Regeringens store fokus på erhvervsuddannelserne overser et pædagogisk problem

Der tales meget om erhvervsuddannelserne. Hvordan kan de blive attraktive? Hvordan kan man mindske, at eleverne dropper ud af uddannelserne? Hvordan kan man skabe inspirerende undervisning? Men et overset problem med erhvervsuddannelserne, som stort set aldrig bliver diskuteret, er markedets indflydelse på både erhvervsuddannelserne og på selve pædagogikken. Markedets centrale plads i de faglige udvalg og reelle indflydelse på, hvad de enkelte erhvervsuddannelser skal indeholde, og hvordan de skal rammesættes, skaber en markedets pædagogik, som bør belyses og tages seriøst som et grundlæggende problem

Af Tobias Kidde Skov
Collage af Jannik Friberg

Det har fra politisk side længe været et ønske at være den regering og den minister, som endelig finder løsningerne på, hvordan vi kan få flere til at tage en erhvervsuddannelse. Der har siden sidste erhvervsskolereform i 2015 været et væld af tiltag, som på en eller anden måde skulle gøre det mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse og blive faglært. Mere såkaldt praksisfaglig undervisning i grundskolen, bedre brobygning mellem grundskolen og erhvervsuddannelserne, og oprettelsen af en forberedende grunduddannelse (FGU). Alt sammen tiltag, som på forskellig vis har haft til formål at gøre en overset ungdomsuddannelse attraktiv, så flere unge ikke kun ser den gymnasiale vej som den eneste vej, eller ikke ser nogen alternativer. Men endnu har man til gode at se tiltag, som vender de sidste års nedadgående tendens til, at færre vælger en erhvervsuddannelse, eller at dem, som gør det, dropper ud. Inden for både sundhedsfagene, de merkantile fag og de tekniske uddannelser er brancheorganisationer og fagforeninger løbende ude med en kriseretorik om, at der mangler arbejdskraft. Arbejdskraft, som skal komme gennem flere faglærte, som gennemfører en erhvervsuddannelse.

Det er ikke nogen hemmelighed, at erhvervsuddannelserne kæmper med flere og forskellige udfordringer på samme tid. Udover lave optagelsestal og et højt frafald kæmper de med anseelsen og det at kunne være et reelt alternativ til andre ungdomsuddannelser. Undersøgelser peger på, at der florerer mange fordomme om det at tage en erhvervsuddannelse,¹ og at for få kender til efteruddannelsesmulighederne.² Derudover har sidste års lærlingeoprør peget på, at undervisningen på uddannelserne er for dårlig, ligesom værktøj og materialer er utidssvarende og nedslidte.³ Med regeringens nye uddannelsesaftale, hvor der er afsat 300 millioner til erhvervsuddannelserne, vil det måske være muligt at komme nogle af udfordringerne i møde.

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har vist, at færre og færre økonomiske midler er gået til erhvervsuddannelserne siden 2010.⁴ Så uanset om pengene bruges til nyt udstyr, efteruddannelser eller kampagner for at få flere ind på uddannelserne, vil de i en eller anden form være tiltrængt. Men i mængden af alle de gode intentioner, flere økonomiske midler og ønsker for en bedre fremtid er der alligevel grund til at pege på et område, som sjældent bliver belyst, når det handler om erhvervsuddannelserne. Det handler om pædagogikken, og hvad pædagogikken på erhvervsuddannelserne er formet af.

Markedets pædagogik

Pædagogik er grundlæggende normativ og bygger på de normer, vi har for, hvad der er værd at kunne, og hvem det er værd at være. For erhvervsuddannelserne bliver det pædagogiske formål at formulere, hvad det er for nogle elever, man ønsker at uddanne og til hvad. Nogen af disse pædagogiske normer er formuleret i formålsparagraffen for erhvervsuddannelserne, hvor hensigten bl.a. er at tilrettelægge uddannelser, som bidrager til at udvikle elevernes interesse og evne til at kunne medvirke aktivt i et demokratisk samfund, samt at bidrage til elevernes personlige udvikling, dannelse og stolthed.⁵ I Danmark er der generelt en tradition for uddannelser med pædagogiske normer om åndsfrihed, dannelse, kultur, ligeværd og demokrati. Spørgsmålet er dog, hvilke normer der reelt understøtter og foreskriver den pædagogiske praksis på erhvervsuddannelserne. Antydningen af svaret kommer lidt længere nede i formålsbeskrivelsen, hvor der står, at erhvervsuddannelserne skal bidrage til at ”imødekomme arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige og generelle kvalifikationer vurderet under hensyn til den erhvervsmæssige og samfundsmæssige udvikling (…)”.

Måske ønsker kommende erhvervsskoleelever sig ikke kun en uddannelse, som gør dem i stand til effektivt at blive en del af en produktion, men også en uddannelse, som kan hjælpe dem med at blive fagligt interesserede dannede medborgere og efterfølgende giver dem mulighed for at gå ud i deres erhverv og udfordre, udvikle og ændre de vilkår, de møder der.Umiddelbart giver beskrivelsen et indtryk af, at erhvervsuddannelserne pædagogisk skal understøtte den udvikling, som de fremtidige faglærte møder i deres erhverv, og derfor arbejde pædagogisk med normer, som handler om arbejdsomhed, effektivitet og stabilitet. Dog står begrebet behov tydeligt frem i beskrivelsen, altså ideen om, at det er erhvervsuddannelsernes formål at understøtte det behov, markedet har. På EU-niveau ses samme diskurs, hvor rådet for den europæiske union ser, at ”Innovative erhvervsuddannelsessystemer af høj kvalitet giver folk jobfærdigheder samt færdigheder inden for personlig udvikling og medborgerskab, som gør dem i stand til at tilpasse sig og bidrage til den digitale og den grønne omstilling samt håndtere krisesituationer og økonomiske chok, samtidig med at systemerne støtter økonomisk vækst og social samhørighed. Derved får de færdigheder, der gør dem i stand til at få eller skabe job, der er efterspurgte på arbejdsmarkedet”.⁶ Igen er det markedets behov, som står frem; erhvervsuddannelserne fokuserer for ensidigt på, at de studerende skal tilpasse sig og sikre kompetencer, der er efterspurgt af markedet. Godt nok er personlig udvikling og medborgerskab også nævnt, men det kan være svært dechifrere, hvad definitionen på en medborger er, som uddanner sig til markedets krav og behov.

Elever og lærlinge har ingen stemmeret

Går man videre fra formålsparagraffen og EU og ser på, hvordan erhvervsuddannelserne i Danmark er opbygget, får man øje på, hvilken betydning og indflydelse markedet har på pædagogikken. Erhvervsuddannelserne er opbygget efter et vekselsuddannelsesprincip. Det betyder, at elever, som starter på en erhvervsuddannelse, igennem deres uddannelse veksler mellem at følge undervisning på en erhvervsskole og være i lære hos en virksomhed eller en institution inden for deres erhverv. Hvordan erhvervsuddannelserne skal se ud, hvilket indhold de skal have, og hvordan de skal formes som vekseluddannelse, er bestemt af erhvervsuddannelsesloven paragraf 37,⁷ som beskriver, at arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne skal nedsætte faglige udvalg.⁸ De faglige udvalg, som består af arbejdsmarkedets parter, spiller en helt afgørende rolle for, hvad det er for nogle erhvervsuddannelser, vi har, og hvad det er for en uddannelse, man som kommende faglært ender med. De faglige udvalg har mere konkret til formål at bestemme uddannelsernes varighed og struktur, og hvordan fordelingen mellem tid på skolen og tiden i virksomheden eller institutionen skal være. Samtidig – og mere afgørende for pædagogikken – er det også de faglige udvalg, som bestemmer uddannelsernes mål, rammer, undervisningens konkrete indhold, samt hvilke niveaukrav uddannelserne skal have. I de faglige udvalg skal der ifølge loven også være en repræsentant for elever og lærlinge, men denne repræsentant har ikke stemmeret i udvalgene. Den grundlæggende idé med de faglige udvalg er givetvis tænkt ud fra en argumentation om, at det er arbejdsmarkedets parter, som er eksperterne, når det kommer til viden om, hvad markedet har brug for af kommende arbejdskraft. Det er også dem, som ved, hvad der sker inden for faget – og derfor også, hvordan man holder uddannelserne tidssvarende og udvikler dem til fremtidens krav og efterspørgsel.

Men hvilken betydning det har for uddannelserne, og mere konkret den pædagogiske praksis på erhvervsuddannelserne, at de er bestemt af markedet, og at det er markedet selv, som kan definere de normer, som er med til at formulere det, man kunne kalde markedets pædagogik? Hvad er det for en pædagogik, man får, når normerne bliver bestemt af markedet og ikke bliver diskuteret offentligt med inddragelse af undervisere, elever og andre relevante aktører?

Et fordummende princip

Hvis man vil forstå, hvad pædagogik på markedets eller kapitalismens vilkår er, kan man ifølge den pædagogiske filosof Derek R. Ford operere med en distinktion fra Karl Marx mellem begreberne undersøgelse og præsentation.⁹ Marx har aldrig udarbejdet en egentlig pædagogisk filosofi, men begreberne giver ifølge Ford alligevel mulighed for at forstå, hvad pædagogik er og kan være på markedets præmisser. Ford udlægger Marxs begreber om undersøgelse og præsentation pædagogisk som henholdsvis det at studere og det at lære. Det at studere er en iterativ proces, hvor gentagelser, anderledeshed, modstand og suspension møder den studerende,¹⁰ og drivkraften i den pædagogiske praksis er ikke aktualitet og opnåelsen af konkrete mål, men interaktionen med det faglige indhold og tingene i sig selv.¹¹ I eksempelvis de håndværksmæssige fag er det elevernes møde med værktøj og materialiteter, som giver dem mulighed for at være undersøgende og udforske, hvad indholdet kan bidrage med. Omvendt skal det at lære ifølge Ford forstås som en pædagogisk form, der er guidet af prædefinerede mål og en opbyggende proces, som styres af muligheden for opnåelse af disse mål. Det handler grundlæggende om at sikre, at eleverne lærer det, som målene beskriver, gennem konkrete handlinger, som de efterfølgende kan præsentere som bevis for opnåelse af målene. Denne forståelse af pædagogik, mener Ford, er påført produktivitet, som en lineær proces, der kronologisk udfolder sig frem mod et målbart output.¹² Eleverne skal så at sige kunne præsentere, at de kan mestre kompetencer og færdigheder, som er bestemt af markedet gennem uddannelsens mål. Der skabes med erhvervsuddannelsernes opbygning en pædagogik, hvis normer flugter med, hvad markedet efterspørger, og ifølge en undersøgelse fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier er det elever og lærlinge, som er mødestabile, arbejdsomme og samarbejdsvillige.¹³ Markedet for de faglærte ønsker sig ud over flere faglærte også arbejdskraft, som kan understøtte den produktion, der skal sikre fremtidig værdi for virksomhederne. De faglige udvalg opfordres netop til fremadrettet, at ”[a]rbejd[e] systematisk med at sikre, at uddannelsens indhold matcher efterspørgslen på arbejdsmarkedet”.¹⁴ På denne måde bliver pædagogik en form for økonomisk transaktion mellem lærer, elev, uddannelse og markedet, hvor uddannelserne gennem lærerne leverer det konkrete output i form af elever med de rette kompetencer og mindset, som markedet har behov for.

Den markedspædagogik, man opnår med denne tænkning, svarer til det, den franske filosof Jacques Ranciére kalder for forklaringens logik.¹⁵ I den forklarende logik er det læreren, som via eksempelvis et håndværk forklarer de logiske fremstillinger for eleven. Afstanden mellem forståelsen af håndværkets udførelse og eleven ophæves af læreren, som ud fra de enkelte logiske måder, håndværket skal udføres på, overfører viden direkte til eleven. Muligheden for at kunne fortolke håndværkets udførelse forskelligt er her elimineret, da læreren er det intelligente væsen, som indeholder den viden, eleverne (og markedet) har brug for. Det fører ifølge Ranciére til et fordummelsens princip.¹⁶ Fordummende, fordi pædagogikken blokerer for muligheden for emancipation, modstand og nysgerrighed på indholdet. I stedet ender man med en samlebåndforståelse, hvor læreren, på trods af sin viden, på nogle punkter virker overflødig. Man har reelt set ikke brug for inspirerende lærere, som kan motivere og engagere, men kun lærere, som kan sikre og attestere, at eleverne får de rette kompetencer og evner.

Vi ser altså, at markedets udvikling og behov bestemmer uddannelserne. Virksomhedernes forventninger til uddannelserne og kommende lærlinge, handler om, at uddannelserne skal have forståelse for virksomhedernes behov, og at kommende lærlinge skal lære at begå sig på arbejdspladsen, så de kan indgå i produktionen.¹⁷ Markedet ønsker sig kommende faglærte, som kan udfylde behov, være effektive og styrke produktionen selv under deres uddannelse som lærlinge. Og netop denne form for markedspædagogik, mener jeg, har implikationer for vores uddannelsessystem, hvor den enkelte elev bliver fanget af omverdens behov¹⁸

Som beskrevet i starten kæmper erhvervsuddannelserne med flere og mangeartede udfordringer, som ikke umiddelbart lader til at kunne løses med nye afkoblede policyideer om nye uddannelsesretninger, brobygning og mere praksis. Netop derfor bør man overveje at se på den pædagogiske praksis, og hvad det er, man uddanner elever til, og samtidig overveje, hvilken magt markedet har over uddannelserne. Måske ønsker kommende erhvervsskoleelever sig ikke kun en uddannelse, som gør dem i stand til effektivt at blive en del af en produktion, men også en uddannelse, som kan hjælpe dem med at blive fagligt interesserede dannede medborgere og efterfølgende giver dem mulighed for at gå ud i deres erhverv og udfordre, udvikle og ændre de vilkår, de møder der. Dette vil betyde uddannelse og pædagogik, som ikke arbejder ud fra et markedsbehov, men som arbejder med udgangspunkt i faget og indholdet. Inden for den pædagogiske filosofi har der gennem en årrække, med udgangspunkt i bl.a. Hannah Arendts uddannelsesfilosofi, været talt om uddannelse og pædagogik som en suspenderet praksis.¹⁹ Uddannelse og pædagogik, som ikke ser på og skal løse samfundets problemer, men som med en suspendering af omverdenens behov og ønsker skaber en uddannelse og en pædagogisk praksis, som fokuserer på fagets ideer, indhold og dannelse. Denne pædagogiske forståelse vil formentlig også kunne hæve interessen og attraktiviteten for erhvervsuddannelser.

Tobias Kidde Skov er lektor i erhvervspædagogik, VIA University College

1. Søndergaard, Britta & Bruhn, Malte “Fordomme får unge til at fravælge håndværksfag”, Kristelig Dagblad, 29. marts 2021. Teksten findes her: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/fordomme-faar-unge-til-fravaelge-haandvaerksfag
2. Lyall Tyson W. “Få ved, at man kan læse videre med en erhvervsuddannelse”, Altinget, 14. Oktober 2021, Teksten findes her: https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/faa-ved-at-man-kan-laese-videre-med-en-erhvervsuddannelse?ref=newsletter&refid=altinget-dk-uddannelse-328&utm_medium=e-mail&SNSubscribed=true&utm_content=Altinget%20DK%20-%20Uddannelse&utm_source=nyhedsbrev&utm_campaign=Altinget%20DK%20-%20Uddannelse
3. Mainz, Pernille “23-årige Carl Emil: Vi er stolte af vores fag, men dødtrætte af at blive behandlet som andenrangs”, Politiken, 10. maj, 2022. Teksten findes her:  https://politiken.dk/indland/uddannelse/art8743854/Vi-er-stolte-af-vores-fag-men-d%C3%B8dtr%C3%A6tte-af-at-blive-behandlet-som-andenrangs
4. Arbejderbevægelsens erhvervsråd ”Erhvervsuddannelserne har mistet knap to mia. kr. siden 2010” Analysen findes her: https://www.ae.dk/analyse/2023-09-erhvervsuddannelserne-har-mistet-knap-to-mia-kr-siden-2010
5. Erhvervsuddannelsernes formål: https://emu.dk/eud/uddannelsens-formaal-og-historie/erhvervsuddannelsernes-formaal
6. Rådet for den Europæiske Unions henstilling om erhvervsrettet uddannelse: Henstillingen kan læses her: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32020H1202(01), s. 1
7. https://danskelove.dk/erhvervsuddannelsesloven/37
8. Børne- og Undervisningsministeriet: https://www.uvm.dk/erhvervsuddannelser/ansvar-og-aktoerer/raad-og-udvalg/de-faglige-udvalg-og-lokale-uddannelsesudvalg/formaal-og-opgaver
9. Ford, Derek F. Encountering Education – Elements for a marxist pedagogy. Iskra Books, 2022. s. 13
10. Lewis, Tyson E. On study: Giorgio Agamben and educational potentiality. New York: Routledge, 2013.
11. Lewis, Tyson E. Educational potentialities – Collected talks on revolutionary education, organizing, and aesthetics. Iskra Books, 2023
12. Ford, Encountering Education, s. 19
13. Danske Erhversskoler og -Gymnasier ”Praktiskpladsundersøgelse” September 2020. Undersøgelse kan findes her: https://deg.dk/files/media/document/PRAKTIKPLADSUNDERSOEGELSE_2020_Danske_Erhvervsskoler_og_-Gymnasier.pdf
14. Epinion “Inspirationskatalog – God praksis for de faglige udvalgs indsats for at få elever i praktik.” Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, februar 2020, s. 3. Kataloget kan hentes her: https://emu.dk/sites/default/files/2020-06/2_Inspirationskatalog%20til%20faglige%20udvalg%20med%20link.pdf
15. Ranciére, Jacques. Den udvidende lærer – Fem lektioner i intellektuel emancipation. Antipyrine, 2020.
16. Ranciére, Den udvidende lærer, s. 16
17. Louw, Arnt, og Thea Pløger Nielsen. »Dannelse på lærepladsen – om mødet mellem unge og arbejdsmarkedet i erhvervsuddannelserne.« Dansk Pædagogisk Tidskrift, 2021, 3 udg.; Danske erhvervsskoler og -gymnasier. Praktikpladsundersøgelse. Danske Erhvervssskoler og -Gymnasier, 2020.
18. Lewis, Tyson E. On study: Giorgio Agamben and educational potentiality, s. 26
19. Arendts oprindelige essay ”The Crisis of Education” stammer fra udgivelsen: Between Past and Future. Penguin Classics, 2006. Derudover er Arendts uddannelsesfilosofi med fokus på suspension bl.a. udfoldet af Masschelein, Jan, og Maarten Simons. In Defence of the school. A public issue. Leuven: E-ducation Culture & Society Pub, 2013. og Vlieghe, Joris, og Piotr Zamojski. Towards an Ontology of Teaching – Thing-centered Peadagogy, Affirmation and Love of The World. Springer, 2019.