efter tilbagekaldt.7

Blandt mange narrative fortolkningsmuligheder for houthiernes kamp mod Israel og dets allierede kan vi opsætte to modpoler. I den ene ende har vi en islamistisk fundamentalistisk bevægelse, støttet af Iran, der bruger palæstinensernes lidelser som et PR-stunt for at vinde sympati. I den anden ende er det en bevægelse af frihedskæmpere, der bekæmpede saudiarabiske overgreb og deres marionetregering, nyder stor national opbakning og er solidarisk med et andet undertrykt folkefærd. Selvom vi vælger den første og mest houthi-kritiske fortolkning,8 er det stadig ikke en version, hvor Danmarks involvering i våbensalg og konflikter gør Danmark mere sikker. Det gavner nok heller ikke maritime sektorer af den danske industri at blive beskudt.

Hvis vi ser denne hændelse i et større perspektiv, så har Danmarks politiske og forsvarsmæssige beslutningstagere placeret Danmark i en position, hvor vi i verdens øjne har sendt våben til både Saudi-Arabien, Israel og nu også været i væbnet konflikt med Yemens houthier. Putin pønser ifølge højtstående embedsmænd i det amerikanske forsvar at sende missilsystemer til houthierne (selvom han skal passe på ikke at blive uvenner med saudierne).9 Hvad fremtiden bringer, er svært at spå om, men hvorfor bringer Danmark sig selv i søgelyset på denne måde? Hvem gavner det?

Vi aner nu omridset af en fantastisk selvforstærkende proces. En cirkulær logik, hvor vi profiterer på salg af våben, der samtidig bliver anvendt i konflikter, krige og overgreb. Når disse konflikter så skader vores egen industri eller “sikkerhed”, bruger vi vores våben og militær til at forsvare “velstand”, “frihandel” og “demokrati”. Vores “demokratiske embedsmænd” sørger samtidigt for at udføre deres arbejde – altså sørge for, at produkterne flyder frit over grænserne. Cirklen er sluttet. Mediernes korttidshukommelse rækker aldrig tilbage til fortidige hændelser, hvor Danmark var involveret i krige og konfliktoptrapninger. Refleksion og en vej ud af den cirkulære logik udebliver.

For eksempel får vi billeder af konflikter, der starter ud af det blå. I ingen af de artikler fra DR om houthierne, som jeg har set, bliver Danmarks bidrag til Saudi-Arabiens militær (under bombningen af Yemen) nævnt. Pludselig er der bare ballade i Mellemøsten igen, og nu skyder de endda på vores handelsskibe. I forhold til Israel-Palæstina får man også et billede af, at den 7. oktober opstod i et vakuum. Medierne rapporterer om “krigen mellem Israel og Hamas”, imens de undlader at dække de samtidige overgreb på Vestbredden. Eller overhovedet rejser spørgsmålet, om denne “krig” kunne være en fortsættelse og eskalering af årtiers ulovlig besættelse og etnisk udrensning.

På nuværende tidspunkt fortsætter vores handel med Israel. Demokratiet sejrer, og vores fredsommelige land kan fortsætte sin gunstige handelsrelation.

Debat i et dansk Demokrati

Vi må erindre, at Grundloven selvfølgelig skal håndhæves, og at baren for højforræderi er lav. For nogle. I andre sammenhænge er det mere løst, hvor grænsen går. Lad os kigge på den manglende debat om amerikanske baser på danske jord.10

Den 19. december 2023 præsenterede statsminister Mette Frederiksen (S) og forsvarsminister og vicestatsminister Troels Lund Poulsen (V) den nye aftale på et pressemøde. Aftalen betyder, at der inden for et år kan placeres amerikanske soldater og materiel i Danmark. Aftalen er uopsigelig i ti år, hvilket ikke efterlader Danmark meget politisk manøvrerum i en efter sigende usikker verden. Derudover er de udstationerede fremmede soldater hævet over dansk lovgivning. De kan i udgangspunktet kun retsforfølges af den amerikanske stat. Uanset hvilken regering USA har, hvilken udenrigspolitik landet kommer til at føre, eller hvordan verden udvikler sig, så er vi nu intimt forbundet. Ifølge Frederiksen må der ikke komme ”så meget som et A4-ark ind mellem den danske og amerikanske relation”.11 Forsvarsaftalen sætter en helt ny retning for Danmark. Det har været en hjørnesten i dansk forsvarspolitik, at man ikke har udenlandske tropper, baser og våbensystemer stationeret på dansk grund.12

Alt er dog ikke nyt. For debatten er stadig fraværende. Spørgsmålet, om den danske befolkning kan betros med en folkeafstemning, eller om ”samarbejdet” i det mindste kan sættes til afstemning i Folketinget (paragraf 20 i grundloven), bliver ikke rigtigt taget op nogen steder. Et nybrud i dansk forsvarspolitik. Men ikke den slags nybrud, vi skal stemme om. Demokratiets repræsentanter arbejder videre, helst uden folkets engagerede involvering.

Demokrati på ”europæisk” – EU som vasal

Fra officiel europæisk side blev der i tiden efter starten af Israels bombardementer i Gaza udvist uforbeholden støtte til Israel. Ursula von der Leyen, Europa-Kommissionens præsident, viste på spektakulær vis, hvordan embedsmænd og -kvinder kan gå langt ud over deres mandat uden konsekvenser. Flankeret af Netanyahu udtrykte von der Leyen den 13. oktober sin uforbeholdne støtte til Israel (mens landet blokerede for vand, mad og brændstof til Gaza), på vegne af hele Europa. På det tidspunkt mente man, at omkring 1.300 israelere var blevet dræbt under Hamas’ angreb – samtidigt var omkring 1.900 palæstinensere allerede dræbt, heriblandt mange civile.13 Det har ikke haft nogle bemærkelsesværdige konsekvenser for von der Leyens præsidentskab, hvilket vidner om, at der ikke er nogen interesse for at opretholde illusionen om, at ikke-folkevalgte EU-politikere repræsenterer de europæiske befolkninger først. PR-stunts for egen vinding er at forvente og normalt. Det er dog langtfra alle indbyggere i EU, der deler præsidentens holdninger.

Israel har altid været en vigtig brik i USA’s kontrol af Mellemøsten. Under Barack Obama-regeringen vedtog man, at Israel hvert år skulle modtage 3,8 mia. dollars. Siden Israels oprettelse har USA givet i alt 130 mia. dollars i militær støtte.14 Tilbage i 1986 sagde daværende senator Joe Biden:

Hvis der ikke var et Israel, ville Amerikas Forenede Stater være nødt til at opfinde et Israel for at beskytte sine interesser i regionen […] Vi bekymrer os meget om NATO; og vi bekymrer os om NATOs østlige flanke, Grækenland og Tyrkiet, og hvor vigtige de er. De blegner i sammenligning [med Israel]… De blegner i sammenligning med de fordele, som tilfalder Amerikas Forenede Stater.15

Når amerikanske politikere støtter Israels forbrydelser, skønt det koster på USA’s internationale omdømme, kan man forstå det ud fra kyniske ”realpolitiske” overvejelser. Der er også Israel-lobbyens påvirkning af politikere at tage i betragtning (hvis man ellers tør, for det er et tabu).16 Men når europæiske politikere skader medlemslandenes tiltro til deres repræsentanter og EU’s omdømme i hele verden, på den måde Kommissionspræsidenten gjorde det, må man spørge, hvad EU som helhed får ud af det.

Måske er en del af svaret ikke at finde i, hvad EU får ud af det, men hvad de enkelte politikere opfatter, at de selv får ud af at bejle til amerikanerne og gå deres ærinder og støtte deres nærmeste allierede i Mellemøsten. Uanset hvad svaret er, vidner det om et Europa, der føler sig afhængig af amerikanske sikkerhedsgarantier og ikke har nogen vision for fremtiden eller for, hvordan et selvstændigt Europa skal se ud.

I hvert fald hvis man skal tro på The European Council on Foreign Relations (ECFR). Denne paneuropæiske tænketank udgav den 4. april 2023 en artikel ved navn ”The art of vassalisation: How Russia’s war on Ukraine has transformed transatlantic relations”.17 Afsenderen er på ingen måde EU-kritisk. Den har udenrigsministre, forhenværende statsministre og nato-generalsekretærer på sit råd.

ECFR-artiklen indrømmer, at det ikke er lykkedes EU at opnå strategisk autonomi. Europa, lærer vi, ser kun mod Washington for lederskab, specielt efter Ruslands invasion af Ukraine. Samtidigt konstaterer den, at EU er blevet svagere både økonomisk, teknologisk og militært i forhold til Amerika. En af forklaringerne er, at Europas økonomiske politik ikke længere er et rent økonomisk anliggende, eftersom USA vil ”securitise” næsten enhver international strid. Det vil sige at gøre økonomiske og handelsmæssige spørgsmål til sikkerhedspolitiske emner. Altså vil europæisk handel, finansielle og økonomiske spørgsmål forventes at blive bedømt ud fra, hvordan det påvirker amerikansk ”sikkerhed”.

USA har selvfølgelig sine egne og ikke EU’s interesser på sinde. Et eksempel, der nævnes i artiklen, er den massive IRA-lov (Inflation Reduction Act fra 2022), der blev kørt igennem den amerikanske kongres uden nogen bekymring over, hvordan det ville påvirke deres allierede i Europa. Loven havde blandt andet øremærket 369 mia. dollars til klima og energiselskaber, hvilket kunne have en voldsomt negativ effekt på europæisk industri. Efterfølgende var der vrede ord fra nogle europæiske lande, hvorefter man valgte at forhøje EU’s grønne støtte for at matche de amerikanske subsidier.

Det, der skete, var ”ex-post coordination”. Det vil sige, at USA tager beslutninger uden at koordinere med EU, der så brokker sig. Efterfølgende siger amerikanske diplomater så, at det er de da kede af, men at der ikke er noget at gøre nu. Så kommer der nogle symbolske indrømmelser fra USA. Artiklen forklarer, at denne ”koordinering” tillades på grund af europæernes afhængighed af amerikanske sikkerhedsgarantier.

ECFR har en række løsningsforslag, som de mener kan stoppe denne udvikling. De er: oprustning, udstationering af flere europæiske tropper i Østeuropa, udvidelse af den militære støtte til Ukraine, en UK-EU-forsvarspagt, et økonomisk ”forsvar” mod Kinas industri og en atomvåbenaftale mellem EU og Frankrig/UK. Man forestiller sig tydeligvis ikke, at en satsning på diplomati og en ny, ikke-militaristisk sikkerhedsorden kunne være et alternativ til ”vasaliseringen”.

Tænketanken er meget ambitiøs, i den forstand at den essentielt set ønsker at føre samme ‘sikkerhedspolitik’ som Amerika, men nu på vegne af EU. Politikere som von der Leyen lader omvendt mest til at være ambitiøse på egne vegne. Kommissionstoppen har ingen problemer med at kopiere den amerikanske tilgang til Mellemøst-politikken, blot som ren PR-strategi: uforbeholden støtte til Israel.

Tilbage i Danmark skal vi huske, at der ikke må komme et A4-ark imellem Danmark-USA-relationen. Vi aner en rød tråd mellem Danmarks relation til USA og Europas relation til USA. Man føler sig afhængig af de amerikanske sikkerhedsgarantier. NATO’s artikel 5 er ikke nok, fjernelsen af forsvarsforbeholdet i EU er ikke nok. Der skal en 10-års uopsigelig aftale til. Strategiske punkter som udenrigspolitisk og diplomatisk manøvrerum eller suverænitet og national egeninteresse er ikke inde og vende. Hvorfor mon, når nu demokratiets repræsentanter arbejder for landets bedste? Kunne man forestille sig, at de samme dynamikker, som ECFR påpeger på det europæiske plan, også er at finde i Danmark?

Det vi i hvert fald kan se, er en medierelation, hvor man ukritisk videregiver amerikanske nyheder og narrativer. Der er nære våben-handelsrelationer. Der har historisk været en meget aktiv deltagelse i amerikanske militære operationer. Der er en tidligere NATO-generalsekretær. Altså er det sandsynligt, at de dynamikker, der forklarer Danmarks opførsel, består i en interaktion mellem politiske aktørers egeninteresser og institutioner, hvis handlerum er underlagt økonomiske interesser.

En moralsk perspektivering?

Tilbage til demonstranterne uden for Christiansborg. Noget, der virker helt uden for det tænkelige, er ideen om, at der kunne være en principiel og moralsk anledning til, at unge mennesker kunne se sig kaldet til at agere på en måde, der på ”højforræderisk” vis smider grus i demokratiets maskineri. Unge mennesker, der bringer deres vitalitet og overbevisninger til en demonstration, er i Danmarks politiske begrebsverden synonym med useriøsitet, anti-demokratisk ideologi og privilegeret selvoptagethed.

Den tysk-amerikanske jødiske filosof Hannah Arendt var til stede under retsforfølgelsen af nazisten Adolf Eichmann i 1961. Han havde administreret logistikken under Holocaust og sørget for, at togene med jøder kørte til tiden. Arendt bemærkede, hvordan normale mennesker (Eichmann), kunne være redskaber i orkestreringen af et folkemord ved blot at udføre deres arbejde. Hun kaldte det ”ondskabens banalitet”. Ironisk nok roste hun i sin rapport fra retssagen Danmark for befolkningens modvilje mod nazisternes ”endlösung” under besættelsen. Hvis vi relaterer Arendts betragtninger til vores støtte til Israel, hvor skal vi da placere demonstranterne, og hvor skal vi placere os andre, der samtykker. Hvor skal vi placere det danske ‘demokrati’? Måske skulle vi som land have lyttet til demonstranterne meget tidligere i stedet for at dæmonisere dem. Nu er det alt for sent for Danmark at trække i land eller redde ansigt.

I december 2023 bragte Sydafrika sin anklage om folkedrab mod Israel for den internationale domstol. Den konkluderede, at der er plausible grunde til at tro, at Israel begår folkedrab. I nyhederne på tv2.dk blev det efterfølgende rapporteret, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen hæfter sig ved, at ”domstolen ikke konkluderer overgreb på folkeretten”. Fulgte man minimalt med i, hvad der foregik under denne monumentale retssag, vil man bemærke, at Løkkes hæften-sig-ved var en underlig vinkel at anlægge, nu hvor hele verden så, hvor klokkeklar en sag Sydafrika stod med. Ministeren kan selvfølgelig vælge at hæfte sig ved, at det tager tid at lave en fuld udredning af sagen, hvilket blot er et trivielt faktum. Ingen sad og forventede en dom fra ICJ om, hvorvidt der var tale om folkemord, efter et par dage. Men TV2 tog Løkkes apologi for gode varer. Når nyhedsmediet endvidere bringer citatet uden kontekst og vælger at flytte det op i overskriften, kan vi kun konkludere, at dette er misinformation. Frivilligt eller ufrivilligt.18 Igen er den funktionalistiske analyse klar og tydelig. Ministeriernes funktion er at få våbnene solgt videre, ministrenes funktion er at hjælpe med dette og ellers handle i deres egeninteresse, mediernes funktion er at videregive udtalelser og hæmme debatten ved at sørge for en vildledende begrebsramme.

Hvad er de vigtige funktioner, der skal beskyttes, så? I en tale til den amerikanske befolkning 19. oktober 2023 forklarede præsident Joe Biden, hvorfor det var i landets interesse at sende en ny pakke med krigsstøtte til Israel, Ukraine og Taiwan på 106 mia. dollars. (61 mia. til Ukraine, 14 mia. til Israel, 7 mia. til Taiwan og resten til diverse andre områder). Udover opretholdelse af demokrati og fremvisning af landets styrke blev arbejdspladser også brugt som et argument:

Vi sender Ukraine udstyr, der ligger i vores lagre. Og når vi bruger de penge, der er bevilget af Kongressen, bruger vi dem til at genopfylde vores egne lagre med nyt udstyr. Udstyr, der forsvarer Amerika og er fremstillet i Amerika. Patriot-missiler til luftforsvarsbatterier, fremstillet i Arizona. Artillerigranater produceret i 12 stater over hele landet, i Pennsylvania, Ohio, Texas og mange flere. Ligesom under Anden Verdenskrig bygger patriotiske amerikanske arbejdere i dag demokratiets arsenal [“the arsenal of democracy”]  og tjener frihedens sag.19

I Danwatchs artikel fra november 2023, som blev nævnt tidligt i dette essay, beskriver mange eksperter kritik af dansk våbeneksport. Danwatch foreholdt derefter Terma eksperternes kritik. Kasper Hyllested, Head of Communications ved Terma, svarede bl.a. følgende:

Terma producerer og leverer dele til F-35-programmet. Alle disse dele er dækket af den grundige danske eksportkontrol. Det betyder, at de danske myndigheder – Rigspolitiet, Udenrigsministeriet og andre – har vurderet vores eksport nøje og givet os en licens.

Hos Terma er vi glade og stolte over at være en del af F-35-programmet – og dermed yde et væsentligt bidrag til Danmarks vigtige alliance med USA og andre lande. Dansk industris deltagelse i F-35-programmet, som er verdens største industrielle projekt, skaber vækst og mange gode danske arbejdspladser.20

Så der er ikke noget at komme efter, hvis man skal tro dette svar. De har nemlig en licens fra myndighederne og skaber arbejdspladser og vækst. De danske komponenter, der bliver brugt i Israel, sælges først til USA. Udenrigsministeriet blev også spurgt om en kommentar. Svaret fra dem lød:

I forbindelse med F-35 finder eksportkontrollen i Danmark normalt kun sted med USA som modtager, da det på ansøgningstidspunktet som regel ikke er kendt, om og i givet fald hvor det færdige produkt med de relevante underkomponenter kan blive videresolgt.

Enhver efterfølgende eksport af det færdige produkt vil være underlagt amerikansk eksportkontrol, som omfatter hensyn til menneskerettigheder, international humanitær lov og regional stabilitet.

Med andre ord lå ansvaret ifølge ministeriet hos USA’s eksportkontrol, hvorfor vi må formode, at ministeriet har fuld tillid til, at USA fortsætter sin upåklagelige historik med hensyn til regional stabilitet og at sørge for at Israel overholder international humanitær lovgivning. Vi må også formode, at eksperterne i international lov tager fejl. Selv ikke deres opråb kan forhindre, at “folkevalgte” tager ind på deres arbejdsplads for at “udføre deres arbejde”.

Og følgerne? I juni 2024 gennemførte Repræsentanternes Hus en lov, der forbyder det amerikanske udenrigsministerium at bruge drabstal fra Gazas sundhedsministerium.21 Det respekterede videnskabelige tidsskrift The Lancet offentliggjorde til gengæld en rapport den 5. juli 2024, der advarer om, at flere end 186.000 mennesker kan være blevet dræbt i Gaza.22 To forskellige virkeligheder bliver fremmanet, alt efter hvilket narrativ institutionerne foretrækker og hvilken værdi man tillægger sandfærdig rapportering om de krige og overgreb, som man involverer sig i. Hvilken én virkelighed har vi så valgt?

At sende våben til Israel er normalt. At demonstrere på en træls måde er en trussel mod demokratiet.23 Et forsvarsmæssigt nybrud, der strider mod dansk suverænitet, skal ikke til afstemning. Modstand er højforræderi, debat er suspekt. Demokratier skal hjælpe med våbensalg, politikere skal tænke på egeninteressen først. Medier skal videregive en slatten amerikansk parallelverden, altid med ”os” som de retfærdige. Begrebsrammen er sat og bliver flittigt videregivet. Demokrati på dansk skal derfor forstås som maskinen, der sørger for, at vi i Joe Bidens terminologi kan få solgt vores ”arsenal of democracy” videre. Og militæret er vores “Prosperity Guardians” – Velstandens Vogtere.

Vi nærmer os mere og mere idealet: Et lille A4-spejlbillede af vores tætteste allierede.

Martin Haumann er cand.musicae.

Jannik Fribergs illustrationer kan findes her og her.

Print Friendly, PDF & Email
  1. Steffan Axelsen: “K-politiker sammenligner propalæstinensiske demonstranter med stormløbere”, Radio4.dk, 21. juni 2024. www: https://radio4.dk/nyheder/dBtOjLnxRgAkVYgsTHqb
  2. Mike Wagenheim: “Morningstar whittles Israel company blacklist from 26 to seven”. 5. juli, 2023. JNS.org. www: https://www.jns.org/boycott-divestment-sanctions-bds/anti-israel/23/7/5/300556/
  3. Lukas Slothuus: “Denmark’s Political Establishment Is Cozying Up to Israel”. 6. januar 2023. The Jacobin. www: https://jacobin.com/2023/06/denmark-elbit-arms-manufacturer-israel-deal-ellemann-jensen

    Katrine Falk Lønstrup, Kasper Frandsen, Andreas Krog: “Nyt Dokument sår tvivl om Ellemanns forklaring om milliardkøb af israelske våben” 25. maj 2023. Altinget.dk. www: https://www.altinget.dk/artikel/nyt-dokument-saar-tvivl-om-ellemanns-forklaring-om-milliardkoeb-af-israelske-vaaben

    Af dette bilag fra daværende forsvarsminister Troels Lund Poulsen til finansudvalget fremgår, at det var på forsvarschefens anbefaling, at “det var nødvendigt med en hurtig beslutning om en hasteanskaffelse” af artilleriet. Altså ikke en tidsfrist på tilbuddet.

    Troels Lund Poulsen: “Artikel i Altinget vedr. anskaffelse af ATMOS og PULS”. 25. maj 2023, Forsvarsministeriet. Bilag: https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/FIU/bilag/145/2714272.pdf

    Se desuden:

    Johannes Birkebaek & Jacob Gronholt-Pedersen: “Danish defence minister dismisses key staff member after Israel arms purchase”. 11. august 2023. Reuters. www: https://www.reuters.com/world/europe/danish-defence-minister-dismisses-key-staff-member-after-israel-arms-purchase-2023-08-11/#:~:text=Denmark%20agreed%20in%20January%20to,own%20weapon%20systems%20to%20Ukraine

    Line Rønn Tofte & Emil Eller: “Efter afsløringer om våbenindkøb: Ellemann erkender fejl og undskylder over for Folketinget”. 8. august 2023. DR Nyheder. www: https://www.dr.dk/nyheder/politik/efter-afsloeringer-om-vaabenindkoeb-ellemann-erkender-fejl-og-undskylder-over

  4. Martha Mundy: Strategies of the Coalition in the Yemen War: Aerial Bombardment and Food War, World Peace Foundation of Tufts University, 9. oktober 2018.  www: https://reliefweb.int/report/yemen/strategies-coalition-yemen-war-aerial-bombardment-and-food-war

    Se også: Shmuel Lederman & Zohar Lederman: “(Un)Noticing Yemen: The Forgotten War in Yemen and Critical Genocide Studies”, Journal of Genocide Research, maj 2024. www: https://www.tandfonline.com/doi/pdf/10.1080/14623528.2024.2346405

  5. Emilie Ekeberg, Nikolaj Houmann Mortensen, Charlotte Aagaard: “Denmark at odds with international law: Danish military equipment used in Gaza bombings”. 1. november 2023. Danwatch. www: https://danwatch.dk/en/denmark-at-odds-with-international-law-danish-military-equipment-used-in-gaza-bombings/

    Denne artikel belyser og kritiserer Danmarks bidrag til oprustningen af Saudi-Arabien og de forenede arabiske emirater under krigen i Yemen. Emilie Ekeberg, Nikolaj Houmann Mortensen, Charlotte Aagaard: “Denmark’s largest defense company contributes to possible war crimes in Yemen”. 17. maj 2020. Danwatch. www: https://danwatch.dk/en/undersoegelse/denmarks-largest-defense-company-contributes-to-possible-war-crimes-in-yemen/

  6. Ebad Ahmed: “Denmark says attack on Maersk merchant vessel ‘completely unacceptable’“. 1. januar 2024. Anadolu Agency. www: https://www.aa.com.tr/en/europe/denmark-says-attack-on-maersk-merchant-vessel-completely-unacceptable-/3097358#
  7. Middle East Monitor: “Danish frigate suffered weapons system failure in Red Sea combat, says captain”. 4. april 2024. MiddleEastMonitor.com. www: https://www.middleeastmonitor.com/20240404-danish-frigate-suffered-weapons-system-failure-in-red-sea-combat-says-captain/

    The Maritime Executive: “Report: Danish Frigate’s Weapons Malfunctioned During Houthi Drone Attack”. 3. april 2024. The Maritime Executive. www: https://maritime-executive.com/article/report-danish-frigate-s-weapons-malfunctioned-during-houthi-drone-attack

  8. Denne DR-artikel tager bla. sine kilder direkte fra Det Hvide Hus og US Central Command.

    Mette Koue, DR: “USA og Storbritannien bomber Houthi-mål: Gengælder angreb på skibe i Det Røde Hav”. 12. januar 2024. DR Nyheder – Udland. www: https://www.dr.dk/nyheder/udland/usa-og-storbritannien-bomber-houthi-maal-i-yemen

    Narrativet om Houthi-angrebene som en pr-strategi og en måde at positionere sig bliver fremlagt i denne artikel.

    Marie Lagoni Pedersen, DR: “De vil angribe skibe på vej mod Israel: Forstå, hvorfor gruppering fra Yemen blander sig i krigen i Gaza”. 10. december 2023. DR Nyheder – Udland. www: https://www.dr.dk/nyheder/udland/de-vil-angribe-skibe-paa-vej-mod-israel-forstaa-hvorfor-gruppering-fra-yemen-blander

  9. Sean Mathews: “US officials concerned Israeli offensive on Hezbollah could drag in Russia”.  28. juni 2024. MiddleEastEye.net. www: https://www.middleeasteye.net/news/us-officials-concerned-israeli-offensive-hezbollah-could-drag-russia
  10. Jacob Svendsen: “USA-aftale kan være på kant med grundloven”. 19. juni 2024. Politiken. www: https://politiken.dk/danmark/art8834170/USA-aftale-kan-være-på-kant-med-grundloven

    Se også:

    Link til et borgerforslag: “Krav om annullering af den underskrevne forsvarssamarbejdsaftale med USA om de planlagte amerikanske militærbaser på dansk territorium.” www: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-16776

    Se også Den danske grundlov:

    Uddrag i form af kommentar til grundloven § 20 stk 1: “Danmark samarbejder med andre lande i organisationer som f.eks. EU. Der kan opstå situationer, hvor det er nødvendigt, at den internationale organisation kan træffe beslutninger, som borgerne i alle landene skal følge. Det giver denne paragraf i grundloven mulighed for. Man kalder det at afgive suverænitet. Der er dog en række betingelser, som skal opfyldes. Først og fremmest skal der vedtages en lov. Den skal fortælle, hvilken magt Danmark afgiver.”

    Samt § 20 Stk. 2: ”Det er ikke nok, at loven vedtages med et almindeligt flertal i Folketinget. Mindst 150 af Folketingets 179 medlemmer skal stemme ja til lovforslaget. Det svarer til fem sjettedele af Folketingets medlemmer. Når almindelige lovforslag skal vedtages, er det nok, at der er flere stemmer for end imod. Men hvis flertallet for et forslag om afgivelse af suverænitet er mindre end fem sjettedele, skal det sendes ud til folkeafstemning, for at det kan blive til lov.”

  11. Rikke Struck Westersø, DR, løbende opdateringer: “Pressemøde om forsvarssamarbejdet med USA”. 19. december 2023. TV2. www: https://nyheder.tv2.dk/live/politik/2023-12-19-pressemoede-om-forsvarssamarbejdet-med-usa
  12. “MEMBERSHIP, BUT ON THREE CONDITIONS. To satisfy all parties and opinions throughout the country, the Danish government laid down limitations to NATO membership, effectively excluding the country from full military integration. The conditions were threefold: no bases, no nuclear warheads and no Allied military activity on Danish territory. Denmark was not alone in imposing these restrictions: both Norway and Iceland adopted similar policies. According to these three countries, by adopting this position they were able to stress the defensive nature of the Alliance’s stance and help avoid aggravating relations with the Soviet Union.”

    Citeret fra Nato Declassified. www: https://www.nato.int/cps/en/natohq/declassified_162357.htm

  13. Eddy Wax & Jacopo Barigazzi: “Von der Leyen accused of ‘unacceptable bias’ toward Israel”. 14. oktober 2023. Politico. www: https://www.politico.eu/article/von-der-leyen-visit-israel-gaza-hamas-conflict-bias/
  14. Jacob Knutson: “What to know about U.S. aid to Israel”. 4. november, 2023. Axios. www: https://www.axios.com/2023/11/04/us-israel-aid-military-funding-chart
  15. Senate Session, 5. juni 1986. 1:27:00. C-SPAN. www: https://www.c-span.org/video/?45851-1/senate-session:og
  16. Novara Media: “On Intelligence Services, Corporate Media & Propaganda”, YouTube, 30. juni 2024. www: https://youtu.be/ig-ARHqXVxw?si=M_nKVuLN7ThF3-yL&t=2779

    Journalisten Matt Kennard fra “Declassified UK”, gennemgår her de forskellige elementer i Israels relation til England og USA, og hvordan AIPAC (American Israel Public Relations Committee) påvirker amerikanske politikere. Han mener ikke, at “realpolitiske” overvejelser er nok, hvis man vil forstå, hvorfor USA går så langt for at beskytte Israel.

  17. Jeremy Shapiro & Jana Puglierin: “The art of vassalisation: How Russia’s war on Ukraine has transformed transatlantic relations”. 4. april 2023. European Council On Foreign Relations. www: https://ecfr.eu/publication/the-art-of-vassalisation-how-russias-war-on-ukraine-has-transformed-transatlantic-relations/
  18. Hans-Henrik Busk Stie, Signe Marie Frost: “Seneste nyt om krigen mellem Israel og Hamas”

    Se opdateringen kl. 19.57: “Løkke hæfter sig ved, at domstolen ikke konkluderer overgreb på folkeretten”. 26. januar 2023. TV2. www: https://nyheder.tv2.dk/live/udland/2024-01-26-seneste-nyt-om-krigen-mellem-israel-og-hamas

  19. Tami Luhby: “US aid to Israel and Ukraine: Here’s what’s in the $105 billion national security package Biden requested”, 28. november 2023. CNN. www: https://edition.cnn.com/2023/10/20/politics/us-israel-ukraine-aid-package/index.html
    CNN staff: “READ: Biden’s remarks on wars in Ukraine and Israel”. 19. Oktober 2023. CNN. www: https://edition.cnn.com/2023/10/19/politics/read-biden-oval-office-israel-ukraine/index.html
  20. Se kilde 6
  21. Nick Robertson: “House votes to ban State Department from citing Gaza Health Ministry death toll statistics”.27. juni 2024. The Hill. www: https://thehill.com/homenews/house/4744241-house-amendment-gaza-death-toll/
  22. TRT World: “Death toll in Gaza could exceed 186,000: The Lancet”. 7. juli 2024. TRT World. www: https://www.trtworld.com/middle-east/death-toll-in-gaza-could-exceed-186000-the-lancet-18181205

    Rasha Khatib, Martin McKee, Salim Yusuf: “Counting the dead in Gaza: difficult but essential” Udgivet: 5. juli 2024. The Lancet. www: https://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(24)01169-3/fulltext

  23. Jf. Niels Peder Ravn: “Vi oplever et demokratisk skred i Danmark, som jeg ikke mindes at have set tidligere.”