Vi kan kun eliminere risikoen for atomkrig ved at eliminere atomvåbnene

GAMBLING MED MENNESKEHEDEN SOM INDSATS. I dette indlæg peger Forbyd Atomvåben – ICAN i Danmark på, at det er farligt, så lidt vi i Vesten bekymrer os om atomkrigen. Det bør mane til eftertanke og handling, at man ikke tager så let på det i Rusland. Her diskuterer estimerede akademikere åbent, hvordan brug eller erklærede intentioner om brug af atomvåben kan lukke det ”blødende sår”, som krigen i Ukraine udgør. Løsningen, insisterer Forbyd Atomvåben – ICAN i Danmark på, må i stedet være at afskaffe denne vedvarende trussel mod menneskehedens eksistens.

Af Forbyd Atomvåben – ICAN i Danmark¹
Tegning af Marina Vorobyeva²

For tiden flytter fronterne sig ikke meget i Ukraine. Det samme gælder konfliktens parter: De står lige så stejlt over for hinanden som i krigens begyndelse. Situationen er altså fortsat voldsomt bekymrende. For USA/NATO og Rusland er som bekendt atombevæbnede, og parterne synes ikke at anerkende andre udgange på konflikten, end at modparten lider et strategisk nederlag.

Ukraine og dens støtter (USA/NATO) insisterer fortsat på det dobbelte krigsmål: at tilbageerobre hver kvadratmeter af de russisk annekterede områder og svække Rusland militært. Rusland på sin side har heller ikke vist tegn på at ville opgive krigen.

Verden har derfor – efter de fleste eksperters mening – udsigt til en langvarig og opslidende krig, hvilket øger risikoen for anvendelse af atomvåben.³ Det kan betyde atomkrig i Europa eller en altomfattende atomkrig.

Vi nævner denne realitet, fordi der i akademiske kredse i Rusland tæt på magten i Kreml nu føres en diskussion om, hvorvidt Rusland bør ændre sin nuværende atomvåbendoktrin. Nogle argumenterer for, at Rusland skal åbne op for muligheden for at anvende atomvåben først, mens andre mener, at landet ligefrem bør gennemføre et ”forebyggende angreb” for at genskabe Vestens frygt og lamme NATO’s krigsvilje.

I Forbyd Atomvåben – ICAN i Danmark er vi alarmeret over denne diskussion, som vi ikke har set, at danske kommentatorer, eksperter og politikere har forholdt sig til.

Atommagterne USA og Rusland har begge tidligere tålt nederlag i konflikter og stedfortræderkrige rundt om i verden, men spørgsmålet er nu ikke blot, om Rusland kan tåle et nederlag i en konflikt, landet anser for ”eksistentiel”. Spørgsmålet er, om Rusland vil acceptere Vestens fortsatte massive krigsengagement i Ukraine uden at anvende atomvåben.

Derfor er den russiske diskussion – som nedenfor skitseres i tre korte afsnit – alvorlig og skræmmende. 

Forebyggende atomangreb for at tvinge Vesten på tilbagetog og genindføre afskrækkelse?

For USA handler krigen om at svække Rusland og tilføje landet et militært nederlag. For Rusland handler krigen i høj grad om, at USA og dets allierede med alle – konventionelle – midler har tilladt sig at forfølge sådanne mål. Vestens fortsatte og eskalerende engagement udstiller således Ruslands manglende afskrækkelsesevne.

Dette er baggrunden for Sergej Karaganows artikel En vanskelig, men nødvendig beslutning: Brugen af atomvåben kan redde menneskeheden fra en global katastrofe, som blev publiceret i tidsskriftet Profil i juni.

Ifølge Karaganow, der er doktor i historievidenskab og æresformand for præsidiet for Rådet for Udenrigs- og Forsvarspolitik, skyldes den ”vanskelige, men nødvendige beslutning”, at konflikten med Vesten ikke kan afsluttes med en delvis sejr eller endda en knusende sejr i Ukraine. Efter hans mening vil Ukraine under alle omstændigheder forblive et ”blødende sår”, med en hadefuld befolkning og bevæbnet til tænderne. Risikoen for en ny krig vil konstant ligge på lur.

Hvis Rusland skal kunne fastholde de østlige og sydlige dele af Ukraine og sikre resten af landet som en demilitariseret og venligsindet bufferstat, kræver det, at Rusland formår at tvinge Vesten til det, han kalder ”et strategisk tilbagetog”. Denne tvang skabes ved, at Rusland anvender atomvåben mod mål i en række lande for at få Vesten (USA) til at besinde sig.

Ifølge Karaganow virker den atomare afskrækkelse i dag ikke som tidligere. Efter 75 års relativ fred er folk holdt op med at frygte atomvåben, hvilket har fået en gruppe lande i Vesten til at udløse en fuldskala krig direkte mod atom-supermagten Rusland.

Han argumenterer derfor for, at ”frygten for en atomar eskalering må genskabes”, og fastslår, at ”fjenden skal vide, at vi er parate til at udføre en forebyggende gengældelse for alle dens nuværende og tidligere aggressioner for at forhindre, at vi glider ind i en global termonuklear krig”.

Med andre ord: Kun ved at true troværdigt med atomvåben kan verden undgå en altødelæggende atomkrig!

Ja til First Use atomdoktrin for at stoppe Vestens eskalation og genoprette afskrækkelse!

Dmitri Trenin, der er forskningsprofessor ved Fakultetet for Verdensøkonomi og Verdenspolitik ved National Research University Higher School of Economics og seniorforsker ved Center for International Security i IMEMO RAS har også blandet sig i sommerens diskussion.

I en artikel med overskriften Ukraine-konflikten og atomvåben noterer han, at gentagne offentlige henvisninger – ikke mindst fra den russiske præsident – til Ruslands atomvåben ikke har forhindret den gradvise eskalering af USA og NATO’s ”deltagelse i fjendtlighederne i Ukraine”. Ifølge Trenin har Vesten simpelthen mistet frygten for atomvåben. Man er holdt op med ”at frygte en russisk reaktion”.

Men reaktionen vil og må komme. Selv om USA/Vesten eskalerer sit engagement i Ukraine langsomt og ”snigende”, mener Trenin, at det er en dødsensfarlig vej, som ”nøgternt erkendt” vil føre til et direkte væbnet sammenstød mellem Rusland og NATO på et eller andet tidspunkt.

Trenin udtrykker det sådan: ”Faktisk har USA nu stillet sig selv en opgave, som var utænkelig under Den Kolde Krig: At besejre en anden atomsupermagt i en for denne strategisk vigtig region – uden at ty til atomvåben, men kun ved at bevæbne og kontrollere et tredjeland.”

For at undgå, at situation udvikler sig til en universel katastrofe, mener han, at den atomare afskrækkelse skal genoprettes ved at åbne muligheden for at anvende atomvåben først. Ligesom Karaganov anfører Trenin, at ”det er nødvendigt at bringe frygt tilbage i politikken og den offentlige bevidsthed: I atomalderen er det den eneste garanti for at opretholde menneskeheden.”

Han opfordrer derfor til, at Ruslands atomdoktrin ændres, så den passer til den nuværende situation. Ikke kun for at begrænse og stoppe eskaleringen af krigen her og nu, men for at bane vejen for en ny strategisk balance i Europa, som Rusland kan leve med. Han konkluderer derfor: ”Muligheden for at bruge atomvåben i den aktuelle konflikt bør ikke ignoreres”.

”For at parafrasere en afdød amerikansk statsmand: ’Til hvilken nytte har vi atomvåben, hvis vi nægter at bruge dem, når vi står over for en eksistentiel trussel?’ Der er ikke længere nogen grund til at true nogen med ord. Vi skal praktisk forberede os på en mulig anvendelse ved omhyggeligt at udtænke de mulige optioner og deres konsekvenser,” skriver han.

Nej til First Use atomdoktrin og forebyggende angreb – men Ja til atomar afskrækkelse!

Iwan Timofejew, der er kandidat i statskundskab, lektor ved Moskvas Statslige Institut for Internationale Relationer, generaldirektør for Det Russiske Råd for Internationale Anliggender og programdirektør for Valdai International Discussion Club, er i en artikel gået i rette med Karaganow (og Trenin).

Under overskriften Forebyggende atomangreb? Nej! erklærer han sig enig med Karaganow i, at forholdet til Vesten repræsenterer et ”blødende sår” for Rusland, og at en militær sejr i Ukraine end ikke vil løse problemet, fordi Vesten vil fortsætte med at inddæmme og med tiden udmatte Rusland og ”derved skabe betingelserne for en revolutionær omstyrtning”.

Timofejew anerkender også logikken i Karaganows idé om, at man kan genoprette den atomare afskrækkelse med et chok fra et ”forebyggende atomangreb”, men frygter, at Vesten blot vil ”følge Rusland op ad eskaleringsstigen og eventuelt overgå det”.

En sådan optrapning med brug af atomvåben og indsættelsen af strategiske atomvåben vil efter hans mening føre til en global katastrofe og efterlade den russiske stat ”katastrofalt svækket, hvis ikke ødelagt”.

Timofejew holder derfor fast i, at kun ”i tilfælde af direkte militær aggression mod Rusland og en trussel mod statens eksistens kan deres brug blive uundgåelig”. Et forebyggende atomangreb vil derimod ”hverken godtgøre tabene eller løse problemet”. Han håber, at Rusland “over tid vil få en chance for at hele det ‘blødende sår’ eller reducere tabet af ‘blod’, fordi Moskva ikke er den eneste hovedpine for USA og Vesten.”

At støtte sig på atomvåben er gambling – at afskaffe dem er løsningen

Det folkeretsstridige angreb på Ukraine, den gensidige eskalation og fastfrysning af fronterne på slagmarken og de åbenlyse trusler om brug af atomvåben, som diskussionen blandt russiske eksperter forstærker, viser for os tydeligt, at atomvåben ikke opfylder den påståede forsvarsmæssige afskrækkelsesfunktion – men anvendes som politisk afpresning.

Hvis vi som borgere i verdenssamfundet vil undgå den slags i fremtiden, må vi sikre os, at det samme verdenssamfunds langvarige bestræbelser – siden 1945 – for at få forbudt produktion, afprøvning, brug og trusler om brug af disse infame våben omsider virkeliggøres.

I Forbyd Atomvåben – ICAN i Danmark ønsker vi den atomare terrorbalance elimineret, ikke genoprettet.

Vores opgave er tværtimod stædigt at gøre opmærksom på atomvåbens farlighed og arbejde for dansk tilslutning til FN’s Traktat om Forbud mod Atomvåben, der blev vedtaget med 2/3 flertal på generalforsamlingen i 2017, og som trådte i kraft – og blev del af folkeretten og international lov – i januar 2021.

Eftersom både den forrige og den nuværende regering og et næsten enigt Folketing mener at være beskyttet under NATO’s atomparaply og dermed ikke ønsker at underskrive forbudstraktaten har Forbyd Atomvåben – ICAN i Danmark både i 2022 og i 2023 – forgæves – opfordret den danske regering til i det mindste at deltage som observatør i statspartsmøderne mellem de lande, der har ratificeret traktaten.

I 2021, da traktaten blev del af Folkeretten, viste en uafhængig meningsmåling fra YouGov, at 78 procent af adspurgte danskere støttede en dansk tilslutning. Det danske Folketing er altså ude af sync med et markant flertal i befolkningen.

At ignorere, at man i Rusland diskuterer at ændre den atomare doktrin med mulighed for First Use for at balancere NATO, som ikke har opgivet First Use, er gambling.

Daværende udenrigsminister Jeppe Kofod bekræftede i et udenrigspolitisk samråd i juni 2022⁴, at der juridisk ikke er nogen hindring for, at Danmark både kan være medlem af NATO og ratificere FN’s Traktat om Forbud mod Atomvåben.

Hindringen består i danske regeringers politiske tilslutning til NATO’s erklærede status som en atomar alliance, senest bekræftet ved topmødet i Vilnius i juli 2023.

Forbyd Atomvåben – ICAN i Danmark opfordrer ikke desto mindre fortsat den danske regering til at udvise det mod at være foregangsland i NATO og arbejde for en dansk tiltrædelse til FN’s Traktat om Forbud mod Atomvåben.

Krigen i Ukraine trækker i langdrag, og debatten mellem de russiske akademikere viser, at faren for brug af atomvåben bør tages alvorligt.

Derfor har vi opfordret den danske regering til at arbejde for en våbenhvile i Ukraine.

Forbyd Atomvåben – ICAN i Danmark er et netværk af organisationer, der er ICAN-partnere. The International Campaign to Abolish Nuclear Weapons (ICAN) modtog i 2017 Nobels Fredspris for sit arbejde for FN’s Traktat om Forbud mod Atomvåben.

1. Artiklen er skrevet af Allan Mygind Vokstrup, Hasse Schneidermann, Helge Ratzer og Palle Bendsen.
2. Marina Vorobyevas hjemmeside er: www.marinavorobyeva.net. Hendes instragram er marina.voroby.eva.
3. Samuel Charap & Miranda Priebe: ”Avoiding a Long War: U.S. Policy and the Trajectory of the Russia-Ukraine Conflict”, Rand Corporation, januar 2023. www: https://www.rand.org/pubs/perspectives/PEA2510-1.html
4. https://mobiltv.ft.dk/embed/20201/URU/td.1793151/1h19m45s