Til forsvar for Ukraine-krigen #3: Vores vidunderlige våben

De foregående tekster i denne artikelserie kan læses her:

Introduktion: Ukraine-krigen er bedre end sit rygte
Vestligt diplomati: Vestens oversete diplomatiske sejre
Sanktionspolitikken: Sanktionernes opbyggelige tilbageslag

NØGLEN TIL SUCCES: Den vestlige våbenstøtte vil næppe vinde krigen for Ukraine, men er i sig selv en stor sejr for det vestlige krigsprojekt. Gevinsterne er mangfoldige og overvældende.

Af Uffe Kaels Auring

Tilbage i 1990’erne udviklede filantropen, milliardæren og forkæmperen for amerikansk hegemoni George Soros nogle interessante ideer om en ny verdensorden. I Soros’ vision skulle et USA-ledet partnerskab bestående ”af en række alliancer, hvoraf den vigtigste er NATO”, fremme freden og styrke Vesten-venlige reformkræfter i verdens ”lukkede samfund”. I nogle tilfælde ville det dog være nødvendigt at skride til hårdhændet handling: ”Når NATO handler, vil det handle sammen med andre. Faktisk vil kombinationen af mandskab fra Østeuropa og NATO’s tekniske kapacitet i høj grad øge Partnerskabets militære potentiale, idet den vil reducere risikoen for ligposer til NATO-landene, hvilket er den største begrænsning for deres vilje til at handle.”1

I dag har hundredtusindvis af ukrainske mænd befriet os fra dødsangstens handlingslammelse. Ukrainerne står for mandskabet og ligposerne,2 vi leverer den tekniske kapacitet. Der bruges forskellige vendinger om arbejdsdelingen. Bl.a. hedder det, at ukrainerne ”vil kæmpe til den sidste person”, så længe vi giver dem våben at kæmpe med. Den helt korte version lyder, at krigen kæmpes med ”deres blod og vores kugler”.3

Dette er opskriften på Vestens investering i krigsprojektet. Når vi evaluerer den hidtidige og aktuelle våbenstøtteindsats, gives kun ét relevant spørgsmål: I hvilket omfang tjener Vestens leverancer af våbenudstyr og -teknologi ambitionerne om at svække Rusland, øge amerikansk magt samt fremme den vestlige militarisme? Politikken formes med disse målsætninger for øje. Jeg vil også mene, at politikken fremmer dem.

Kritikeren vil være uenig. Lad os give ham ordet, og se, om der findes gyldige indvendinger mod den vestlige våbenindsats.

Vestlig våbenstøtte i lyset af den ukrainske offensiv

Vi har længe vidst, at den offensiv, som NATO har brugt et halvt år på at ruste Ukraine til, måtte og ville slå fejl. Det er godt, at NATO fik stablet en tredje ukrainsk hær på benene, efter at Rusland nedkæmpede de første to. Men som vi ser, er det rent selvmord at sende ukrainske brigader mod de monstrøse russiske forsvarslinjer. Det er jo et russisk ønskescenarie, Vesten har skabt. Man må næsten spørge sig selv, om NATO er begyndt at arbejde for Putin.

Lad os adskille tingene lidt. Ukraine, Vesten og Rusland udkæmper tre forskellige krige. I Vesten bør vi alene føre vores egen krig på vegne af vores egne interesser og ikke lade de andre parters målsætninger forplumre vores tænkning. Det gælder derfor helt generelt, at vi ikke nødvendigvis bør vige tilbage fra handlinger, der fremmer vores ambitioner, bare fordi de med stor sandsynlighed vil svække Ukraines modstandskraft og bibringe Rusland markante militære sejre.

Og det gælder i høj grad for den nuværende offensiv. Den gavner NATO og Rusland og er til skade for Ukraine. Bid mærke i det første; de to andre ting er af mindre betydning. De mange dræbte ukrainere og smadrede vestlige militærkøretøjer må betragtes i deres rette kontekst. Så lad os kort se på de krige, Ukraine og Rusland kæmper, og endelig dvæle lidt ved det helt centrale: offensivens rolle i vores eget krigsprojekt.

Ukraine vil gerne tilbageerobre territorium eller tildele Rusland afgørende militære nederlag, men magter ingen af delene.4 Vores ukrainske venner udkæmper derfor ikke alene en krig mod Rusland, men også en ihærdig kamp for at skaffe yderligere militærstøtte fra os.5 NATO-offentligheden vil se beviser for, at indsatsen lønner sig, og det er Zelenskij-styrets opgave at levere dem.6 Kiev har længe vidst, at dets velgørere forventer et “afkast på investeringen” til gengæld for yderligere støtte.7

Ruslands mål er at smadre den nye ukrainsk bemandede NATO-hær.8 Perceptioner og kortsigtede territorielle gevinster kommer i anden række.9

Vesten vil støtte Ukraine, ”så lang tid som det kræver”. Det betyder som minimum, at ukrainerne skal kæmpe, så lang tid støtten kræver det. P.t. skal det vestlige udstyr, der er øremærket til den igangværende offensiv, bruges og om nødvendigt opbruges. Titusindvis af ukrainske mænd skal kæmpe og dø;10 deres mission er at tage en mængde russisk mandskab og materiel med sig i faldet.

Ud fra dette hensyn har hele Ukraine-operationen indtil nu været en succes: Rusland sætter en vis, om end stadig mindre, mængde materiel og soldater til. Fortsat krig betyder desuden fortsat udbygning af den vestlige militærindustri og forøgelse af dens indtægter. Vesten agter derfor at fortsætte investeringen og fastholde omkostningspresset på Rusland.

Men ét er den reelle, fortløbende succes, noget andet at kunne kalde det, der foregår, for en succes. De vestlige offentligheder gør tingene op i sejre og nederlag for ukrainerne, ikke relative investeringsgevinster for vestlige eliter. Så de vil se resultater på slagmarken.

Det er den udfordring, vi er ved at løse. Siden det næppe vil lykkes de ukrainske styrker at bryde igennem de massive russiske forsvarslinjer,11 som de i offensivens første par uger har kæmpet en forgæves kamp for at nå frem til,12 har medierne og den udenrigspolitiske intelligentsia indstillet borgerne på, at succes f.eks. kan opgøres i ”beskedne territorielle gevinster”13 eller andre symbolske triumfer uden strategisk betydning.14 En håndfuld landsbyer f.eks.15 Samtidig rykker kommentatorerne de helt store sejrsforventninger ud i fremtiden.16 Måske ser vi blot de indledende øvelser til noget stort.17

Eliterne har nok forhåbninger, men ikke mange illusioner om forestående gennembrud. Blandt amerikanske insidere er tiltroen til, at Ukraine kan gøre betydelige militære fremskridt, således behersket. Men etablissementet er til gengæld ”optimistiske med hensyn til, at Ukraine vil gøre nok fremskridt, uanset hvor gradvise de er, til at kalde kampene en succes” (min fremhævelse).18 Siden markante resultater på slagmarken er uden for rækkevidde, må vi skabe noget, der kan udråbes som en sejr. Det er altså ikke udsigten til ukrainsk krigslykke, men forventningen om offentlige perceptioner af ukrainsk krigslykke, der skaber grobund for optimisme. Det røber en vis realisme hos eliterne. Det røber også de reelle interesser: at fortsætte våbenstøtten og krigen.

Endelig illustrerer eliternes metaoptimisme, at det ikke er en selvstændig prioritet at ”forsvare Ukraine”; en sådan uheldsvanger sammenblanding af vores og deres krigsdagsorden foregår stort set kun i de folkelige lag. For eliterne gælder det, at interessen i fortsat våbenstøtte dikterer militære handlinger, der skaber gode nyhedshistorier, der genererer efterspørgsel på mere våbenstøtte. Således er hensynet til effektiv krigsførelse i vidt omfang underordnet ønsket om at iscenesætte nyhedssejre til støtte for troen på, at våbenstøtten nytter. P.t. betyder det, at vi ofrer ukrainske mænd i en håbløs offensiv19 for at bevise vores ”forsvar for Ukraine”.

Hold inde med beklagelserne. Husk, at Vesten kæmper sin egen krig, ikke Ukraines.

Ikke desto mindre kan det virke paradoksalt, at ”forsvaret for Ukraine” er vor tids ofringsmantra, og at appetitten på russisk blod primært fremkalder ukrainsk blodsudgydelse.20 Det kan da heller ikke benægtes, at Vestens politik langtfra er optimal fra et militærstrategisk synspunkt. I stedet for at føre mandskab og materiel ud i de åbne, massivt minerede områder, den overlegne fjende havde lagt til rette for dem,21 burde NATO have indstillet ukrainerne på defensiv forskansning og positionskrigsførelse.22

Vi må blot acceptere, at ofringen af ukrainerne under parolen om at forsvare landet er et folkeligt-politisk krav, der skal leveres på – en mindre irrationel knast i et ellers gennemført rationelt projekt. Dernæst må vi indse, hvor snævert det militærstrategiske perspektiv er. De vestlige ambitioner går ud på at fremme amerikansk magt ved at svække Rusland samt fremme militarismen. Effektiv krigsførelse har en vis sammenklang med disse ambitioner, men er egentlig kun et hjørne af projektet. Den helt grundlæggende prioritet må være at holde investeringen og krigen i live, så længe den betaler sig.

Vi skal derfor først og fremmest gøre og sige, hvad der tjener sagen. Forsømmer vi kerneopgaven, vil vi hurtigt ende i en situation, hvor der slet ikke er noget militærstrategisk perspektiv at tale om. For nærværende har kritikere i det mindste noget at kritisere.

Det strategiske imperativ må være: Sikr først våbenstøtten, og brug dernæst våbnene efter bedste evne. Så vidt vi kan se, er det præcist, hvad Vesten gør.

Kvaliteten af våbnene

Vi har set utallige eksempler på, at Vesten sender gammelt militærisenkram til Ukraine. I mange tilfælde fungerer det slet ikke. Det giver ikke mening, hvis målet er at svække Rusland.

Det giver i hvert fald rigtig god mening, når målet er at svække Rusland og styrke militarismen. På nogle punkter går disse ambitioner hånd i hånd, men på andre må de balanceres.

Hvis vi ser på den militaristiske del af ligningen, er fordelene ved først at skille sig af med de udskiftningsmodne enheder iøjnefaldende. Tabet i Ruslands-skadelig slagkraft på den ukrainske kampplads kompenseres rigeligt af militærindustrielle gevinster herhjemme. Det er selvfølgelig rigtigt, at gammelt, defekt militærmateriel ikke gør lige så meget skade på Rusland, som mere moderne udstyr i tiptop stand ville gøre.23 Men det gamle grej gør stadig ondt.24

Kvaliteten af våbnene vedrører desuden mindst lige så meget omkostningsfordelingen mellem Ukraine og dets vestlige sponsorer som de ukrainske styrkers effektive kampkraft. Med andre ord må Ukraine bidrage med mere for at opnå det samme. Der er god investeringsræson i at trække maksimalt på de ressourcer, Ukraine kan bidrage med. Først og fremmest deres mange mænd.

Truslen mod Vesten

Vesten tømmer sine våbenlagre. Det betyder, at vi gør os sårbare over for fjender. Vi har ikke meget at stå imod med, den dag russerne eller en anden stormagt angriber os. Krigen burde styrke os, ikke svække os.

Det første er rigtigt. F.eks. påpegede Raytheons administrerende direktør tilbage i december 2022, at krigen allerede havde kostet 13 års Stinger-produktion og 5 års Javelin-produktion.25 EU’s udenrigschef, Josep Borrell, har ligeledes luftet bekymringer om, at der næsten ikke er mere i EU-landenes våbenlagre at give af.26 Den helt akutte – og på kortere sigt uløselige – udfordring er, at Vestens produktionskapacitet ikke er i stand til at dække Ukraines relativt beskedne forbrug af ammunition og artillerigranater.27 Fra et ukrainsk perspektiv er det svært at overdrive betydningen af denne mangel. Artilleri er på én gang udmattelseskrigens vigtigste våben og det svageste led i Ukraines krigsmaskine.28 Det ser i bedste fald ud til, at det ikke bliver bedre.29

Det centrale er imidlertid det vestlige perspektiv. Er prisen for våbenstøtten ikke blot skattekroner, men også vores egen usikkerhed, sådan som kritikeren foreslår? Det synes de folk, der leverer voldsmidlerne, umiddelbart at mene. Borrell gør os opmærksom på, at EU “mangler kritiske forsvarskapaciteter for at kunne beskytte os mod et højere trusselsniveau på selve det europæiske kontinent”.30 Beslutningstagere og folk fra våbenindustrien taler om, at ”NATO’s forsvarskapacitet er bragt i fare”, fordi vi har kastet så mange våben i Ukraine, og en tidligere højtstående embedsmand i det tyske forsvarsministerium udtaler endda, at “NATO ikke ville være i stand til at forsvare sit territorium mod større modstandere, hvis det blev angrebet nu”.31 Siden konfliktens begyndelse har den britiske eksgeneral Richard Barrons ikke forsømt nogen lejlighed til at advare om, at hans land måtte give fortabt over for et eventuelt russisk angreb.32 Ammunitionsmanglen er i det hele taget ”farlig”.33

Alle advarselslamper blinker. Men bemærk, hvad de signalerer. De udløser ikke frygt for, at vi pludselig bliver smadret af russerne. De udløser oprustningstiltag.34 Kapacitetshullerne bliver over hele linjen dækket af nye ordrer, mens produktionen gradvis omstilles til, at NATO kan udkæmpe krige på industriel skala. Raytheon har indkasseret milliardkontrakter til at genopfylde USA’s Stinger-lagre.35 Andre våbenproducerende sværvægtere har for 9 milliarder dollars påtaget sig opgaven at genudruste USA med tusindvis af Javelin og M777 Howitzers, efter at den eksisterende lagerbeholdning er opbrugt i Ukraine.36 EU og USA planlægger at øge deres produktion af artillerigranater til 1 million per år.37 Det har lange udsigter, før frugterne af produktionsforøgelsen dumper ned i Ukraine eller vores depoter i form af kampklart skyts.38 Måske længere tid, end Ukraine har tilbage, medmindre det lykkes at trække krigen ud i adskillige år.39

Fra et militærindustrielt og ikke beredskabsmæssigt perspektiv er gevinsterne til gengæld øjeblikkelige: De kommer med ordrerne, ikke leveringerne. Og det nuværende overforbrug sikrer mere langsigtede kontrakter, opbygning af nye produktionsfaciliteter og øget markedsmagt hos våbenudbyderne.40 If. Washington Post rækker USA’s seneste forsvarsbudget til “langt mere end blot at genopfylde amerikanske lagre. Det lægger grunden til en stærkt revitaliseret forsvarsindustriel base – og gør det med det ene øje rettet mod Folkerepublikken Kina”.41

Lagertømningen veksles altså hurtigt til kontrakter for de våbenproducenter, der sponsorer det netværk af tænketanke, politikere, militærfolk og medieeksperter, der advarer mod diplomatiske løsninger42 og taler krigen, våbenbistanden og vores eget oprustningsbehov op.43 At den tyske hær er ”i en meget dårlig forfatning”,44 og at den tyske våbenindustri boomer, 45 er to sider af samme sag.

Populært sagt: Tomme lagre buldrer mest. At vi allerede nu, midt i den omsiggribende ”ammunitionskrise”,46 kan erklære våbenindustrien for Ukraine-krigens ”store vinder”,47 fortæller blot, at vinderen har en lang sejrsparade foran sig.

Mens de manglende våbens bulder lyder af klingende mønt i våbenmagernes ører,48 ser almindelige mennesker deres forsvarsløshed udstillet i de tomme lagerhaller. Borgerne forstår, at de er ubeskyttede, og at de må betale våbenproducenterne for at få sikkerhed. Denne trusselslogik er selvsagt mest til folkeligt brug. Vestens borgere er opdraget til at tænke i pludselige overhængende trusler og ikke de store linjer, militærfolkene har for øje. Vi skal derfor se de dystre advarsler – som mere vedrører manglen på ”forsvarskapacitet” og evnen til at komme sejrrigt ud af selvvalgte stormagtskrige49 end nogen konkret tilstedeværelse af trusler – som et argumentatorisk aktiv, der sørger for, at vi alle, uanset fra hvilken vinkel vi nærmer os spørgsmålet, ender med den eneste rigtige konklusion: oprustning og militarisering.

Samme indsigt når vi frem til, hvis vi angriber sagen med ønsket om at forsvare Ukraines territorium50 eller ”demokratiet”. Som topfolk i den amerikanske våbenindustri forklarer, ”er vi der for at forsvare demokratiet […] Alt, hvad der sendes til Ukraine i dag, kommer selvfølgelig fra Forsvarsministeriets eller vores NATO-allieredes lagre, og det er alt sammen gode nyheder”. For depoterne skal fyldes op igen, hvorfor ”vi vil opleve gevinster for vores forretning i de kommende år”.51

Andre fagfolk lægger op til, at yderligere oprustning især er påkrævet, hvis Ukraine vinder. For et forslået Rusland vil føle trang til at slå igen.52

Alt tilsiger, at vi må holde fast i den ufravigelige konklusion og ikke lægge for meget i de forskelligartede begrundelser.53 Alternativt kunne vi tro, at vores ledere med åbne øjne har sat vores og deres egen sikkerhed over styr for det ukrainske demokratis skyld. Det er cirka lige så plausibelt som et overlagt russisk angreb på NATO’s territorium.

Så ro på. Når borgerne hverken kryber ned i deres kældre eller går på gaden med krav om basal sikkerhed, skyldes det formentlig, at de på et eller andet plan er indforstået med den geopolitiske analyse, der danner baggrunden for Vestens ambitiøse mål. Målsætningen er at svække Rusland, ikke at beskytte os mod angreb fra denne eller andre modstandere. Vi har ikke fjender, i den forstand at nogen kunne finde på at angribe os inden for en overskuelig fremtid. Vi har fjender, i den forstand at vi kunne finde på at angribe dem. Evt. igennem stedfortrædere.

Som Rand Corporation påpeger, skal vi derfor ikke beklage os over de aktuelle mangler i våbenanskaffelseskapaciteten, men glæde os over, at Ukraine-krigen blotlægger dem, så vi kan komme op i gear: Indsatsen for at ”producere ammunition og vigtige forsyninger […] tydeliggør flaskehalse og områder, hvor ydeevnen må forbedres for at understøtte en krig mod Kina”. Vi skal blot udnytte det ”momentum” for oprustning, der er så vanskeligt at fastholde i fredstid.54

Når man først har forstået det trusselsmiljø, vi befinder os i, kan man trygt glæde sig over de gode nyheder, hver ny dag bringer. ”At bevæbne Ukraine er et godt narrativ” for våbenproducenterne;55 Ukraine udgør “et afprøvningsmiljø for vestlige våben og innovation på slagmarken”56; og if. kommissæren for EU’s indre marked er det ”på tide, at den europæiske forsvarsindustri bevæger sig mod en krigstidsøkonomi”.57 Våbenstøtten giver os markante militærindustrielle gevinster uden på nogen måde at gøre os sårbare.

Forpasser vi muligheden for at besejre Rusland?

Problemet er, at vi risikerer at tabe en krig, vi kunne have vundet med større og bedre våbenbistand. Frem for alt må Vesten undgå at tabe.

Lad os til en begyndelse holde os til det, vi har sikker viden om, og straks minde os selv om, at sikker viden i denne sammenhæng er, hvad de parter, som er involveret i den strategiske planlægning, siger.58 Her kan vi søge råd hos den uafhængige britiske tænketank og velgørende organisation Royal United Services Institute (RUSI), hvis største donorer tæller Europakommissionen (over en million pund), USA’s udenrigsministerium (over en halv million pund) og diverse techvirksomheder, finanshuse og våbenproducenter (over 100.000 pund per enkeltdonor).59

Seniorforsker ved RUSI Jack Watling forklarer, at ”meget af den annoncerede militære hjælp til Ukraine fra vestlige regeringer kommer fra udstyr, der alligevel ville være gået ud af drift […] Det meste af det, vi har givet, er udstyr, vi allerede har betalt for for længe siden, og som vi ville have været nødt til at betale for at demontere.”

Investeringsplanen har ikke blot friholdt os for udgifter; den har if. Watling også skabt et oprustningspres. Da våbenreserverne efterhånden er opbrugt, ”taler [vi] nu om en situation, hvor vi er nødt til at lægge penge på bordet, fordi vi er nødt til at investere i industriel kapacitet.”60 Bemærk, at ”vi” her er de vestlige skatteydere, og at deres penge skal lægges på militærsektorens bord.61

Når vi ser på inputsiden, bevæger vi os imod en optimeret udgave af ”deres blod og vores kugler”-grundopskriften. Som tingene skrider frem, bliver det stadig mere passende at tale om ”deres blod og vores borgeres penge”.62 Dertil svarer på outputsiden, at ambitionen om at fremme militarismen synes at få større tyngde vis-a-vis ambitionen om Ruslands-svækkelse. Således bemærker en forsker ved Stockholm International Peace Research Institute: “Europæerne er villige til at betale prisen […] Uanset om de vinder eller taber, kan de stadig genopbygge [deres forsvar] i løbet af de næste 10 år”. Hvis våbenfabrikanterne ”tjener penge på det, så er det bare sådan, det er”.63

Med en karakteristisk investeringsformulering ser Watling dog stadig de to kerneambitioner i forening: ”Muligheden her er, at vi puster nyt liv i vores produktion og besejrer vores største sikkerhedstrussel, uden at vores egen infrastruktur bliver ramt, eller vores militærpersonel bliver dræbt.”64 Hertil må vi realistisk sige, at gevinsterne for de aktører, der holder liv i udenrigspolitiske establishmentorganer som det, Watling ernærer sig ved, er sikre og umiddelbare, mens en endegyldig besejring af ”vores største sikkerhedstrussel” er en forhåbning, der hersker stor tvivl om blandt de analytikere, der følger udviklingen på slagmarken.65

Dermed kommer vi til kritikerens idé om, at vi for alt i verden må undgå at tabe krigen. Det lyder rigtigt, men vi må have nuancerne med. For det første er det pga. Ruslands eskalationsdominans66 højst tvivlsomt, om bedre udstyr gør forskellen på nederlag eller sejr. For det andet må vi ligesom fagfolkene gå investeringslogisk til værks og undgå at tænke i alt eller intet-kategorier. Watling sætter ord på den maksimale målsætning, ikke det eneste favorable udfald. Lavere grader af ’besejring’ er stadig værd at tage med. For det tredje kompenserer Ukraine for ammunitionsmanglen med yderligere blodtilførsel. De aktuelle doseringsforhold i opskriften lyder cirka sådan: ”en stor blodpøl fra dem og en mindre portion gamle våben fra os (og mange penge fra borgerne til våbenindustrien)”.67 For det fjerde: Blandt os, der hverken ofrer blod eller infrastruktur, men blot penge, er ’sejr’ og ’nederlag’ perceptionsafhængige og formbare størrelser. Ukraine kan tabe, uden at vi, der gjorde vores bedste for at hjælpe dem, lider nederlag. Eller Ukraines nederlag kan opildne til yderligere militarisering, så vi bliver rigtig stærke. Eller Ukraine kan ende med et delvist nederlag, og vi med en delvis sejr. Eller det kan ende med, at vi ikke kan se nogen ende på stridighederne, hvilket de fleste relevante røster også vil anse for gavnligt,68 da vi hjælper ”Ukraine med at holde Rusland nede i en sump”.69

Der er mange mulige scenarier, og vi har selv udstrakt kontrol over, hvordan vi skal præsentere dem for os selv. Regnskabets time skal tidsnok komme, men inden da bør vi modstå enhver fristelse for at fremskynde den. Ukraine er en sump for Rusland, ligesom Afghanistan var det for Sovjetunionen i 1980’erne.70 Det handler ikke p.t. om en i bedste fald fjern sejr, men om at gøre sumpen dybere og blodigere.

I sidste ende skal vi selvfølgelig undgå at ”tabe”, men vi kan sagtens overleve ikke at vinde. Hvis omverdenen mister respekt for Vestens evne til at udøve dominans og diktere konfliktudfald, må vi tage hånd om det. Vi har trods alt stået der før. Den vestlige civilisation kom også ud af Irak og Afghanistan med usvækket tro på sin militaristiske dagsorden om global dominans.

Derfor kan vi roligt glemme vores bekymringer og dvæle ved de løbende afkast. Den russiske invasion har ikke blot givet os et enormt afsætningsområde for våben, men også skabt en mekanisme for militærmodernisering på hjemmefronten.71 Lad os tage et aktuelt eksempel. Nu da samtlige NATO-lande alligevel planlægger at udskifte deres F-16-fly med de nye F-35, kan de gamle 1970’ermodeller gøre en smule Ruslands-skadelig nytte i Ukraine.72 Selv hvis de udtjente flytyper går til grunde i mødet med Ruslands avancerede luftforsvarssystemer,73 vil det være god markedsføring, eftersom erstatningen står klar. Stater, der endnu ikke er kommet med på bølgen, vil formentlig give den nye F-35 en ekstra overvejelse, når de erfarer, at deres gamle Lockheed Martin-produkter ikke forslår i et moderne krigsmiljø.

Hjælper vi Ukraine på bekostning af os selv?

Våbenstøtten har en betænkelig altruistisk slagside. Meget kommer os selv til gavn, men de korrupte ukrainere tager også en urimeligt stor del af kagen. Vi er alt for rundhåndede og idealistiske.

Lad os rådføre os med en af dem, der har kontrol med bevillingerne. Formanden for udenrigsudvalget i Repræsentanternes Hus, Michael McCaul, forklarer, at ca. 60 procent af de 113 milliarder dollars, der ved slutningen af marts var blevet afsat til forsvaret af Ukraine, ”går til amerikanske tropper, amerikanske arbejdere og til modernisering af amerikanske lagre. Faktisk går kun 20 procent af finansieringen direkte til den ukrainske regering i form af direkte budgetstøtte.”74

I absolutte tal er de 20 pct. stadig en god del, men uden massive pengetilførsler udefra ville det ukrainske styre og dermed hele krigsmodellen kollapse.75 Meget bliver efter alt at dømme slugt af korruption, men det er vilkåret. Det samme kan siges om dårlig træning,76 dårligt match mellem ukrainsk mandskab og vestligt materiel samt de åbenlyse logistiske udfordringer ved at føre krig i et land, man ikke er til stede i.77 Ja, det svækker alt sammen effekten af våbenbistanden. Og nej, der er ikke noget alternativ. Vi fører ikke krig i en eller anden idealverden, men på de betingelser, der nu engang eksisterer.78

Rettelse: Der er et alternativ. Det involverer NATO-ligposer og virkelig usikkerhed for Vesten.

Vi styrker russisk militarisme?

Vestens massive Ukraine-støtte fører uundgåeligt til russisk oprustning og eskalering. Det harmonerer ikke med ambitionen om at svække Rusland.

Bekymringen for russisk eskalering kan besvares kort. Rusland påfører sig selv omkostninger, hver gang det eskalerer. De slag, Rusland modtager, kommer selvsagt med en pris; men det samme gælder de slag, Rusland giver.79 Missiler, artillerigranater og mandskab er begrænsede og kostbare ressourcer.

Frygten for russisk oprustning og militærindustriel kapacitetsudbygning fortjener et lidt længere svar. Til en begyndelse må vi medgive, at Vestens konfliktoptrapning før og under krigen har givet den russiske militærindustri et markant boost.80 Men er det nu et problem?

Lad os først se på proportionerne. Forøgelsen i NATO-landenes militærbudgetter overgår langt Ruslands. Vi kan også pege på frontlinjestaten. I 2021 var Ukraines militærudgifter under en tiendedel af Ruslands; i dag er budgettet, som primært deponeres hos vestlige våbenfabrikanter, cirka det halve af Ruslands.81 Den langsigtede trussel fra den russiske militærindustri er faktisk så overskuelig, at tænketanken Hudson Institute har kunnet foreslå USA at ”anspore Ruslands forsvarskunder til at overveje nye, mere pålidelige leverandører til deres militær”.82

Lad os dernæst se på de mulige konsekvenser for Rusland. Vi kan håbe, at Rusland skruer så meget op for militærbudgettet, at økonomien lider nød, og samfundet destabiliseres.83 En af årsagerne til Sovjetunionens sammenbrud var netop, at det overdimensionerede, parasitære militærindustrielle kompleks drænede økonomien.84 Indtil videre lægger den specielle militære operation kun beslag på en beskeden del af Ruslands statsbudget.85 Men med yderligere eskalering vil det måske se anderledes ud om nogle år.

Lad os endelig overveje samspilseffekter mellem os og dem. Hvis vi ikke vidste bedre, kunne det se ud, som om vi i Vesten er blevet ofre for det såkaldte sikkerhedsdilemma. I dag ved vi heldigvis, at denne klassiske tilgang til sikkerhedspolitiske problemer hviler på nogle uholdbare antagelser. F.eks. måtte vi anse det for muligt, at vores handlinger kan skabe usikkerhed hos andre; at vores forsvarsbestræbelser kan bringe os selv i fare; at vi ikke besidder sikker viden om fjendernes intentioner; og at vores lederes evne til at kontrollere udviklingen ikke står mål med deres selvsikre proklamationer.

Den slags dyster, kontraintuitiv tænkning forstyrrer alle sunde kategorier. Magt bliver til afmagt. Slagkraft til angrebsmål. Styrke til sårbarhed. Og værst af alt: Disse tankebaner fører os let til den vrangforestilling, at truslen kommer fra selve fjendskabet og ikke den synlige fjende. Det vil altså sige, at vi skulle være en del af truslen.

Dermed skulle den sag, per reductio ad absurdum, være ude af verden.

Dermed også bevist, at sikkerhedsdilemmaet ikke er farligt; faren ligger alene i troen på det. Altså er der for nuværende ikke meget at være urolig for. Hvis nogen tror på denne undskyldning for retningsløs vaklen, er det i en abstrakt forstand, der ikke griber ind i forståelsen af de aktuelle udfordringer, vi står over for.

Når jeg alligevel bringer sikkerhedsdilemmaet op til overvejelse, er det, fordi det gemmer på nogle brugbare elementer. Skræller vi de mange lag af usikkerhedsmomenter væk, ender vi med en frugtbar kerne, der langtfra at underløbe vores bedste intentioner understøtter vores reelle ambitioner. For en materiel betragtning er tyngdepunktet i ”dilemmaet” nemlig oprustningssynergier. Disse kan vi dyrke, idet vi vender uvished om modpartens intentioner til vished om hans fjendtlighed og erstatter de bange anelser for omverdenens reaktion på vores oprustning med tryghed for, at vi opruster og sikkert vil overgå rivalerne i slagkraft, når vi bare opruster nok. I stedet for et dilemma får vi et program for handling.

Vi skal som nævnt udnytte Ukraine-krisens ”momentum”. Problemet har længe været, faktisk siden Den Kolde Krigs afslutning, at vi har manglet en klar, let identificerbar fjende.86 I dag kan vi se, at 90’er-trusler som ”regional ustabilitet” og ”etniske konflikter” og 00’ernes terrorisme var brugbare, men også noget sølle erstatninger for en rigtig frygtindgydende modstander. For vi er langt bedre tjent med sikkerhed om det, der gør os usikre, end usikkerhed om det, der kunne gøre os usikre. Al mulig respekt til Donald Rumsfelds indsats for at bringe os ud af trusselsdødvandet med sine ”known unknowns” og ”unknown unknowns”87 – men ”Putin” og ”Kina” fungerer bare bedre.

For fjendskab forener de fjendtlige kræfter, der hver især kan henvise til modstanderens oprustning og aggressive natur som begrundelse for sin egen oprustning og defensive natur. Vi kan derfor kun redde kritikerens indvending ved at vende den på hovedet. Hvis vi har noget at frygte, er det den relative nedgang i de russiske militærbudgetter. Som gabet mellem vores og deres militærindustrielle kapacitet og våbenanskaffelser vokser, kan man blive urolig for, at grunden under vores egen oprustningsdagsorden også begynder at slå sprækker.

Det skal man dog ikke blive, for de fundamentale militaristiske drivkræfter i Vesten er overordentlig solide. Faktisk er opstandelsen over manglende forsvarskapacitet i sig selv et godt tegn på styrken i den intellektuelle og interessedrevne base under den krigsindustrielle base. At man bekymrer sig på dette produktionsmæssige niveau, viser, at det står godt til på det underliggende civilisatorisk-politiske plan. Viljen til våben har aldrig været stærkere.

Oprustningsdagsordenen synes både sikret materialistisk og doktrinært i den etablerede strategiske tænkning. Med det mener jeg to ting.

For det første, at militarismen lønner sig for alle involverede i militæret, tænketankene, medierne, universiteterne – og selvfølgelig våbenindustrien samt andre tunge industrisektorer, såsom it-firmaer og olieindustrien, der forsyner våbenindustrien og forsvarsministerierne. Der er penge, privilegier, positioner og prestige at hente, hvis man gør sit for at fremme militarismen fra den plads, man måtte indtage i systemet. Og der er ingen modvægt, der er værd at tale om eller kaste penge efter. For en materialistisk betragtning burde de militaristiske kræfters fortsatte kontrol med dagsordenen være sikret.

For det andet er denne dagsorden knyttet til den endeløse jagt på ubestridt dominans. Inden for international politisk teori diskuteres, om stater stræber efter absolutte fordele (de vil blot have det bedre, altså så mange goder som muligt) eller relative fordele (de vil have det bedre end andre, altså så stor positiv difference på egne og andres goder/magt som muligt). Jeg vil mene, man skal se differentieret på sagen. For folkene i militærkomplekset er der i et karrieremæssigt perspektiv absolutte fordele forbundet med at dyrke de relative fordele – som jo netop altid er relative og derfor aldrig giver absolut sikkerhed – i den geopolitiske tænkning. Trusler og fjender leverer problemer til de militaristiske løsninger, men der gives ikke nogen endelig løsning, for truslerne kan aldrig overvindes, kun holdes nede igennem oprustning og andre former for magtforøgelse. Bestræbelsen på at øge vores overlegenhed over mulige konkurrenter og gøre dem til fjender er sikret.

Fremtiden er lys, selvom det ser sort ud for det land, der lægger territorium og liv til vores fremstød. Når vi blot undgår at blande Vestens, Ruslands og Ukraines forskellige krige sammen, ser vi, at vores dagsorden er mere offensivt provestlig end reaktivt antirussisk, og at vestlig succes og et ukrainsk nederlag ikke er en modsigelse. Alt andet lige vinder vi, jo større katastrofen bliver for Ukraine. For jo større oprustningsbehov og omkostninger får Rusland. Og jo større bliver oprustnings- og militariseringspresset i Vesten. Faktisk har vi allerede vundet ganske meget. Spørgsmålet, vi burde bryde vores hoveder med, er blot, hvor meget mere vi skal vinde. Der er stadig masser af liv i Ukraine og goodwill i de vestlige befolkninger at tære på.

Læs sidste del af artikelserien her: Til forsvar for Ukraine-krigen #4: Er den ukrainske mand en ukuelig helt eller et udueligt skvat?

Print Friendly, PDF & Email
  1. George Soros: “Toward a New World Order: The Future of NATO”, Open Society Foundations, 1. november 1993. www: https://www.georgesoros.com/1993/11/01/toward-a-new-world-order-the-future-of-nato/
  2. Megan Specia: “Digging Up Old Graves to Make Room for Newly Fallen Soldiers”, The New York Times,  19. juni 2023. www: https://www.nytimes.com/2023/06/19/world/europe/ukraine-soldier-funerals-lviv.html
  3. For referencer og kontekst, se den indledende artikel ”Ukraine-krigen er bedre end sit rygte”, Eftertryk Magasin, 13. april 2023. www:  https://www.eftertrykket.dk/2023/04/13/ukraine-krigen-er-bedre-end-sit-rygte/
  4. Tim Lister: “Ukraine’s counteroffensive is now underway. Here’s what’s happened so far”, CNN, 17. juni 2023. www: https://edition.cnn.com/2023/06/17/europe/ukraine-counteroffensive-explained-hnk-intl/index.html
  5. Holly Ellyatt: “‘Tough duel’ ahead for Ukraine as Russia mounts fierce resistance to counteroffensive”, CNBC, 20. juni 2023. www: https://www.cnbc.com/2023/06/20/ukraine-counteroffensive-proving-tough-as-russia-mounts-resistance.html
  6. Nick Mordowanec: “Ukraine Under Pressure to Launch Counteroffensive That Will Appease NATO”, Newsweek, 1. marts 2023. www: https://www.newsweek.com/ukraine-under-pressure-launch-counteroffensive-that-will-appease-nato-1784891
  7. Mark Galeotti: “Ukraine isn’t ready for its big offensive, but it has no choice”, The Times, 29. april 2023. www: https://www.thetimes.co.uk/article/ukraine-isn-t-ready-for-its-big-offensive-but-it-has-no-choice-b7qrq3vcr

    Se desuden den ukrainske forsvarsministers udtalelser her: Siobhán O’Grady, Isabelle Khurshudyan, Laris Karklis & Samuel Granados: “Senior Ukrainian officials fear counterattack may not live up to hype”, The Washington Post, 6. maj 2023. www: https://www.washingtonpost.com/world/2023/05/06/ukraine-counteroffensive-expectations-hype-russia/

  8. At der strategisk og operationelt egentlig er tale om en NATO-offensiv, fremgår bl.a. af denne artikel: Isabelle Khurshudyan & Kamila Hrabchuk: “NATO-trained units will serve as tip of spear in Ukraine’s counteroffensive”, The Washington Post, 4. juni 2023. www: https://www.washingtonpost.com/world/2023/06/04/ukraine-nato-training-counteroffensive-47th-brigade/

    Se desuden videoen her: https://twitter.com/aaronjmate/status/1662102949118586880

  9. “Суровикин: российская группировка на Украине методично ‘перемалывает’ войска противника”, TASS, 18. oktober 2022. www: https://tass.ru/armiya-i-opk/16090805
  10. Samantha Schmidt & Serhii Korolchuk: “On front lines of Ukraine counteroffensive, soldiers pay heavy price”, The Washington Post, 13. juni 2023. www: https://www.washingtonpost.com/world/2023/06/13/ukraine-counteroffensive-kryvyi-rih-donetsk/
  11. Joe Barnes: “The Russian fortifications Ukraine needs to break through in its counter-offensive”, The Telegraph, 11. juni 2023. www: https://www.telegraph.co.uk/world-news/2023/06/11/russian-fortifications-ukraine-counter-offensive-war/

    Marco Hernandez & Josh Holder: ”Defenses Carved Into the Earth”, The New York Times, 14. december 2022. www: https://www.nytimes.com/interactive/2022/12/14/world/europe/russian-trench-fortifications-in-ukraine.html

  12. Ian Lovett: “Ukraine Hits Russian Defenses From a Distance Before Risking Troops”, The Wall Street Journal, 30. juni 2023. www: https://www.wsj.com/amp/articles/ukraine-hits-russian-defenses-from-a-distance-before-risking-troops-26cd2502
  13. Alex Horton, John Hudson, Isabelle Khurshudyan & Samuel Oakford: “U.S. doubts Ukraine counteroffensive will yield big gains, leaked document says”, The Washington Post, 10. april 2023. www: https://www.washingtonpost.com/national-security/2023/04/10/leaked-documents-ukraine-counteroffensive/
  14. Ukrainska Pravda: “Ukrainian forces carry out successful counteroffensive operations on three frontline areas – ISW”, 20. juni 2023. www: https://www.yahoo.com/lifestyle/ukrainian-forces-carry-successful-counteroffensive-021647170.html
  15. Carsten Thomsen: ”Ukraine: Yderligere tre landsbyer er erobret fra russerne”, 12. juni 2023. www: https://www.dr.dk/nyheder/seneste/ukraine-yderligere-tre-landsbyer-er-erobret-fra-russerne

    Brendan Cole: “Ukraine Liberates Eight Settlements As Counteroffensive Pushes On—Kyiv”, Newsweek, 19. juni 2023. www: https://www.newsweek.com/russia-ukraine-counteroffensive-1807634#.

  16. Holly Ellyatt: “Ukraine’s counteroffensive has been underwhelming so far — but it’s low key for a reason”, CNBC, 15. juni 2023. www: https://www.cnbc.com/2023/06/16/ukraine-war-why-kyivs-counteroffensive-has-been-low-key-so-far.html
  17. Katrine Bang Ramsbæk: ”Ukraine genvinder terræn: ‘Vi har ikke set kulminationen endnu’”, dr.dk, 12. juni 2023. www: https://www.dr.dk/nyheder/udland/ukraine-genvinder-terraen-vi-har-ikke-set-kulminationen-endnu

    Tim Lister: “Ukraine’s counteroffensive is now underway. Here’s what’s happened so far”, CNN, 17. juni 2023. www: https://edition.cnn.com/2023/06/17/europe/ukraine-counteroffensive-explained-hnk-intl/index.html

  18. Balmforth & Pavel Polityuk: “Ukraine prepares ‘biggest blow’ as it claims recapture of eight villages from Russia”, Reuters, 19. juni 2023. www: https://www.reuters.com/world/europe/ukraine-says-eight-villages-retaken-russian-forces-two-weeks-2023-06-19/

    Julian E. Barnes & Steven Erlanger: “As Ukraine Launches Counteroffensive, Definitions of ‘Success’ Vary”, The New York Times, 10. juni 2023. www: https://www.nytimes.com/2023/06/10/us/politics/ukraine-counteroffensive-russia.html

  19. David Axe: “25 Tanks And Fighting Vehicles, Gone In A Blink: The Ukrainian Defeat Near Mala Tokmachka Was Worst Than We Thought”, Forbes, 27. juni 2023. www: https://www.forbes.com/sites/davidaxe/2023/06/27/25-tanks-and-fighting-vehicles-gone-in-a-blink-the-ukrainian-defeat-near-mala-tokmachka-was-worst-than-we-thought

    Jim Sciutto: “Early stages of Ukrainian counteroffensive ‘not meeting expectations,’ Western officials tell CNN”, CNN, 23. juni 2023. www: https://edition.cnn.com/2023/06/22/politics/ukraine-counteroffensive-western-assessment

  20. Kiev International Institute of Sociology: “How many Ukrainians have close relatives and friends who were injured / killed by the Russian invasion: results of a telephone survey conducted on May 26 – June 5, 2023”, 29. juni 2023. www: https://kiis.com.ua/?lang=eng&cat=reports&id=1254&page=1
  21. Andrew E. Kramer: “Retaking Villages Leaves Ukrainian Troops Exposed and Diving for Cover”, The New York Times, 15. juni 2023. www: https://www.nytimes.com/2023/06/15/world/europe/ukraine-recapures-villages.html
  22. Daniel Davis: ”Ukraine’s Chances of Victory in 2023 are Vanishingly Small”, 19FortyFive, 22. juni 2023. www: https://www.19fortyfive.com/2023/06/ukraines-chances-of-victory-in-2023-are-vanishingly-small/
  23. Justin Scheck & Lara Jakes: ”In Rush to Arm Ukraine, Weapons Are Bought but Not Delivered, or Too Broken to Use”, The New York Times, 19. juni 2023. www: https://www.nytimes.com/2023/06/19/world/europe/ukraine-weapons-howitzers-contracts.html

    Jen Judson: “Equipment for Ukraine drawn from Kuwait wasn’t combat-ready, IG says”, DefenseNews, 31. maj 2023. www: https://www.defensenews.com/land/2023/05/31/equipment-for-ukraine-drawn-from-kuwait-wasnt-combat-ready-ig-says/

  24. CNN: “Ukraine Makes do with Some of West’s Obsolete Weapons”, 10. februar 2023. www: https://transcripts.cnn.com/show/cnr/date/2023-02-10/segment/11
  25. Jimmy Quinn: “Raytheon CEO Outlines Severe Depletion of Javelin and Stinger Stockpiles amid Ukraine Aid Push”, National Review, 3. december 2022. www: https://www.nationalreview.com/corner/raytheon-ceo-outlines-severe-depletion-of-javelin-and-stinger-stockpiles-amid-ukraine-aid-push/

    For yderligere kontekst, se: Poya Pakzad: “Forvent en lang krig”, Eftertryk Magasin, 23. marts 2023. www: https://www.eftertrykket.dk/2023/03/23/forvent-en-lang-krig/

  26. Josep Borrell: “Investing more together in Europe’s defence”, The Diplomatic Service of the European Union, 11. december 2022. www: https://www.eeas.europa.eu/eeas/investing-more-together-europe%E2%80%99s-defence_en
  27. Desuden råder EU-landene ikke over de råstoffer, der indgår i ammunitionsproduktionen. Se Josep Borrells bemærkninger i: ”Press remarks by Executive Vice-Presidents Vestager and Dombrovskis and High Representative/Vice-President Borrell on Economic Security Strategy”, European Commission, 20. juni 2023. www: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/speech_23_3388
  28. Isabelle Khurshudyan & Kamila Hrabchuk: “Facing critical ammunition shortage, Ukrainian troops ration shells”, The Washington Post, 8. april 2023. www: https://www.washingtonpost.com/world/2023/04/08/ukraine-ammunition-shortage-shells-ration/

    Laura O’Callaghan: “Ukraine war anniversary: How European armies were caught unprepared”, The National, 20. februar 2023. www: https://www.thenationalnews.com/world/uk-news/2023/02/20/ukraine-war-anniversary-how-european-armies-were-caught-unprepared/

    Interfax-Ukraine: ”Російські окупанти витрачають за добу 25-30 тис. снарядів різного калібру – Резніков”, 19. maj 2023. www: https://ua.interfax.com.ua/news/general/911288.html

    Eric Schmitt, Adam Entous, Ronen Bergman, John Ismay & Thomas Gibbons-Neff: “Pentagon Sends U.S. Arms Stored in Israel to Ukraine,” The New York Times, 17. januar 2023. www: https://www.nytimes.com/2023/01/17/us/politics/ukraine-israel-weapons.html.

    Isabelle Khurshudyan: “Ukraine’s top general, Valery Zaluzhny, wants shells, planes and patience”, The Washington Post, 30. juni 2023. www: https://www.washingtonpost.com/world/2023/06/30/valery-zaluzhny-ukraine-general-interview/

    Rusland nyder til gengæld massiv artillerioverlegenhed: Steven Erlanger & Lara Jakes, “U.S. and NATO Scramble to Arm Ukraine and Refill Their Own Arsenals”, The New York Times, 26. november 2022. www: https://www.nytimes.com/2022/11/26/world/europe/nato-weapons-shortage-ukraine.html

  29. EU vil inden for et år øge dets produktion af artilleriammunition til 1 million enheder per år.  Se: AFP: “EU Targets 1 Million Shells a Year as Ukraine Saps Ammo”, Kiev Post, 3. maj 2023. www: https://www.kyivpost.com/post/16537. USA arbejder på at nå samme produktionsoutput inden for to år. Se: Charles R. Davis: “Ukraine is burning through artillery shells. Now the US is increasing production by 500%.”, Business Insider, 25. januar 2023. www: https://www.businessinsider.com/pentagon-increasing-production-of-155mm-artillery-shells-2023-1?r=US&IR=T

    Sam Skove: “US to Sextuple 155mm Production, Improve Arms Factories”, Defense One, 28. marts 2023. www: https://www.defenseone.com/policy/2023/03/us-sextuple-155mm-artillery-shell-production-replenish-stocks-sent-ukraine/384542/

    Hvis disse målsætninger opnås, og alle granaterne sendes til Ukraine, vil landets nuværende forbrug kunne opretholdes, men ikke væsentligt forøges.

    Catherine Belton & Emily Rauhala: ”Europe’s military industrial capabilities fall short of Ukraine’s needs”, The Washington Post, 19. maj 2023. www: https://www.washingtonpost.com/world/2023/05/18/europe-weapons-military-industrial-base/

  30. Josep Borrell: “Investing more together in Europe’s defence”, The Diplomatic Service of the European Union, 11. december 2022. www: https://www.eeas.europa.eu/eeas/investing-more-together-europe%E2%80%99s-defence_en
  31. Bojan Pancevski: “Europe Is Rushing Arms to Ukraine but Running Out of Ammo”, The Wall Street Journal, 22. december 2022. www: https://www.wsj.com/articles/europe-is-rushing-arms-to-ukraine-but-running-out-of-ammo-11671707775
  32. Et nyere eksempel: Tom Cotterill: “Britain would need 10 YEARS’ notice from Vladimir Putin to be able to repel Russian invasion: Ex-general says that nation’s military used to be ready to respond within four hours before decades of cuts”, MailOnline, 25. marts 2023. www: https://www.dailymail.co.uk/news/article-11899089/Britain-need-10-years-notice-Putin-repel-Russian-invasion-warns-General.html

    Et ældre eksempel: Liam James: ”Nato isn’t ready for war with Russia, warns UK general”, The Independent, 20. april 2023. www: https://www.independent.co.uk/news/world/europe/russia-war-nato-ukraine-b2061001.html

  33. Forces.net: “UK ammunition stockpile ‘dangerously low’ due to Ukraine war”, 7. marts 2023. www: https://www.forces.net/uk/uk-ammunition-stockpile-dangerously-low-due-ukraine-war-mps-warn
    Mike Wade: “UK weapons stocks ‘dangerously low’”, 16. juli 2023, The Sunday Times. www: https://www.thetimes.co.uk/article/uk-weapons-stocks-dangerously-low-3zhhgs7zr
  34. Se samtlige tidligere citerede alarmistiske kilder. Et par yderligere eksempler:

    Jason Willick: “Why the U.S. must calculate a ‘solvency’ risk as it arms Ukraine,” The Washington Post, 19. januar 2023. www: https://www.washingtonpost.com/opinions/2023/01/19/ukraine-risks-pentagon-military-supplies/

    Mark F. Cancian: “Rebuilding U.S. Inventories: Six Critical Systems”, The Center for Strategic and International Studies, 9. januar 2023. www: https://www.csis.org/analysis/rebuilding-us-inventories-six-critical-systems.

  35. Jimmy Quinn: “Raytheon CEO Outlines Severe Depletion of Javelin and Stinger Stockpiles amid Ukraine Aid Push”, National Review, 3. december 2022. www: https://www.nationalreview.com/corner/raytheon-ceo-outlines-severe-depletion-of-javelin-and-stinger-stockpiles-amid-ukraine-aid-push/
  36. Wojciech L: “Raytheon Awarded $625 million FIM-92 Stinger Contract”, Overt Defense, 6. juni 2022. www: https://www.overtdefense.com/2022/06/06/raytheon-awarded-625-million-fim-92-stinger-contract/
  37. AFP: “EU Targets 1 Million Shells a Year as Ukraine Saps Ammo”, Kiev Post, 3. maj 2023. www: https://www.kyivpost.com/post/16537

    Charles R. Davis: “Ukraine is burning through artillery shells. Now the US is increasing production by 500%.”, Business Insider, 25. januar 2023. www: https://www.businessinsider.com/pentagon-increasing-production-of-155mm-artillery-shells-2023-1?r=US&IR=T

    Sam Skove: “US to Sextuple 155mm Production, Improve Arms Factories”, Defense One, 28. marts 2023. www: https://www.defenseone.com/policy/2023/03/us-sextuple-155mm-artillery-shell-production-replenish-stocks-sent-ukraine/384542/

  38. Eric Lipton, Michael Crowley & John Ismay: “Military Spending Surges, Creating New Boom for Arms Makers”, The New York Times, 18. december 2022. www: https://www.nytimes.com/2022/12/18/us/politics/defense-contractors-ukraine-russia.html

    Henry Foy, Barney Jopson & Guy Chazan: “Explosives shortage threatens EU drive to arm Ukraine”, Financial Times, 19. marts 2023. www: https://www.ft.com/content/aee0e1a1-c464-4af9-a1c8-73fcbc46ed17

    Sylvia Pfeifer & Patricia Nilsson: “Ammunition supply chain crisis: Ukraine war tests Europe in race to rearm”, Financial Times, 7. februar 2023. www: https://www.ft.com/content/ea5b48b1-61e6-4c91-8778-4cc2edaff0ca

  39. Nahal Toosi: “Ukraine could join ranks of ‘frozen’ conflicts, U.S. officials say”, Politico, 18. maj 2023. www: https://www.politico.com/news/2023/05/18/ukraine-russia-south-korea-00097563

    Missy Ryan, Catherine Belton & Emily Rauhala: “NATO nations look past Ukraine offensive to long-term deterrence pacts”, The Washington Post, 1. juni 2023. www: https://www.washingtonpost.com/national-security/2023/06/01/ukraine-nato-long-term-defense/

    Sharon Weinberger, Thomas Grove, Drew Hinshaw & Bojan Pancevski: “To Aid Ukraine in Fight Against Russia, Allies Look to Security Model Like Israel’s“, The Wall Street Journal, 22. maj 2023. www:https://www.wsj.com/articles/to-aid-ukraine-in-fight-against-russia-allies-look-to-security-model-like-israels-8a05f0e5

    William Mauldin: “‘Real Peace’ for Ukraine Requires More Military Support, Blinken Says”, The Wall Street Journal, 2. juni 2023. www: https://www.wsj.com/articles/real-peace-for-ukraine-requires-more-military-support-blinken-says-ac1d637e

  40. Haley Britzky & Oren Liebermann: “Ukraine is burning through ammunition faster than the US and NATO can produce it. Inside the Pentagon’s plan to close the gap”, CNN, 17. februar 2023. www: https://edition.cnn.com/2023/02/17/politics/us-weapons-factories-ukraine-ammunition/index.html

    Alan Crawford: “Thanks to Putin, Business Is Booming for Germany’s Defense Contractors”, Bloomberg, 5. april 2023. www: https://www.bloomberg.com/news/features/2023-04-05/russia-war-in-ukraine-boosts-german-defense-industry-profits

  41. Editorial Board: “The Pentagon is about to go on a weapons-buying spree”, The Washington Post, 25. januar 2023. www: https://www.washingtonpost.com/opinions/2023/01/25/pentagon-ukraine-weapons-stockpile/
  42. Peter Baker: “Top U.S. General Urges Diplomacy in Ukraine While Biden Advisers Resist”, The New York Times, 10. november 2022. www: https://www.nytimes.com/2022/11/10/us/politics/biden-ukraine-russia-diplomacy.html.

    Dan Lamothe: “Top U.S. general meets Ukrainian counterpart near edge of war zone”, The Washington Post, 17. januar 2023. www: https://www.washingtonpost.com/national-security/2023/01/17/milley-zaluzhny-poland-ukraine-russia/.

    Mariia Zolkinal: “Ukrainians are united in rejection of any compromise with the Kremlin”, The Atlantic Council, 6. februar 2023. www: https://www.atlanticcouncil.org/blogs/ukrainealert/ukrainians-are-united-in-rejection-of-any-compromise-with-the-kremlin/.

  43. Nogle eksempler:

    Mark F. Cancian: “Aid to Ukraine: Much More than Tanks”, The Center for Strategic and International Studies, 2. februar 2023. www: https://www.csis.org/analysis/aid-ukraine-much-more-tanks.

    Jeffrey Crimino & Shelby Magid: “Tanks are vital but Ukraine will need much more to defeat Putin’s Russia”, Atlantic Council, 25. januar 2023. www: https://www.atlanticcouncil.org/blogs/ukrainealert/tanks-are-vital-but-ukraine-will-need-much-more-to-defeat-putins-russia/.

    Hal Brands: “Ukraine and the contingency of global order”, Foreign Affairs, 14. februar 2023. www: https://www.aei.org/op-eds/ukraine-and-the-contingency-of-global-order/.

    Giselle Donnelly: “Keep the new Russian offensive in perspective”, The Bulwark, 16. februar 2023. www: https://www.aei.org/op-eds/keep-the-new-russian-offensive-in-perspective/.

    Stefen Pifer: “Arming Ukraine without crossing Russia’s red lines”, The Brookings Institution, 6. april 2023. www: https://www.brookings.edu/blog/order-from-chaos/2023/04/06/arming-ukraine-without-crossing-russias-red-lines/; Ivo H. Daalder & James Goldgeier: “The Long War in Ukraine”, Foreign Affairs, 9. januar 2023. www: https://www.foreignaffairs.com/ukraine/long-war-ukraine-russia-protracted-conflict?mc_cid=f5e24abb7f&mc_eid=14971859d0.

    Gordon Lubold & Michael R. Gordon: “U.S., allies fail to persuade Germany to allow tanks for Ukraine”, The Wall Street Journal, 20. januar 2023. www: https://www.wsj.com/articles/u-s-allies-step-up-ukraine-military-aid-as-german-hesitancy-over-tanks-threatens-rift-11674218187

    Michael R. Gordon, Gordon Lubold & Bojan Pancevski: “U.S., Germany approve sending tanks to Ukraine”, The Wall Street Journal, 25. januar 2023. www: https://www.wsj.com/articles/germany-agrees-to-send-tanks-to-ukraine-11674643787.

    Lara Jakes & Erika Solomon: “Why Tanks are Tripping Up the West”, The New York Times, 19. januar 2023. www: https://www.nytimes.com/2023/01/19/world/europe/tanks-ukraine-germany-us.html

  44. Laura O’Callaghan: “Ukraine war anniversary: How European armies were caught unprepared”, The National, 20. februar 2023. www: https://www.thenationalnews.com/world/uk-news/2023/02/20/ukraine-war-anniversary-how-european-armies-were-caught-unprepared/
  45. Alan Crawford: “Thanks to Putin, Business Is Booming for Germany’s Defense Contractors”, Bloomberg News, 5. april 2023. www: https://www.bloomberg.com/news/features/2023-04-05/russia-war-in-ukraine-boosts-german-defense-industry-profits

    Alexa Phillips: “Ukraine war: How weapons makers are profiting from the conflict”, Sky News, 10. juni 2022. www: https://news.sky.com/story/ukraine-war-how-weapons-makers-are-profiting-from-the-conflict-12624574

  46. Sylvia Pfeifer & Patricia Nilsson: “Ammunition supply chain crisis: Ukraine war tests Europe in race to rearm”, Financial Times, 7. februar 2023. www: https://www.ft.com/content/ea5b48b1-61e6-4c91-8778-4cc2edaff0ca

    Seth G. Jones: “America’s Looming Munitions Crisis”, Foreign Affairs, 31. marts 2023. www: https://www.foreignaffairs.com/united-states/americas-looming-munitions-crisis

  47. Annika Burgess: “As the war rages on and military spending booms, the US arms industry is a big winner in Ukraine”, ABC News, 20. januar 2023. www: https://www.abc.net.au/news/2023-01-21/us-arms-industry-military-spending-profits-ukraine-war-russia/101843752
  48. Motley Fool Transcribing: “Northrop Grumman (NOC) Q3 2022 Earnings Call Transcript”, The Motley Fool, 27. oktober 2022. www: https://www.fool.com/earnings/call-transcripts/2022/10/27/northrop-grumman-noc-q3-2022-earnings-call-transcr/
  49. Seth G. Jones: “Empty Bins in a Wartime Environment: The Challenge to the U.S. Defense Industrial Base”, Center for Strategic & International Studies, 23. januar 2023. www: https://www.csis.org/analysis/empty-bins-wartime-environment-challenge-us-defense-industrial-base
  50. Army Technology: “Raytheon wins US Army contract to supply NASAMS to Ukraine”, 29. august 2022. www: https://www.army-technology.com/news/raytheon-us-supply-nasams-ukraine/

    CNN: “’War is good business’: How US weapons makers profit in Ukraine”, YouTube, 28. april 2022. www: https://www.youtube.com/watch?v=Mgirj9upfRk

  51. Harvard Business Review: “Raytheon CEO Gregory Hayes: How Ukraine Has Highlighted Gaps in US Defense Technologies”, 25. marts 2022. www: https://hbr.org/2022/03/raytheon-ceo-gregory-hayes-how-ukraine-has-highlighted-gaps-in-us-defense-technologies
  52. Kieran Kelly: “’Vindictive and dangerous’ Russia poses threat to UK if Ukraine wins war – even without Putin, warns outgoing RAF chief”, LBC, 27. maj 2023. www: https://www.lbc.co.uk/news/russia-poses-threat-uk-after-ukraine-war-raf-chief-warns/
  53. Foruden de nævnte begrundelser finder vi også argumentet om, at yderligere oprustning og våbenleverancer er påkrævede, fordi Ukraine står svagt. Et eksempel: Ian Williams: “Russia Isn’t Going to Run Out of Missiles”, Center for Strategic and International Studies, 28. juni 2023. www: https://www.csis.org/analysis/russia-isnt-going-run-out-missiles
  54. Jim Mitre: “How the Ukraine war accelerates the defense strategy”, War on the Rocks, 21. marts 2023. www: https://warontherocks.com/2023/03/how-the-ukraine-war-accelerates-the-defense-strategy/
  55. Jonathan Guyer: “This DC party invite shows all the money to be made off the Ukraine war”, Vox, 16. december 2022. wwww: https://www.vox.com/world/2022/12/16/23507640/dc-party-invite-military-contractors-money-ukraine-russia-war-us
  56. Katie Bo Lillis & Oren Liebermann: “How Ukraine became a testbed for Western weapons and battlefield innovation”, CNN, 16. januar 2023. www: https://edition.cnn.com/2023/01/15/politics/ukraine-russia-war-weapons-lab/index.html
    Se også: Paul Adams & Francesca Gillett: “Ben Wallace: Ukraine has ‘tragically become a battle lab’ for war technology”, BBC, 17. juli 2023. www: https://www.bbc.co.uk/news/uk-66229336
  57. Suzanne Lynch: “EU’s Breton touts plan to boost — and fund — European defense”, Politico, 6. marts 2023. www: https://www.politico.eu/article/eu-thierry-breton-tout-plan-boost-fund-european-defense/
  58. Argumentet for dette er udfoldet i min artikel ”Ukraine-krigen er bedre end sit rygte”, Eftertryk Magasin, 13. april 2023. www:  https://www.eftertrykket.dk/2023/04/13/ukraine-krigen-er-bedre-end-sit-rygte/
  59. The Royal United Services Institute for Defence and Security Studies: ”Funding”. www: https://rusi.org/about/support-rusi/funding
  60. Catherine Belton & Emily Rauhala: ”Europe’s military industrial capabilities fall short of Ukraine’s needs”, The Washington Post, 19. maj 2023. www: https://www.washingtonpost.com/world/2023/05/18/europe-weapons-military-industrial-base/
  61. Ivo Kolchev: “How Much Do Government Contracts Contribute to Defense Suppliers’ Revenue Share?”, FactSet, 8. december 2022. www: https://insight.factset.com/how-much-do-government-contracts-contribute-to-defense-suppliers-revenue-share#:~:text=%E2%80%9CIn%202021%2C%2071%25%20of,Government)%20and%201%25%20were%20from
  62. De nyere amerikanske våbenpakker rummer i stigende grad kontrakter på våben og ammunition, der først skal produceres og derefter, måneder eller år senere, leveres, mens mængden af materiel, der sendes direkte fra lagrene, bliver stadig mindre. Se  U.S. Department of Defense: ”Biden Administration Announces Additional Security Assistance for Ukraine”, 4. april 2023: https://www.defense.gov/News/Releases/Release/Article/3350958/biden-administration-announces-additional-security-assistance-for-ukraine/

    U.S. Department of Defense: ”Biden Administration Announces Additional Security Assistance for Ukraine”, 9. juni 2023. www: https://www.defense.gov/News/Releases/Release/Article/3422822/biden-administration-announces-additional-security-assistance-for-ukraine/

    At våbenstøtten er en del af “Ukraine Security Assistance Initiative”, betyder, at der er tale om ordrer, ikke leveringer.

  63. Annika Burgess: “As the war rages on and military spending booms, the US arms industry is a big winner in Ukraine”, ABC News, 20. januar 2023. www: https://www.abc.net.au/news/2023-01-21/us-arms-industry-military-spending-profits-ukraine-war-russia/101843752
  64. Catherine Belton & Emily Rauhala: ”Europe’s military industrial capabilities fall short of Ukraine’s needs”, The Washington Post, 19. maj 2023. www: https://www.washingtonpost.com/world/2023/05/18/europe-weapons-military-industrial-base/
  65. Daniel Davis: “Sad Reality: The Ukraine War Is Now Going Russia’s Way”, 19FortyFive, 25. maj 2023. www: https://www.19fortyfive.com/2023/05/sad-reality-the-ukraine-war-is-now-going-russias-way/

    Christopher Roach: “The End of Offensive Warfare”, American Greatness, 23. juni 2023. www: https://amgreatness.com/2023/06/23/the-end-of-offensive-warfare/

  66. Thomas Kaiser: ”Ukrainekonflikt: «Jetzt wäre der richtige Zeitpunkt, die abgebrochenen Verhandlungen wieder aufzunehmen»”, Zeitgeschehen im Fokus, 18. januar 2023. www: https://www.kundschafter-ddr.de/ukrainekonflikt-jetzt-waere-der-richtige-zeitpunkt-die-abgebrochenen-verhandlungen-wieder-aufzunehmen/

    Ian Williams: “Russia Isn’t Going to Run Out of Missiles”, Center for Strategic and International Studies, 28. juni 2023. www: https://www.csis.org/analysis/russia-isnt-going-run-out-missiles

  67. Isabelle Khurshudyan & Kamila Hrabchuk: “Facing critical ammunition shortage, Ukrainian troops ration shells”, The Washington Post, 8. april 2023. www: https://www.washingtonpost.com/world/2023/04/08/ukraine-ammunition-shortage-shells-ration/

    The Economist: “Ukraine finds stepping up mobilisation is not so easy”, 26. februar. www: https://www.economist.com/europe/2023/02/26/ukraine-finds-stepping-up-mobilisation-is-not-so-easy

    Matthew Luxmoore: “36 Hours in Bakhmut: One Unit’s Desperate Battle to Hold Back the Russians”, The Wall Street Journal, 25. maj 2023. www: https://www.wsj.com/articles/36-hours-in-bakhmut-one-units-desperate-battle-to-hold-back-the-russians-72e30f01

    Siobhán O’Grady & Kostiantyn Khudov: “As spring offensive nears, Ukraine is drafting reinforcements”, The Washington Post, 10. april 2023. www: https://www.washingtonpost.com/world/2023/04/10/ukraine-draft-troops-reinforcements-training/

  68. For eksempler, se min indledende tekst til denne artikelserie: ”Ukraine-krigen er bedre end sit rygte”, Eftertryk Magasin, 13. april 2023. www:  https://www.eftertrykket.dk/2023/04/13/ukraine-krigen-er-bedre-end-sit-rygte/

    Et par andre eksempler:

    Niall Ferguson: “Putin Misunderstands History. So, Unfortunately, Does the U.S.”, Bloomberg, 22. marts 2022. www: https://archive.ph/WvWeP#selection-3495.0-3495.198

    Ivo H. Daalder & James Goldgeier: “The Long War in Ukraine”, Foreign Affairs, 9. januar 2023. www: https://www.foreignaffairs.com/ukraine/long-war-ukraine-russia-protracted-conflict?mc_cid=f5e24abb7f&mc_eid=14971859d0.

  69. Mark Mazzetti, Helene Cooper, Julian E. Barnes & David E. Sanger: “For the U.S., a Tenuous Balance in Confronting Russia”, The New York Times, 19. marts 2022. www: https://www.nytimes.com/2022/03/19/us/politics/us-ukraine-russia-escalation.html
  70. Se min artikel ”Ned med Rusland #1: Afghanistan-modellen for Ukraine”, Eftertryk Magasin, 22. august 2022. www: https://www.eftertrykket.dk/2022/08/22/ned-med-rusland-1-afghanistan-modellen-for-ukraine/
  71. John Ismay & Eric Lipton: “Pentagon Will Increase Artillery Production Sixfold for Ukraine”, The New York Times, 24. januar 2023. www: https://www.nytimes.com/2023/01/24/us/politics/pentagon-ukraine-ammunition.html

    David Axe: “NATO Countries Are Giving Ukraine Hundreds Of Their Old Howitzers—and Replacing Them With South Korea’s Excellent K-9”, Forbes, 23. januar 2023. www: https://www.forbes.com/sites/davidaxe/2023/01/23/nato-countries-are-giving-ukraine-hundreds-of-their-old-howitzers-and-replacing-them-with-south-koreas-excellent-k-9/

  72. Paul McLeary & Lara Seligman: “Biden set to announce new military aid for Ukraine after meeting with Zelenskyy”, Politico, 19. maj 2023. www: https://www.politico.com/news/2023/05/19/biden-zelenskyy-military-aid-for-ukraine-00097974
  73. Marc Champion: “Pilots Say F-16s Can Help Ukraine But Missiles Could Down Them”, Bloomberg, 28. maj 2023. www: https://www.bloomberg.com/news/articles/2023-05-28/f-16s-vs-russian-air-defenses-jets-at-risk-but-can-still-help-ukraine
    Faktisk er det en næsten umulig udfordring bare at få en effektiv luftstyrke på vingerne: Doug G. Ware: “Ukraine’s counteroffensive ‘slow’ and ‘steady’ but not a failure, Milley says”, Stars And Stripes, 18. juli 2023. www: https://www.stripes.com/theaters/us/2023-07-18/ukraine-russia-war-milley-counteroffensive-military-aid-10780042.html
  74. Foreign Affairs Committee: “McCaul Delivers Opening Remarks at Full Committee Hearing on Ukraine Oversight and Accountability”, 29. marts 2023. www: https://foreignaffairs.house.gov/press-release/mccaul-delivers-opening-remarks-at-full-committee-hearing-on-ukraine-oversight-and-accountability/

    I mere folkelige vendinger fremhæver Joe Biden: ”At være demokratiets arsenal betyder også godt betalte job for amerikanske arbejdere i Alabama og staterne over hele Amerika, hvor forsvarsudstyr fremstilles og samles.” Joe Biden: ”Remarks by President Biden on the Security Assistance to Ukraine”, The White House, 3. maj 2022. www: https://www.whitehouse.gov/briefing-room/speeches-remarks/2022/05/03/remarks-by-president-biden-on-the-security-assistance-to-ukraine/

  75. Jeff Stein & David L. Stern: “Russia is destroying Ukraine’s economy, raising costs for U.S. and allies”, The Washington Post, 15. december 2022. www: https://www.washingtonpost.com/world/2022/12/15/ukraine-economy-russia-war-crisis/

    Méabh Mc Mahon & Jorge Liboreiro: “’If we don’t support Ukraine, Ukraine will fall in a matter of days,’ says Josep Borrell”, euronews, 5. maj 2023. www: https://www.euronews.com/my-europe/2023/05/05/if-we-dont-support-ukraine-ukraine-will-fall-in-a-matter-of-days-says-josep-borrell

  76. Siobhán O’Grady & Kostiantyn Khudov: “As spring offensive nears, Ukraine is drafting reinforcements”, The Washington Post, 10. april 2023. www: https://www.washingtonpost.com/world/2023/04/10/ukraine-draft-troops-reinforcements-training/
  77. Jack Newman: “Is it too late to give Ukraine tanks? After the fanfare, Kyiv faces logistical nightmare of getting vehicles delivered, training crews and deploying them to the front line before Putin’s spring offensive”, MailOnline, 26. januar 2023. www: https://www.dailymail.co.uk/news/article-11678829/Ukraine-faces-logistical-nightmare-getting-tanks-delivered-training-crews.html

    Stavros Atlamazoglou: “Western countries have scrambled to deliver billions of dollars of military gear to Ukraine. Getting it to the frontlines is a whole other problem.”, Insider, 23. april 2023. www: https://www.businessinsider.com/ukraine-internal-logistics-pose-problems-for-moving-military-gear-2023-4?op=1&r=US&IR=T

    Brynn Tannehill: “What F-16s Will (and Won’t) Do for Ukraine”, Rand Corporation, 31. maj 2023. www: https://www.rand.org/blog/2023/05/what-f-16s-will-and-wont-do-for-ukraine.html

    Bojan Pancevski & Alistair MacDonald: ”Many of Ukraine’s Western Weapons Await Repairs Far From the Front Line”, The Wall Street Journal, 10. december 2022. www: https://www.wsj.com/articles/many-of-ukraines-western-weapons-await-repairs-far-from-the-front-line-11670667085

    Steff Chávez: “A problem of logistics: is the US sending Ukraine the wrong tank?”, Financial Times, 5. februar 2023. www: https://www.ft.com/content/679ba852-1d7e-4d17-890d-2bc6152c96b0

  78. Det er formentlig også baggrunden for, at USA ikke som i Afghanistan udpegede en generalinspektør til at holde opsyn med pengeforbruget. Ligesom fokus på ukrainske tabstal er et større problem end ukrainske tab, ville fokus på korruption være et større problem end korruptionen selv. Se: Adam Yamaguchi & Alex Pena: “Why military aid in Ukraine may not always get to the front lines” https://www.cbsnews.com/news/ukraine-military-aid-weapons-front-lines/
  79. James Dobbins et al.: “Extending Russia: Competing from Advantageous Ground”, Rand Corporation, 2019, s. 96-102. www: https://www.rand.org/pubs/research_reports/RR3063.html
  80. Eduard Steiner: „Die ungeahnte Stärke der russischen Rüstungs-Riesen”, Welt, 17. april 2023. www: https://www.welt.de/wirtschaft/plus244283487/Ruestung-Die-ungeahnte-Staerke-der-russischen-Ruestungsindustrie.html
  81. Lorenzo Scarazzato, Lucie Béraud-Sudreau, Ana Assis, Nan Tian, Diego Lopes da Silva & Xiao Liang:

    “Trends in World Military Expenditure, 2022”, Stockholm International Peace Research Institute, april 2023. www: https://www.sipri.org/publications/2023/sipri-fact-sheets/trends-world-military-expenditure-2022

  82. Peter Rough: “NATO’s New Opportunity: US Commitments in Europe after Russia’s War in Ukraine”, Hudson Institute, 10. juli 2022 www: https://www.hudson.org/foreign-policy/natos-new-opportunity-us-commitments-europe-after-russias-war-ukraine
  83. Alexa Phillips: “Ukraine war: How weapons makers are profiting from the conflict”, Sky News, 10. juni 2022. www: https://news.sky.com/story/ukraine-war-how-weapons-makers-are-profiting-from-the-conflict-12624574
  84. William Burr & Svetlana Savranskaya: “Previously Classified Interviews with Former Soviet Officials Reveal U.S. Strategic Intelligence Failure Over Decades”, The National Security Archive, 11. September 2009. www: https://nsarchive2.gwu.edu/nukevault/ebb285/index.htm
  85. The Economist: “How much is Russia spending on its invasion of Ukraine?”, 30. maj 2023. www: https://www.economist.com/graphic-detail/2023/05/30/how-much-is-russia-spending-on-its-invasion-of-ukraine
    Phil Rosen: “Russia is spending surprisingly little on its war on Ukraine”, Markets Insider, 1. Juni 2023. www: https://markets.businessinsider.com/news/commodities/russia-economy-spending-war-ukraine-defense-budget-gdp-europe-investing-2023-6
  86. Michael Klare: Rogue states and nuclear outlaws: America’s search for a new foreign policy, 1995, New York: Hill and Wang. www: https://archive.org/details/roguestatesnucle00klar

    Gary Dorrien: Imperial Designs: Neoconservatism and the New Pax Americana, 2004, Routledge.

    Irving Kristol: “A Post-Wilsonian Foreign Policy”, American Enterprise Institute, 2. august 1996. www: https://www.aei.org/articles/a-post-wilsonian-foreign-policy/

  87. U.S. Department of Defense: “DoD News Briefing – Secretary Rumsfeld and Gen. Myers”, 12. februar 2002. www: https://archive.ph/20180320091111/http://archive.defense.gov/Transcripts/Transcript.aspx?TranscriptID=2636#selection-1053.118-1053.123