Den græske togulykke er også en europæisk tragedie

Den græske togulykke bør ikke analyseres ud fra et græsk indenrigspolitisk perspektiv. Vi bør derimod inddrage EU’s ansvar i tragedien. Det har den danske presse et ansvar for at belyse.

Af Martin Haumann
Forsidebillede af Ververidis Vasilis¹

Den 28. februar, en sen tirsdag aften, kolliderer to tog tæt ved byen Larissa, omkring 376 km nord for Athen. Ulykken kostede 57 mennesker livet. De fleste af dem var studerende på vej fra hovedstaden til deres universitet. Dette var den værste togulykke i landets historie. Stationsforstanderen, der skulle have standset de to tog, er nu arresteret.²

I dækningen bliver det fremhævet i en artikel fra DR, at denne tragedie ”kan spille ind på det græske valg”.³ Den danske ambassadør i Athen Klavs A. Holm uddyber:

– Det hører med til billedet, at der snart skal være valg i Grækenland. Det er premierminister Mitsotakis meget opmærksom på. Togulykken spiller ind i en utilfredshed, der har været over for politikere og myndigheder, og som har været næret af ineffektivitet og økonomisk krise gennem mange år, siger ambassadøren.

Han forventer, at den græske opposition kommer til at bruge det mod regeringen.

DR-journalist Camilla Markvardsen fortsætter:

Omvendt kommer regeringen nok til at skyde skylden på årtiers forsømmelse og dårlig ledelse hos det tidligere statslige jernbaneselskab TrainOSE, som blev solgt til Italiens statsejede Ferrovie dello Stato for 45 millioner euro i 2017, skriver macropolis.

Der er også indsat et billede af den tidligere premierminister Alexis Tsipras, der bliver omtalt som oppositionsleder.

Det samme nationale politiske perspektiv får man af Reuters og andre medier.⁴ The San Diego Union Tribune skriver eksempelvis:

Premierminister Kyriakos Mitsotakis’ centrum-højre-regerings stærke føring i meningsmålingerne over sin største rival, Syriza, er blevet reduceret i de seneste uger, imens de to sider også er låst fast i en ideologisk debat om, hvordan man reformerer Grækenlands forældede jernbanenet.

Mitsotakis har lovet klarere grænser mellem privatiserede tjenester og de myndigheder, der fører tilsyn med dem, og søger hjælp fra EU-eksperter til at udarbejde ændringerne. Hans politiske modstandere hævder, at den dårligt forvaltede afvikling af statslige myndigheder i sidste ende har kompromitteret jernbanesikkerheden.⁵

Desværre er de billeder, der her males af det græske folks ”utilfredshed”, ikke fyldestgørende, hverken ift. hvad der er foregået i Grækenland eller årsagerne til den græske befolknings vrede. Det er ikke kun vrede mod politikere og myndigheders ”ineffektivitet”. Det, der sker i Grækenland og over hele Europa, er mere end en kamp mellem oppositionspartier og deres regeringer. Det er ikke kun nationale spørgsmål om privatisering over for nationalisering, der bør fremhæves.

Lad os derfor rejse spørgsmålet på et europæisk niveau: Hvad er baggrunden for denne tragedie?

OXI – Nej til Austerity

Tragedien affødte strejker samt demonstrationer af både fredelig og voldelig art i Grækenland.⁶ De demonstrationer, der opstod i kølvandet på togulykken, er imidlertid ikke noget særsyn i en græsk sammenhæng.

Den 3. juli 2015, var omkring en kvart million grækere samlet i deres hovedstad, ved Syntagma-pladsen foran parlamentet. De var samlet, fordi den daværende regering bestående af det venstre-orienterede Syriza havde annonceret en folkeafstemning om, hvorvidt landet skulle acceptere kravene i den seneste af en lang række ”bailouts”. Disse bailouts var økonomisk hjælp, som Grækenland blev pålagt at tage imod i form af lån, selvom det var beviseligt, at Grækenland ikke kunne betale dem tilbage.⁷

Til gengæld skulle Grækenland gennemføre omfattende ‘austerity’-programmer, der krævede store nedskæringer i offentlige udgifter, privatiseringer, lavere mindstelønninger, deregulering af arbejdsmarkedet og anti-fagforenings lovgivning.⁸

To dage senere stemte befolkningen nej (OXI på Græsk) til den nye bailout med 61 pct. af de afgivne stemmer. I alle regioner var der en overvægt af nej-stemmer. Man skulle derfor tro, at Syriza-lederen Alexis Tsipras (som blev benævnt som oppositionsleder i DR-artiklen ovenfor) var en glad mand. Tsipras havde nemlig annonceret afstemningen med en anbefaling om, at befolkningen burde sige nej til de nedværdigende krav.

Men så skete noget uventet. Tsipras vendte på en tallerken og underskrev på vegne af Grækenland kravene for den nye bailout. Om det var frygt for økonomisk kollaps, pres fra Angela Merkel, korruption, interne magtkampene eller andet, der fik Tsipras til at gå imod sin egen anbefaling og folkets valg, er svært at sige.⁹

Landets finansminister på dette tidspunkt var økonomen Yanis Varoufakis. Han var blevet indsat for at forhandle med kreditorerne på vegne af Grækenland. Han forlod regeringen i protest over Tsipras’ underskrift og startede en tvær-europæisk politisk koalition af radikale venstreorienterede kaldet Diem25 og det græsk parti MeRa25 i 2018. Kreditorerne blev tilbagebetalt, og befolkningens vilje blev ignoreret.

Ideen om demos blev grundlagt i Grækenland, hvor filosoffen Aristoteles senere skulle definere demokrati som ‘at herske og at blive hersket’. I 2015 kunne den græske befolkning skære i mere end deres økonomi, de kunne også skære den første del af Aristoteles’ definition fra. Eller som Wolfgang Schäuble, der var Tysklands finansminister i denne periode, efter sigende skulle have sagt, under forhandlingerne med Grækenland: ”Vi kan ikke tillade, at folkeafstemninger ændrer den økonomiske politik.”¹⁰

Efter at den græske stat havde givet efter for kravene, gik Syrizas politiske modstandere selvsagt til angreb. Argumentet gik på, at Grækenland havde fået en dårlig handel pga. Tsipras dårlige forhandlingsevner. Men noget mere grundlæggende opgør var der ikke tale om fra politisk hold.

Togulykken som et symptom på EU’s økonomiske politik

Lad os se tilbage på, hvad der skete under det græske austerity-program og gældskrisen i 2009.

Det store lånfinansierede boom i Europa kom omkring årtusindskiftet, da euroen opstod som ny valuta. Pludselig var det meget let for de perifere lande at låne penge fra tyske og franske banker. Alt for mange penge. Journalisten Harald Schumann forklarer i sin dokumentar ”The Secret Bank Bailout”, at der har været lån for omkring 322.000.000.000 euro i Portugal, Grækenland, Spanien, Irland, Cypern m.fl. Disse gik til at finansiere blandt andet boligbyggeri og offentlig infrastruktur. I årtier havde Grækenland brugt flere penge, end de havde indtægter. Selvom landet havde en høj gæld, nød det godt af at være blevet en del af euroområdet, med dets lettilgængelige lån. I forhold til sin befolkning har landet også haft et meget stort militært budget.¹¹ Frankrig, Tyskland og USA tjente milliarder på at producere militært udstyr til det græske militær og gjorde i flere tilfælde brug af bestikkelse for at få aftaler i hus.¹²

Da det finansielle kollaps i 2008 nåede til Europa, blev Grækenland hårdest ramt. Landet kæmpede nu for overlevelse.

Kravene for økonomisk hjælp var fastsat af Europa Kommissionen, Den Internationale Valutafond (IMF) og Den Europæiske Centralbank (tilsammen blev disse institutioner kaldet Trojkaen), som havde bragt landets økonomi og levestandard i ruiner med deres tidligere lånekrav. De krævede nu endnu mere ’austerity’. Det var altså en lille gruppe ikke-folkevalgte bureaukrater, med en neoliberal økonomisk ideologi, der dikterede betingelserne for landets genoprettelse.¹³

Problemet var, at landet ikke ville kunne tilbagebetale gælden. Hvis landet ikke ville tage imod lånet og de krav, som fulgte med lånet, ville Grækenland sandsynligvis være nødsaget til at forlade eurozonen, med store økonomiske konsekvenser for landet.¹⁴

De første, der blev tilbagebetalt i de tidligere bailouts, havde været de store tyske, franske og amerikanske banker, der havde udlånt penge til græske banker og den græske stat, der nu alle var insolvente. I Tyskland kaldte Angela Merkel det for ”European Solidarity”. Medierne i Tyskland og resten af Europa spillede med på denne historie. Deutsche Welle (DW), rapporterede eksempelvis i 2015:

I en tale til Forbundsdagen lagde Merkel ikke fingrene imellem og fortalte Athen, at Grækenland havde oplevet en ’europæisk solidaritet i hidtil uset omfang’, og at en aftale med dets kreditorer stadig var mulig.

’Hvor der er vilje, er der vej,’ understregede Merkel og tilføjede, at Grækenland ikke var det eneste land, der har brug for hjælp, og at Spanien, Irland, Portugal og Cypern med succes havde gennemført ’smertefulde’ reformer eller var ’på rette spor’.

Hun opfordrede Athen til at gøre det samme og understregede, at alle bestræbelser var ’rettet mod, at Grækenland forbliver i eurozonen’, hvis det er villigt til at gå på kompromis. ’Solidaritet og ansvar går hånd i hånd,’ sagde hun til lovgiverne.¹⁵

I virkeligheden gik pengene ikke til den græske befolkning, men til at betale private banker, der havde lavet dårlige investeringer og nu ikke kunne få deres penge tilbage. Det vil sige, at bankerne kom i første række. Det var den samme historie, der udfoldede sig i resten af de perifere europæiske lande. Man kunne også have annulleret eller skåret i gælden, men det valgte man ikke at gøre.

Grækenlands privatiserede togsystem

Lad os nu vende tilbage til togulykken i Grækenland. Investigate Europe og Reporters United har undersøgt ulykken og jernbaneselskaberne. De kom frem til, at:

[b]emandingsniveauet ved de græske jernbaner har været og er langt under det, der kræves for sikker drift af jernbanenettet. Også opdelingen mellem jernbane- og passagertjenester, en forudsætning for privatisering, har ført til et sammenbrud i sikkerhedskoordineringen. Det første [problem] er en direkte konsekvens af de politikker, som EU-kreditorer har pålagt landet siden 2010. Det andet stammer fra EU-Kommissionens insisteren på adskillelse af spor- og jernbanedrift.

De virksomheder, der driver jernbanerne og implementerer sikkerhedsopgraderinger, er ikke græske. Det fuldt privatiserede passagertogselskab tilhører Italiens Ferrovie ”Dello Stato Group”.

Det franske firma Alstom havde til opgave at installere et nyt automatiseret signalsystem fra Athen til den nordlige grænse, men systemet, der var beregnet til at blive leveret i 2016, er endnu ikke i drift.

Eksperter er overbevist om, at hvis dette system var på plads, ville det ødelæggende nedbrud ikke være sket.¹⁶

Investigate Europes undersøgelse viser desuden, at salget af den statsejede jernbanedrift i 2017 indgik i Trojkaens lånekrav. Flere af firmaerne involveret i driften er multinationale selskaber med kontroversielle offentlige kontrakter og en historik med finansiel kriminalitet og bestikkelse.

Der er altså ikke kun tale om et internt nationalt anliggende mellem to partier, der er uenige om driften af firmaer i deres land. Vi ser, at forvaltningen af jernbanedriften er en konsekvens af ideologisk funderet økonomisk politik, indført af ikke folkevalgte organer, der opererede på vegne af kreditorer.

Artiklen fortsætter og forklarer, at

der er andre måder, hvorpå den græske jernbanetragedie også er europæisk. Embedsmænd fra IMF, EU-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank, enheden kendt som “Trojkaen”, som insisterede på et alarmerende antal nedskæringer i sektoren, bør også holdes ansvarlige. Det blev rapporteret, at Poul Thomsen fra IMF, Trojkaens leder, i 2010 blev så forarget, da han fik forelagt regnskaberne fra det statslige jernbaneselskab, OSE, at han smed mappen ned på jorden og råbte “luk den!”. Derfor var “omstrukturering” og “at gøre operationelle aktiviteter rentable, herunder ved at lukke tabsgivende linjer”, en del af det første redningsprogram,¹⁷ som blev pålagt Grækenland som en forudsætning for lån i 2010. Dele af netværket blev lukket ned det år, mens resten led en langsom død på grund af konstante jobtab.

Grækenlands jernbaner beskæftigede 12.500 mennesker i 2000, men antallet var styrtdykket til 2.000 i 2021. Dette anslås at række til sikker betjening af kun 300 km af det 2.500 km lange netværk. Manglen på personale var blandt resultaterne af en undersøgelse foretaget af Investigate Europe og Reporters United af Europas jernbaner i 2021. Men jo mere radikale omkostningsbesparende tiltag den græske regeringer implementerede, jo mere blev de belønnet af Trojkaen.¹⁴

Hvis vi ser denne tragedie som en følge af den politik, som blev indført under Trojkaen, begynder vi at få et andet perspektiv end det, en indenrigspolitisk vinkel giver os. Når Poul Thomsen angiveligt råbte op om ”at gøre operationelle aktiviteter rentable, herunder ved at lukke tabsgivende linjer”, var det ud fra et snævert økonomisk ideologisk perspektiv. Der er andre værdier, der også kan ligge til grund for jernbanedrift. Det kan f.eks. koste penge at investere i sikkerhed, så man kan undgå dødsfald.

Grækenland blev ofret for at sikre ”stabiliteten” af de finansielle markeder. Eller sagt på en anden måde: for at opretholde ukrænkeligheden af gæld. Uagtet under hvilke forhold gælden blev oprettet. Det er ikke nyt. Gæld har været en måde at få økonomisk magt over lande og deres ressourcer i store dele af menneskets historie, men det er skræmmende, at denne udvikling har fundet sted i Europa. Det er også skræmmende, at så få mennesker i Danmark taler om denne udvikling.

Når vi blot ser togulykken som en ‘menneskelig fejl’ og beskriver baggrunden ud fra et snævert nationalt perspektiv, hvor to partier kæmper om magten, bliver vi forledt.

Martin Haumann er cand.musicae.

1. 1. marts 2023, ved Tempi-dalen nord for Athen (shutterstock).
2. “Anger boils over train crash in Greece, as audio released of driver being told to ignore red light” , Sana Noor Haq, Chris Liakos, Lindsay Isaac og Eleni Giokos, CNN, marts 2023, https://edition.cnn.com/2023/03/02/europe/greece-train-crash-larissa-protests-intl/index.html
3. “Mindst 38 døde i togulykke: Græsk minister trækker sig efter statens ‘langvarige svigt’ “, af Camilla Markvardsen, DR, 1. marts 2023, https://www.dr.dk/nyheder/udland/mindst-38-doede-i-togulykke-graesk-minister-traekker-sig-efter-statens-langvarige
4. “Greek strike over deadly train crash to halt transport“, af Renee Maltezou, editing af Aurora Ellis, Reuters, 16. marts 2023, https://www.msn.com/en-us/news/world/greek-strike-over-deadly-train-crash-to-halt-transport/ar-AA18GTTJ
5. “Strikes, protests and clashes over deadly Greek rail crash”, af  Derek Gatopoulos, ASSOCIATED PRESS, 16. marts, 2023, https://www.sandiegouniontribune.com/business/nation/story/2023-03-16/greek-unions-stage-general-strike-over-rail-deaths
6. Samme som foroven, samt (protest trackeren) https://carnegieendowment.org/publications/interactive/protest-tracker#
7. “Varoufakis Says Greece Was Never Going To Repay Its Debts; He’s Right Too”, Af Tim Worstall, 10 marts 2015, Forbes, https://www.forbes.com/sites/timworstall/2015/03/10/varoufakis-says-greece-was-never-going-to-repay-its-debts-hes-righ-too/
8. ”The functioning of the troika: A report from the etuc”, Af “European Trade Union Confederation”, marts 2014, https://www.etuc.org/sites/default/files/press-release/files/the_functioning_of_the_troika_finaledit2.pdf
9. David Adler fra partiet DiEM25 i Athen giver sit perspektiv i en klumme her: “The three mistakes behind Syriza’s demise in Greece”,  af David Adler, 8 juli 2019, The Guardian, https://www.theguardian.com/commentisfree/2019/jul/08/syriza-demise-greece-alexis-tsipras
   Se også: “ Greece crisis: MPs back €85bn bailout in marathon debate”, af BBC, 14 August 2015, https://www.bbc.com/news/world-europe-33925781
10. Fra ”Adults In The Room” af Yanis Varoufakis, oktober 2017, Farrar, Straus and Giroux; ”Adults In The Room”
11. Se ovenfor samt, https://en.wikipedia.org/wiki/Hellenic_Armed_Forces
12. “German ‘hypocrisy’ over Greek military spending has critics up in arms”, af Helena Smith, 19 April 2012, The Guardian, https://www.theguardian.com/world/2012/apr/19/greece-military-spending-debt-crisis

    Se desuden følgende kilder: “Greek Land Forces and German Bribery” og “The Greek Submarine Scandal”, hentet April 2023, fra “World Peace Foundation”, https://sites.tufts.edu/corruptarmsdeals/greek-land-forces-and-german-bribery/ og https://sites.tufts.edu/corruptarmsdeals/the-greek-submarine-scandal/

13. Se blandt andet ”The Trail of the Troika” og ”The Secret Bank Bailout”: https://www.youtube.com/watch?v=BLB3uu1IXM0&t=604s
    RBB/ARTE, 2015 Original titel: Macht ohne Kontrolle – die Troika / Puissante et incontrôlée – la Troika: https://www.youtube.com/watch?v=xu5sTyAXyAo&t=231s
    Arpad Bondy Filmproduktion 2013, Original titel: Staatsgeheimnis Bankenrettung
14. Samme som foroven
15. “Merkel talks tough on Greece”, Nicole Goebel, 18. Juni 2015, Deutsche Welle (DW), https://www.dw.com/en/solidarity-and-responsibility-go-hand-in-hand-merkel-tells-greece/a-18523981
16. “French contractor, Italian-owned trains, EU policies: Greek crash was also a European failure”, 10 March 2023, af Eurydice Bersi, Investigate Europe, https://www.investigate-europe.eu/en/2023/french-contractor-italian-owned-trains-eu-policies-greek-crash-was-also-a-european-failure/
17. “The Economic Adjustment Programme for Greece”, 26 maj 2010, af Europa Kommissionen, https://ec.europa.eu/economy_finance/publications/occasional_paper/2010/pdf/ocp61_en.pdf