Danmarks Radio, Anders Puck Nielsen og jagten på ukrainsk succes

Opdatering 24. september 2024: Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen.

Vi, der på snart tredje år følger Ukraine-krigen, bør gøre os klart, hvad det er, vi følger med i. I denne analyse af DR’s dækning og militæreksperten Anders Puck Nielsens analyser påviser Eftertryks chefredaktør, at den såkaldte ”tilstræbte objektivitet” viger for tilstræbt krigslykke. DR’s dækning og Nielsens ekspertbidrag må anses som en forlængelse af de vestlige staters PR-virksomhed. Resultatet er krigsmotiverende, men ikke oplysende.

Af Uffe Kaels Auring

Han er en mand, der ikke behøver nogen introduktion og derfor i særlig grad fortjener én. Anders Puck Nielsen er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet med specialer i militær ledelse, krigen i Ukraine og den militærstrategiske situation i Rusland. Han er desuden youtuber, podcaster og foredragsholder. Selv kender jeg ham bedst som eksperten, der på alle medieflader orienterer os om, hvad der foregår i den komplicerede krig i Ukraine. Hans optrædener er mange, og hans outreach er stort. Hvis der hører en formidlingsforpligtelse med til forskerstillingen, er det virkelig én, han tager seriøst.

Med andre ord er der grund til at interessere sig for, hvad han siger. Selv hvis vi ikke finder hans bidrag interessante, må vi anerkende deres betydning for den offentlige tænkning herhjemme. Hans centrale position gør ham interessant. Og dén kan vi takke den danske medieverden for.¹ Fænomenet Anders Puck Nielsen kan ikke løsrives fra platformen.

Så vidt vidtløftighederne. Lad os afgrænse sagen. For at undersøge indholdet i og konteksten for APN’s offentlige Ukraine-analysevirksomhed har jeg læst de sammenlagt 134 DR.DK-artikler om krigen, der er udgivet i perioden fra krigens begyndelse til slutningen af november 2023, hvori APN giver sit besyv.²

Et par hovedkonklusioner, inden vi tager fat. DR og APN’s fremstilling er i mange tilfælde ikke realistisk – dertil er den for optimistisk. Og dækningen er afgjort ikke dækkende – dertil er fremstillingen for ubalanceret. Til gengæld er den båret af en stærk og opløftende fortælling. Vinklingen er tydelig og skarp. Og så har militæranalytikeren endda en god fantasi.

Hvor fortællingen bringer os hen, kan man danne sig et indtryk af i denne videogennemgang af artikelmaterialet:

1. Godt nyt fra Ukraine

1.1. Fordelingen af fremgang og tilbageslag

I 75 artikler vurderer Anders Puck Nielsen, at krigen aktuelt set går godt for Ukraine og/eller dårligt for Rusland. I yderligere 14 artikler, der ikke leverer aktuelle vurderinger i nogen af parternes favør, udtrykkes forventninger om ukrainsk fremgang og/eller tilbageslag for Rusland. De tilsvarende tal for Ukraine er 7 og 2.

I cirka 9 ud af 10 tilfælde, hvor der fremsættes vurderinger om fremgang eller tilbageslag for stridens parter, er der dømt fordel til Ukraine. Det svarer til 66 pct. af de samlede Ukraine-artikler, der trækker på APN’s ekspertise. Typisk tegner APN et glædeligt billede af krigens udvikling; sjældnere undlader han at sige noget om, hvem der har fremgang; og i ganske få tilfælde møder vi udfordringer eller bekymringer. Ud over denne kvantitative forskel i fordelingen af krigslykke finder vi også en partsbetinget forskel på, hvor stærke vurderingerne er.

• Mens begge parter nu og da ”presser på”, er det kun russerne, der er ”pressede” eller bliver ”presset ud” af områder. Sådan lyder det i 18 artikler. Undtagelsen er en enkelt artikel, som melder, at ukrainerne befinder sig i ”en presset situation”.
• Det er kun Rusland, der lider ”nederlag” (4 artikler), og kun Ukraine, der opnår ”sejre” (2 artikler).
• I et enkelt tilfælde har Rusland haft ”nogen succes”, men ellers har kun Ukraine ”succes” (8 artikler). I 3 artikler har russerne udtrykkelig ikke ”succes” med det, de foretager sig.
• I 12 artikler oplever russerne ”problemer”, nogle gange af den ”kæmpe” eller ”alvorlige” slags. Ukrainerne kan få problemer i 2 artikler.
• Det går ”dårligt” eller ”drøndårligt” for Rusland i 8 artikler. Det går aldrig dårligt for Ukraine.
• Mens en ukrainsk offensiv vil kunne ende med ”en stor succes eller en stor fiasko” i en enkelt artikel, er ”fiasko” en nærværende realitet for russerne i 3 artikler.
• Situationen bliver ”værre” for Ruslands krigsindsats i 3 artikler. For Ukraines vedkommende er det kun den humanitære situation, der bliver værre (1 artikel).
• I 2 artikler er dele af Ruslands krigsindsats ”håbløs”.
• Kun Ukraine har ”momentum” (4 artikler).
• Kun Rusland oplever ”kollaps” (2 artikler).

Fraset enkelte undtagelser opererer DR og APN med en skala, der går fra:

Oftest placerer vi os sidst i skalaen.

1.2. Ruslands dårligdomme / Ruslands brutalitet

En lignende tendens ser vi i spørgsmålet om Ruslands evner, indstilling og fremfærd. Her har skalaen to negative poler.

Ser vi mod venstre side, fremstilles russerne som inkompetente og/eller ufornuftige i 6 artikler, hvilket bakkes op af yderligere 3 artikler, der beskriver ukrainske aktioner som pinlige eller ydmygende for fjenden.³ 20 artikler peger på, at Rusland mangler opbakning og kapabiliteter, har dårligt krigsmateriel eller på anden måde ikke evner at føre krigen, som landet gerne ville. 5 artikler rummer derudover spekulationer om, at Rusland ikke kan opnå sine mål eller på anden vis får problemer. Knas i den russiske krigsmaskine graves frem i 4 artikler: Rusland er splittede og anvender tvang over for deres egne soldater. Alt i alt er Ruslands uduelighed velbelyst.

I den brutale ende af skalaen finder vi de fleste af de tilfælde, hvor Rusland faktisk lykkes med sine forehavender. I 22 artikler er russerne brutale, skånselsløse, aggressive, uforsonlige, hårde hunde; de har imperiale ambitioner, skaber frygt, truer Vesten, prøver at skabe splid, går efter civile og vil skabe store humanitære katastrofer. I yderligere 3 artikler overvejes Ruslands mulige krigsforbrydelser, optrapning af angreb på civile eller underminering af en eventuel våbenhvile.

Det sker, at Anders Puck Nielsen kæder de to perspektiver sammen. I 3 artikler karakteriserer han således Ruslands bombning af ukrainsk infrastruktur som ”frustrationsangreb”. Russerne er dybest set frustreret over deres egen uformåen. Som kompensation for, at de ikke evner at ordne sagerne på ærlig vis, bomber russerne løs på brutal vis.

Skalaen for vurderingen af ukrainernes evner og præstationer ser anderledes ud.

10 artikler fremstiller ukrainerne som militærtaktisk kløgtige. De ”forsvarer godt”, er ”rigtig gode til at bruge” deres våben, er ”ret snedige”, ”læser russerne rigtig godt”, præsterer ”godt militærhåndværk”, har lagt ”super gode planer”, har ”gode efterretninger”, ”et gennemtænkt forsvarskoncept” og ”god analytisk sans”. Vi må ”bare tage hatten af for Ukraine”.

Ukrainernes gode kapabiliteter beskrives i yderligere 7 artikler. F.eks. havde ukrainerne i begyndelsen af deres sommeroffensiv ”mere oppe i ærmet, end det vi ser nu”, og et par måneder senere havde de ”fået opbygget en meget stor kapacitet på det her droneområde”.

Når ukrainerne undtagelsesvis ikke præsterer, skyldes det typisk mangel på Vestens våben. Det vender jeg tilbage til hen imod slutningen af analysen. Først må vi vide mere om, hvad der gemmer sig under den hat, APN tog af, da krigen blot var et par uger gammel, og som han aldrig siden har iført sig igen.

1.3. De mindre gode nyheder

I alt 10 artikler melder om forskellige udfordringer for Ukraine. Vi hører, at fjenden er stærk, og/eller at ukrainerne lider militære tilbageslag.⁴ Det er dog sjældent det sidste ord, der er at sige om den sag.

• I krigens begyndelsen bemærkede Anders Puck Nielsen, at det går ”lidt fremad for russerne” i Østukraine. Hovedfokus er dog, at ukrainerne er i gang med at presse de russiske tropper ud af Kiev.
• Da Rusland igangsatte sin bombekampagne mod ukrainsk infrastruktur, fokuserede DR og APN på de humanitære konsekvenser. I en enkelt artikel advarede APN dog også om alvorlige ”militære konsekvenser for ukrainernes krigsmaskine”.
• I en artikel om slaget om Bakhmut nævner APN territorielle fremskridt for russerne. De koster imidlertid dyrt: ”russernes tab omkring byen har været helt enormt store, og også større end byen i sig selv berettiger til”.
• I februar 2023 måtte vi ”forvente, at Ukraine de kommende måneder formentlig vil tabe terræn og blive skubbet baglæns.” Konteksten indikerer, at der er tale om midlertidige tilbageslag.
• I maj 2023 konstaterede APN: ”Stille og roligt er det ukrainske luftvåben under afvikling”. Advarslen blev straks til et opråb: ”man er simpelthen nødt til at gøre noget for at langtidssikre” luftvåbenet.

De resterende 5 negative fremstillinger optræder i dækningen af den ukrainske sommeroffensiv. Russerne ”står enormt stærkt”, har ”organiseret et godt forsvar” med ”meget stærke” forsvarspositioner. Hermed ikke sagt, at det er tid til at nedjustere sejrsforventningerne på Ukraines vegne. Muligheden af ”store gennembrud” holdes åben, og man skal ikke ”hæfte sig så meget ved” ukrainernes ”beskedne fremrykning på slagmarken”, for trægheden illustrerer blot, at de blågule ”fokuserer på nedslidning, der skal skabe grobund for en større offensiv senere”.

APN’s betoning af russisk modstandskraft under sommeroffensiven forklarer, at de ønskede, annoncerede fremskridt udebliver. Eller rettere: Den begrunder, at vi må rykke fremskridtsudsigterne længere ud i forventningshorisonten. Det tager blot ekstra tid at nå dertil. Russerne er måske stærke lige nu, men de er ikke stærkest i sidste ende: ”Folk har en tendens til at glemme, hvor lang tid krig tager”, siger APN eftertænksomt. Men det handler ”om at væbne sig med tålmodighed”, for krigen ”kommer til at tage længere tid, end mange havde håbet på”. Endemålet om ukrainsk sejr står trods alt fast … et sted derude.

2. DR/APN-dækningen og medieforskningen

Der er i den vestlige medieforskning bred konsensus om, at de traditionelle nyhedsmediers udenrigsdækning er domineret af eliter.⁵ Den faglige debat inden for feltet drejer sig derfor mest om, hvor centraliseret, stærk og ufravigelig dagsordenskontrollen er. Skal eliter defineres bredt (f.eks. aktører med markant økonomisk eller politisk kapital) eller snævert (f.eks. blot den udøvende magt)? Er der plads til faktuelle opfattelser og vidnesbyrd, som ikke flugter med de fortællinger, staten udstikker, men som andre eliteparter står inde for? Kan elitedominansen opblødes under særlige omstændigheder?

I den hårde ende hævder nogle teorier, at medierne er tro mod de siddende magthaveres dagsordener og fakta. Dagsordenskontrollen udgår altså fra toppen af den politiske elite. Det betyder ikke, at medierne udelukkende afrapporterer, hvad regeringskilder siger. Der er plads til alle mulige stemmer – der slutter op om den officielle linje. Modellen kendetegnes ved, at officielle udsagn har status af autoritativ information, og at de øvrige kildeudsagn er i sammenklang med officielle udmeldinger; hvis ikke, stemples de som utroværdige. Konfliktfortællingen bliver typisk, at vi ikke blot har ret, men gør også det rigtige. Og at det går godt. Og at modpartens alternative sandheder er falske.

Hvis denne magthaver-model har ret, vil Ukraine-dækningen på alle planer være i overensstemmelse med erklæringerne fra Washington, København og Kiev. Medierne vil gentage og uddybe officielle standpunkter, både hvad angår, hvad krigen går ud på, og hvordan det går med den. Vidnesbyrd og synspunkter, der ikke passer med den herskende fortælling, vil blive frafiltreret. Det gælder også, hvis sådanne udsagn kommer fra samfundseliter uden for statsapparatet.

I den mere rummelige ende hævder en anden teoriretning, at nyhedsdækningen må holde sig inden for magtfulde eliters dagsordener.⁶ Her har vi ikke kun at gøre med de eliter, der aktuelt set sidder på den øverste politiske magt, men enhver aktør eller institution, der indtager en magtfuld position i samfundet. Disse teorier tillader ikke, at medierne afviger fra dagsordener, der nyder almindelig tilslutning blandt folk af betydning, men de tillader en vis grad af journalistisk uafhængighed inden for disse dagsordener. Eliterne besidder definitionsmagten, men staten har ikke komplet kontrol med fakta. Mens det står fast, at vi har ret, og at fjenderne er onde, kan der rejses tvivl om, hvorvidt vi gør det rigtige, og om det, vi gør, virker. At der handles efter de hensigter, eliterne officielt proklamerer, er derimod hævet over tvivl.

Hvis denne elite-model har ret, vil Ukraine-krigsdækningen støtte Vestens krigsstøtte med henvisning til de erklærede mål med krigen. På alle principielle parametre vil Vestens politik blive legitimeret, og som i magthaver-modellen vil krigen fundamentalt set handle om, at vi sammen med Ukraine skal vinde over en ondsindet fjende. Omvendt vil vi kunne støde på kritik af enkelte tiltag inden for den antirussiske politiske linje samt ”negativ” dækning af, hvordan det går med at opnå de erklærede mål. Der vil ligeledes være plads til såvel analyser som beretninger fra frontlinjen, der sår tvivl om, at vores hold faktisk er ved at vinde – også selvom lederne og deres talspersoner måtte insistere på noget andet.⁷

Spørgsmålet, som disse mediemodeller rejser for Ukraine-dækningen, er, om publicerbare ytringer må indfinde sig i en lille eller lidt større boble (jf. figuren ovenfor). For at belyse dette for DR og Anders Puck Nielsens vedkommende vil vi nu se på artiklernes kildebrug og derpå sammenligne DR/APN’s behandling med den internationale dækning.

2.1. Kildebrugen

I det følgende undersøges artiklernes kildebrug. Jeg har medtaget de artikler, der tager udgangspunkt i en russisk, ukrainsk eller vestlig kilde,⁸ og noteret, om artiklen forholder sig afvisende til kildens udsagn eller godtager det, samt om Anders Puck Nielsens efterfølgende bemærkninger stiller Ruslands eller Ukraines krigsførelse i et positivt eller negativt lys. Resultaterne fremgår af diagrammet nedenfor.

Russiske kilder
Som vi ser, tager 14 artikler afsæt i officielle russiske udtalelser, der melder om militære udfordringer for invasionsmagten og derfor bekræfter den officielle vestlige linje. I 4 af tilfældene køber APN ikke de negative udmeldinger. Det skyldes, at han i begyndelsen af november 2022 – fejlagtigt – formodede, at den russiske udmelding om, at man ville trække sig fra Kherson, var en militærstrategisk løgn. APN’s afvisning skaber her et billede af, at man ikke kan stole på Rusland; vi bevæger os fra en Rusland-er-skidt-kørende-historie til en Rusland-er-upålidelig-historie.⁹ I de øvrige 10 artikler går DR og APN ud fra, at Rusland taler sandt, når det siger noget dårligt om sig selv. Eller når dets talspersoner siger noget, der kan vinkles i den retning.

Hvis forkærligheden for russisk ulykke ikke allerede melder sig i udvælgelsen af statements, blusser den op i den videre bearbejdning.10 andre artikler indledes med officielle russiske citater om landets styrke eller succeser. Disse erklæringer bliver enten afvist som faktuelt utroværdige eller afsløret som tegn på svaghed. Den ene undtagelse er en artikel om Ruslands hypersoniske missiler, der for APN bliver en påmindelse om, at ”Vesten er nødt til at opgradere, hvordan vi håndterer truslen”. Rusland er oftest svagt – og ellers farligt.

De russiske udtalelser, DR hyppigst viderebringer, giver i reglen kortfattet information om militærstrategiske beslutninger eller mere eller mindre vellykkede ukrainske angreb. I begge tilfælde tjener de som springbræt for APN’s vidtrækkende tanker om, hvor grelt det står til for Kreml. Russiske magtdemonstrationer kan afsløres som svaghedstegn, og mindre tilbageslag kan bebude store problemer.¹⁰

Ukrainske kilder
29 artikler tager udgangspunkt i ukrainske udmeldinger. Med en enkelt uproblematisk undtagelse¹¹ godtages de alle som faktuel baggrund for artiklernes videre behandling. Militært set går stort set alt Ukraines vej (18 artikler).

3 af disse medvindsartikler indledes godt nok med udsagn, der røber udfordringer for Ukraine. Men det er ikke det indtryk, læseren efterlades med, for APN forsikrer os længere nede i teksten om, at det i virkeligheden er Rusland, der har problemer. F.eks. lægger DR ud med at konstatere, at Zelenskyj ”erkender, at hans tropper har svært ved at opretholde momentum nær fronten” … for afslutningsvis at bringe APN’s vurdering af, at det ”lige nu” er ukrainerne, ”der har initiativet”. I en anden artikel, der indledes af dystre meldinger fra en militærchef i Avdijivka, går vi fra udtalelser om, at ”Avdijivka står fuldstændig i brand”, og at russerne har ”betydelige reserver af personel og udstyr”, og at de også rammer de ”bosættelser, der er ved frontlinjen, men også længere derfra” … til APN-betragtninger om, at de heftige angreb ”kan give bagslag for Rusland, for de kan ende med at brænde en masse styrker af, og det kan Ukraine så udnytte”.

Sår sådanne genvinklinger ikke tvivl om troværdigheden hos en af de primære leverandører af autoritativ information? Nej. De optimistiske genoprettelsesmanøvrer, APN foretager på den herskende krigsfortællings vegne, er nok sagligt, men ikke fremstillingsmæssigt i strid med meldingerne fra Kiev. Man finder ikke nogen sproglige tegn på, at APN korrigerer de ukrainske oplysninger. Så vidt læseren kan se, supplerer han blot, hvad vores pålidelige partnere siger. Vi får, på svære vilkår, et godt skud krigsoptimisme, uden at der rokkes ved troværdigheden hos vores allierede.

For DR og APN er dårligt nyt fra den ukrainske lejr et forbigående fænomen, man ikke skal opholde sig ved, men hurtigt vikle sig ud af. F.eks. kan nedslående udmeldinger udlægges som taktiske træk i den kamp, Ukraine kæmper på den vestlige PR-front: ”Det er vigtigt for Ukraine, at der ikke er en opfattelse i Vesten af, at krigen er vundet, eller at der er faldet ro på.” Snarere end indrømmelser af tilbageslag er de tunge budskaber altså at forstå som midler, Ukraine bruger til at sikre våbenleverancer og dermed fremgang: ”Jeg tror, at ukrainerne gerne vil korrigere et billede i Vesten om, at krigen vil gå i stå hen over vinteren, og at russerne har tænkt sig at tage en lang pause.” APN medgiver her, at fjenden ”presser rigtig hårdt på”, og læseren kunne nu få den idé, at det skyldes, at fjenden står stærkt. Det omvendte er snarere tilfældet, forklarer eksperten straks. De desperate russere søger en genvej til ”en eller anden form for afslutning på krigen”, fordi de antageligvis ”kan se, at man ikke kan holde til det her på den lange bane”. Rusland presser kun hårdt på, fordi det er hårdt presset.

Søger man garanti for russisk fiasko under svære odds, kan man også skrue fjendens krigsmålsætninger så højt op, at de bliver uopnåelige. I en artikel fra december 2022 varslede Ukraines daværende forsvarsminister, at Rusland inden for et par måneder ville sætte sine nyligt mobiliserede 300.000 soldater ind på en stor offensiv. Ifølge Ukraines øverste general ville tropperne ligefrem ”prøve at indtage Kyiv”. APN kan så binde sløjfen: ”Jeg tror, at det er meget usandsynligt, at de er i stand til at indtage Kyiv.” Russerne vil lide nederlag, for så vidt som de ikke realisere de umulige ambitioner, Kiev har tillagt dem.¹²

Nu fik jeg brugt en del plads på noget, der ikke fylder særlig meget i artikelmaterialet. Det gjorde jeg, fordi eksemplerne er illustrative. APN er ikke til at slå ud. Selv triste underretninger fungerer som kald om at genoptage jagten på ukrainsk succes.

Fraset disse undtagelser er billedet i artiklerne positivt fra start af. Således lover oplægget i 15 af de artikler, der giver en officiel ukrainsk kilde de indledende ord, fremgang for Ukraine. APN supplerer typisk ved at gøre de proklamerede fremskridt til mulige store succeser. Et enkelt eksempel: I en artikel fra november 2023 begynder vi med Kievs underretning om, at dets soldater har fået fodfæste på den østlige del af Dnepr-floden, og vi ender med APN’s forestillinger om, at der ikke skal meget til, ”før [ukrainerne] er ved Krim.” Der er i tanken ikke langt til Krim.

Det eneste, der konsekvent fungerer for Rusland, er dets angreb på den ukrainske civilbefolkning (9 artikler).

Vestlige kilder
Der er ligeledes fuld tilslutning til de udlægninger, Vesten¹³ citeres for i begyndelsen af 13 artikler.¹⁴ I disse tekster udgør udsagnene fra Washington, Storbritannien, NATO og København afsæt for negative vurderinger af Rusland og dets krigsindsats.

I 4 af artiklerne rummer udmeldingerne faktisk ikke selv nogen negativ vurdering. Alligevel bliver de i DR og APN’s behandling springbræt for historier om Ruslands dårligdomme og militære problemer. Eksempelvis benyttes Jan Stoltenbergs neutrale udsagn om en russisk offensiv som et oplæg til at tale om ”store russiske tab” og ”mislykket” krigsførelse.¹⁵ Hvis forkærligheden for russisk ulykke ikke allerede melder sig i udvælgelsen af statements, blusser den op i den videre bearbejdning.

Kildebrugens tendens
Undersøgelsen af kildebrugen viser os for det første, at statsmagtens ord lægges til grund i afdækningen af konfliktens realiteter. For det andet ser vi, at DR og APN ofte tilsætter den krigsoptimisme, kildematerialet måtte mangle. Altså nøjes DR og APN ikke med at afspejle den officielle udlægning fra Ukraine og Vesten. De forstærker den. Resultatet svarer til, hvad man ville opnå, hvis man fulgte følgende opskrift:

• Citer officielle udmeldinger fra Rusland. Hvis de rummer indrømmelser af tilbageslag, så godtag dem, og uddyb, hvor problematisk det er. Hvis de kommunikerer styrke, så modsig dem, eller afslør dem som svaghedstegn.
• Citer udsagn fra Ukraine og Vesten med tilslutning, og udfold derefter de lovende perspektiver for Ukraine og/eller de dårlige perspektiver for Rusland. Fremsæt endelig vurderinger, der understreger, hvor godt (for Ukraine) og galt (for Rusland) det står til. Hvis kildernes udsagn ikke i sig selv er tydeligt Ruslands-negative/Ukraine-positive, så læs dem ind i den krigsoptimistiske fortælling.

Som forventeligt benyttes opponenter mod Vestens politik slet ikke som kilder. Vi ser ikke skyggen af et egentligt ’modnarrativ’. Mere overraskende er det måske, at DR heller ikke giver ordet til aktører, der nok går ind for krigen, men udtrykker skepsis mht. dens udvikling eller taktisk kritik af enkelte dispositioner fra Washingtons eller Kievs side.

I kun to tilfælde benyttes kilder, der ikke tilhører samfundseliter: ukrainske frontlinjesoldater fulde af kampgejst.

Vi ser således ingen taktisk kritik eller ’dårlige’ nyheder fra den slags kilder, DR tilskriver troværdighed: vestlige/ukrainske statsrepræsentanter eller ukrainere, der har krigen inde på livet. Skyldes det, at sådanne kilder ikke findes? Lad os se.

2.2. Nedslag: Fremstillingen af slaget om Bakhmut

DR’s kildebrug passer umiddelbart på den førnævnte magthaver-model for medieadfærd. Når russiske udsagn støtter Ruslands officielle fortælling, tror DR/Anders Puck Nielsen ikke på dem; når de russiske udsagn kan bringes i strid med den russiske fortælling, tager de dem for gode varer. Således vender DR/APN konsekvent Ruslands egne ord mod Rusland selv. Mens russiske kilder fortrinsvis inddrages som yderligere vindikation af den officielle linje i Vesten, benyttes udsagn fra Kiev og det officielle Vesten som faktuelt udgangspunkt for artiklernes videre emnebehandling. Loyaliteten mod vestlig statsmagt er tilsyneladende ufravigelig.

Vi må forudsætte professionalisme og indsigt hos det store, velbemidlede mediehus og den kendte, velorienterede specialist. Fraværet af mislyde kan ikke skyldes dårlig hørelse eller uopmærksomhed. Det må være en prioriteringssag.Så det ser ud til, at magthaver-modellen står stærkest. Skulle vi alligevel søge en forklaring på mønstret, der er konsistent med den alternative elite-model, kunne den gå på, at de statsbaserede vestlige kilder blot siger, hvad andre vestlige elitekilder også siger. For så vidt ville det ikke ændre noget, hvis DR gjorde brug af indgangscitater fra et bredere felt af elitekilder uden tilknytning til Kiev eller Washington. Sådanne stemmer ville sige cirka det samme; og hvis de ville det, kan den større nyhedsværdi, som officielle statements bibringer, rigeligt begrunde, at DR fravælger alternative elitekilder uden samme tyngde. Ligeledes kunne det være tilfældet, at beretninger fra fronten i reglen bekræfter og aldrig modsiger fremstillingen hos de officielle kilder. I så fald ville en hyppigere brug af sådanne vidnesbyrd blot tilføre ekstra saft og kraft til regeringernes fremstilling.

Vi kan altså ikke udelukke, at undersøgelsesresultaterne passer på den mere åbne elite-model: DR fisker i den nærliggende havn, men fanger de fisk, der svømmer i resten af det internationale (= vestlige) farvand. For at undersøge denne mulighed kan vi sammenligne DR-artiklerne med dækningen i internationale medier. Vi tager udgangspunkt i en begivenhed, der nu er glemt, men engang var en stor historie: Bakhmut.

APN’s fremstilling af det langvarige slag om Bakhmut kan opsummeres i fem punkter:

• Rusland lider overvældende tab i Bakhmut, ikke Ukraine. Russerne har ”store tab” eller ”enormt store tab” og bruger ”mange ressourcer” på kampen om byen. APN godtager Ukraines komplet uplausible påstand om, at der dør syv russere for hver ukrainer i Bakhmut: ”Den tabsratio, synes ukrainerne, er god, og derfor kæmper man videre simpelthen bare for at trække kræfter ud af russerne. I virkeligheden giver det ret god mening for ukrainerne at fokusere på simpelthen bare at slå rigtig mange russere ihjel.” Bortset fra den gode ”tabsratio” tilbyder DR og APN os intet indblik i omkostningerne for ukrainerne.
• Bakhmut er vigtig for Rusland, ikke Ukraine. ”Det kan nemlig koste de russiske myndigheder store problemer, hvis man ikke kan holde fast i Bakhmut”, som er ”blevet en form for forbandelse” for de russiske styrker. Ukrainerne behøver derimod ikke fokusere på, ”om man beholder Bakhmut eller ej”, for det ”vil ikke være særligt alvorligt at tabe Bakhmut”. Rusland er i bedste fald på nippet til at indtage ”en fuldstændig smadret by” uden nogen ”særlig infrastruktur, man kan bruge til noget”. Hvis erobringen endelig skulle lykkes, ”flytter kampene sig bare til den anden side af byen”. Desuden er Bakhmut ”blot et af de områder, [russerne] skal erobre” for at få kontrol med Donbas-regionen.¹⁶
• Ukraines kamp i Bakhmut gavner den forestående ukrainske offensiv i Sydukraine. Forsvaret af byen ”kan varme op til en ukrainske [sic] modoffensiv”, da ”det kan være nyttigt for ukrainerne at fastholde russiske styrker og deres ressourcer i Bakhmut-området”, så Rusland står svagere i de områder, Ukraine har udset sig som mål for dets kommende fremstød i Syd. Ukrainerne kan ”have behov for at holde gang i kampene i Bakhmut for at binde en masse russiske styrker til området”.
• Ruslands erobringstogt går dårligt. Russerne ”er ret langt fra at kunne tage byen”, kan ikke skabe det ønskede ”gennembrud” og er ”ved at løbe tør for energi”. Man kunne i maj 2023 ”godt forestille sig, at russerne indenfor et par uger er nødt til at trække sig ud af Bakhmut for at undgå at blive omringet”, da de oplevede ”en form for sammenbrud af forsvarslinjerne”. Ukrainerne, derimod, havde et par uger inden byen faldt, ”fundet en opskrift”, der ”fungerer”.
• Ukraine kan meget vel generobre Bakhmut. Da Rusland ikke desto mindre erobrede byen og overlod forsvaret til ”en brutal tjetjensk leder”, Ramzan Kadyrov, ræsonnerede APN, at den nye mand på posten ville ”få skylden for at miste [byen] igen”. Og i slutningen af maj 2023 var der ”en pæn chance for, at ukrainerne vil generobre byen” om et par måneder.

Kort sagt fremstilles Bakhmut som én lang ukrainsk succeshistorie. Ikke kun faktuelt, men også med nødvendighed. APN’s præmisser indebærer, at russerne har alt at tabe og intet at vinde af betydning. Der findes dog andre versioner.

• Hos APN hører vi intet om store ukrainske tab,¹⁷ herunder blandt Ukraines bedste enheder.¹⁸ Her må vi vende os mod medier som Kiev Independent, New York Times og Spiegel.
• Vi hører intet til Ukraines ”omkostningsfulde strategi”¹⁹ og proukrainske militæreksperters vurderinger af det ”faldende udbytte” ved at holde fast i byen.²⁰ Det kan vi i stedet læse om i New York Times og Financial Times.
• Ligeledes hører vi ikke, at russerne havde et 6:1-overtag i artilleri.²¹ Det fortæller bl.a. britiske The Times om.
• Vi hører ikke noget om strategiske uoverensstemmelser mellem Washington og Ukraine-styret eller den interne strid i Kiev om det fornuftige i at holde fast i byen.²² Det har blandt andre Bilds proukrainske journalister skrevet om.

• Vi støder ikke på krigstrætte ukrainske frontlinjesoldaters beklagelser over store tab, dårlig træning og mangel på ammunition.²³ Den slags findes til gengæld udpenslet i artikler fra ABC News, Newsweek, Wall Street Journal, Bild og El Pais.

• Vi hører ikke om ukrainernes ”lave morale”, eller at situationen ifølge lækkede amerikanske efterretninger var ”katastrofal” tilbage i februar 2023.²⁴ Newsweek m.fl. har nævnt det.
• Og vi hører ikke noget om, at forsvaret for ”Fortet Bakhmut” var et stort PR-projekt for Zelenskyj rettet mod vestlige offentligheder og donorer.²⁵ DR oplyser os kun om, at Bakhmut var et ”prestigeprojekt” for russerne.

Sammenligningen viser, at den ellers generelt krigsoptimistiske internationale mediedækning trods alt levnede plads til en del indslag af negativitet. Men de fandt ikke vej til DR’s fremstilling og APN’s kommentering. Mest aparte fremstår APN’s ideer om, at Zelenskyj-styrets Bakhmut-satsning gjorde noget godt for den annoncerede ”modoffensiv” i det sydlige Ukraine. Denne opfattelse er i strid med den dominerende vurdering fra Washington-embedsmænd og vestlige analytikere. Mens slaget om Bakhmut stod på, og offensiven endnu var en succeshistorie om fremtiden, var det et almindeligt synspunkt, at ukrainerne prioriterede forkert: Bakhmut drænede ammunitionsreserverne og kostede massive tab blandt Ukraines mest erfarne soldater – til skade for Ukraines chancer i den kommende offensiv.²⁶

Ganske vist blev ingen af disse forstemmende vurderinger kommunikeret ud i Kievs og Washingtons officielle statskanaler. Vi ser altså, at DR og APN holder sig snævert til den officielle linje om ukrainsk krigslykke og frafiltrerer skeptiske eliteudsagn samt ’dårlige’ nyheder fra de ukrainere, der deltog i det engang så lovende slag.

Jeg siger ”frafiltrerer”, fordi vi må forudsætte professionalisme og indsigt hos det store, velbemidlede mediehus og den kendte, velorienterede specialist. Fraværet af mislyde kan ikke skyldes dårlig hørelse eller uopmærksomhed. Det må være en prioriteringssag.

2.3. Det bredere mønster

Dækningen af slaget om Bakhmut illustrerer et bredere mønster. Tre andre eksempler:

• På DR har Anders Puck Nielsen som tidligere nævnt ekstrapoleret krigslykke ud fra Ukraines enkeltstående succesfulde droneangreb. Det store billede – at Rusland har massiv dronedominans²⁷ – er ikke blevet nævnt.

• Efter at ukrainske soldater etablerede en udpost på den østlige side af Dnepr-floden, øjnede APN muligheder for, at de kunne nå hele vejen til Krim og således skære russernes nordgående forsyningslinjer over. Om situationen for disse ret udsatte soldater er et ”helvede”, sådan som BBC beretter, vil DR formentlig ikke gå ind i.²⁸ Ej heller bliver DR-brugere præsenteret for beretninger om, at det er en ”håbløs” ”selvmordsmission”. Det kan interesserede i stedet læse om i Kiev Independent, New York Times, CNN og Washington Post.²⁹

• Noget lignende gælder DR og APN’s dækning af optakten til sidste års hypede sommeroffensiv. Modsat de førende amerikanske medier gengav det danske statsmedie og den danske statsanalytiker ikke de mange pessimistiske vurderinger fra diverse elitekilder.³⁰

Uanset hvor vi slår ned, erfarer vi, at DR og APN meget sjældent tager bestik af deciderede ’dårlige’ nyheder fra vores lejr. De bestrider ikke deres eksistens. De forholder sig blot ikke til dem.

Vi får først rigtigt begreb om APN’s særlige præstation, når vi forstår ham som en aktivistisk fortolker af krigen. Ikke blot medløber og budbringer, men også meddigter og bebuder.Anderledes forholder det sig med den internationale mediedækning, som i det store hele passer på elite-modellen for medieadfærd.³¹ De ukrainske og vestlige medier holder uden vaklen fast i, at Rusland skal tabe krigen. Men de bringer samtidig en del proukrainske vidnesbyrd, der skurrer mod magthavernes fortælling om, at det går rigtig godt med at nå denne målsætning. De ”negative” indspark kommer primært fra ukrainske soldater, vestlige analytikere og interne diskussioner blandt embedsfolk, der er tæt på beslutningstagningen. Mediebrugeren støder altså på en del elitesynspunkter, der ikke er officielt sanktionerede i Washington eller Kiev. Derudover bringes krigsberetninger fra vestlige korrespondenter og ukrainske journalister, der ikke flugter med den officielle fortælling om ukrainsk succes. Sådanne ’dårlige’ nyheder er bortredigerede i den udgave af Ukraine-krigen, DR og APN tilrettelægger for det danske publikum. De holder sig meget tæt til Kievs og Washingtons officielle linje.

Og således burde vi kunne afslutte vores undersøgelse med at fastslå, at DR og APN’s fremstilling til punkt og prikke lever op til magthaver-modellen for medieadfærd. Konklusionen er retvisende, men langtfra fyldestgørende. For vores oplysningsorganer går nemlig videre end det. Selv målt på magthaver-modellens parametre overpræsterer DR og APN faktisk.

3. Aktivistisk forkæmper for magthavernes politik

I gennemgangen af kildebrugen så vi, at Anders Puck Nielsen på forskellige måder booster den vestlige udgave af konflikthistorien. F.eks. bruger DR og APN vestlige og russiske udsagn, som ikke er designet til at underbygge den herskende fremgangsfortælling ­– til at underbygge den herskende fremgangsfortælling. Når vi tager fat i enkelte afsnit af den store Ukraine-historie, ser vi et lignende billede. I tilfældet Bakhmut er de nyhedshistorier, som øser af APN’s ekspertviden, entydigt Ukraine-positive. På nogle punkter finder vi endda større krigslykke, end de officielle meldinger, der konsekvent lægges til grund, giver grundlag for. Til forskel fra APN tilbød Washington os f.eks. ingen ”pæn chance” for en snarlig ukrainsk generobring af Bakhmut.

Uden for denne undersøgelses primære analysemateriale – som er DR-artikler om Ukraine, hvori APN indgår – har DR dog i få tilfælde videreformidlet skidt nyt om situationen i Bakhmut. I to tekster fra henholdsvis februar og april 2023 bragte public service-mediet Zelenskyj-styrets officielle vurderinger af, at situationen er ”højspændt” og ”virkelig svær”.³² Det skete i telegramform under de løbende ”Kort nyt”-nyheder. Her bringes APN’s ekspertise ikke i spil. Omvendt med de nyhedskroge, man let kan hænge krigsoptimisme op på. Den slags nyheder påkalder sig tilsagn og uddybende perspektiver fra den danske stats militæreksperter.

Når vi har at gøre med ’dårlige’ nyheder fra officielle kilder i vores lejr, ser vi således en tendens til, at DR a) helt forbigår ubehagelighederne, b) noterer dem i forbigående eller c) indsætter dem i en positiv ramme, ofte med eksperters fortolkningsbistand. Når vi arbejder med ’gode’ nyheder, erfarer vi, at ekspertvurderinger og -perspektiver indhentes til underbygning og udbygning af den krigsoptimistiske fortælling. I stedet for notitsen får vi den udfoldede nyhedshistorie, når historiens kerne er ’god’. Igen en form for tendentiøs forstærkning af den officielle linje.

DR og APN synes at presse magthaver-modellen til grænsen for sin formåen, idet de udviser større loyalitet mod den tendens eller fortælling, der kommunikeres fra vores lederne på vores hold, end mod indholdet i deres enkelte udsagn. Modellen forudsiger blot, at medierne udbreder statssanktionerede sandheder, ikke at de optræder som PR-agenter, der på egen hånd forarbejder stoffet – herunder det stof, magthaverne sender i omløb – mhp. at forstærke dækningens samlede tendens. DR og APN plukker ikke alene deres fakta fra vores lederes kommunikation; der plukkes også i den. De mere dystre elementer nedtones, drejes eller holdes helt ude (jf. afsnit 2.1).³³

Men dette er bare begyndelsen på DR og APN’s historieskrivning. Når vi ser nærmere efter – og det kommer vi til i underafsnittene nedenfor – så booster DR og APN ikke blot ’gode’ historier, der passer til sejrsfortællingen, mens de lader dårligt nyt passere i notitsform eller tavshed. Vi får først rigtigt begreb om APN’s særlige præstation, når vi forstår ham som en aktivistisk fortolker af krigen. Ikke blot medløber og budbringer, men også meddigter og bebuder.

Hvad skal det betyde? Modsat den gængse civile aktivist serverer APN sjældent sine ideer i budskabsform. Men han gør noget, der minder om, på en tilsyneladende mere deskriptiv, men egentlig ikke særlig analytisk facon. Han bringer læseren ind i en forestillingsverden af lovende fortolkninger og fremtidsscenarier. Disse forestillinger er krigsfortolkerens pendant til de slagkraftige paroler, vi finder i den klassiske aktivists brandtale.

Enten sker der så godt som intet i denne krig, som tyder på noget godt for Rusland, eller også er DR og APN’s fremstilling tendentiøs.Den afdæmpede, men vidtskuende form passer godt til APN’s position. Hvor den civile aktivist typisk protesterer mod magten, er systemaktivisten på magtens side. Krigsformidleren skal i denne sag blot værne om den altdominerende politiske konsensus, hvorfor det ville virke off, hvis han begyndte at udbasunere ideer om, at vi alle bør støtte krigen. I stedet frembringer hans store produktion af fortolkninger og scenarier belæg for opfattelsen, at krigsstøtte er en vindersag. Vi har udviklingen på vores side. Med rolig stemmeføring, men aktivistisk effekt gøder han den folkelige grund under magtens konsensus.

Det fungerer typisk sådan: DR giver et oplæg, som er – eller kan vendes – til Ukraines fordel. Det er f.eks. lykkedes Ukraine at indtage en by eller ramme mål i Rusland. Eller Kiev/Washington melder om et enkelt tilbageslag for den russiske krigsførelse. APN griber så oplægget og drager vidtrækkende konsekvenser. Den nye information kan tyde på, at Rusland aktuelt set er i store problemer. Eller tingene kan let udvikle sig til, at Putin og co. kommer i store problemer. Således indføres læseren i scenarier, der er nærliggende, relevante, sandsynlige.

Og således føres vi ind i fremskrivninger og fortolkninger, der ofte overskrider det, de officielle udsagn giver garanti for. Den officielle fortælling kan ganske vist rumme APN’s tilføjelser, men er ofte ikke tænkt så vidt.

Dette ekstra er et væsenstræk ved APN’s aktivisme. Uanset om forestillingerne er konkrete (Ukraine kan nå helt til Krim) eller mere abstrakte (Rusland står over for et kollaps), peger de næsten alle det samme sted hen: Et sted, der er skidt for Rusland og godt for Ukraine. Den aktivistiske etos kan desuden spores i ihærdigheden, kreativiteten og ensidigheden, hvormed de opmuntrende konsekvenser drages. Hvis APN ikke fremstår som en mand med en sag, skyldes det, at han har en statsinstitution i ryggen og et respektabelt statsmedie som fast talerør, og at alle autoritative vidensleverandører i vores informationsunivers fremfører samme, tilsyneladende selvevidente sag (om end sjældent helt så stærkt).

Nedenfor gennemgår jeg de vigtigste varianter af APN’s krigsprogressive fortolkninger og forestillinger.³⁴

3.1. Enorme symbolske sejre versus ubetydelige symbolske sejre

En symbolsk sejr kan være en ubetydelig sejr eller en meget vigtig sejr. Det kommer an på, hvor man lægger trykket. For DR og Anders Puck Nielsen er Ukraines symbolske sejre = store sejre, mens Ruslands symbolske sejre = ubetydelige sejre. Da Ukraine sænkede det russiske krigsskib Moskva i krigens begyndelse, var ”symbolværdien […] helt enorm”. Og da Krim-broen blev delvist ødelagt efter et ukrainsk bilbombeangreb i oktober 2022, havde det ligeledes ”enorm symbolsk betydning”.

Omvendt da Rusland var i færd med at erobre byen Sjevjerodonetsk i maj-juni 2022: ”Byen bliver nok fuldstændig smadret, så i bund og grund er der mere tale om en symbolsk erobring […] Det er ikke så vigtigt i det store billede.”

En lignende analyse fik vi i april 2023, da Rusland var tæt på at erobre de sidste tilbageværende ukrainsk kontrollerede områder i Bakhmut. Ukrainernes massive modstand muliggjorde, at de ”bedre kan forberede sig på deres egen forårsoffensiv, mens de tvinger russerne til bykamp, som russerne skal bruge mange ressourcer på”. I dette tilfælde var en eventuel forestående russisk erobring blot ”symbolsk”.

Når den symbolske sejr tilfalder Ukraine, har sejren betydning for helheden; begivenheden forplanter sig på generel, men effektfuld vis til ”det store billede”.³⁵ Når den symbolske sejr tilskrives Rusland, betyder det ikke andet, end at Rusland kan bilde sig selv ind, at ”sejren” har betydning. Det symbolske er i en russisk sammenhæng antitesen til det reelle. Ufornuftige, som de er, spilder russerne ”enorme” kræfter på at holde liv i deres indbildninger. Selvom det er ligetil at afsløre dem.

APN’s skiftende brug af begrebet om den ”symbolske sejr” er i sig selv et godt eksempel på APN’s symbolsk-fortolkende praksis. Der skrues op og ned for betydningen af krigsengagementer med ladede symboler.

3.2. Styrke er svaghed

Når noget lykkes for ukrainerne, vidner det om militær styrke. Omvendt når Rusland har held med sine aktioner. Så afsløres den tilsyneladende styrke ofte som virkelig svaghed.

Hvad skal vi tænke, når Rusland ruster sig til storstilede angreb;³⁶ når Rusland etablerer massive forsvarslinjer;³⁷ når Rusland gennemfører omfattende bombardementer af ukrainsk infrastruktur;³⁸ når Rusland bruger avancerede våben;³⁹ og når Rusland indsætter hundredtusindvis af nye soldater i krigen?⁴⁰

En analytiker kunne se sådanne handlinger som tilbageslag for Ukraine, måske endda faresignaler om, at fjenden råder over og er villig til at anvende de midler, der kan afgøre konflikten i dens favør. Hvis Anders Puck Nielsen er analytiker, er han ikke en sådan analytiker. DR og APN forklarer mediebrugeren, at det er russisk svaghed og desperation, der får Putin til at skrue op. Typisk er den forventede effekt også minimal. De russiske eskalationstræk vil sikkert ikke gøre den store forskel.

3.3. Sejrsslutninger

Anders Puck Nielsen bruger hyppigt vendingerne, at tingene ”virker til”, ”virker, som om”, ”lader til”, ”ligner”, ”tyder på”, ”ser ud som”, ”ser ud til”, ”kan være” eller ”peger i retning af” noget.

Hvad det præcist er, der tyder på noget andet, er sjældent særlig specifikt. Ofte er emnet, der tydes, ”det”, ”meget” eller ”alt”. Nogle gange indkredser konteksten analysegenstanden lidt mere, men sjældent nok til, at læseren præcist ved, hvad der sluttes fra. DR og APN synes da også at være mere optaget af det, der sluttes til. Her står billedet altid ret klart; hvis læseren ikke indvies i de præcise følger, så forstår hun i hvert fald, hvor de peger hen: Hver gang udsagnet indikerer, at det enten går skidt for Ukraine eller Rusland, er vurderingen således til gunst for førstnævnte. Det sker 40 gange fordelt over 31 artikler.⁴¹ I en del tilfælde skyldes det valget af begivenheder, der vurderes noget om. To eksempler:

Det er et kæmpe område, som ukrainerne har vundet tilbage på meget få dage. Det virker til at ukrainerne har fået momentum, og at russerne oplever en eller anden form for kollaps.

Droneangreb mod flådeskib tyder på russisk svaghed.

Ukraine erobrer land eller foretager angreb. Det tyder logisk nok på tilbageslag for russerne (skønt ikke nødvendigvis i det beskrevne omfang).

Andre steder er der nok snarere tale om begrænsninger i læsningen af de tilgængelige informationer, der knytter sig til det belyste emne:

Der er meget, der tyder på, at det er en udfordring for russerne at omsætte de mobiliserede mænd til effektive soldater.

Det virker til, at ukrainerne har fundet en opskrift, der i hvert fald omkring Bakhmut fungerer for dem.

Meget kan tyde på, [at russerne] står svagt i de næste [forsvars]linjer [under Ukraines sommeroffensiv].

Nu er det selvfølgelig muligt, at den vedholdende dækning af russisk ulykke simpelthen afspejler den bedste viden, vi har om konfliktens gang: Fremstillingen må være ’ubalanceret’, fordi alle relevante informationer tilsiger, at virkeligheden er det. Dette er ikke plausibelt. Enten sker der så godt som intet i denne krig, som tyder på noget godt for Rusland, eller også er DR og APN’s fremstilling tendentiøs.

Hvad med Ruslands angreb, kapacitetsoprustning og erobringer? Sådanne aspekter bemærkes sjældent, og når de endelig tydes – som i tilfældet med Ruslands mobilisering i september 2022⁴² – tyder de sjældent på noget godt for vores modstander.

APN’s sejrsslutninger leverer lovende billeder, der kan betage sindet, ikke scenarier, der skal holdes op imod virkeligheden. Ligeledes røber DR/APN-dækningen ingen tydelig ambition om at give en dækkende dækning af, hvad der foregår i krigen. Et enkelt eksempel på ubalancen. Tilbage i juli 2022 tydede ”intet” ifølge APN på, at Rusland havde kapaciteten til at tage kontrol med flere regioner, sådan som udenrigsminister Sergej Lavrov varslede – tiden vil vise, om Lavrov eller APN får ret. Samme måned bragte DR nyheden om, at Ukraine ville samle en hær på en million mand til at generobre de tabte territorier i Syd. DR forsynede denne artikel med ekspertvurderingen (denne gang fra Peter Viggo Jakobsen), at ambitionen var ”realistisk”.⁴³ Dele af den internationale presse var mere forbeholdne.⁴⁴ DR har ikke fået fulgt op på, hvordan det gik med Ukraines urealistiske ambition om at opbygge en så talstærk slagstyrke.

Ensretningen opnås igennem skævvridning, men vi kan ikke sige, at APN’s slutninger er forkerte. For de er umulige at modbevise. ”Tyder på”-formen gør krav på objektivitet, men giver afkald på muligheden af at tage fejl: X kan godt tyde på Y, uden at Y faktisk er tilfældet.⁴⁵ De vage forbehold fra analytikeren APN giver fortolkeren APN rygdækning til at producere løfterige forestillinger uden snærende krav om realisme eller vægtning af evidens. Tanken slippes fri – til at forfølge allerede fastsatte mål.

Dermed er behovet for nøjere virkelighedstjek også overflødiggjort. Som vi skal se, tyder meget – om jeg må være så fri – dog på, at et sådant behov ikke fylder det store hos DR og APN.

3.4. Forudsigelser om sejr

I Anders Puck Nielsens hænder er tørre fakta og udmeldinger fra vores ledere det råmateriale, forestillinger om krigslykke er gjort af. En af varianterne er rene forudsigelser.

Det veksler lidt, hvor sikker APN er i sin sag, når han forudsiger krigens udvikling. Nogle gange kommer noget til at ske. Andre gange vil det formentlig ske. Undertiden kan det blot ske. Hvem der har glæde af det, der vil eller kan ske, er derimod konstant. I de 24 tilfælde, hvor APN begår en forudsigelse, går den Ukraines vej.

Og i enkelte tilfælde er den tilmed gået i opfyldelse. Rusland har eskaleret krigen efter marts 2022.⁴⁶ Ukraine tog området omkring Kharkiv tilbage efter maj 2022.

I andre tilfælde må vi vente og se. Vil F-16-flyene gøre en forskel næste sommer? Har Rusland ikke kapaciteten til at tage Donetsk, Luhansk, Kherson og Zaporizjzja?

Derudover er mange forudsigelser så vage og generelle, at det kan diskuteres, om vi er nået i mål eller ej. Gør USA og Storbritanniens leveringer af langtrækkende missiler ukrainerne i stand til at stå og skyde på russerne ”i sikkerhed”? Har Ukraines droneangreb ført til ”et kæmpe dræn” af ressourcer for russerne?

I en del tilfælde har APN’s prognoser ikke holdt stik.

• Rusland eskalerede faktisk voldsomt efter Ukraines angreb på Krim-broen i oktober 2022.
• Rusland forsøg på at indtage Kiev igen i en kommende offensiv fejlede ikke (som forudsagt af APN i december 2022), for forsøget blev ikke gjort.
• Den ukrainske sommeroffensiv tvang ikke russerne til at opgive deres forsøg på at tage Bakhmut.
• Bakhmut faldt ikke tilbage på ukrainske hænder, efter at Rusland havde erobret byen.
• Under Ukraines sommeroffensiv tog det hverken uger eller måneder at bryde igennem de russiske forsvarslinjer og skubbe frontlinjen med 10-20 kilometer, for så langt rakte den ukrainske krigslykke ikke.
• I månederne efter august 2023 så vi ikke nogen stor ukrainsk offensiv.

At APN’s forudsigelser ofte fejler i deres optimisme, er værd at bide mærke i, men mere bemærkelsesværdigt er, at ingen har gjort det – og at APN ikke tillader sig at fejle på anden vis. Det tyder på, at selv fejlskuddene i en vis forstand ’ligger inden for skiven’: At de i relation til virkeligheden er forbiere, men i relation til det store billede af russisk ulykke rammer, hvor de skal.

Jeg vil mene, at APN leverer, hvad den opdyrkede fjendekultur fordrer, forventer og værdsætter. Ud fra en klassisk målestok om saglighed og præcision står vi over for et overdrevent Ukraine-positivt fænomen, men under de eksisterende betingelser følger vi blot de naturlige tankebaners logiske forløb. Vi ville først spærre øjnene op, hvis en respektabel militæranalytiker gav sig til at skuffe de forventninger, som det herskende billede af ukrainsk succes kalder på.

Spørgsmålet om, hvad der passer, er således underordnet en standard for, hvad der er passende. Fra et kulturelt standpunkt er der intet mærkværdigt ved, at fejlskuddene går ubemærket hen, og at DR og APN ikke finder anledning til at korrigere dem.

3.5. Sejrshypoteser

I tilskud til sine forudsigelser fremsætter Anders Puck Nielsen 28 hypoteser. 2 er mildt negative, og andre 2 tematiserer de humanitære konsekvenser af Ruslands bombninger. Resten byder på ukrainsk krigslykke og har i reglen formen: Hvis noget godt sker (eller kan konstateres at være sket) for Ukraine, så fører det til nogle andre – og endnu større – gevinster for Ukraine.

En enkelt af hypoteserne kan afkræftes: Leveringerne af vestlige tanks har ikke gjort ukrainerne i stand til at ”tilbageerobre deres territorium”. Men ellers er det hverken muligt at be- eller afkræfte hypoteserne.

I en del tilfælde skyldes det, at hypoteserne er svære at teste, fordi de er vage.

• Skabte tilstedeværelsen af en mulig modstandsbevægelse i Kherson ”en hel masse usikkerhed” for russerne tilbage i juli 2022?
• Vil leveringer af de britiske Switchblade-droner vise sig ”rigtig problematisk for russerne”?
• Var angrebet på russiske soldater i Makiivka i januar 2023 ”demoraliserende for de russiske styrker ved frontlinjen”?

Læsere, der måtte efterspørge klare forestillinger om de tilbageslag, der formentlig venter russerne, er dårligt hjulpet med sådanne ”analyser”. Dertil er beskrivelserne af følgerne for Ruslands krigsførelse for tynde og abstrakte. Klarhed og nøjagtighed kan ikke være målet.

Til gengæld får læseren god hjælp til at danne sig disse luftige forestillinger. Hun kan endda slutte sig til dem. De virker logiske. Og hvem vil ønske, at motivet stod mere tydeligt frem, når det blæses op i et så overvældende format?

Andre hypoteser er umulige at efterprøve, fordi deres hvis-forudsætning ikke er gået i opfyldelse:

• Ukrainerne er ikke lykkedes med at ødelægge Krim-broen helt (så vi ved ikke, om konsekvensen ville være, at de russiske forsyninger til frontlinjen ville lide alvorligt under det).
• Ukrainerne har ikke fået ”luftherredømme ved frontlinjerne” (så vi kan ikke vide, om luftherredømmet ville hindre russerne i at bruge deres fly ved frontlinjen, selvom det virker logisk).
• Ukrainerne fik ikke ”succes med den adviserede forårsoffensiv” (så vi ved ikke, om succesen ville have givet dem blod på tanden til mere, selvom det er ganske plausibelt).
• Ukrainerne formåede ikke at fortsætte ”presset” i Bakhmut, kort inden russerne tog byen (så vi ved ikke, om et fortsat pres ville have tvunget russerne til at trække sig).
• Vi ved ikke, om Rusland stod ”svagt” i de ”næste forsvarslinjer” under sommeroffensiven, for ukrainerne fik ikke brudt igennem de første (hvorfor vi ikke får svar på, om ukrainerne hurtigere ville bryde igennem de næste forsvarslinjer end de første).
• Det er ikke lykkedes ukrainerne at bane sig vej til det Azovske Hav (så vi ved ikke, om et sådant gennembrud ville få indsatsen i en meget stor del af området til at krakelere for russerne eller ligefrem tvinge dem til at trække sig fra hele Kherson-området).
• Ukrainerne har ikke etableret et solidt brohoved øst for Dnepr-floden (så vi ved ikke, om et sådant brohoved ville åbne en helt ny front for Ukraine og gøre det lettere for ukrainerne at tilbageerobre Krim).
• De ukrainske styrker er ikke nået til Krim (så vi ved ikke, om denne massive landvinding ville skade russernes forsyningsveje mod nord).

Sådanne hypoteser er ikke forkerte, men empirisk ubrugelige. Deres relevans skal findes i en anden og vigtigere sammenhæng end den reelle krigs ujævne og ofte skuffende forløb. Som det gjaldt de rene forudsigelser, passer hypoteserne godt til billedet af russisk modgang og ukrainsk fremdrift.

Læseren får hverken klarhed eller nøjere indblik i den aktuelle situation. Men hvis hun alene lægger vægt på at have udsigt til ukrainsk succes, så bringer APN’s luftige ideer hende alligevel ud af krigens tåge. Det er efter alt at dømme, hvad DR og APN går op i.APN underbygger ikke kun dette billede, men udvider det i både dybden og længden. Dybdevirkningen ses f.eks. i de ovenfor citerede vage hypoteser om, hvor massive problemer der venter russerne, hvis tingene falder rigtigt ud. Endnu stærkere er APN’s vilje til at udvide sejrsbilledet i længden, så vi får blik for sikre eller sandsynlige succeser forude. Hypoteserne overgår de simple forudsigelser ved at udkaste glædelige muligheder, som, hvis de bliver virkelighed, udløser endnu glædeligere forudsigelser. Vi eksponeres for billeder af mulige fremtiders fremtider. Krigslykke med krigslykke på.

Når APN tænker et par hypotetiske skridt videre, tænker han ofte stort og dybt. Vi går f.eks. fra

• muligheden af et ukrainsk gennembrud til det Azovske Hav til, at hele den russiske indsats i Kherson-området ”krakelerer”, så de er nødt til af trække sig tilbage;
• muligheden af leveringer af vestlige kampvogne til, at ukrainerne kan ”tilbageerobre deres territorium”;⁴⁷
• muligheden af en ukrainsk erobring af Tokmak under sommeroffensiven til, at russerne får ”en hel masse udfordringer fremover”;
• muligheden af etablering af et militært brohoved øst for Dnepr-floden til, at ”ukrainerne får lettere ved at tilbageerobre Krim”.

Samlet set indgyder APN’s hypoteser os tro på, at der ligger store triumfer forude. De skal blot udløses af en eller anden ukrainsk bedrift. I få tilfælde er den udløsende hvis-begivenhed inden for rækkevidde, mens så-konsekvensen synes ret fjern (selv under antagelse af, at hvis-begivenheden er indtruffet). Den ovenfor nævnte kampvognshypotese er et eksempel på det. I skitseret form:

Oftere er den udløsende begivenhed langt væk fra den situation, krigen aktuelt set befinder sig i. Vi må altså forestille os ret dramatiske omslag, før virkeligheden kommer på omdrejningshøjde med det hypotetiske startpunkt. Og vi må endvidere forestille os, at krigens gang let kan trodse basale militære kendsgerninger såsom den ulige fordeling af kapabiliteter, parterne råder over. Eksempler på denne variant findes i hypoteserne om et ukrainsk luftherredømme ved frontlinjerne, et ukrainsk gennembrud til det Azovske Hav og en ukrainsk fremrykning til Krim.

Der skal ikke blot ske meget fremadrettet. Der skal også ændres en del på betingelserne for, hvad der realistisk set kan ske. Nu nævnte jeg for lidt siden, at læseren må gøre god brug af sin forestillingsevne, hvis hun skal danne sig ideer om de dramatiske forandringer, der skal til, før hypotesernes lykkebringende arbejde begynder. Men ret beset behøver hun ikke at bygge en mental bro mellem den aktuelle status og de scenarier, hypoteserne begynder ved. For hvis’et har allerede bragt tanken hen til dette punkt, og herfra synes det endnu glædeligere så inden for overskuelig afstand. Afgørende landvindinger for vores helte er nærliggende. Eksperten må formodes at have gjort sit hjemmearbejde; læseren kan i god tro stå på her.

Når situationen ikke indbyder til de sædvanlige erklæringer om, at Ukraine vil vinde, må vi i stedet stå fast på, at Ukraine skal vinde.For den gængse læser har næppe nogen ide om, hvor stor afstanden er mellem den virkelige krig og det lovende hvis. Bortset fra hvis hun skulle have orienteret sig grundigt i den internationale dækning. Så ved hun, at distancen let kan tilbagelægges i fantasien, men ofte er ganske stor i virkeligheden.⁴⁸ Men mon hun ikke har haft andet at give sig til, og mon hun ikke formoder, at ”militæranalytikeren” kun kaster scenarier op i luften, der har en rimelig chance for at materialisere sig i den jordiske virkelighed, der ligger forude. Hvis ikke, kunne hun let få den tanke, at de udløsende landvindinger, APN sætter i scene, ofte er blotte ønsker, og at han ikke har fået forventningsafstemt dem med krigens virkelighed.

To gange er det hypotetiske udgangspunkt trist. I det ene tilfælde går vi fra muligheden af, at ”forårsoffensiven bliver et stort flop for ukrainerne”, til at ”vi måske er ved at være i den frosne konflikt”. Første led er alarmerende, mens andet led nedtoner problemet. APN afdramatiserer helt ukarakteristisk sit eget oplæg.

I den anden negative hypotese overvejer APN følgen af en mulig russisk militærsucces, og her er konsekvensen strengt lokal: Lykkes det russerne at tage koksværket i Avdijivka, er de et godt skridt nærmere en omringelse af selvsamme by.

Disse nedjusterede afvigelser til trods vil dækningen formentlig efterlade DR-brugeren med det indtryk, at tingene nok ender der, hvor APN’s hypotetiske tanke typisk slutter. Hun får i hvert fald uundgåeligt den opfattelse, at ukrainsk fremgang er det eneste betydelige scenarie, der er relevant at beskæftige sig med.

Igen får læseren hverken klarhed eller nøjere indblik i den aktuelle situation. Men hvis hun alene lægger vægt på at have udsigt til ukrainsk succes, så bringer APN’s luftige ideer hende alligevel ud af krigens tåge. Det er efter alt at dømme, hvad DR og APN går op i.

3.6. Forhåbninger om ukrainsk medgang

Hvis min hidtidige præsentation ikke har fejlet totalt, skulle det stå klart, at DR og Anders Puck Nielsen har et godt øje for ting, der lykkes for Ukraine, og omvendt ikke bemærker regulær modgang for deres helte. Men det sker undertiden, at APN, på lidt mere statisk vis, underretter os om, at russerne besidder reelle styrker eller byder på modstand mod ukrainernes krigsplaner. Læsere, der er bekendt med DR og APN’s tendens til at blæse medvind op, kunne nu forvente opfølgende forudsigelser og hypoteser om, hvor godt begivenhederne kan flaske sig for det land, der viser tænder, og hvor slemt det hele kan blive for den klemte modpart, hvis det fortsætter.

Måske kan Anders Puck Nielsen kaldes militærfremtidsforsker, konflikt-tyder eller sejrsdramatiker. ”Militæranalytiker” er i hvert fald for tørt og fantasiløst til det, han leverer.Men landet er i dette tilfælde Rusland, ikke Ukraine, og proportioneringen er partisk. Mens ukrainsk fremgang lover endnu større krigslykke, udløser meldinger om Ruslands militære styrke typisk tanker om, hvordan udviklingen kan vendes. Vi føres således væk fra APN’s standardideer om, at magtmanifestationer lover yderligere og større succeser, og ind i forestillinger om mulige ukrainske modtræk, der kunne overvinde det russiske pres. Dermed sættes en stopper for den negative tænkning, og dermed bevares helhedsbilledet af ukrainsk triumf i den håbefulde muligheds form. 7 gange leverer APN sådanne forhåbninger.⁴⁹ Et enkelt eksempel fra sommeroffensiven 2023:

Det er jo ikke overraskende, at russerne står meget stærkt nede i det område, hvor ukrainerne angriber […] En tålmodig og udtrættende strategi kan sagtens være den rette for de ukrainske styrker, men der skal gerne skabes resultater inden efteråret.

Til forskel fra forudsigelserne og hypoteserne giver APN’s forhåbninger os ingen billeder af, hvad der sikkert vil ske. Vi får bare billeder. De kan blive virkelighed, eller de kan ikke blive virkelighed. I alle tilfælde er det de rigtige billeder, for de viser os et Ukraine, der klarer den, trods alt.

Ligeledes ser vi ikke APN’s sædvanlige fremskrivende og opskalerende tendens i fuldt flor. Men vi ser måske, mere tydeligt, dens kilde: Begæret efter, at ”vi” og Ukraine vinder.

Og vi ser også, om end i en lidt primitiv form, hvordan begæret tilfredsstilles. Nemlig via forskellige former for ønsketænkning. Med indrømmelsen af, at Rusland på visse områder står stærkt, stiller APN sig godt nok i en forsvarsposition, der er uvant for denne erobrer af lykkelige fremtider,⁵⁰ men tankens drift mod ukrainsk fremmarch afspores ikke. Det gælder stadig, at APN, selv her hvor hans optimisme er på laveste blus, kun udvider vores tankeverden med scenarier, der er til Ukraines fordel, og ikke forfølger spor, der lover noget godt for fjenden.

Hvis APN har ret i, at perceptioner af ukrainsk ”fremgang og momentum” er befordrende for at overbevise Vesten ”om at sende flere våben”, så har han selv ydet et gevaldigt public service-bidrag i våbenstøttens tjeneste.På den ene side er APN’s forhåbninger det mindst potente våben i arsenalet af lovende forestillinger. De leder tankerne hen på noget andet (end de dårlige tanker, vi begyndte med), men de indgyder os ikke ekspertgaranteret sikkerhed for, at dette andet ligger i nogen naturlig forlængelse af den aktuelle tilstand. På den anden side giver forhåbningerne en tydelig markering af APN’s partiske udgangspunkt. Altså klare eksempler på den rette indstilling til sagen. Når situationen ikke indbyder til de sædvanlige erklæringer om, at Ukraine vil vinde, må vi i stedet stå fast på, at Ukraine skal vinde.

3.7. Anders Puck Nielsen, magtens meddigter

I magthaver-modellen for medieadfærd er medierne megafoner for de siddende magthavere. Medierne populariserer loyalt og ukritisk de øverste lederes udmeldinger og yder derudover ingen selvstændige bidrag af videre betydning.

Hvis vi sætter ledernes kommunikation op mod DR og Anders Puck Nielsens forestillingsverden, må vi for det første konstatere, at begge parter fremfører historien om ukrainsk sejrsgang. I hvilken grad, kan vi da videre spørge. Hvilken part er mest forbeholden og forsigtig, hvilken part er mest fremadstræbende, optimistisk og vovet i sine fortolkninger? DR/APN eller lederne?

Svaret er, at DR/APN-partnerskabet er et stykke forud for de magthavere, de tjener. Når APN fraviger den herskende fortælling, er det typisk, fordi han går længere i krigspositive forestillinger. Han er en aktivistisk fortolkende medmagt. Måske kan han kaldes militærfremtidsforsker, konflikt-tyder eller sejrsdramatiker. ”Militæranalytiker” er i hvert fald for tørt og fantasiløst til det, han leverer.

3.8. Våbenstøtten

Militærmand er Anders Puck Nielsen uden tvivl. I 9 artikler forklarer orlogskaptajnen, at våbenstøtten virker. Her er styrke virkelig styrke. Tilbage i april 2022 fik USA f.eks. sendt udstyr fra ”en rigtig flot liste af grej” af sted, som kunne ”gøre en forskel” for Ukraine.⁵¹

I 4 artikler understreges behovet for fortsat våbenhjælp, og i 6 artikler peger APN på, at der er behov for større hjælp. Det hænger selvfølgelig sammen med, at Ukraine mangler våben. Eller rettere: har behov for flere våben.

• Det ser umiddelbart ”fornuftigt ud for ukrainerne, men de har også hårdt brug for den våbenhjælp, der kommer”.
• Det vigtige er, ”at der hele tiden er nye forsyninger af grej på vej”, for hvis ukrainerne ”skal modstå presset i flere måneder, så er der brug for nyt udstyr, så russerne bliver nedslidt først”.
• Ukrainerne er ”afhængige af våben og støtte fra Vesten […] Der er brug for at opretholde presset”.
• Spørgsmålet er, om ”våbenhjælpen er nok […] Det er en enorm stor frontlinje, og så meget artilleri sender man ikke til ukrainerne”.
• ”Ukraine har brug for mere materiel, hvis landet skal have nok til at forsvare sig mod Ruslands vedholdende angreb”.
• Den lovede våbenhjælp er ”blot dråber i havet”, men ”det begynder at ligne noget”, hvis vi sender en masse kampvogne af sted; med forsyninger af Leopard- og Challenger-kampvogne, ”så sker der noget”.
• Man ”er simpelthen nødt til at gøre noget for at langtidssikre” det ukrainske luftvåben.
• Der er ”hårdt brug for” klyngebomber, som måske kan ”give ukrainerne overhånden i artilleriduellen”.
• ”Ukraine er i øjeblikket ’helt klart’ bekymret for en dalende vestlig vilje til at hjælpe dem”.

Samlet set fremvises et billede af, at ukrainerne ikke oplever nogen problemer, der ikke kan løses med mere ”grej”. Leveres det fornødne materiel, vil de kompetente ukrainere bruge det på bedste vis. For de rådvilde russeres vedkommende er våben derimod ikke noget, de har behov for; de mangler dem bare (jf. afsnit 1.2). På ukrainsk side præsenteres løsningen konsekvent sammen med problemet; i russernes tilfælde optræder igangværende eller mulige løsningstiltag end ikke i analysen.

Behandlingen af den vestlige våbenstøtte og den ukrainsk-russiske våbenbalance følger det krigspositive mønster, jeg har beskrevet i de foregående afsnit. Vi bør dog ikke kun se overlappet, men også overveje koblingen mellem disse to dele af krigskomplekset. Jeg vil mene, at APN’s holdning til våbenforsyninger giver en baggrund for – og en pointe med – den krigsoptimisme, der præger hans forestillinger om krigens gang.

For det første peger vestlige våbenleverancer i retning af russisk nederlag og intet andet. DR og APN affejer ganske vist ikke muligheden for, at krigsstøtten inviterer til russiske tilbageslag – for sådanne ideer kommer slet ikke på bordet. Våbenstøttepolitikken er et aktiv for Ukraine, umuligt en højrisikabel investering, som Ukraine er dømt til at bære tabene for. Dermed forskåner den ellers vidtskuende forsker DR-publikummet for en række perspektiver, som han uden tvivl er godt inde i:

• Vi støder ikke på eskalationsdynamikker, sikkerhedsdilemmaer eller andet potentielt begejstringsnedsættende basisstof fra konfliktforskningen. At parter i en konflikt har det med at svare igen på modpartens slag, og at Vestens optrapning kan føre og har ført til russiske modsvar – til skade for dem, vi hepper på – indgår hverken i forventningshorisonten eller statusberetningerne.
• Overvejelser om, hvor eskalationen efterlader konfliktens svagere part i det lange løb, er helt udeladt. Tanken er igen simpel og logisk, men dækningen sporer os væk fra den.⁵²
• Vi ser ingen refleksion over, hvorvidt den vestlige politiks kombination af begrænsede midler og uindskrænkede støtteerklæringer tilskynder frontlinjestaten til at engagere sig over evne. Det er en ukompliceret, men mærkelig abstraktion, som vi ikke kan forbinde med de monstrøse ukrainske lidelser, vores oplysningsorganer kun giver os nøje udvalgte smagsprøver på.⁵³
• Vi bliver ikke oplyst om vestlige eliters krav om, at ukrainerne skal ”fremvise resultater” som modydelse for vores våbenvelgørenhed. Skulle man have denne viden andetstedsfra og mod på at undersøge, hvorvidt vores jagt på krigslykke har drevet Kiev til at ofre mænd på udsigtsløse slag, må man gøre det på eget initiativ og ansvar. Og på trods af al den ekspertviden, DR stiller til rådighed.⁵⁴

• Den bredere baggrund for magthavernes ”forventninger” til Ukraines præstationer trænger vi derfor heller ikke ned i. Det er utænkeligt, at den bølge af optimistisk krigsdækning, som APN både rider på og pisker op, skaber varigt momentum for eliternes ofring af ukrainske mænd. Muligheden for, at det ”flotte” vestlige grej (og de politiske krav om diplomatisk kompromisløshed, som følger med) graver Ukraines grav dybere, giver ingen mening. Til en start findes en sådan grav ikke i det offentlige sind. Kapaciteter som APN peger jo snarere på det modsatte: russisk undergang.

For det andet skaber det kritiske våbenspørgsmål plads til, at ukrainske udfordringer kan nævnes inden for den velkendte sejrsramme. Der findes virkelige problemer, kan APN vedgå, idet han peger på deres oplagte militære løsning. Man aner således en makrohypotese under hele APN’s livtag med emnet: Ukrainerne vil vinde, hvis de får nok våben.

For det tredje efterspørger APN direkte eller indirekte flere våben. Ligesom han som krigsfortolker foregriber ukrainsk fremgang, kalder han som krigstilhænger på større leverancer af udstyr og ammunition. Sammenhængen mellem disse to sider af PR-dagsordenen har APN selv udlagt for DR-brugerne. Ifølge statsmediet vurderede han op til NATO-donorkonferencen i september 2023, at det er ”vigtigt for Ukraine at signalere fremgang, når Vesten skal overbevises om at sende flere våben”. Derfor vil Zelenskyj gerne ”vise, at der er fremgang og momentum”.

Hvis APN har ret i, at perceptioner af ukrainsk ”fremgang og momentum” er befordrende for at overbevise Vesten ”om at sende flere våben”, så har han – velsagtens landets førende producent af velgørende krigsforestillinger – selv ydet et gevaldigt public service-bidrag i våbenstøttens tjeneste.

Men han har egentlig også gjort mere, end magthaver-modellen giver mandat til. Med sin agitation for yderligere oprustning træder APN frem som en politisk røst, der ikke blot følger magthavernes vink. Vestens ledere skal nu og da steppe op, påpeger han. Bemærk dog, at de løftede pegefingre ikke gør ham til en mand med en politisk agenda. Han ville først forlade ’forskerrollen’, hvis han konsekvent advokerede for mindre våbenstøtte eller eksempelvis tog omkostningerne ved Vestens underminering af diplomatiske løsninger op til overvejelse.⁵⁵

Anders Puck Nielsen er ikke den eneste i militærekspertkorpset, der taler varmt om vores våben. ⁵⁶

APN’s kritik af status quo og opfordringer til at levere flere våben udfordrer faktisk magthaver-modellen ret alvorligt. Ifølge modellen burde han holde sig til den dagsorden, lederne på et givent tidspunkt kan enes om. Men han taler i stedet ind i dagsordenen om at skrue op for våbenleverancerne. Og dog står han på sikker grund. Det ser således ud til, at våbenbudskabet hviler på et stærkere fundament end det, de siddende magthavere sidder på.

Med en abstrakt term kan vi kalde fundamentet for militarismen. Hvilke interesser dette mangehovedede uhyre består af, har jeg belyst andetsteds.⁵⁷ Her skal jeg blot pege på, hvad våbenbegejstringen fortæller os om APN’s stilling i vores åndsliv. Han er et kraftcenter af enøjede militaristiske forestillinger og argumenter. Det vil sige: en efterspurgt, fagligt solid militæranalytiker, der er god til at forklare tingene, så alle kan være med. At det siger det, fortæller ganske meget om det samfund, vi lever i.

3.9. At trække fra og lægge til

Jeg har i de foregående mange 3.x-afsnit mest fokuseret på, hvordan Anders Puck Nielsens partiskhed stikker af. De perspektiver, han lægger navn til på DR’s nyhedsside, bærer tydeligt præg af en konstruktiv bekræftelsesbias.⁵⁸ APN tilføjer noget til historien.

Men der ligger også noget bag den. Jeg har igennem analysen flere steder berørt DR’s selektionsbias, dvs. det forudgående arbejde, som lægges i udvælgelsen og formningen af nyhedshistoriernes råmateriale fra udgiverens side. Der er blevet selekteret og tonet kraftigt, inden APN udfolder sine tydninger og argumenter. APN eksekverer stærkt, men oplæggene er altså også rigtig gode.⁵⁹ Langt bedre, end hvad hæderkronede amerikanske medier f.eks. formår. Lad os samle hele billedet i en model.

Information om krigens overordnede status og udvikling er kraftigt nedprioriteret i DR’s Ukraine-dækning. Længevarende tendenser mod russiske territorielle fremskridt bemærkes sjældent (mens ukrainske generobringer derimod er ’gode nyheder’, der smager af mere). Ligeledes bemærkes tendensen mod nedslidning af den Ukraines kampkraft ikke (mens enkeltstående fuldtræffere fra ukrainsk hold gerne tegner fremtiden). Tager vi udgangspunkt i konfliktafgørende faktorer som

• den militære produktionskapacitet
• mængden af ammunition og artilleri
• beholdningen og brugen af missiler
• beholdningen og brugen af våbenfly
• mobiliseringen og brugen af soldater

ja, så afviger vores indfaldsvinkel ret markant fra DR’s. Medieinstitutionen kan en sjælden gang imellem indskyde, at russisk overtag på enkelte af disse områder stiller os over for hindringer, Ukraine må overvinde. Men de ulige styrkeforhold interesserer ikke DR som sådan. Krigens mønstre bliver yderst sjældent historien – og indgår kun marginalt i det ellers omfattende prognostiske arbejde, statsmediet og dets associerede eksperter udfører.

Hvad angår enkeltstående russiske succeser, er der ikke meget at sige om DR’s dækning, for de ’dårlige’ nyheder nævnes sjældent og uddybes sjældnere. Med få undtagelser indbyder DR ikke APN til at tale om dem, og APN bringer dem ikke på bane af egen drift. Der burde ellers være nok at tage af.

Forventer vi, at nyhedsdækningen ikke blot skal være nøjagtig i sine konstaterbare enkeltheder, men også nogenlunde dækkende for det samlede krigsbillede, må vi konkludere, at det, DR og APN leverer, er borderline kontrafaktisk.Lad os vende blikket mod modellens højre side, som rummer den del af nyhedsproduktionen, læserne møder. Vi begynder oftest i det opmuntrende små. Den videre sagsgang har jeg beskrevet. Den ’gode nyhed’ beskrives og uddybes. Derefter ekstrapolerer APN eller andre kilder typisk til større sammenhænge. Et enkelt ukrainsk pletskud bliver til et muligt katastrofescenarie for Rusland. En glædelig lille nyhed bliver morgendagens store mønster.⁶⁰

I DR/APN-dækningen tegner undtagelserne mønstret, mens krigens egne mønstre kun undtagelsesvis medregnes. Forventer vi, at nyhedsdækningen ikke blot skal være nøjagtig i sine konstaterbare enkeltheder, men også nogenlunde dækkende for det samlede krigsbillede, må vi konkludere, at det, DR og APN leverer, er borderline kontrafaktisk.

3.10. DR og Anders Puck Nielsens støtte til Ukraine

Nu kunne man indvende, at det tvivlsomme slutprodukt trods alt kommer fra et godt sted. Viser de glædelige krigsforestillinger os ikke bare, at DR og APN betragter Ukraines vanskelige situation og energiske forsvarskamp med stor og prisværdig velvilje? På sin vis og dog slet ikke. Var omsorgen for Ukraine den reelle bevæggrund, burde det være mindst lige så påtrængende at stille skarpt på landets reelle problemer som at rette fokus mod tilfælde, hvor noget lykkes. Ellers får vi ikke et realistisk billede af, hvad vi skal undgå, hvad vi kan opnå, og hvilke omkostninger og lidelser vi – eller rettere de – har udsigt til. At APN derudover blæser de enkelte tilfælde af ukrainsk succes op, virker helt uforsvarligt, hvis hensigten virkelig er at forsvare ukrainerne mod ulykker. Hvorfor gøre mere, justere indsatsen eller overhovedet interessere sig for konflikten, hvis det allerede kører?

Velvilje på Ukraines vegne og vilje til kun at se det, der går Kievs vej, er to vidt forskellige ting. Hvad der så må stikke under DR og APN’s tilgang, dykker vi ned i om lidt.

4. Fra sejrsforkynder til forsigtig optimist

Den ensrettede vinkling, som præger Anders Puck Nielsens version af udviklingen på slagmarken, gennemføres med endnu større konsekvens i hans behandling af våbnenes virkning. Henter man sin viden fra DR og APN’s Ukraine-historier, kan en lang række oplagte perspektiver på emnet kun formuleres forudsætningsløst, ja faktisk mod bedre vidende. Eksperten bedyrer jo, at det går godt, fordi våbnene gør godt.

Hvad skulle man så tro, hvis eksperten pludselig kom frem til, at det alligevel ikke går godt på slagmarken? Som vi skal se, er det faktisk ikke et hypotetisk spørgsmål.

***

Til denne undersøgelse har jeg kun brugt artikler, der blev udgivet i perioden fra krigens begyndelse til slutningen af november 2023. Siden da har vi imidlertid set nogle forskydninger i magthavernes offentlige kommunikation, som man kunne forestille sig ville sive ned i DR og Anders Puck Nielsens praksis. Lad os afslutningsvis se på den opdaterede PR-strategi og derpå, hvordan DR og APN har ageret.

For det første har Biden-regeringen revideret sin kommunikationsstrategi, så der nu er mere fokus på, hvordan milliardudgifterne til våben gavner den amerikanske militærindustri og dermed den amerikanske økonomi og dermed de amerikanske borgere.⁶¹ Som udenrigsminister Anthony Blinken har påpeget, er de nye talepunkter tiltænkt ”det amerikanske publikum”.⁶² Af indlysende grunde er emnet til gengæld irrelevant for den europæiske målgruppe: På vores side af Atlanten vil borgerne næppe respondere særlig positivt på appeller til privatøkonomiske interesser i USA. Faktisk har de europæiske oplysningsorganer end ikke orienteret om den mulige bevæggrund for fortsat våbenstøtte, som blotlægges i den opdaterede PR-kurs. Ligesom DR og APN heller ikke har forholdt det danske publikum til denne – for dem – uvedkommende sag.

I en artikel fra januar 2023 bemærkede APN ellers:

Når man har firmaer, der tjener deres penge og får deres indflydelse i kraft af krigen, så får krigen jo en anden dynamik, fordi de ikke rigtig har lyst til at få en ende på krigen.

Det er tilsyneladende en almen betragtning, men lad os holde os til konteksten: Ordene var møntet på Wagner-gruppen og har ingen relevans for krigsdynamikker i vores lejr.

For det andet har Kiev, Washington og enkelte europæiske ledere fremmanet katastrofale billeder af nederlag for Ukraine, Vesten og hele den frie, demokratiske verden. Putin vil og kan erobre hele Ukraine, og når han har gjort det, vil han gå til angreb på NATO-lande. Kun én ting kan forpurre despotens planer: Yderligere våbenstøtte og forøgelse af Vestens våbenproduktionskapacitet.⁶³ Ellers vinder Rusland. Siden midten af november 2023 har vestlige ledere anført af NATO’s generalsekretær slået på, at vi ”aldrig må undervurdere” det imperialistiske Rusland.⁶⁴

Dette argumentationsspor har oplagt mere universel relevans end ideen om at berige amerikanske våbenproducenter. Vi står over for en række bekymringer og én enkelt løsning, som vi også må forholde os til i Europa. Hvorvidt er denne del af kommunikationsstrategien slået igennem i DR/APN-dækningen?

I en artikel om krigens status d. 1. december 2023 udtaler APN: ”Det er tydeligt at Ukraine har gang i en stor kampagne for at prøve at sikre, at vi støtter dem fremover”. Det har han som nævnt peget på før, men denne gang handler kampagnen om, at Ukraine er i problemer og mangler våben.

PR-skiftet matches af forvandlingen i APN’s perspektiv. Parolerne om ”fremgang og momentum” er nu udskiftet med meldinger om modgang eller stilstand. Den slags har DR og APN, som må formodes at følge den internationale mediedækning tæt, haft rig lejlighed til at sætte skarpt fokus på før.⁶⁵ At det først for alvor sker i begyndelsen af december, har ikke så meget at gøre med et pludseligt omslag i krigens udvikling, som at vi er trådt ind i en periode, hvor den alarmerende historie fremføres fra højeste sted. Tidligere kunne man måske slå dystre beskeder fra Kiev og Washington hen som enkeltstående udfald i det gode humør; men nu står det klart for alle, at nederlagssynerne er en stående pointe. Zelenskyj leverer artiklens oplæg: ”vi mister folk […] Vi fik ikke alle de våben, vi ønskede”.

APN’s videre udredning er næsten pessimistisk: ”Ukraine er meget afhængige af Vesten, som ikke har været ligeså hurtig til at opruste produktionen af militærisenkram som Rusland. Det betyder, at man i dag ikke kan give Ukraine det, de har brug for – vi har det simpelthen ikke. Og russerne har måske et års tid i forspring.”⁶⁶

D. 6. december 2023 leverer foruroligende meldinger fra Biden-regeringen bekymringsoplægget. APN følger på vanlig vis op med to hypoteser – som helt usædvanligt ikke lover noget godt:

Hvis slagsmålet om den amerikanske støtte til Ukraine går fuldkommen i hårdknude er det ’meget alvorligt’ for ukrainerne.

Hvis ikke man har USA’s støtte fremover, vil det gøre det svært for Ukraine at iværksætte nye offensiver og gøre det muligt at komme til at vinde krigen.⁶⁷

Bortset fra at der i det sidste citat vist mangler et u foran “muligt”, vil det være en fejl at beklage sig over manglende konsistens i fremstillingen. APN gør blot, hvad han hele tiden har gjort, nemlig at underbygge den for tiden gældende PR-strategi med sin uafhængige ekspertviden og forskningsbaserede perspektiver.

D. 8. december bevægede DR sig længere ned ad nederlagstænkningens spor: ”Hvis tendensen” med faldende våbenstøtte ”fortsætter, så taber Ukraine”. Denne gang er det Peter Viggo Jakobsen, der ekspertkvitterer for den nye PR-linje.

Ved indgangen til det nye år kunne APN endelig genoplive vores oprindelige forhåbninger. Godt nok så vi d. 30. december ind i ”et hårdt 2024 […] der for Ukraine handler om at overleve og få vendt udviklingen i krigen”. Godt nok havde Ukraines sommeroffensiv ikke været ”succesfuld nok”, hvorfor russerne fik ”tid til at konsolidere sig og bygge nogle stærke forsvarslinjer”. Godt nok er Rusland ”lige i øjeblikket […] bedst i stand til at kæmpe krigen”. Men hvor der er vilje, er der en vej:

Det handler om at sikre opbakningen fra de vestlige lande. Det handler om at få en ukrainsk forsvarsproduktion op i gear. Det handler om at få Vesteuropa op i gear med produktion af militærtudstyr, så EU-landene kan levere det, de lover.

Og hvis Vesten ligesom russerne får ”konsolideret” sig, er der ”nogle gode muligheder for, at Ukraine kan få vendt den her udvikling”. Når faktuelle minusser og hypotetiske plusser regnes sammen, er APN ”sådan set forsigtig optimist på Ukraines vegne”.⁶⁸

Efter november 2023 kom DR og APN ikke blot ned på jorden igen. De bragte sig også tættere på Biden-regeringens og NATO-apparatets nye strategiske kommunikation. Det giver politisk, dagsordensmæssig mening. Men anden mening giver det ikke. Nu har DR og APN i mere end halvandet år ført os fra sejr til sejr for ukrainerne, hvilket har bragt os derhen … hvor Rusland er stærkest, og det hele handler om, at … udviklingen skal vendes.

***

Lad os konkludere.

DR og APN’s Ukraine-dækning må anses som en videreførelse af PR-virksomheden hos de ledende krigsførende magter. Spørgsmålet er blot, hvor langt APN går. Vi har set, at han evner at strække den officielle historie ganske langt. Tiden efter november 2023 viser omvendt, at APN forstår at holde sig mere tæt og mindre meddigtende til PR-manuskriptet. P.t. overgår han trods alt ikke politikerne i undergangskommunikation.⁶⁹

Vi ser således, at DR og APN’s ydelse passer på en mediemodel, der ellers mest oplagt beskriver informationsproduktionen i autoritære stater såsom Rusland. Hermed ikke sagt, at der ligger striks kontrol bag symbiosen mellem magten og mediet. I stedet må vi konstatere, at et medieoutput, der er et totalitært samfund værdigt, godt kan skabes under demokratiske former. Og vanskeligt kan udfordres i et samfund som det danske, hvor tanken er fri og ensrettet.

Vi kan også konstatere, at ukrainsk krigslykke ikke er den egentlige mission. ”Jagten på ukrainsk succes” var og er blot et middel til fremme af konfrontationspolitik og våbenstøtte; et instrument, der er velegnet under nogle betingelser, men må benyttes mere afmålt under andre. Det konstante i APN’s kommunikation ligger ikke i, at han forfægter én bestemt fortælling – for den kan skifte og let udskiftes. Det konstante er undermineringen af nogen modvægt til de for tiden herskende paroler.

APN har for så vidt cementeret sin status som en af nationens fremmeste militarister; hvis det ikke stod klart før, burde det ovenfor citerede nytårsopråb fravriste os den sidste tvivl. Det hele – sejr eller nederlag – handler til syvende og sidst om våbenleverancer og kapaciteten for våbenproduktion. APN er en militaristisk, våbenglad skaber af forestillinger, der stimulerer troen på militaristisk, våbenglad politik. Vi eksponeres for hans motiverende sejrssyner og fordringsfulde opsange. Omkostningerne og ofrene må andre forholde sig til.

Intet af dette er møntet på personen Anders Puck Nielsen. Han udfylder blot en institutionel rolle. At han også excellerer i den, skal ikke forlede os til at ophøje ham til andet og mere end et begavet eksempel på den åndstype, der behersker vores tænkning om krig og fred.

Uffe Kaels Auring er chefredaktør på Eftertryk Magasin.

1. Laura Kirkebæk-Johansson & Emil Mortensen: ”De 23 mest citerede eksperter er alle mænd: ‘Man tegner et billede af, at de kloge i samfundet er mænd’”, DR, 29. januar 2024. www: https://www.dr.dk/nyheder/indland/de-23-mest-citerede-eksperter-er-alle-maend-man-tegner-et-billede-af-de-kloge-i
2. Enkelte DR-artikler, hvori Anders Puck Nielsen medvirker, behandler kun Ukraine-krigen perifært. I de tilfælde har jeg udeladt teksterne fra analysematerialet.

   Der lægges forskellige snit ned over materialet i det følgende. Det gælder hele vejen igennem, at min analyse kun medregner opfattelser, som APN direkte eller indirekte citeres for. Denne afgrænsning ændrer ikke noget substantielt. Havde jeg medtaget udsagn fra de øvrige kilder, som kommer til orde i artikelmaterialet, ville de tendenser, der afdækkes i det følgende, blot melde sig i en lidt større målestok.

   Det er derudover mit klare indtryk, at en analyse af DR’s samlede Ukraine-dækning ville afsløre et billede lig det, der tegnes i det følgende. Når det er sagt, er det selvsagt muligt, at DR’s øvrige Ukraine-artikler i nogle tilfælde rummer fremstillinger, jeg ikke har fundet spor af i de 134 artikler, der er grundlag for denne undersøgelse. Når jeg i det følgende skriver om ”DR’s dækning” e.l., er det altså underforstået, at der er tale om den – betragtelige – del af dr.dk’s artikler, hvori APN indgår.

   Bilagsmateriale til analysen kan findes her: Bilag til Danmarks Radio, Anders Puck Nielsen og jagten på ukrainsk succes.

3. Når jeg her og enkelte steder i det følgende benytter kursiveringer i stedet for citationstegn, er det ofte for at samle APN’s forskellige formuleringer under bredere betegnelser. At russerne er inkompetente, udtrykkes ikke nødvendigvis med ordet ”inkompetente”. Derudover betyder kursiveringerne, at vi ikke nødvendigvis gengiver de bøjninger af ordene, som optræder i de pågældende artikler.
4. Heri er medregnet de førnævnte 9 fremstillinger af aktuel eller forventet tilbagegang for ukrainerne samt en enkelt artikel, der melder om, at Ukraine mangler effektivt materiel, men ikke nævner ukrainske tilbageslag.
5. Robert Stevenson, professor i journalistik og massekommunikation ved University of North Carolina, Chapel Hill: “letter to the editor”, Chronicle of Higher Education, 3. oktober 1997. www: https://www.chronicle.com/article/scholars-supporters-defend-her-work/
6. En kendt udgave er Edward S. Herman og Noam Chomskys ”propagandamodel”.
7. For eksempler på konceptualiseringer af distinktionen mellem teoriretninger, der hævder snæver og hård elitedominans, vs. retninger, der hævder mere bred og åben elitedominans, se:

   – Distinktionen mellem “executive” vs. “elite” versioner af “manufacturing consent”-paradigmet i: Robinson, Piers (2001): “Theorizing the Influence of Media on World Politics: Models of Media Influence on Foreign Policy”, European Journal of Communication 16 (4): 523-544.

   – Distinktionen mellem “propaganda model” vs. “hegemonic model” i: Greer, C. (2013). Crime and media: understanding the connections. In: Hale, C., Hayward, A., Wahadin, A. & Wincup, E. (Eds.), Criminology. (pp. 143-164). Oxford, UK: Oxford University Press. www: https://core.ac.uk/download/pdf/326518796.pdf

   – Distinktionen mellem “power elite model” og ”hegemonic model” i: Marc Lynton Latham: British Media Coverage of the Kosovo Conflict, PhD, The University of Leeds, Institute of Communications Studies, marts 2005. www: https://etheses.whiterose.ac.uk/683/

8. Primærkilder, der inddrages længere inde i teksten, er altså ikke medtaget, ligesom andre danske militæreksperters vurderinger heller ikke er det. Hvis vi gjorde det, ville vi blot kunne registrere flere tilfælde inden for samme mønster, der oprulles her. Billedet ville blive det samme.
9. DR-dækningen giver gennemgående læseren indtryk af, at russerne er utroværdige og upålidelige. Oftest er det en undertone i teksterne. Enkelte gange postuleres det klart. Eksempelvis rejses der tvivl om udsagnet fra vicechef for den russiske generalstab Sergej Rudskoj om, at Rusland ville fokusere på en total frigørelse af Donbas-regionen (tilbage i marts 2022), med begrundelsen: ”Rusland har før sagt ting, som viste sig ikke at holde”.

   I de 11 artikler, som behandler russiske versus ukrainske versioner af det samme hændelsesforløb, vurderer APN konsekvent, at Ukraine med sikkerhed eller højst sandsynligt har ret.

10. Nogle eksempler:
    • Intet ”tyder på, at [Rusland] har kapaciteten” til at udvide målene med militæroperationen, sådan som Lavrov siger.
    • En russisk tilbagetrækning fra en mindre by tilbage i oktober 2022 viser, at ”russerne har annekteret noget, som de ikke kan kontrollere”.
    • Droneangreb på russisk territorium ”kan blive et alvorligt problem”.
    • Sænkningen af krigsskibet Moskva er ”et markant tab”.

    Rusland har ”ikke noget at eskalere med” som reaktion på det ukrainske angreb på Krim-broen.

11. APN giver i en enkelt artikel Ukraine æren for et droneangreb på Moskva, som Zelenskyj-styret ikke selv påtog sig.
12. Et andet eksempel: ”Russerne har ikke kapacitet til at levere den ene kampafgørende ildkraft”.
13. USA (8 artikler), det britiske forsvarsministerium (3 artikler), NATO (1 artikel) og Danmark (1 artikel). Desuden leverer Institute for the Study of War positive oplæg i 4 artikler. Man kan næsten regne denne organisation for en officiel kilde, men den er ikke medregnet her.
14. Den ene undtagelse findes i en artikel, hvor APN argumenterer for, at USA undervurderer de russiske tabstal.
15. Endelig tager 2 artikler udgangspunkt i unavngivne vestlige, ukrainske og russiske meldinger; i diagrammet figurerer de under DIVERSE KILDER. I begge tilfælde er der tale om dårligt nyt for Rusland, hvilket DR og APN så uddyber.
16. DR og APN yder en form for PR-bistand til Kiev: Zelenskyj-styret får point for at holde stand i dets højtprofilerede skæbnekamp, men lider intet nederlag ved at lide nederlag – i et enkeltstående, strategisk ubetydeligt slag.
17. The Kyiv Independent: “Spiegel: German intelligence alarmed by high losses of Ukrainian army in Bakhmut”, 20. januar 2023. www: https://kyivindependent.com/spiegel-german-intelligence-alarmed-by-high-losses-of-ukrainian-army-in-bakhmut/
18. Julian E. Barnes, Eric Schmitt, Adam Entous & Thomas Gibbons-Neff: “Ukraine’s Spring Offensive Comes With Immense Stakes for Future of the War”, The New York Times, 24. april 2023. www: https://www.nytimes.com/2023/04/24/us/politics/ukraine-russia-war-spring-offensive.html
19. Andrew E. Kramer: “The Final Blocks: Inside Ukraine’s Bloody Stand for Bakhmut”, The New York Times, april 2023. www: https://www.nytimes.com/2023/04/12/world/europe/bakhmut-ukraine-russia.html
20. Roman Olearchyk, Ben Hall & John Paul Rathbone: “Military briefing: Ukraine’s battle of diminishing returns for Bakhmut”, Financial Times, 9. marts 2023. www: https://www.ft.com/content/4ad0fddd-eba6-4b8a-86d2-df847919969a
21. Anthony Loyd: “Ice cold test of resolve in Ukraine’s ‘meat grinder’”, The Times, 16. december 2022. www: https://www.thetimes.co.uk/article/ukraine-tank-regiment-russia-war-front-line-6kpcm699m
22. Paul Ronzheimer: „Selenskyj streitet mit wichtigstem General!“, Bild, 6. marts 2023. www: https://www.bild.de/politik/ausland/politik-ausland/ukraine-praesident-streitet-mit-general-ueber-die-blutigste-schlacht-des-krieges-83106290.bild.html;Julian Röpcke: „Macht Selenskyj einen furchtbaren Fehler?“, Bild, 7. marts 2023. www: https://www.bild.de/bild-plus/politik/ausland/politik-ausland/wenn-putin-profitiert-wird-es-gefaehrlich-macht-selenskyj-einen-furchtbaren-fehl-83113564.bild.html
23. Igor Kossov: “Ukrainian soldiers in Bakhmut: ‘Our troops are not being protected’“, 5. marts 2023, The Kiev Independent. www: https://kyivindependent.com/ukrainian-soldiers-in-bakhmut-our-troops-are-not-being-protected/;
    Cristian Segura: “Un ‘red bull’ y un cigarrillo, y de vuelta a luchar en el infierno de Bajmut”, El Pais, 26. januar 2023. www: https://elpais.com/internacional/2023-01-16/un-red-bull-y-un-cigarrillo-y-de-vuelta-a-luchar-en-el-infierno-de-bajmut.html;
    Guy Davies & Patrick Reevell: “’Nonstop shelling’: Former US Marine in Bakhmut, Ukraine, says fighting is ‘chaotic’”, 20. februar 2023, ABC News. www: https://abcnews.go.com/International/nonstop-shelling-former-us-marine-fighting-bakhmut-fighting/story?id=97324824;
    Anna Skinner: “Bakhmut Life Expectancy Near Four Hours On Frontlines, Fighter Warns”, Newsweek, 20. februar 2023. www: https://www.newsweek.com/bakhmut-life-expectancy-near-four-hours-frontlines-ukraine-russia-1782496;
    Yaroslav Trofimov: “Russia’s Wagner Troops Exhaust Ukrainian Forces in Bakhmut”, 5. marts 2023, The Wall Street Journal. www: https://www.wsj.com/articles/russias-wagner-troops-exhaust-ukrainian-forces-in-bakhmut-b58e726c;
    Paul Ronzheimer: „Selenskyj streitet mit wichtigstem General!“, BILD, 6. marts 2023. www: https://www.bild.de/politik/ausland/politik-ausland/ukraine-praesident-streitet-mit-general-ueber-die-blutigste-schlacht-des-krieges-83106290.bild.html;
    Matthew Luxmoore: “36 Hours in Bakhmut: One Unit’s Desperate Battle to Hold Back the Russians”, The Wall Street Journal, 25. maj 2023. www: https://www.wsj.com/articles/36-hours-in-bakhmut-one-units-desperate-battle-to-hold-back-the-russians-72e30f01;
    En positiv frontlinjeberetning fra DR findes her: Louise Brodthagen Jensen: ”DR har besøgt ukrainsk stilling nær Bakhmut: ‘Vi skyder efter dem, og de leder efter os’”, DR, 20. maj 2023. www: https://www.dr.dk/nyheder/udland/dr-har-besoegt-ukrainsk-stilling-naer-bakhmut-vi-skyder-efter-dem-og-de-leder-efter
24. William M. Arkin: ”Read the Leaked Secret Intelligence Documents on Ukraine and Vladimir Putin”, Newsweek, 16. april 2023. www: https://www.newsweek.com/2023/05/05/read-leaked-secret-intelligence-documents-ukraine-vladimir-putin-1794656.html
25. “Ukrainians question Volodymyr Zelenskyy’s ‘rose-tinted’ speeches”, Financial Times, 11. december 2023. www: https://www.ft.com/content/7ec4e810-33e3-44ca-8744-e01cb9f82c28
26. Thomas Gibbons-Neff & Natalia Yermak: “In Ukraine, Bakhmut Becomes a Bloody Vortex for 2 Militaries”, The New York Times, 27. november 2022. www: https://www.nytimes.com/2022/11/27/world/europe/ukraine-war-bakhmut.html

    Julian E. Barnes, Eric Schmitt, Adam Entous & Thomas Gibbons-Neff: “Ukraine’s Spring Offensive Comes With Immense Stakes for Future of the War”, The New York Times, 24. april 2023. www: https://www.nytimes.com/2023/04/24/us/politics/ukraine-russia-war-spring-offensive.html

    Yaroslav Trofimov: “Russia’s Wagner Troops Exhaust Ukrainian Forces in Bakhmut”, 5. marts 2023, The Wall Street Journal. www: https://www.wsj.com/articles/russias-wagner-troops-exhaust-ukrainian-forces-in-bakhmut-b58e726c

    Michael R. Gordon, Gordon Lubold, James Marson & Vivian Salama: “U.S., Ukraine Clash Over Counteroffensive Strategy”, The Wall Street Journal, 24. august 2023. www: https://www.wsj.com/world/europe/u-s-ukraine-clash-over-counteroffensive-strategy-cb5e4324

    Felicia Schwartz: “US grows doubtful Ukraine counteroffensive can quickly succeed”, Financial Times, 20. august 2023. www: https://www.ft.com/content/4d40482a-f8c4-42b8-af60-2374f93070ca

    Natalia Drozdiak, Alberto Nardelli, and Jenny Leonard: “Russia to Press Assault in Ukraine’s East as Kyiv Waits for More Weapons”, Bloomberg, 2. februar 2023. www: https://www.bloomberg.com/news/articles/2023-02-02/war-in-ukraine-russia-to-press-assault-in-east-as-kyiv-waits-for-weapons#xj4y7vzkg

    Susannah George & Serhii Korolchuk: “Ukraine defended Bakhmut despite U.S. warnings in leaked documents,” The Washington Post, 20. april 2023. www: https://www.washingtonpost.com/world/2023/04/20/bakhmut-ukraine-war-leakeddocuments/

    Andrew E. Kramer: “Ukraine’s forces say they have so far thwarted Moscow’s efforts to sever supply lines around Bakhmut”, The New York Times, 10. april 2023. www: https://www.nytimes.com/2023/04/10/world/europe/ukraines-forces-say-they-have-so-far-thwarted-moscows-efforts-to-sever-supply-lines-around-bakhmut.html

    Mens APN propagerede forestillingerne om, at Ukraine kunne indtage Krim, holdt han dog muligheden åben for, at det kan ”være, at det slet ikke lykkes” for ukrainerne at få gennembrud. Offensiven kunne ende som ”en stor succes eller en stor fiasko”.

27. Ellie Cook: “Russia Has Snatched Away Ukraine’s Drone Advantage”, Newsweek, 13. december 2023. www: https://www.newsweek.com/russia-ukraine-drone-first-person-view-kamikaze-uavs-1852048;
    Thibault Spirlet: “Ukraine says Russia has it outgunned 7 to 1 when it comes to drones”, Business Insider, 13. december 2023. www: https://www.businessinsider.com/russia-has-seven-drones-every-one-ukraine-has-army-official-2023-12
28. James Waterhouse: “Ukraine war: Soldier tells BBC of front-line ‘hell’”, BBC, 4. december 2023. www: https://www.bbc.com/news/world-europe-67565508;
    Hør også den internationalt fremtrædende proukrainske analytiker Michael Kofmans vurdering her: Michael Kofman & Ryan Evans: “Adaptation at the Front and the Big Picture in Ukraine”, War on the Rocks, 21. november 2023. www: https://warontherocks.com/2023/11/adaptation-at-the-front-and-the-big-picture-in-ukraine/
29. James Waterhouse: “Ukraine war: Soldier tells BBC of front-line ‘hell’”, BBC, 4. december 2023. www: https://www.bbc.com/news/world-europe-67565508;
    Carlotta Gall, Oleksandr Chubko & Olha Konovalova: “Ukrainian Marines on ‘Suicide Mission’ in Crossing the Dnipro River”, The New York Times, 16. december 2023. www: https://www.nytimes.com/2023/12/16/world/europe/ukraine-kherson-river-russia.html;
    Nick Paton Walsh: “Analysis: Ukraine has had a terrible week. Blame the US and the EU”, CNN, 17. december 2023. www: https://edition.cnn.com/ukraine-war-us-eu-analysis/index.html;
    Asami Terajima: “Ukrainian soldiers storming eastern bank of Dnipro fear their mission is hopeless”, Kiev Independent, 18. december 2023. www: https://kyivindependent.com/you-get-to-the-other-side-and-then-what-ukrainian-soldiers-crossing-dnipro-fear-their-mission-is-hopeless/;
    Lizzie Johnson & Serhii Korolchuk: “Ukraine Marines recount deadly mission to free towns east of Dnieper River”, Washington Post, 4. januar 2024. www: https://www.washingtonpost.com/world/2024/01/04/kherson-marines-ukraine-villages-russia/
30. Forventninger til forårsoffensiven:
    Alex Horton, John Hudson, Isabelle Khurshudyan & Samuel Oakford: “U.S. doubts Ukraine counteroffensive will yield big gains, leaked document says”, The Washington Post, 10. april 2023. www: https://www.washingtonpost.com/national-security/2023/04/10/leaked-documents-ukraine-counteroffensive/;
    Jonathan Lemire & Alexander Ward: “Biden’s team fears the aftermath of a failed Ukrainian counteroffensive”, Politico, 24. april 2023. www: https://www.politico.com/news/2023/04/24/biden-ukraine-russia-counteroffensive-defense-00093384;
    Mark Galeotti: “Ukraine isn’t ready for its big offensive, but it has no choice”, The Times, 29. april 2023. www: https://www.thetimes.co.uk/article/ukraine-isn-t-ready-for-its-big-offensive-but-it-has-no-choice-b7qrq3vcr;
    Isabelle Khurshudyan, Paul Sonne & Karen DeYoung: “Ukraine short of skilled troops and munitions as losses, pessimism grow”, The Washington Post, 13. marts 2023. www: https://www.washingtonpost.com/world/2023/03/13/ukraine-casualties-pessimism-ammunition-shortage/;
    Alberto Nardelli & Marc Champion: “Ukraine’s Allies Fear War Breakthrough May Not Come Before Next Year”, Bloomberg, 14. april 2023. www: https://www.bloomberg.com/news/articles/2023-04-14/ukraine-offensive-hopes-fade-on-russian-defenses-despite-weapons-from-allies;
    John Paul Rathbone: “Military briefing: Ukraine’s ‘high-risk’ bid to breach Russia’s fortified frontline”, Financial Times, 16. april 2023. www: https://www.ft.com/content/01a819c0-82f5-4eb3-b012-9dc97d93cde6;
    Jack Detsch: “Ukraine’s Spring Offensive Is Waiting on Weapons”, Foreign Policy, 20 april 2023. www: https://foreignpolicy.com/2023/04/20/ukraine-spring-counteroffensive-weapons-war-united-states/;
    Daniel Davis: “Ukraine’s Long-Expected Offensive: Why It Won’t Beat Putin”, 19FortyFive, 11. maj 2023. www: https://www.19fortyfive.com/2023/05/ukraines-long-expected-offensive-why-it-wont-beat-putin/;
    Daniel Davis: “Ukraine’s Looming Offensive: Battle of the Bulge Redux?”, 19FortyFive, 19. maj 2023. www: https://www.19fortyfive.com/2023/05/ukraines-looming-offensive-battle-of-the-bulge-redux/;
    Eksempler på nedslående forventninger under offensiven:
    Jim Sciutto: “Western allies receive increasingly ‘sobering’ updates on Ukraine’s counteroffensive: ‘This is the most difficult time of the war’”, CNN, 8. august 2023. www: https://edition.cnn.com/2023/08/08/politics/ukraine-counteroffensive-us-briefings/index.html;
    Missy Ryan, David L. Stern & Robyn Dixon: “Ukraine faces mines and manpower challenges in offensive’s early weeks”, Washington Post, 27. juni 2023. www: https://www.washingtonpost.com/national-security/2023/06/27/ukraine-counteroffensive/
31. Selvom vi nok må konstatere en hældning mod magthaver-modellen.
32. Ida Meesenburg: ”Situationen er højspændt i Bakhmut, hvor russiske styrker er rykket frem”, DR, 28. februar 2023. www:  https://www.dr.dk/nyheder/seneste/situationen-er-hoejspaendt-i-bakhmut-hvor-russiske-styrker-er-rykket-frem

    Nanna Nørby Hansen: ”Zelenskyj: Situationen i Bakhmut er virkelig svær”, DR, 5. april 2023. www: https://www.dr.dk/nyheder/seneste/zelenskyj-situationen-i-bakhmut-er-virkelig-svaer

33. DR og APN udviser altså større selvstændighed som velvilligt serviceorgan for vores ledere, end magthaver-modellen lægger op til. Mens vores ledere har leveret en klar og stærk fortælling, har der dog været en del bump på vejen. Hos DR og APN er vejen til ukrainsk sejr jævn og ensporet. Stående indrømmelser er der ikke plads til.
34. Alle relevante citater, som de følgende underafsnit bygger på, findes i bilagsmaterialet: Bilag til Danmarks Radio, Anders Puck Nielsen og jagten på ukrainsk succes.
35. Vi kan f.eks. tænke os, at den russiske krigsvilje svækkes, eller at Ukraines tro på egne chancer styrkes. Hvordan det præcist fungerer, siger DR og APN ikke meget om.
36. Da Ukrainerne advarede om en forestående stor russisk offensiv i december 2022, bemærkede APN, at det ikke ville være ”det klogeste militære træk” fra Rusland, hvis de gik til angreb, men at ”kritik fra egne rækker” kunne have presset Putin ud i en sådan beslutning. At russerne militært ”presser rigtig hårdt på”, kunne desuden skyldes, at ”man er nødt til at komme frem til en eller anden form for afslutning på krigen, så den ikke trækker alt for langt ud. Det kan være, at man fra russiske side kan se, at man ikke kan holde til det her på den lange bane”.
37. Da Rusland byggede de såkaldte Surovikin-forsvarslinjer som en modforanstaltning til den annoncerede ukrainske sommeroffensiv, kommenterede APN, at projektet ”viser, at russerne er pressede […] Jeg ser det som et russisk behov for at få standset ulykken og stoppet ukrainerne”. Den ukrainske sommeroffensiv endte som en meget dyr fiasko. Det lykkedes ikke at nå frem til – endsige bryde igennem – de russiske forskansninger.
38. Da Rusland begyndte at bombe ukrainsk infrastruktur i oktober 2022, kaldte APN det for ”frustrationsangreb, hvor man ikke har haft noget ordentligt militært mål at gå efter”. Igen pointerer han, at Rusland bruger ”nogle af sine dyre våben på det her”, og at ”russisk forsvar ikke har ret mange krydsermissiler tilbage, så man skal se det som en ekstraordinær lejlighed”. Det er ”tydeligvis et angreb, som [russerne] tænker skal være spektakulært og noget særligt”, men de vil ikke ”få nogen betydning”. I midten af december 2022 havde Rusland skudt flere end 1.000 missiler og droner mod Ukraines energinetværk. Angrebene fik store økonomiske og praktiske skadevirkninger. Se: Asami Terajima: “Ukraine war latest: Power deficit still ‘significant’ after Russia launches ‘more than 1,000 missiles and drones’ at Ukrainian energy since October”. The Kyiv Independent, 9. december 2022. www: https://kyivindependent.com/ukraine-war-latest-power-deficit-still-significant-after-russia-launches-more-than-1-000-missiles-and-drones-at-ukrainian-energy-since-october/

    Kraemer, Christian: “Russian bombings of civilian infrastructure raise cost of Ukraine’s recovery: IMF”. Reuters, 26. oktober 2022. www: https://www.reuters.com/world/europe/russian-bombings-civilian-infrastructure-raise-cost-ukraines-recovery-imf-2022-10-26/

    Da Rusland i midten af januar 2023 gennemførte en massiv række af ødelæggende bombeangreb mange steder i Ukraine, så APN tegn på, at russerne ”måske [er] ved at løbe lidt tør for de nyere missiler […] vi begynder nu at nærme os et punkt, hvor russerne ikke kan skyde flere missiler af, end de løbende kan producere”.

39. Tidligt i krigen hed det: ”Det er langt fra et udtryk for styrke, at Rusland nu har anvendt våben fra øverste hylde i krigen i Ukraine i form af et hypersonisk missil”. Ifølge APN er disse missiler ”så hurtige, præcise og avancerede, at de er så godt som umulige for ethvert militær at skyde ned. Men de er også meget dyre, og Rusland har ikke så mange af dem.” Brugen af de avancerede våben siger derfor APN ”mest af alt, at deres luftkampagne har været en fiasko”.
40. I september 2022 påbegyndte Rusland mobiliseringen af yderligere 300.000 mænd, og et par måneder efter bemærkede APN, at ”[d]er er meget, der tyder på, at det er en udfordring for russerne at omsætte de mobiliserede mænd til effektive soldater”. APN vurderede, at ”[s]tore tabstal på slagmarken og dårligt udrustede soldater, der nægter at kæmpe, kan betyde, at den russiske præsident, Vladimir Putin, kan blive tvunget til at indlede en ny mobiliseringsrunde”. Når ”styret tøver med at indkalde flere”, skyldtes det ”en bekymring for, hvordan den russiske befolkning tager det her. Dybest set stoler de ikke på befolkningens entusiasme for krigen”.
41. I 2 yderligere artikler ”tyder det på”, at Rusland anvender terror mod Ukraine.

    Det nærmeste, vi kommer en ”tyder på”-vurdering, der er i Ruslands favør, findes i følgende APN-betragtning: ”Der er noget, der tyder på, at russerne har klargjort ret meget artilleri på den østlige side af Dnipro-floden. Så det kunne godt handle om, at man vil lokke ukrainerne til at rykke lidt forhastet frem mod floden, så de bliver enormt sårbare overfor artilleribeskydning”.

42. Jeg gentager en tidligere fodnote: I september 2022 påbegyndte Rusland mobiliseringen af yderligere 300.000 mænd, og et par måneder efter bemærkede APN, at ”[d]er er meget, der tyder på, at det er en udfordring for russerne at omsætte de mobiliserede mænd til effektive soldater”. APN vurderede, at ”[s]tore tabstal på slagmarken og dårligt udrustede soldater, der nægter at kæmpe, kan betyde, at den russiske præsident, Vladimir Putin, kan blive tvunget til at indlede en ny mobiliseringsrunde”. Når ”styret tøver med at indkalde flere”, skyldtes det ”en bekymring for, hvordan den russiske befolkning tager det her. Dybest set stoler de ikke på befolkningens entusiasme for krigen”.
43. Malthe Sommerand: ”Ukraine vil stille med en million soldater til at genindtage tabt terræn”, DR, 11. juli 2022. www:  https://www.dr.dk/nyheder/udland/ukraine-vil-stille-med-en-million-soldater-til-genindtage-tabt-terraen
44. Dan Sabbagh: “Patience is vital tactic in Ukraine’s hopes of turning tide against Russia”, The Guardian, 11. juli 2022. www: https://www.theguardian.com/world/2022/jul/11/ukraine-hopes-to-build-a-million-strong-army-to-retake-lost-territory
45. ”Virker til”- og ”tyder på”-slutningerne indikerer objektivitet, idet de har rod i faktuelle forhold og ikke eksempelvis APN’s egne overbevisninger. De anslår også en relativt høj grad af sikkerhed. Omvendt tager sprogbrugen implicit forbehold for fejltagelse, da vi forstår, at slutningerne drages på baggrund af den tilgængelige viden, som kan være begrænset, og at der ikke nødvendigvis tages højde for eventualiteter eller al relevant information.

    Mens APN ikke holder igen i produktionen af glædelige scenarier, fremfører han dem altså ofte med en vis forsigtighed. Den gode nyhed X kunne tyde på et endnu glædeligere Y, lyder det ofte. Han bringer os altså videre end verificerbare statements fra ledere og officielt anerkendte begivenheder, idet han medgiver, at vi nu bevæger os ud på lidt mere usikker, om end ret solid grund. Dette tab i sikkerhed opvejes rigeligt af den øgede frihed til at udfolde gode scenarier.

46. Hvilket skyldes, at ”Rusland er enormt langt fra at kunne få noget, der står mål med de oprindelige mål med krigen. Hvis det ikke skal være spild, er logikken at kaste flere ressourcer efter det […] Får Rusland ikke noget meget stort ud af Ukraine, har Putin grundlæggende ødelagt sit lands fremtid for ingenting.” Med denne kontekst i mente er forudsigelsen negativ for Rusland.
47. Det var før Ukraines sommeroffensiv. Hen imod dens afslutning bemærkede APN: ”Folk har en tendens til at glemme, hvor lang tid krig tager. Fortællingen var lidt, at nu havde de fået de vestlige kampvogne, også ville det ikke være noget problem at køre igennem de russiske stillinger. Det var nok en urealistisk forestilling.”
48. Den håbefulde, men mindre fremtidsdrømmende dækning i velanskrevne medier som Washington Post og New York Times viser os begge dele.
49. I 2 artikler fremsættes derudover forhåbninger om, at ukrainsk succes bærer mere succes med sig.
50. Som nævnt i afsnit 3.2 afslører APN i sine bedre stunder demonstrationer af russisk styrke som reel svaghed.
51. APN har også rost Danmarks levering af Harpoon-sømålsmissiler til Ukraine, dengang han var militærforsker ved Forsvarsakademiet ved Center for Maritime Operationer, som er underlagt Forsvarskommandoen: Det er en ”stor og opsigtsvækkende donation”.
52. USA’s nuværende udenrigsminister, Anthony Blinken, bemærkede tilbage i 2015: ”Hvis du satser på det militære plan i Ukraine, spiller du til Ruslands styrke, fordi Rusland er lige ved siden af […] Det har en enorm mængde militært udstyr og militær styrke lige ved grænsen. Alt, hvad vi som lande kunne gøre med hensyn til militær støtte til Ukraine, vil sandsynligvis blive matchet og derefter fordoblet og tredoblet og firedoblet af Rusland.”
    Peter Baker: “Obama Said to Resist Growing Pressure From All Sides to Arm Ukraine”, The New York Times, 10. marts 2015. www: https://www.nytimes.com/2015/03/11/us/politics/obama-said-to-resist-growing-pressure-from-all-sides-to-arm-ukraine.html
53. Se min artikel ”Til forsvar for Ukraine-krigen #4: Er den ukrainske mand en ukuelig helt eller et udueligt skvat?”, Eftertryk, 24. oktober 2023. www: https://www.eftertrykket.dk/2023/10/24/til-forsvar-for-ukraine-krigen-4-er-den-ukrainske-mand-en-ukuelig-helt-eller-et-udueligt-skvat/
54. Man vil dog hurtigt opdage, at man har mere tungtvejende kilder på sin side. Se mine artikler:
    ”Til forsvar for Ukraine-krigen #3: Vores vidunderlige våben”, Eftertryk, 27. juni 2023. www: https://www.eftertrykket.dk/2023/06/27/til-forsvar-for-ukraine-krigen-3-vores-vidunderlige-vaaben/;
    ”Til forsvar for Ukraine-krigen #4: Er den ukrainske mand en ukuelig helt eller et udueligt skvat?”, Eftertryk, 24. oktober 2023. www: https://www.eftertrykket.dk/2023/10/24/til-forsvar-for-ukraine-krigen-4-er-den-ukrainske-mand-en-ukuelig-helt-eller-et-udueligt-skvat/
55. Sidstnævnte har jeg beskrevet her: ”Til forsvar for Ukraine-krigen #1: Vestens oversete diplomatiske sejre”, Eftertryk, 26. april 2023. www: https://www.eftertrykket.dk/2023/04/26/til-forsvar-for-ukraine-krigen-1-vestens-oversete-diplomatiske-sejre/

    Se desuden:

    Den ukrainske ambassadør Oleksandr Chalyis udtalelser her: Geneva Centre for Security Policy: ”Breaking the Stalemate to Find Peace: The Russia-Ukraine War – A Geneva Security Debate”, YouTube, 22. december 2023. www: https://www.youtube.com/watch?v=t2zpV35fvHw&t=1692s

    Davyd Arakhamiia, leder af den ukrainske delegation, som førte fredsforhandlinger med russerne i Belarus og Tyrkiet i 2022: Olena Roshchina: ”Head of Ukraine’s leading party claims Russia proposed “peace” in exchange for neutrality”, Ukrainska Pravda, 24. november 2023. www:  https://www.pravda.com.ua/eng/news/2023/11/24/7430282/. Samme historie er beskrevet her: Kaitlin Lewis: “Russia Offered to End War if Ukraine Dropped NATO Bid: Kyiv Official”, Newsweek, 27. november 2023. www: https://www.newsweek.com/russia-offered-end-war-if-ukraine-dropped-nato-bid-kyiv-official-1847373

56. Videoen er hentet fra Nanna Nørby Hansen: ”Militæranalytiker om donation til Ukraine: Kampvogne er det ‘absolut ultimative våben’ for at holde momentum i krigen”, DR, 16. september 2023. www: https://www.dr.dk/nyheder/seneste/militaeranalytiker-om-donation-til-ukraine-kampvogne-er-det-absolut-ultimative

    Et par andre eksempler på kampvognsbegejstrede artikler:

    Nanna Nørby Hansen: ”Militæranalytiker om donation af kampvogne: Det er en Rolls-Royce, vi giver til ukrainerne”, DR, 20. april 2023. www: https://www.dr.dk/nyheder/politik/militaeranalytiker-om-donation-af-kampvogne-det-er-en-rolls-royce-vi-giver-til

    Tim Tørnqvist: ”Ukraine står til at få verdens bedste kampvogne: Kan ændre krigens gang”, DR, 11. januar 2023. www: https://www.dr.dk/nyheder/udland/efter-oeget-pres-nu-lover-polen-kampvogne-til-ukraine

    Sofie Dyjak & Morten Top: ”Ukrainske soldater bander og svovler over ældgamle kampvogne: Det er noget lort – kan I høre mig, Danmark? Det er noget pis”, DR, 23. januar 2023. www: https://www.dr.dk/nyheder/udland/ukrainske-soldater-bander-og-svovler-over-aeldgamle-kampvogne-det-er-noget-lort-kan-i

57. Se min artikelserie ”Til forsvar for Ukraine-krigen”. Den indledende tekst findes her: ”Ukraine-krigen er bedre end sit rygte”, Eftertryk, 14. april 2023. www: https://www.eftertrykket.dk/2023/04/13/ukraine-krigen-er-bedre-end-sit-rygte/
58. Hvor det selvfølgelig er ukrainsk krigslykke, der skal bekræftes.
59. Sammenlign evt. APN med Erling Haaland, og DR med Manchester City, hvis det hjælper.
60. De store landvindinger skal dog ikke få os til at overdrive APN’s bidrag. På sin vis hjælper han blot læseren med at drage nogle konklusioner, hun let kunne nå frem til på egen hånd. Når DR stort set kun bringer historier om ukrainske succeser, må den opmærksomme læser jo udlede, at det i det store hele går rigtig godt for Ukraine. Den indsigt koster ikke engang tankearbejde: Se blot, hvilke indtryk videogennemgangen af artiklerne øverst i denne tekst efterlader.

    Et stykke hen ad vejen tydeliggør APN blot forestillinger, der allerede ligger i luften. Men langtfra hele vejen. Vi ville gå glip af en hel del, hvis APN ikke guidede os frem til endnu større syner.

    I øvrigt er det ikke en opgave, han står alene med. Ligesom andre danske medier trækker DR på et stærkt hold af kommentatorer med talent for at se store fremtidsperspektiver i enkeltstående forlydender. Kravet er blot, at den nye information er glædelig, ikke at den er sikker og vis (jf. afsnit 3.3). Et nyere eksempel findes i DR-historien om nedskydningen af to avancerede russiske fly. Hændelserne er godt nok ”ikke bekræftet fra anden side endnu, og DR kan ikke verificere oplysningerne”, men ”hvis den ukrainske udmelding står til troende, er det meget opsigtvækkende”. Og hvis vi derpå tilsidesætter dette hvis og tilsætter en god dosis sensationel krigslykke, kan vi konkludere: ”Det er altså et nyt kapitel i krigen, vi ser her”. Det er i hvert fald, hvad DR’s egen forsvarskorrespondent kommer frem til. (Morten Top: ”’Et hårdt slag for Rusland’: Ukraine hævder at have ødelagt vigtigt spionfly”, DR, 15. januar 2024. www: https://www.dr.dk/nyheder/udland/et-stort-slag-rusland-ukraine-haevder-have-oedelagt-vigtigt-spionfly).

    Konfronteret med DR-dækningens selektion, skalering og tidsmæssige udstrækning/afkortning melder spørgsmålet sig: Tilsiger vores bedste viden om den reelle krig, at det stort set kun er værd at tale om ukrainske fortrin, eller er det, hvad det herskende, politiserede billede siger? Der kan være forskellige perspektiver på spørgsmålet, men de fleste analytikere af den mere klassiske, konservative støbning vil formentlig mene det sidste.

61. Jonathan Lemire & Jennifer Haberkorn: “The White House is losing the messaging war on Ukraine. Now it’s changing the message.”, Politico, 25. oktober 2023. www: https://www.politico.com/news/2023/10/25/biden-ukraine-aid-messaging-00123466

    Lloyd J. Austin: “‘A Time for American Leadership’: Remarks by Secretary of Defense Lloyd J. Austin III at the Reagan National Defense Forum (As Delivered)”, U.S. Department of Defense, 2. december 2023. www: https://www.defense.gov/News/Speeches/Speech/Article/3604755/a-time-for-american-leadership-remarks-by-secretary-of-defense-lloyd-j-austin-i/

    Marc A. Thiessen: “Ukraine aid’s best-kept secret: Most of the money stays in the U.S.A.”, Washington Post, 29. november 2023. www: https://www.washingtonpost.com/opinions/2023/11/29/ukraine-military-aid-american-economy-boost/

    Lara Seligman, Connor O’Brien & Joe Gould: “Bombenomics: Biden admin circulates map showing states that benefit from Ukraine aid”, Politico, 29. november 2023. www: https://www.politico.com/news/2023/11/29/biden-admin-map-states-benefit-ukraine-aid-00129068

    Joe Biden: “Remarks by President Biden on the United States’ Response to Hamas’s Terrorist Attacks Against Israel and Russia’s Ongoing Brutal War Against Ukraine”, The White House, 20. oktober 2023. www: https://www.whitehouse.gov/briefing-room/speeches-remarks/2023/10/20/remarks-by-president-biden-on-the-unites-states-response-to-hamass-terrorist-attacks-against-israel-and-russias-ongoing-brutal-war-against-ukraine/

    Giselle Donnelly & Elaine McCusker: “Congress Has Appropriated Over $100 Billion in Assistance Since the Start of Russia’s 2022 Invasion”, American Enterprise Institute. www: https://www.aei.org/ukraine-assistance-at-a-glance/

    Udtalelser fra Anthony Blinken: “Senator Murray Q&A with Secretaries Blinken and Austin at Hearing on National Security Supplemental Request”, Committee on Appropriations, 31. oktober 2023. www: https://www.appropriations.senate.gov/news/majority/senator-murray-qanda-with-secretaries-blinken-and-austin

    Calder McHugh: “The war in Gaza is reshaping the 2024 political landscape”, Politico, 31. oktober 2023. www:

    https://www.politico.com/newsletters/politico-nightly/2023/10/31/the-war-in-gaza-is-reshaping-the-2024-political-landscape-00124626

    Udtalelser fra Anthony Blinken: “Secretary Antony J. Blinken With Martha Raddatz of ABC This Week”, U.S. Department of Defense, 10. december 2023. www: https://www.state.gov/secretary-antony-j-blinken-with-martha-raddatz-of-abc-this-week-3/

    NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, har også benyttet argumentet over for det amerikanske publikum. Se hans udtalelser om “en god aftale”, der betyder, at pengene bliver brugt i USA, hvilket “skaber job i USA” osv. fra 4:00-4:50 i: Fox News: “Putin is getting ‘exactly the opposite’ of what he wanted out of the war: Jens Stoltenberg”, 28. januar 2024. www: https://www.foxnews.com/video/6345769785112

62. Udtalelse fra Anthony Blinken: “Secretary Antony J. Blinken and United Kingdom Foreign Secretary David Cameron at a Joint Press Availability”, U.S. Department of Defense, 7. december 2023. www: https://www.state.gov/secretary-antony-j-blinken-and-united-kingdom-foreign-secretary-david-cameron-at-a-joint-press-availability/
63. Eksempler fra Ukraine:
    Laura Kuenssberg: “Ukraine in ‘mortal danger’ without aid, Olena Zelenska warns”, BBC, 9. december 2023. www: https://www.bbc.com/news/world-europe-67667035

    The Economist: “Ukraine’s commander-in-chief on the breakthrough he needs to beat Russia”, 1. november 2023. www: https://www.economist.com/europe/2023/11/01/ukraines-commander-in-chief-on-the-breakthrough-he-needs-to-beat-russia

    Valery Zaluzhny: “The commander-in-chief of Ukraine’s armed forces on how to win the war”, The Economist, 1. november 2023. www: https://www.economist.com/by-invitation/2023/11/01/the-commander-in-chief-of-ukraines-armed-forces-on-how-to-win-the-war

    George Grylls: “Russia has led world to brink of World War Three, says Zelensky”, The Times, 20. november 2023. www: https://www.thetimes.co.uk/article/zelensky-lachlan-murdoch-ukraine-war-j3xgtgnbx

    Bernd Debusmann Jr: “Ukraine aid from US in doubt after failed Senate vote”, BBC, 7. december 2023. www: https://www.bbc.com/news/world-us-canada-67637679

    Eksempel fra Europa:
    European Pravda: “German Foreign Minister: Disappearance of War in Ukraine from Public’s View Is Fatal”, 29. november 2023. www: https://www.eurointegration.com.ua/eng/news/2023/11/29/7174530/

    Eksempler fra USA:
    Jim Sciutto: “Western officials warn Ukraine is ‘certain to fail’ against Russia if US doesn’t provide more aid”, CNN, 15. december 2023. www: https://edition.cnn.com/2023/12/15/politics/ukraine-us-aid-western-officials-warning/index.html

    Joe Biden: “Remarks by President Biden Urging Congress to Pass His National Security Supplemental Request, Including Funding to Support Ukraine”, The White House, 6. december 2023. www: https://www.whitehouse.gov/briefing-room/speeches-remarks/2023/12/06/remarks-by-president-biden-urging-congress-to-pass-his-national-security-supplemental-request-including-funding-to-support-ukraine/

    John Kirby: “Press Briefing by Press Secretary Karine Jean-Pierre and NSC Coordinator for Strategic Communications John Kirby“, The White House, 6. december 2023. www: https://www.whitehouse.gov/briefing-room/press-briefings/2023/12/06/press-briefing-by-press-secretary-karine-jean-pierre-and-nsc-coordinator-for-strategic-communications-john-kirby-32/

64. Reuters: “NATO’s Stoltenberg warns against underestimating of Russia”, 14. november 2023. www: https://www.reuters.com/world/europe/natos-stoltenberg-up-ukraine-what-terms-talks-with-russia-are-acceptable-2022-11-14/

    Jens Stoltenberg: “Press conference”, NATO, 29. november 2023. www: https://www.nato.int/cps/en/natohq/opinions_220665.htm

65. For en gennemgang af kilder fra krigens første år, se Poya Pakzads ”Forvent en lang krig”, Eftertryk, 23. marts 2023. www: https://www.eftertrykket.dk/2023/03/23/forvent-en-lang-krig/
66. Frederikke Nyborg: ”Zelenskyj kæmper for soldaternes gejst: ‘Vi må ikke tillade, at folk glemmer krigen i Ukraine’”, DR, 1. december 2023. www: https://www.dr.dk/nyheder/udland/zelenskyj-kaemper-soldaternes-gejst-vi-maa-ikke-tillade-folk-glemmer-krigen-i-ukraine
67. Ida Meesenburg: ”Ukraine bliver taget ‘som gidsel’ i amerikansk storkonflikt”, DR, 6. december 2023. www: https://www.dr.dk/nyheder/udland/ukraine-bliver-taget-som-gidsel-i-amerikansk-storkonflikt
68. Tobias Leth Klinge: ”Dansker i Kyiv: ”Eksplosionen er så voldsom, at hele lejligheden runger””, DR, 30. december 2023. www: https://www.dr.dk/nyheder/udland/dansker-i-kyiv-eksplosionen-er-saa-voldsom-hele-lejligheden-runger

    Militæranalytikeren kan være mere ubehersket optimist på sit eget renommes vegne. Skulle jeg vove en spekulativ Puck Nielsensk hypotese, er det ikke utænkeligt, at APN vil fremsætte kontrafaktiske hypoteser, hvis krigen ender et sted, hvor kendsgerningerne ikke længere levner plads til håbet: Hvis Vesten havde gjort mere, ville Ukraine have klaret sig bedre osv. Ergo var hans mange optimistiske analyser i princippet rigtige.

69. På enkelte punkter virker han næsten tilbageholdende. F.eks. advarer han ikke om, at NATO-lande står for skud, når Rusland er færdig med Ukraine.