Til forsvar for Ukraine-krigen #2: Sanktionernes opbyggelige tilbageslag

Sanktionerne har ikke gjort større skade på Rusland. Men de har været til uvurderlig gavn for os.

Af Uffe Kaels Auring

Jeg har tidligere kaldt den almindelige Ukraine-opbakning uærlig1 og vil nu tilføje, at den også er svag.

Jeg overser ikke det åbenlyse. Standardopbakningen omfatter hele pakken af antirussisk politik, sammenholdet indbefatter os alle, og når vi ikke kan sige noget håndfast om prisen for at træde ved siden af, skyldes det begrænset empiri – ganske få har vist sig villige til at betale den.

Svagheden kommer først til syne, når vi tager pakkens enkelte dele i betragtning. Eller rettere: Svagheden ligger i, at vi ikke gør det. P.t. begynder og slutter sammenholdet ved loyaliteten mod den store antirussiske og Ukraine-venlige sag. Opslugt af Putin-fjendskab og Ukraine-medfølelse glemmer vi, hvad vi selv står for og byder ind med. Det er beklageligt, for vi står et godt sted.

Jamen, går borgerne da ikke ud fra, at vi klarer det godt i kampen for det gode? Jo, det er en vag opfattelse hos alle, der står sammen med Ukraine og hinanden. Men den stærke opbakning kræver andet og mere end det. At vi er på rette kurs, bør ikke være antagelsen. Det skal være konklusionen, og den skal vi nå frem til igennem indsigt i sagens sammenhænge. Vi skal ikke blot bevæge os i takt, men gøre det af de rette grunde. De virkelige grunde. De ambitioner, der ligger til grund for magthavernes politik. Det er trods alt dem, der fører politikken for os.

Intellektuelt set vil langt de fleste sagtens kunne komme derhen. Man skal blot tilegne sig basal viden og være i stand til at tænke i mål og midler. I overbliksform må man få styr på følgende:

  • At Vestens politik består af nogle ambitioner og en række indsatsområder.
  • At hovedambitionerne er at styrke USA’s magt, svække Rusland og fremme militarismen og militærindustrien i den vestlige blok.2
  • At politikkerne inden for de forskellige indsatsområder skal vurderes på deres effektivitet mht. at fremme ambitionerne.

Gennemfører man nu analysen, vil man opnå indsigt og informeret samtykke. Således behøver man ikke længere forlade sig på fornemmelser for, hvor det rettroende meningsfællesskab befinder sig, når man forsøger at gøre sin egen stilling op. Således vil man stå fast, hvis folkestemningen eller de politiske vinde skulle skifte. Således vil man blive rustet til den dag, flosklerne mister deres glans, og saglighed og basal realisme vender tilbage til det offentlige liv.

Og vigtigst: Således vil man med glæde i hjertet kunne erklære sejr for den vestlige sag, den dag Ukraine-hepperne begynder at tale om et katastrofalt nederlag for deres helte. Faktisk burde nogen allerede nu forklare Ukraines vestlige venner, at de burde påtage deres ansvar for dette udfald og bære det med stolthed.

Med disse goder for øje kaster vi os denne gang over et vigtigt, men temmelig overset indsatsområde: sanktionspolitikken. Som i den foregående artikel tager vi afsæt i de stærkeste saglige argumenter, vi kan opdrive, mod Vestens indsats.

Vestens sanktioner rammer Vesten selv

Rusland tager tydeligvis ikke skade af Vestens hårde reaktion på dets aggression. F.eks. har sanktionerne ikke blot slået fejl; de har givet bagslag.

Vi kan bedst håndtere indvendingen ved at træde et skridt tilbage og betragte Vestens politik i sin helhed. Som sagt er ambitionerne at styrke amerikansk dominans ved at svække Rusland samt fremme militarismen. Er det nu parallelle målsætninger, eller skal man anse det ene som mål og det andet som middel? Opruster man for at svække fjenden, eller svækker man fjenden for at kunne opruste? Er militærindustrien spændt for en geostrategisk vogn, eller er det omvendt?3

Det gives næppe entydige svar på disse spørgsmål. Vi kan sige, at de to ambitioner virker i en eller anden forening, men ikke præcis hvilken. Der er for mange overlappende interesser til at adskille tingene.4

Større klarhed finder vi, når det kommer til spørgsmålene om effekterne. Mht. krigens betydning for vestlig militarisme er gevinsterne ganske håndgribelige. Våbenproducenternes aktiekurser er skudt i vejret5 til glæde for de 20 amerikanske kongresmedlemmer, der har investeret i sektoren,6 og det korps af medieeksperter, der arbejder i den.7 Hvis Vesten er ramt af et ”bagslag”, oplever man det bestemt ikke i disse kredse. Ifølge den administrerende direktør for våbenproducenten Northrop Grumman er Ruslands invasion en ”drivkraft for vækst”.8

De fleste medlemsstater i NATO-alliancen har desuden forøget deres militærbudgetter markant.9 Det gavner europæiske10 og især amerikanske våbenproducenter, men også nogle af våbenfabrikanterne i NATO’s venskabsstater.11 Visse ambitiøse NATO-stater presser endda på for at hæve budgetmålet til 2,5 eller 3 pct. af BNP12, og hvis det ender med et nederlag til Ukraine, kan vi måske drømme endnu større. Hvad angår opinionen – dvs. den opinion, der behersker den politiske samtale13 – er det næsten universelt accepteret, at de sikkerhedspolitiske udfordringer, vi står over for, skal håndteres med militær oprustning, øget NATO-samarbejde, forøgelse af militærpersonel, militærøvelser, udstationering af tropper til frontlinjestaterne og generelt øget alarm- og konfrontationsberedskab.

Alene af den grund bør vi omfavne projektet om at svække Rusland i en lang krig med alle midler. Lad os sige, at projektet slog totalt fejl, eller at Rusland endda kom en smule styrket ud af krigen. I det tilfælde vil den samlede politik i kraft af de enorme militaristiske gevinster stadig have sejret.

Det er på den baggrund, vi skal nærme os spørgsmålet om sanktionspolitikkens fordele og ulemper. Sanktionspolitikken skal først og fremmest ses som et led i den samlede antirussiske front, der er en katalysator for militariseringen, samt i den bredere globale rivaliseringspolitik. Sammen med våbenstøtte markerer tilslutning til sanktionerne, hvilken lejr verdens stater hører til i.

Dernæst kan vi drøfte spørgsmålet om sanktionernes særskilte effekter, men det bør håndteres varsomt og med omtanke. Sanktionernes maksimale mål er regimeudskiftning. Eller måske: var, for chancen synes at være forduftet, selvom drømmen holdes i live af establishmenttænketankene og andre ledende skikkelser.14 Det koster næppe Putin vågne nattetimer, at CIA til stadighed er på udkig efter muligheder for at gøre en ende på hans styre.15

At noget ikke lykkes, er dog ikke ensbetydende med, at det ikke var værd at gøre forsøget. Rusland slap heller ikke godt fra at presse Zelenskij-styret til en fredsløsning efter den vattede udgave af ”shock and awe”, som Ukraine blev udsat for i den specielle militæroperations første uger.16 Men fra Moskvas perspektiv skulle det vel prøves. Heldigvis valgte NATO at eskalere krigen.

Blandt sanktionernes suboptimale mål finder vi ideer om at hæmme Ruslands kampevne og skade landets økonomi.17Hvorvidt det første er lykkedes, er svært at gøre op, da vi mangler solid viden om Ruslands tab og militære produktionskapacitet.18 Derimod kan der ikke herske megen tvivl om, at forestillingerne om at reducere rublen til ”rubble”19 og tvinge det russiske produktionsapparat i knæ ikke er blevet til virkelighed.20 Rusland har i høj grad afbødet de økonomiske tab ved at vende sig mod Kina,21 Indien,22 Mellemøsten23 og andre opadstigende magtcentre. Derved har landet også skaffet sig nye og mere pålidelige partnere.

Endelig har man håbet at destabilisere Rusland og svække Vladimir Putins greb om magten. Ideen er at påføre russerne lidelse. Når de lider, vil de bebrejde Putin og ikke dem, der står bag sanktionerne. Og så vil de gøre oprør. Nogen ordentlig test af denne terrorlogik har vi ikke kunnet foretage i denne ombæring, for skønt de fattigste russere har lidt hårdt under stigende fødevarepriser, har smerten ikke bredt sig til større grupper i det russiske samfund.24 Som det gjaldt Vestens sanktionsrunder tilbage i 2014,25 synes effekten på opbakningen til Putin faktisk at være den modsatte.26 Russerne lider ikke og bebrejder Vesten.27

Sanktionspolitikken har altså styrket Putins hjemlige magt samt kastet Rusland i Kinas halvåbne arme. Den har desuden svækket dollarens status som verdens reservevaluta28 og fået de olieproducerende magter i Mellemøsten til at afkoble sig fra Vestens ”regelbaserede verdensorden”.

I det hele taget har den økonomiske krigsførelse, og særlig den omfattende beslaglæggelse af Ruslands dollaraktiver, fået ”mange vigtige lande til at lede efter måder at sikre, at de ikke bliver det næste Rusland”.29 Store dele af den ikkevestlige verden er for så vidt med på, at Rusland har begået en stor fejl. Fra deres perspektiv består fejlen blot ikke i, at Rusland valgte at bryde Vestens spilleregler. Den grundlæggende fejltagelse ligger i at holde sig for tæt på Vesten. Hellere trække sig nu end at blive udstødt senere.

Sanktionspolitikken er således en brik i udviklingen mod en verden, der består af det USA-dominerede Vesten på den ene side og en kinesisk-ledet blok på den anden,30 hvorfor vi ser tegn på en slags globalisering uden om vores civilisation.31 Med den forhenværende amerikanske finansminister Larry Summers’ ord:

”Vi er på den rigtige side af historien […] Men det ser lidt ensomt ud på den rigtige side af historien, da de, der i langt mindre grad synes at være på den rigtige side af historien, i stigende grad slutter sig sammen i en lang række strukturer.”32

Sanktionerne fremmer ikkevestlige alliancedannelser

Sanktionspolitikken er med andre ord åbenlyst idiotisk. Vi fremskynder international integration uden om den vestlige orden.

Nej, analysen er bare ufuldstændig. Vi mangler stadig at få det vigtigste med.

Putins greb om magten er givetvis blevet styrket, men det er sket, efter at Washington opgav drømmen om at omdanne Rusland til en lydig og underdanig partner, ligesom i de glade Jeltsin-dage, og i stedet besluttede sig for at tryne landet som en uopdragen tredjerangsrival.33 Jo sikrere Putins greb er om magten, des mere intensivt kan vi arbejde på, at han har meget lidt af den. Putins sikre position internt gør den russiske stat til en sikker og entydig fjende og fokuserer vores indsats. Ikke flere semistatslige NGO-bestræbelser på at fostre farverevolutioner i Moskva, men rå magt på storpolitisk skala mhp. at underminere rivalens militære, økonomiske og udenrigspolitiske formåen.

De økonomiske straftiltag handler også om at opbygge et mindset og konsolidere en model for, hvordan vi interagerer med omverdenen: Nul eftergivenhed, men kontant afregning for dem, der ikke indordner sig. Dette psyko-politiske beredskab er velegnet til både at skærpe konflikter og at håndtere skærpede konflikter.

Radikaliseringen af Washingtons politik betyder også, at man tilsyneladende har accepteret, at Rusland er tabt til Kina, og nu vil bekæmpe den opadstigende magtblok under ét. Det forenkler fjendebilledet og åbner muligheder for at bruge Rusland til at svække Kina.33

Det umulige multipolære alternativ

Større fordragelighed med omverdenen og tilpasning til de tiltagende multipolære vilkår ville på sigt stille USA og dets alliancepartnere bedre i den internationale konkurrence om magt, penge og indflydelse. De ikkevestlige stater reagerer på sanktionspolitikken ved at lukke vores indflydelseskanaler ned.

Problemet er, at en sådan ”tilpasning” ville indebære amerikansk accept af USA’s relative nedgang i global magt. Og dét indebærer, at tyngdepunktet for den globale konkurrence ville rykke fra den militære sfære over i domæner, hvor USA står svagere. Geopolitisk kan man altså godt argumentere for, at USA skal forsøge at fastholde dominansen med de bedste midler, det har, selvom oddsene for hegemoniets fortsatte beståen er dårlige, og risiciene iøjnefaldende. Det er kun logisk, at man spiller det spil, man er bedst til. USA er den ubestridte militære supermagt. I andre domæner er der mere jævnbyrdig konkurrence. På nogle områder har Kina endda et klart overtag.34

Den afgørende skavank ved ideerne om tilpasning og afspænding findes imidlertid et andet sted: En mere åben, diplomatisk, aftalebaseret og lige verdensorden vil helt sikkert koste stort på militarismens konto. Tænk på lederne i den militærindustrielle sektor. De vil utvivlsomt foretrække at føre deres forretning videre i en blokbaseret verden – centreret om vedtagne kerneværdier som rigtig versus forkert side af historien, demokrati versus autokrati, god versus ond, altså os versus fjenderne – frem for i et internationalt miljø præget af samarbejde og gensidig afhængighed, hvis de ellers kunne vælge. Det kan de ikke direkte, men som berørt i denne artikelseries åbningstekst kan våbenproducenterne gøre deres indflydelse gældende igennem veletablerede kanaler35 foruden at deltage i valget af de politikere, der kommer på folkeligt valg. Godtager vi den blokbaserede verdensorden, er det svært at sige nej til sanktionspolitikken, der ud over at fremmedgøre en stor del af Vestens omverden også trækker fronterne op.

Sagens alvor byder os nok en gang at forlade de snævre effektivitetsbetragtninger. Det handler om den verden, vi vil leve i og efterlade til vores børn.

Hvad omkostningerne angår, har EU’s udenrigschef, Josep Borrell, givet et meget godt svar: ”Befolkningerne skal være villig til at betale en pris for at bevare støtten til Ukraine og EU’s enhed. Vi er midt i en krig: Disse ting er ikke gratis.”36 Dertil er der kun at tilføje: Ikke blot EU’s enhed er på spil, men hele den vestlige bloks enhed.

Vi skal i øvrigt ikke undervurdere vores beslutningstageres indsigt i emnet. Et af sanktionsforskningens mest optimistiske studier fastslår i en gennemgang af 115 historiske cases, at sanktioner har medvirket til at hæmme det militære potentiale, bremset militære handlinger eller svækket magten hos den sanktionsramte modstander i ca. 30 pct. af tilfældene, forsøget har været gjort.37 Den anerkendte politolog Robert Pape har overbevisende argumenteret for, at der nærmere er tale om 0 pct.38

Trods de store eller i hvert fald højlydte forhåbninger til sanktionerne i krigens begyndelse må vi derfor regne med, at deres bagmænd ville være rigtig glade, hvis sanktionerne faktisk virkede mht. deres erklærede eksterne mål, men også rimelig glade i det mere sandsynlige tilfælde, at de ikke virkede. Dét tyder på, at sanktionerne har en mere intern funktion hos os, der sanktionerer. Det samme gør vores vedholdenhed; mindre karakterfaste sjæle havde sikkert erklæret fiasko, men vi skruer op.

Så spørg ikke, hvad sanktionerne gør ved russerne; spørg, hvad de gør for os. De hjælper os til at ”stå sammen”. Det er i det lys, vi skal se det ”bagslag”, som vores kritiker indledningsvis talte om. Tilbageslaget har ramt Europa og særlig Tyskland,21 og visse kredse i den europæiske elite beklager sig endda over, at USA lukrerer på vores svækkelse.39 Man kan godt forstå frustrationen blandt europæiske særinteresser, for det nye jerntæppe mellem Europa og Rusland indebærer i sagens natur omkostninger og færre handle- og handelsmuligheder for begge parter. Men indskrænkningen af et uafhængigt europæisk handlerum betyder også øget afhængighed af USA, dvs. konsolidering af den vestlige blok under Washingtons ledelse i fjendskab mod konkurrenterne.40 Strategien gør konkurrenter til fjender, der kan tackles militært, og venner til lydige fodsoldater.

I en vis forstand er der tale om en inddæmningspolitik vendt mod Europa. De transatlantiske bånd er stærkere end nogensinde, bl.a. takket være sanktionerne.41

Så lad os ikke begræde, at Putins Rusland ikke er blevet sendt til tælling. Lad os i stedet absorbere bagslaget fuldt ud. Nogle vil sikkert sige, at USA har banket europæerne på plads. Jeg synes, vi mere passende kan sige, at USA har slået os sammen. Det tjener i øvrigt europæerne til ære, at vi har taget imod slagene med åbne arme – det er næsten naturstridigt imponerende, når man tænker på, at vores forfædre engang herskede over det meste af verden.

I forvaltningen af sanktionerne ser vi et lille, men betydeligt tegn på bevægelsen i den store historie: Vi europæere har lagt vores egen imperialistiske fortid bag os for at underlægge os – og i vidt omfang betale prisen for – det amerikanske imperiale projekt, der tegner fremtiden.

Læs næste del af artikelserien her: Til forsvar for Ukraine-krigen #3: Vores vidunderlige våben

Print Friendly, PDF & Email
  1. Se denne series åbningsartikel: ”Ukraine-krigen er bedre end sit rygte”, Eftertryk Magasin, 13. april 2023. www: https://www.eftertrykket.dk/2023/04/13/ukraine-krigen-er-bedre-end-sit-rygte/
  2. ”Ukraine-krigen er bedre end sit rygte”, Eftertryk Magasin, 13. april 2023. www: https://www.eftertrykket.dk/2023/04/13/ukraine-krigen-er-bedre-end-sit-rygte/
  3. Et aktuelt bud på dette spørgsmål finds i: Andrew Cockburn: The Spoils of War: Power, Profit and the American War Machine. Verso Books, 2021.
  4. For lidt uddybning, se: ”Ukraine-krigen er bedre end sit rygte”, Eftertryk Magasin, 13. april 2023. www: https://www.eftertrykket.dk/2023/04/13/ukraine-krigen-er-bedre-end-sit-rygte/.
  5. Katie Bo Lillis & Oren Liebermann: “How Ukraine became a testbed for Western weapons and battlefield innovation”, CNN, 16. januar 2023. www: https://edition.cnn.com/2023/01/15/politics/ukraine-russia-war-weapons-lab/index.html

    Alan Crawford: “Thanks to Putin, Business Is Booming for Germany’s Defense Contractors”, Bloomberg News, 5. april 2023. www: https://www.bloomberg.com/news/features/2023-04-05/russia-war-in-ukraine-boosts-german-defense-industry-profits

    Anna Cooban: “Europe’s defense industry is booming as governments stand by Ukraine”, CNN, 9. marts 2023. www: https://edition.cnn.com/2023/03/09/business/europe-procurement-weapons-ukraine/index.html

  6. Kimberly Leonard: “20 members of Congress personally invest in top weapons contractors that’ll profit from the just-passed $40 billion Ukraine aid package”, Insider, 19. maj 2022. www: https://www.businessinsider.com/congress-war-profiteers-stock-lockheed-martin-raytheon-investment-2022-3?r=US&IR=T
  7. Ryan Grim, Sara Sirota, Lee Fang & Rose Adams: “Cable News Military Experts Are on the Defense Industry Dole”, The Intercept, 19. august 2021. www: https://theintercept.com/2021/08/19/afghanistan-taliban-defense-industry-media/

    Aditi Ramaswami & Andrew Perez: “The Defense Industry’s Ukraine Pundits”, The Lever, 12. april 2022. www: https://www.levernews.com/the-defense-industrys-ukraine-pundits/

  8. Motley Fool Transcribing: “Northrop Grumman (NOC) Q3 2022 Earnings Call Transcript”, The Motley Fool, 27. oktober 2022. www: https://www.fool.com/earnings/call-transcripts/2022/10/27/northrop-grumman-noc-q3-2022-earnings-call-transcr/
  9. Ana Assis, Dr Nan Tian, Dr Diego Lopes da Silva, Xiao Liang, Lorenzo Scarazzato & Dr Lucie Béraud-Sudreau: “Trends in World Military Expenditure”, SIPRI, 24. april 2023. www: https://www.sipri.org/publications/2023/sipri-fact-sheets/trends-world-military-expenditure-2022
  10. Således er det kun EU-lande og Norge, der kan byde ind på de kontrakter, der skal opfylde EU’s plan om at sende en million 155 mm-artillerigranater til Ukraine inden for et år. https://www.reuters.com/world/europe/eu-agrees-plan-send-million-artillery-shells-ukraine-2023-03-20/
  11. David Axe: “NATO Countries Are Giving Ukraine Hundreds Of Their Old Howitzers—and Replacing Them With South Korea’s Excellent K-9”, Forbes, 23. januar 2023. www: https://www.forbes.com/sites/davidaxe/2023/01/23/nato-countries-are-giving-ukraine-hundreds-of-their-old-howitzers-and-replacing-them-with-south-koreas-excellent-k-9/
  12. Robbie Gramer, Amy Mackinnon & Jack Detsch: “Eastern Europe Wants NATO to Beef Up Defense Spending”, Foreign Affairs, 2. februar 2023. www: https://foreignpolicy.com/2023/02/02/eastern-europe-nato-defense-spending-ukraine-russia-poland-estonia/
  13. Særlig den tyske befolkning vakler. Se: Zeit: “Mehrheit für Verhandlungen zwischen Ukraine und Russland”, 12. maj 2023. www: https://www.zeit.de/news/2023-05/12/mehrheit-fuer-verhandlungen-zwischen-ukraine-und-russland
  14. Dylan Robertson: “Canada bans Russian steel, aluminum imports as Joly raises ‘regime change’ in Moscow”, CBC News, 10. marts 2023. www: https://www.cbc.ca/news/politics/russia-steel-joly-1.6775203

    http://ronpaulinstitute.org/archives/featured-articles/2022/march/30/regime-change-has-been-the-us-goal-in-russia-for-years/

    Timothy Ash: “It’s Costing Peanuts for the US to Defeat Russia”, Center for European Policy Analysis, 18. november 2022. www: https://cepa.org/article/its-costing-peanuts-for-the-us-to-defeat-russia/

    Tim McNulty: “Ukraine war sanctions bite as ex-IMF chief warns Putin Russia faces ‘incredible poverty’”, Express, 20 januar 2023. www: https://www.express.co.uk/news/world/1724244/Russia-poverty-Ukraine-war-sanctions-IMF; Chris Price: “Russia faces ‘incredible poverty’, warns ex-IMF chief”, The Telegraph, 20. januar 2023. www: https://www.telegraph.co.uk/business/2023/01/20/russia-faces-incredible-poverty-warns-ex-imf-chief/

    Dan Cohen: “Former Pentagon official: “Many more body bags” needed to achieve regime change in Russia”, Substack, 23. januar 2023. www:https://uncaptured.substack.com/p/former-pentagon-official-many-more

    Niall Ferguson: “Putin Misunderstands History. So, Unfortunately, Does the U.S.”, Bloomberg, 22. marts 2022. www: https://archive.ph/WvWeP#selection-3495.0-3495.198

    Caitlin Johnstone om Joe Manchin på Twitter: https://twitter.com/caitoz/status/1529017801754615808?s=20&t=LdQQomM_WyFdI5TPrzPWVw

  15. Washington Post Live: “Transcript: The Politics of War and Leadership with Gen. David Petraeus”, The Washington Post, 30. januar 2023. www: https://www.washingtonpost.com/washington-post-live/2023/01/30/transcript-politics-war-leadership-with-gen-david-petraeus/
  16. Se den foregående artikel i denne serie for detaljer: ”Til forsvar for Ukraine-krigen #1: Vestens oversete diplomatiske sejre”, 26. april 2023. www: https://www.eftertrykket.dk/2023/04/26/til-forsvar-for-ukraine-krigen-1-vestens-oversete-diplomatiske-sejre/
  17. I bedste fald ville sanktionerne være “det økonomiske sidestykke til atombomben”. Se: Daniel Flatley: “How Biden’s Shock-and-Awe Tactic Is Failing to Stop Russia”, Bloomberg, 24. februar 2023. www: https://www.bnnbloomberg.ca/how-biden-s-shock-and-awe-tactic-is-failing-to-stop-russia-1.1887710
  18. Se dog: Eduard Steiner: „Die ungeahnte Stärke der russischen Rüstungs-Riesen“, Welt, 17. april 2023. www: https://www.welt.de/wirtschaft/plus244283487/Militaer-Die-ungeahnte-Staerke-der-russischen-Ruestungs-Riesen.html
  19. Kate Davidson: “Biden turned the ruble into rubble. Then it quickly came back.”, POLITICO, 31. marts 2022. www: https://www.politico.com/news/2022/03/31/ruble-recovery-russia-biden-sanctions-00021850
  20. Ramishah Maruf: “Larry Summers: Why sanctions on Russia aren’t effective”, CNN, 26. februar 2023. www: https://edition.cnn.com/2023/02/26/business/larry-summers-russia-ukraine-economy
  21. Gabor Steingart: “Der Westen will Putin ökonomisch in die Knie zwingen – und scheitert grandiose”, Focus Online, 1. februar 2023. www: https://www.focus.de/finanzen/news/gastbeitrag-von-gabor-steingart-der-westen-will-putin-oekonomisch-in-die-knie-zwingen-und-scheitert-grandios_id_184618928.html
  22. Shweta Sharma: “India to make Russia its number one oil supplier in move that could scupper impact of price cap“, The Independent, 8. december 2022. www: https://www.independent.co.uk/independentpremium/world/russian-oil-prices-ukraine-war-india-b2242297.html
  23. John Hudson: “Saudi crown prince threatened ‘major’ economic pain on U.S. amid oil feud”, The Washington Post, 8. juni 2023. www: https://www.washingtonpost.com/national-security/2023/06/08/saudi-arabia-cut-oil-production/
  24. Emily Sullivan, Dina Smeltz, Denis Volkov & Stepan Goncharov: “Few Russians Are Anxious about Western Sanctions”, Chicago Council on Global Affairs, 23. januar 2023. www: https://globalaffairs.org/research/public-opinion-survey/few-russians-are-anxious-about-western-sanctions

    At de fattigste rammes hårdest af bredspektrede sanktioner, er en af sanktionsforskningens generelle indsigter. Se: David Lektzian and Mark Souva: “An International Theory of Sanctions Onset and Success,” Journal of Conflict Resolution, 2007, nr. 51: 848.

  25. Robert Gold, Julian Hinz & Michele Valsecchi: “To Russia with Love?: The Impact of Sanctions on Regime Support”, Kiel Institute for the World Economy, marts 2023. www: https://www.ifw-kiel.de/fileadmin/Dateiverwaltung/IfW-Publications/-ifw/Kiel_Working_Paper/2023/KWP_2212_To_Russia_with_Love__The_Impact_of_Sanctions_on_Regime_Support/KWP_2212.pdf
  26. Statista Research Department: “Do you approve of the activities of Vladimir Putin as the president (prime minister) of Russia?”, 26. april 2023. www: https://www.statista.com/statistics/896181/putin-approval-rating-russia/

    https://tass.com/society/1594251

  27. Ikke overraskende. Tilbage i 2019 bemærkede Rand Cooperation: “The international sanctions have not improved Russian behavior and have furthermore allowed the regime to plausibly blame the West for ordinary citizens’ economic distress.” Se: James Dobbins et al.: “Extending Russia: Competing from Advantageous Ground”, Rand Corporation, 2019, s. 24. www: https://www.rand.org/pubs/research_reports/RR3063.html

    Hvis politikken havde virket, og den brede russiske befolkning led under den, ville konsekvensen formentlig blot have været en styrkelse af de autoritære tendenser i Rusland. Se:

    Ronald Wintrobe: “The Tinpot and the Totalitarian: An Economic Theory of Dictatorship”, The American Political Science Review, 1990, nr. 84: 849.

    Richard N. Haass: “Sanctioning Madness”, Foreign Affairs 76, 1997: 78–81.

  28. CNN: „Zakaria asks Yellen if sanctions on Russia are actually working. Hear her response”, CNN, 16. april 2023. www: https://www.youtube.com/watch?v=bwgHwzhfoXo (2:55-4:45)

    Renaud Girard: “La dé-dollarisation du monde”, FigaroVox, 3. april 2023. www: https://www.lefigaro.fr/vox/societe/renaud-girard-la-de-dollarisation-du-monde-20230403

  29. Fareed Zakaria: “The dollar is our superpower, and Russia and China are threatening it”, The Washington Post, 24. marts 2023. www: https://www.washingtonpost.com/opinions/2023/03/24/us-dollar-strength-russia-china/
  30. Bloomberg News: “China’s Yuan Replaces Dollar as Most Traded in Russia”, Bloomberg, 3. april 2023. www: https://www.bloomberg.com/news/articles/2023-04-03/china-s-yuan-replaces-dollar-as-most-traded-currency-in-russia
  31. Timothy Garton Ash, Ivan Krastev & Mark Leonard: “United West, divided from the rest: Global public opinion one year into Russia’s war on Ukraine”, European Council on Foreign Relations, 22. februar 2023. www: https://ecfr.eu/publication/united-west-divided-from-the-rest-global-public-opinion-one-year-into-russias-war-on-ukraine/

    Economist Intelligence: “Russia’s pockets of support are growing in the developing world”, EIU, 7. marts 2023. www: https://www.eiu.com/n/russias-pockets-of-support-are-growing-in-the-developing-world/

    Peter Frankopan: “Is Putin winning? The world order is changing in his favour”, The Spectator, 4. marts 2023. www: https://www.spectator.co.uk/article/is-putin-winning-the-world-order-is-changing-in-his-favour/

    James Rickards: ”Get Lost, Uncle Sam”, Daily Reckoning, 6. marts 2023. www: https://dailyreckoning.com/get-lost-uncle-sam/

    Daniel Flatley: “How Biden’s Shock-and-Awe Tactic Is Failing to Stop Russia”, Bloomberg, 24. februar 2023. www: https://www.bnnbloomberg.ca/how-biden-s-shock-and-awe-tactic-is-failing-to-stop-russia-1.1887710

  32. Chris Anstey: “Summers Warns US Is Getting ‘Lonely’ as Other Powers Band Together”, Bloomberg, 14. april 2023. www: https://www.bloomberg.com/news/articles/2023-04-14/summers-warns-us-getting-lonely-as-other-powers-band-together
  33. Nikolas K. Gvosdev: “The Confrontation with Russia and US Grand Strategy”, Foreign Policy Research Institute, 16. februar 2023. www: https://www.fpri.org/article/2023/02/the-confrontation-with-russia-and-us-grand-strategy/
  34. Sammenlign omfanget af Kinas hidtidige investeringer i Belt and Roads Initiative med investeringsmålene i G7’s Partnership for Global Infrastructure and Investment. Se: Kevin Chen: “BRI vs PGII spoils Asia for infrastructure choice”, Asia Times, 22. august 2022. www: https://asiatimes.com/2022/08/bri-vs-pgii-spoils-asia-for-infrastructure-choice/
  35. Ben Freeman: “Defense Contractor Funded Think Tanks Dominate Ukraine Debate”, Quincy Institute for Responsible Statecraft, 1. juni 2023. www: https://quincyinst.org/report/defense-contractor-funded-think-tanks-dominate-ukraine-debate/
  36. El País: Josep Borrell: “Los europeos debemos estar dispuestos a pagar un precio por apoyar a Ucrania y mantener la unidad””, The Diplomatic Service of the European Union, 11. august 2022. www: https://www.eeas.europa.eu/eeas/el-pa%C3%ADs-josep-borrell-%E2%80%9Clos-europeos-debemos-estar-dispuestos-pagar-un-precio-por-apoyar_en

    Hvad angår prisen for støtten, har EU i sin seneste plan om levering af en million 155 mm-artillerigranater til Ukraine lagt beslag på midler, der normalt benyttes på infrastrukturprojekter i de fattigere EU-lande. Se: Joe Barnes: “EU diverts road-building funds into £1.7bn Ukraine ammunition plan”, The Telegraph, 3. maj 2023. www: https://www.telegraph.co.uk/world-news/2023/05/03/eu-brussels-ukraine-weapons-arms-building-roads/

  37. Gary Clyde Hufbauer, Jeffrey J. Schott, Kimberly Ann Elliott & Barbara Oegg: Economic Sanctions Reconsidered, 3rd ed., Washington, DC: Peterson Institute for International Economics, 2007, s. 158-159.
  38. Robert Pape: “Why Economic Sanctions Do Not Work,” International Security 22, no. 2 [1997]: 90-136, og “Why Economic Sanctions Still Do Not Work,” International Security 23, no. 1 [1998]: 66-77.
  39. Barbara Moens, Jakob Hanke Vela & Jacopo Barigazzi: “Europe accuses US of profiting from war”, POLITICO, 24. november 2022. www: https://www.politico.eu/article/vladimir-putin-war-europe-ukraine-gas-inflation-reduction-act-ira-joe-biden-rift-west-eu-accuses-us-of-profiting-from-war/

    Se også følgende interview med den forhenværende formand for NATO’s militærkomité samt NATO-Rusland Rådet: ”Ukrainekonflikt: «Jetzt wäre der richtige Zeitpunkt, die abgebrochenen Verhandlungen wieder aufzunehmen»”,  Zeitgeschehen im Fokus, 18. januar 2023. www: https://zeitgeschehen-im-fokus.ch/de/newspaper-ausgabe/nr-1-vom-18-januar-2023.html

  40. Max Bergmann & Sophia Besch: “Why European Defense Still Depends on America”, Foreign Affairs, 7. marts 2023. www: https://www.foreignaffairs.com/ukraine/why-european-defense-still-depends-america
  41. Javier Blas: “The New European Energy Normal Remains Rather Painful”, Bloomberg, 6. marts 2023. www: https://www.bloomberg.com/opinion/articles/2023-03-06/europe-s-energy-crisis-the-new-normal-remains-rather-painful?leadSource=uverify%20wall