Forvent en lang krig

Analyse: Modsat ideer om en konfliktafgørende modoffensiv til påske, tyder meget på, at Ukraine står over for en lang krig. En udmattelseskrig, som eksperter mener er til Ruslands fordel.  

Af Poya Pakzad

Bedømt på det erklærede endemål om befrielsen af alle besatte og annekterede områder er Ukraine langt fra målstregen.¹ Det korte af det lange er, at det ser sort ud for landet. Chancen for noget, der minder om en retfærdig afslutning på den uretfærdige aggression, er lille. En snarlig afslutning vil i sagens natur falde ud til Ruslands fordel, mens krigens hidtidige forløb varsler større menneskelige og materielle tab for Ukraine, hvis krigen trækker i langdrag, hvad en del tyder på, at den vil.

Det følgende er et forsøg på en status over krigen. Som tilfældet er for mange af vores dokumentationstunge analyser på Eftertryk, foregår langt det meste i fodnoterne, som jeg vil opfordre dig til at orientere dig løbende i, mens du læser denne tekst.

Jeg har overvejet forskellige vinkler, der kunne gøre min pessimistiske vurdering mindre uspiselig, men jeg kommer til kort. Jeg mener, at den danske stemning er præmaturt triumferende. Optimistiske prognoser om et ”snarligt” russisk ”kollaps”, forkrøbling af den russiske økonomi på grund af vores sanktioner og forhåbninger om Putins afsættelse har ikke holdt stik indtil videre.

Det betyder ikke, at ukrainsk modstand har været nyttesløs. Et lands ret til at forsvare sig mod en fremmed invasionsmagt er et ukompliceret princip, og der er al mulig værdi i det. Konkret blev maksimalistiske russiske målsætninger om ”demilitarisering” og ”afnazificering” (en eufemisme for regimeskifte i Kijev) omstødt med sikker hånd i krigens indledende fase² – ikke mindst pga. russiske fejldispositioner – ligesom imperiale fantasier om restaureringen af et kollektivt storrussisk kulturfællesskab har lidt uoprettelig skade. Ligeledes er det lykkedes Ukraine med varierende succes at gennemføre modoffensiver, som har skubbet invasionsmagten tilbage og taget farten af dens felttog, dog ikke svækket dens brod. På de overordnede linjer er det en anden sag – Rusland er i færd med at nedbryde Ukraine til en krympestat.

Rusland kommer dog formentlig heller ikke til at indløse en total triumf, men stå tilbage med en pyrrhussejr, blodig og partiel. Selvom en løsning på den lokale konflikt formentlig udløser territoriale gevinster for Rusland, kommer det til en stor moralsk og politisk pris i årtierne frem hvis ikke på den globale scene så på det vestlige aftagermarked.

Hvis det nu alene var en krig om offentligt perciperet værdighed, heltemod og viljestyrke, havde Ukraine sådan set sejret for længst. Men forstået som et tankevækkende perspektiv på konfliktens omfang, og uden i øvrigt at antyde en fremskrivning, ville et krigsforløb i 2023, som er identisk med udfaldet af krigen i 2022, ende med, at invasionsmagten stod tilbage med godt en tredjedel af det ukrainske territorium i sin magt. Dette ifølge en statusopgørelse udarbejdet i anledning af krigens årsdag af Belfer Center på Harvard University,³ der i øvrigt anslår:

• • • At Ukraine har mistet 130.000 soldater (døde og sårede)
    • At 19.000 civile er døde eller hårdt kvæstede (7.200 døde – en undervurdering, som i øvrigt er forældet)
    • At 31 pct. af befolkningen er fordrevet (svarende til 13,4 mio. personer, 8,4 mio. i landflygtighed)
    • En BNP-tilbagegang på 35 pct.
    • At 40 pct. af energiinfrastrukturen er ødelagt

 

Et kapløb med tiden

Respekteret sovjettidshistoriker – og toneangivende Ukraine-støtter – Stephen Kotkin slår alarm i et stort opslået interview i The New Yorker. Ukraine og Rusland befinder sig i en udmattelseskrig, som er til Ruslands fordel, advarer han, og skulle Ukraine lykkedes med at vende krigslykken, kan Rusland kvittere med ragnarok. Man skal ikke være blasert omkring Ruslands destruktionskapacitet; lider Putin et nederlag, vil han formentlig ødelægge Ukraine, mere end det allerede er blevet, på sin vej ud.

Det skæve styrkeforhold mellem aggressoren og dets offer illustrerer Kotkin ved hjælp af en hus-metafor:

Lad os sige, at du ejer et hus med ti værelser. Og lad os sige, at jeg stormer ind og tager to af dine værelser. Jeg ødelægger dem, og herfra ødelægger jeg også dine andre otte værelser, mens du prøver at kæmpe mig tilbage. Du prøver at smide mig ud af de to værelser, skubber lidt til mig i det ene hjørne og lidt i det andet. Men jeg er her stadig, og jeg smadrer bare videre. Dit problem er, at du har brug for dit hus. Det er jo her, du bor du, og du har ikke et andet hus. Jeg har dog et andet hus, og mit andet hus har tusind værelser. Hvis jeg ødelægger dit hus, er det så dig eller mig, der står tilbage som sejrherren?⁴ (Alle danske oversættelser i dokumentet er mine)

Det er selvfølgelig bittert og meningsløst at erklære sejr på den anden side af en totalskade, men Kotkins metafor antyder en mere væsentlig grund til, hvorfor Ukraine – på trods af demonstrationer af dets kampevner – er ilde stedt i længden: Indbrudsmanden kan absorbere meget større tab end sit offer.⁵

Territorium. Invasionsmagten har erobret godt 11 pct. af det ukrainske hus ifølge Harvards Belfer Center. Dette er fraregnet Krim, der blev annekteret for 9 år siden, ligesom nylige og delvise erobringer heller ikke er medregnet såsom bl.a. Kurdyumivka, Berkhivka og Yahidne nord for Bakhmut, og måske Bakhmut selv i en nær fremtid.⁶ Dette svarer ca. til 65-70.000 kvadratkilometer. I alt kontrollerer Rusland altså ca. 20 pct. af Ukraine i området mellem Rusland og østsiden af Dnjepr-floden, kystlinjen til Azov-havet og landtangen, der fører til Krim.

Ammunition. Da krigen stod på sit højeste affyrede Rusland op imod 60-70.000 artillerigranater om dagen. I samme periode evnede den ukrainske modstand at sende en tiendedel retur i det, der vel at mærke først og fremmest er en artillerikrig. 10:1-forholdet hersker stadig, selvom begge parter har neddroslet brugen af granater som følge af knaphed.⁷ Det vil ifølge det amerikanske forsvarsministerium tage amerikanske producenter to år, før USA kan levere op imod 90.000 artillerigranater om måneden,⁸ ligesom meget tyder på, at mulighederne for våbenstøtte i almindelighed tynder ud.⁹ Det samme problem gælder for EU.¹⁰

Produktion. På beholdningssiden har Rusland en hjemlig produktionskapacitet – i tryg afstand fra ildkampene – til en anslået fremstilling af ca. 60 missiler om måneden muligvis flere (trods sanktionerne).¹¹ Det skal fraregnes missiltilbagekøb fra afrikanske lande samt våbenaftaler med Nordkorea og Iran om bl.a. ballistiske missiler og kamikaze-droner. Der findes forskellige estimater af Ruslands evne til at producere artillerigranater. Englænderne mener f.eks., at Rusland er ved at løbe tør for granater (noget de har påstået gennem længere tid),¹² mens den estiske efterretningstjeneste stik modsat har estimeret, at Rusland har 10 millioner granater liggende på lager – nok til et helt års krig, hvis ikke mere – og en produktionsevne til fremstilling af cirka 3,4 millioner granater årligt.¹³ Her skal der selvfølgelig tages forbehold for, at esterne kan have grund til at overdrive, men en ting er rimeligt sikkert: Rusland har vedvarende skuffet vestlige fremtidsprognoser om, at de inden længe løber tør.

Heroverfor ville nogle indvende, at den amerikansk-europæiske produktionskapacitet er meget større end den russiske groft målt på bruttonationalprodukt. Men EU og USA har kun afsat 0,3 pct. af deres BNP til støtte for den ukrainske krig – og selv dette rejser hjemlig modstand.¹⁴ Kreml derimod kan overgå dette finansieringsniveau blot ved at bruge 4-6 pct. af Ruslands BNP på grund af de lavere omkostninger ved russisk produktion (genbesøg desuden fodnoter 10-11 for et overblik over vestlige produktionsudfordringer).¹⁵

Mandskab. Af de 300.000 nyligt ”mobiliserede” reservister tilbage i september¹⁶ er mange stadig i reserven, og Rusland kan trække på mange flere end det,¹⁷ imens Ukraine er nødsaget til at gå meget hårdt til fangst blandt borgere i den kampdygtige alder. Det ukrainske militær tæller i omegnen af 500.000 hoveder, mens Moskva råder over en anslået styrke på 1,3-1,5 millioner.

Hvis konflikten har udviklet sig til en udmattelseskrig, som det er populært at påstå i disse uger,¹⁸ er Rusland bedre polstret til styrkeprøven. Godtnok har Ukraine sprunget syv pladser frem fra en 22. plads til en 15. plads på ranglisten over stater med størst ildstyrke (Military Strength Ranking of Global Firepower, 2023), men på trods af betydelige tab har Rusland fastholdt sin andenplads på grund af landets størrelse, befolkning og lagerbeholdning.¹⁹

Trods Ukraines bestræbelser tyder det skæve styrkeforhold på, at det er yderst usandsynligt, at landet vil kunne generobre al sit retmæssige territorium.²⁰

Sidste skud i bøssen

Både amerikanerne og briterne har meddelt Zelenskyy, at Ukraine kun har få måneder til at gøre sig landvindinger på slagmarken, fordi støtten ikke kan fortsætte for evigt af såvel politiske som materielle grunde.²¹

Franskmændene og tyskerne har ifølge Wall Street Journal over for Ukraine meddelt, at landet inden længe må søge fred med Rusland til bytte for én eller anden form for vestlig ”forsvarspagt” (forstået som en våbenaftale, ikke et NATO-medlemskab).²² England har tilsluttet sig denne plan, overraskende nok, og de (anonymt) afgivne begrundelser for planen giver udtryk for en større realisme, end den offentlige retorik lader ane:

Den offentlige retorik skjuler dybereliggende intern tvivl blandt politikere i Storbritannien, Frankrig og Tyskland om, hvorvidt Ukraine vil være i stand til at fortrænge russerne fra det østlige Ukraine og Krim, som Rusland har kontrolleret siden 2014, samt en overbevisning om, at Vesten kun kan hjælpe med at opretholde krigsindsatsen i en begrænset periode, især hvis konflikten går i stå, siger embedsmænd fra de tre lande.

”Vi gentager hele tiden, at Rusland ikke må vinde, men hvad betyder det? Hvis krigen fortsætter i tilstrækkelig lang tid med denne intensitet, vil Ukraines tab blive uudholdelige,” sagde en højtstående fransk embedsmand. ”Og ingen tror, at de vil være i stand til at genvinde Krim”.²³

I samme artikel citeres den pensionerede general Petr Pavel, den nyvalgte præsident for Tjekkiet, og tidligere chef for NATOs militærkomité:

Vi kan havne i en situation, hvor befrielsen af visse dele af det ukrainske territorium vil føre til flere tab af liv, end samfundet kan bære. (…) Der kan komme et tidspunkt, hvor ukrainerne må begynde at overveje en anden løsning.²⁴

Noget sådan har den NATO-tro tænketank Atlantic Council, også sandet. Tænketankens formand Fred Kempe har for nyligt udtalt:

Bidens forsikringer til Ukraine om, at USA ville støtte dets kamp “”så længe det tager”, er velmente, men en udmattelseskrig er til Moskvas fordel, sætter titusinder yderligere ukrainere i fare og øger risikoen for krigstræthed i USA, Vesten og Ukraine.²⁵

Selvom Biden-regeringen holder kortene tæt ind til kroppen, har den mest magtfulde mand i det amerikanske militær, stabschef Mark Milley, mere end én gang antydet, at krigen ikke kan vindes på slagmarken,²⁶ og at man skal ”gribe chancen” for at opnå en forhandlet løsning på konflikten.²⁷ Så kan man spekulere i, om han taler i sin private egenskab, eller om dette er regeringens måde at overbringe upopulære synspunkter uden at tage ejerskab over dem. For sin del har udenrigsminister Antony Blinken udtalt, at Krim er en ”rød linje” for Rusland.²⁸

Hvad Europa angår, har en opinionsundersøgelse blandt europæiske beslutningstagere, foretaget af European Council of Foreign Relations i december 2022, bekræftet, at europæiske hovedstæder ser vidt forskelligt på, hvad de betragter som et realistisk endemål i Ukraine-krigen. Kun en håndfuld af respondenterne ser Kijevs ‘fulde befrielse’ som et sandsynligt udfald. Mange forventer, at Rusland vil beholde kontrollen over en vis andel ukrainsk territorium.²⁹

Den udenrigspolitiske elites stille sving mod større realisme efter et års ødelæggende krig skal imidlertid tolkes med et gran salt. Krigen er nemlig på vej ind i en eskalationsfase med bebudede påskeoffensiver, eller når sortjorden på steppeområderne engang udtørrer.³⁰ Strategien er at bryde dødvandet og gøre krigen mere mobil med henblik på at ’change facts on the ground’, inden krigen træder ind i en potentiel forhandlingsfase muligvis i efteråret eller nok snarere til vinter.³¹

At donorstaterne satser deres penge på en konfliktafgørende eskalation, gav den franske præsident sammenfattende udtryk for efter sikkerhedskonferencen i München: ”Det, vi har brug for nu, er, at Ukraine igangsætter en militær offensiv, der kan skubbe den russiske front tilbage for at bane vejen for en genoptagelse af forhandlingerne”.³²

Strategien er at træne ukrainske indsatsstyrker i Vesten til en mere kinetisk krig, der kan bryde russiske forskansninger og generobre territorium med nye våben såsom missiler, tanks og kampfly. ”En planlagt ukrainsk modoffensiv kan ved hjælp af nye brigader udstyret og trænet i Vesten vende krigslykken”, skriver den Østeuropa-kyndige intellektuelle Timothy Garton Ash, der i kraft af sine kontakter i både Washington og Kijev er en god kilde til officielle forhåbninger. Et problem er imidlertid, at det kun er i omegnen af 10 pct. af den fornødne styrke, der har afsluttet træningen (pr. februar 2023 ifølge The Guardian).³³

Vil det lykkes?

Spørger man stabschef Mark Milley, om Ukraine kan lykkes med at vriste områderne fri, svarer han, at det vil blive ”meget svært” og koste en masse ”blod og formue”. Men umuligt er det heller ikke, tilføjer han pligtskyldigt.³⁴ Personligt tror jeg ikke, det er usandsynligt, at Ukraine kan presse russerne ud hist og her, gøre sig større og mindre landvindinger og mønstre en trussel mod Krim. F.eks. kunne noget tyde på, russerne forlader sårbare positioner for at forsvare letforsvarlige positioner, hvorfra de så kan fortsætte ”udmattelsen” med deres markante overtag i artilleri.

Det er dog klart, at Rusland ikke agter at opgive en tomme af de annekterede områder, ligesom de har viljen til at beholde dem, koste nærmest hvad det vil, og formentlig også reserverne til at fortsætte krigen på den anden side af en eventuel ukrainsk fremgang. Ukraine ville både skulle smide russerne på porten, svække Ruslands relative strategiske styrke og fryse konflikten. Men så er vi tilbage til en udmattelseskrig blot langs nye konfliktlinjer. Den egentlige udfordring ligger i opnåelsen af strategisk stabilitet og svækkelse af russisk revanchisme.

Disse ting tror jeg ikke, at Ukraine har slagstyrken til, ligesom det er højst uklart, om de vestlige donorstater vil eller kan mobilisere støtte til en ’forever war’.

Noget andet er ideen bag denne strategi om at skaffe sig ”bedre kort på hånden”. Det er klassisk eskalationslogik solgt som diplomatisk strategi. Jeg mener ikke, det hænger sammen. Det er nemlig lige så sandsynligt, at ukrainerne – og donorstaterne – bliver mindre forhandlingsvillige, hvis de helt uventet får vendt krigslykken. Hvorfor stoppe, hvis det faktisk lykkes én at få bedre kort på hånden? Hvorfor ikke bruge de nyerhvervede kort til at spille hånden endnu stærkere? Skal en ‘overhånd’ ikke udnyttes?³⁵

Mon ikke russerne også ønsker at ’spille deres hånd stærkere’, for at blive i metaforen, når først de ser, at deres hånd måtte være blevet svagere? Hvad vil avancer på fronten blive mødt med fra russisk side? Mere forhandlingsvilje eller eskalation? Hvordan ser vi selv ud til at reagere?

Logikken bag strategien giver kun mening, hvis den er reciprok. Det vil sige, Rusland kan forventes at eskalere som reaktion på eventuelle ukrainske fremskridt for at ’skaffe sig bedre kort på hånden’. Eskalationsopportunismen er med andre ord en opskrift på mere krig, ikke en snedig diplomatisk strategi.

Men hvad er det så, hvis ikke en diplomatisk strategi? Jeg mistænker, at de tunge våben, der nu bliver sendt, primært følger en politisk logik. Det hjælper med at redde vores eget ansigt, den dag Vesten vælger at opgive Ukraine. Alt skal derfor prøves. Altså, en slags omvending af ideen om, at alle fredelige midler skal afprøves, inden man griber til krig.

På dette punkt er det nødvendigt at forstå krigens globale logik for at se, hvor pilen peger hen over længere tid. Lokalt er det en krig mellem Rusland og Ukraine, men på det overordnede plan er det en krig mellem Rusland og USA – med hele Ukraine som fortrop.³⁶

Hverken Rusland eller USA, som begge er forfængelige atombevæbnede stormagter, ønsker at give sig en tomme i denne strid. De har begge investeret alt i foretagendet. Bliver den ene eller anden part slået tilbage, vil de bare slå endnu hårdere igen – næsten uanset prisen. Og prisen kan blive meget høj for os alle, i allerværste instans en dødsdom for millioner.³⁷

Det er ikke fordi, jeg tror, at hverken Rusland eller USA (NATO) ønsker en direkte konfrontation. Meget tyder på, at de ønsker at styre uden om det. Men en eskalation kan både komme ud af kontrol, ligesom der kan opstå misforståelser og fejlberegninger. Mere herom i det næste og afsluttende afsnit.

Sikkert er det imidlertid, at den globale sikkerhedsorden vil lide under en stormagtskonfrontation, der trækker i langdrag,³⁸ og som sætter betingelserne for, hvordan alt andet arter sig helt ned til den økonomiske disponering af nationale råderum. Vi ser ind i en verden, der er reguleret af stormagtskonfrontation, hvor der gambles med flertallets sikkerhed, og en lille elite profiterer.³⁹

 Perspektiver for diplomatiske forhandlinger

Som jeg indtil nu har forsøgt at argumentere, ser fremtiden med den nuværende kurs meget sort ud for Ukraine – og resten af verden. Jeg har for alvorens skyld forsøgt en lidenskabsløs statusanalyse, men det er værd at notere, at vi ikke taler om livløse objekter såsom aktiekurser eller vejrprognoser. Vi taler om mennesker af kød og blod, rigtig mange mennesker, rigtig meget blod. Der skal ikke herske tvivl om, at Ukraine er genstand for et kriminelt erobringstogt. Men derfor er det stadig langtfra givet, at all-out-krig er egnet til at varetage den ukrainske sag.

Fortsat krig betyder – i min forståelse af krigens forløb – fortsat destruktion af Ukraine og stor risiko for en russisk eskalation i stil med det, vi har været forfærdede vidner til under krigens første år. Eller værre endnu: F.eks. kan opskruet bombning af kritisk civil infrastruktur i Vestukraine (elektricitetsnetværk, vandforsyning, kommunikationscentre, osv.), med henblik på at lægge landet øde hen i årtierne frem, meget vel blive Putins sidste kvittering, hvis han føler sig presset; en voldelig neutralisering, han kan sælge som en ”triumf” i baglandet.

Den fortsatte destruktion af Ukraine er en trussel mod landets funktionelle overlevelse. Gabet mellem globale tilsagn og den faktiske støtte understreger dette. Den faktiske støtte er nemlig langt mindre, end selvgratulationen lader tro, og langtfra at være nok til at forsyne ukrainerne med tilstrækkelig forsvarsmateriel eller evnen til at afholde stigende genopbygningsudgifter. Der er sammenlagt blevet doneret 143,6 mia. euro i finansiel, humanitær og militær bistand,⁴⁰ mens den estimerede genopbygningsudgift alene er næsten 10 gange så høj.⁴¹

Fortsat krig rummer også en risiko for spillover-effekter, såsom intentionelle angreb på våbenforsyningslinjer i østeuropæiske NATO-medlemsstater, utilsigtede missilangreb, som vi allerede har set eksempler på i Polen og over Moldova, eller direkte sammenstød mellem USA og Rusland, som vi for nylig har set i luftrummet over Det Sorte Hav. Hvis man har brug for at blive mindet om, at tingene godt kan blive stadig mere grænsesøgende, kan man f.eks. orientere sig i Weekendavisen, hvor en velanset forsker drøfter perspektivet i en direkte NATO-intervention. ⁴²

Jeg skal dog ikke stikke nogen blår i øjnene. Som jeg lagde ud med at konstatere, er chancen for diplomatisk succes ekstremt lille, end ikke FN kan få sig selv til at opfordre til det.⁴³ Konturerne til en løsning, som tilstræber retslige normer for mellemstatslig adfærd, og som begge sider kan se sig selv i, skal først udvikles, og det kan tage lang tid, som territorielle stridspunkter typisk gør. Det omfatter både midlertidige delaftaler og forsøgsordninger, inden chancen for fred bliver tilstrækkeligt moden. Det kræver ikke mindst gensidige indrømmelser – også fra Vesten.

To finske analytikere drøfter fredsperspektivet i Le Monde Diplomatique. De rejser forskellige komponenter, der kunne indgå i tentative forsøg på at opsøge fred, men de efterlyser også den vigtigste katalysator for etableringen af et reelt diplomatisk spor: politisk vilje, og den er som bekendt ikke til at få øje på (jeg vil bestræbe mig på at skrive mere om konfliktens brudte diplomatiske spor i fremtiden).⁴⁴ På dette punkt er jeg nok enig med hardlinerne i, at håbet om et snarligt diplomatisk udfald er magisk tænkning.

Mit eget bud er, at krigen vil fortsætte på den anden side af den ukrainske modoffensiv. På et tidspunkt vil det vestlige sammenhold krakelere, den offentlige opinion ændre sig. Vi vil sige, at vi gjorde alt, vi kunne, og måske undskylde os med, at ukrainerne spildte for mange kræfter i brændpunkter af mindre betydning såsom Bakhmut. USA vil vende tilbage til ambitionen om at flytte det interessepolitiske tyngdepunkt mod Asien, og Ukraine vil stå svigtet tilbage, territorielt amputeret, økonomisk ruineret og i dyb politisk krise. Jeg håber, at jeg tager fejl.

Poya Pakzad er jourhavende redaktør på Eftertryk Magasin

1. ‘Løkke: Krigen i Ukraine kan først stoppe når Krim er tilbage’, Berlingske, 23. februar 2023: https://www.berlingske.dk/politik/loekke-krigen-i-ukraine-kan-foerst-stoppe-naar-krim-er-tilbage; ‘No peace without liberation of Crimea, Zelenskyy says’, The New Voice of Ukraine, 24. februar 2023: https://english.nv.ua/nation/no-peace-without-liberation-of-crimea-zelenskyy-says-news-50306482.html. Om maksimalismen er taktisk eller oprigtig, kan nok diskuteres. I dag er det nemt at glemme, at Zelenskyy blev valgt på et løfte om fred med Rusland. Blot en måned inde i krigen var han klar til at erklære neutralitet mod eksterne sikkerhedsgarantier: ‘Ukraine ready to discuss adopting neutral status in Russia peace deal, Zelenskiy says’, Reuters, 28. marts 2022: https://www.reuters.com/world/europe/ukraine-prepared-discuss-neutrality-status-zelenskiy-tells-russian-journalists-2022-03-27/
2. ‘Russia says it no longer wants to change Ukraine’s government despite regime change being a key early objective, in latest climb-down of Putin’s ambitions’, Daily Mail, 22. november 2023: https://www.dailymail.co.uk/news/article-11456533/Russia-says-no-longer-wants-change-Ukraines-government.html
3. ‘Russia-Ukraine War Report Card’, Graham Allison og Kate Davidson, Harvard Kennedy School Belfer Center for Science and International Affairs: https://www.belfercenter.org/publication/russia-ukraine-report-card 
4. ‘How the War in Ukraine Ends’, New Yorker, 17. februar 2023: https://www.newyorker.com/news/the-new-yorker-interview/how-the-war-in-ukraine-ends
5. Se også: ‘Prepare for Russia’s Coming Retrenchment’, Ponars Eurasia, 20. november 2022: https://www.ponarseurasia.org/prepare-for-russias-coming-retrenchment/; De aktuelle kampe i og omkring Bakhmut, hvor Rusland gennemfører ’human-wave’-angreb med løsladte kriminelle samlet af Wagner-gruppen, er et godt eksempel på, at Rusland kan satse på denne ubalance i styrkebeholdningen: ‘Russia’s Wagner Troops Exhaust Ukrainian Forces in Bakhmut’, Wall Street Journal, 5. marts 2023: https://www.wsj.com/articles/russias-wagner-troops-exhaust-ukrainian-forces-in-bakhmut-b58e726c?st=71mfbhhhsfrwlvh&reflink=share_mobilewebshare
6. ‘Ukraine official: Forces may pull out of key city of Bakhmut’, ABC News, 1. marts 2023: https://abcnews.go.com/International/wireStory/ukraine-official-military-pull-back-bakhmut-97545605; Områdeekspert Michael Kofman opsummerer sin undersøgelse i Bakhmut-felten på Twitter: https://twitter.com/KofmanMichael/status/1632500589769752576; ‘Ukrainian soldiers in Bakhmut: ‘Our troops are not being protected’’, Kyiv Independent, 5. marts 2023: https://kyivindependent.com/national/ukrainian-soldiers-in-bakhmut-our-troops-are-not-being-protected
7. “Data from the European Commission, quoted by El Pais, says that Russia has a 10:1 advantage in artillery: According to data from the European Commission to which EL PAÍS has had access, Russia fires between 40,000 and 50,000 artillery shells per day, compared to 5,000-6,000 Ukrainian forces expend. The Estonian government, which has been one of largest contributors to Kyiv’s war effort, puts the average use of artillery at between 20,000 and 60,000 Russian shells per day, and 2,000 to 7,000 Ukrainian rounds, according to a document sent to EU Member States by Tallinn, to which this newspaper has had access.” Cit. i: ‘Ukraine outgunned 10 to 1 in massive artillery battle’, El Pais, 1. marts 2023: https://english.elpais.com/international/2023-03-01/ukraine-outgunned-10-to-1-in-massive-artillery-battle-with-russia.html; Andre estimater sætter det en anelse lavere: “At present, the combat was so intense that Ukraine’s use of artillery shells – 4,000 to 7,000 a day to Russia’s 20,000 – was outrunning western manufacturing”, cit. i: ‘Nato chief: west must brace to support Ukraine in a long war’, The Guardian, 22. marts 2023: https://www.theguardian.com/world/2023/mar/22/jens-stoltenberg-nato-chief-west-support-ukraine-for-long-war; ‘Ukraine burns through ammunition in Bakhmut, putting future fights at risk’, New York Times, 16. marts 2023: https://www.nytimes.com/2023/03/16/world/europe/ukraine-ammunition-bakhmut.html; ‘Ukraine short of skilled troops and munitions as losses, pessimism grow’, Washington Post, 13. marts 2023: https://www.washingtonpost.com/world/2023/03/13/ukraine-casualties-pessimism-ammunition-shortage/
8. ‘Pentagon Will Increase Artillery Production Sixfold for Ukraine’, New York Times, d. 24. januar: https://www.nytimes.com/2023/01/24/us/politics/pentagon-ukraine-ammunition.html
9. ‘US taps its munitions stockpile in Israel to send 300,000 artillery shells to Ukraine, says report, as Russia announces new offensive’, Business Insider, 21. januar 2021: https://www.businessinsider.com/us-taps-munitions-stockpile-in-israel-to-send-300k-shells-to-ukraine-nyt-2023-1?op=1&r=US&IR=T; ‘America Is In Over Its Head’, New York Tmes, 2. marts 2023: https://www.nytimes.com/2023/03/02/opinion/ukraine-aid-united-states-nato.html; ‘In race to arm Ukraine, U.S. faces cracks in its manufacturing might’, Washington Post, 8. marts 2023: https://www.washingtonpost.com/national-security/2023/03/08/us-weapons-manufacturing-ukraine/; ‘A Lack of Machine Tools Is Holding Back Ammo Production, Army Says’, Defense One, 3. marts 2023: https://www.defenseone.com/threats/2023/03/us-artillery-production-ukraine-limited-lack-machine-tools-army-official-says/383615/; ‘U.S. Effort to Arm Taiwan Faces New Challenge With Ukraine Conflict’, Wall Street Journal, 27. nov. 2022: https://www.wsj.com/articles/u-s-effort-to-arm-taiwan-faces-new-challenge-with-ukraine-conflict-11669559116; 
10. ‘Every day Russia is shooting as many shells as Europe can make in a month’ (citat), ; Financial Times, 3. marts 2023: https://www.ft.com/content/75ee9701-aa93-4c5d-a1bc-7a51422280fd; ‘Explosives shortage threatens EU drive to arm Ukraine’, Financial Times, 19. marts 2023: https://www.ft.com/content/aee0e1a1-c464-4af9-a1c8-73fcbc46ed17
11. ‘Missed Targets: the Struggles of Russia’s Missile Industry’, Center for European Policy Analysis, 27. juni 2022: https://cepa.org/article/missed-targets-the-struggles-of-russias-missile-industry/
12. ‘Russia running out of artillery ammunition, claims UK intelligence’, The National, 14. marts 2023: https://www.thenationalnews.com/world/uk-news/2023/03/14/russia-running-out-of-artillery-ammunition-claims-uk-intelligence/
13. “No matter how much they are able to increase ammunition production levels, simple math tells us that they still have about 10 million (rounds) in stock. They could produce around 3.4 million more in a year, meaning they would have enough ammunition for at least another year, if not longer, of war”. Cit. i: ‘EDF intelligence chief: Russia still has long-term offensive capabilities’, ERR, 9. dec. 2022: https://news.err.ee/1608815692/edf-intelligence-chief-russia-still-has-long-term-offensive-capabilities
14. ‘Fragile unity: Why Europeans are coming together on Ukraine (and what might drive them apart)’, ECFR, 16. marts 2023: https://ecfr.eu/publication/fragile-unity-why-europeans-are-coming-together-on-ukraine/
15. ‘An Economic Test of Wills in Ukraine’, Project-Syndicate, 6. marts 2023: https://www.project-syndicate.org/commentary/western-support-for-ukraine-less-than-needed-to-beat-russia-by-daniel-gros-2023-03
16. ‘The Ukraine War in data: Ukraine says Russia has deployed more than 300,000 soldiers for a coming offensive’, Grid, 2. feb. 2023: https://www.grid.news/story/global/2023/02/02/the-ukraine-war-in-data-ukraine-says-russia-has-deployed-more-than-300000-soldiers-for-a-coming-offensive/
17. “Western officials and military analysts have said that Moscow also has 150,000 to 250,000 soldiers in reserve, either training or being positioned inside Russia to join the fight at any time.” (citat), New York Times, 1. feb. 2023: https://www.nytimes.com/live/2023/02/01/world/russia-ukraine-news
18. Da begge parter råder over effektive antiluftskyts-systemer er der først og fremmest tale om en artillerikrig, langs en ca. 1.000 km front med skyttegravssystemer – makabert betegnet som ”kødhakkere” – installeret på begge sider.  
19. 2023 Military Strength Ranking, GFP: https://www.globalfirepower.com/countries-listing.php
20. ‘Avoiding a Long War’, RAND Corporation, feb. 2023: https://www.rand.org/pubs/perspectives/PEA2510-1.html
21. ‘U.S. warns Ukraine it faces a pivotal moment in war’, Washington Post, 13. februar 2023: https://www.washingtonpost.com/politics/2023/02/13/us-ukraine-war-critical-moment/; “Now was the time for Ukraine to seize the opportunity to make real progress on the battlefield”, Rishi Sunak cit. i: ‘PM call with President Zelenskyy of Ukraine: 22 February 2023’ https://www.gov.uk/government/news/pm-call-with-president-zelenskyy-of-ukraine-22-february-2023; “One U.S. official, who requested anonymity to speak candidly about U.S. support for the war, said the administration has told the Ukrainian government that U.S. resources are not infinite”, cit. i: ‘Can U.S. support for Ukraine last as war enters second year?’, Reuters, 22. februar 2023: https://www.reuters.com/world/europe/ukraine-war-enters-second-year-can-us-support-last-2023-02-22/ 
22. Det er formentlig i dette lys, man skal forstå talen om forsendelsen af tanks, langdistanceraketter og F16-fly, der først er fuldt operative på den anden side af foråret. Skal de mon sikre afskrækkelsen på den anden side af en détente? 
23. ‘NATO’s Biggest European Members Float Defense Pact With Ukraine’, Wall Street Journal, 24. februar 2023: https://www.wsj.com/articles/natos-biggest-european-members-float-defense-pact-with-ukraine-38966950; ‘Here’s what arming Ukraine could look like in the future’, 26. februar 2023: https://www.vox.com/world-politics/2023/2/26/23615585/ukraine-defense-nato-russia-france-germany-uk
24. Se også: ‘Czech President believes Ukraine has one attempt to carry out major counteroffensive’, The Kyiv Independent, 20. marts 2023: https://kyivindependent.com/news-feed/czech-president-believes-ukraine-has-one-attempt-to-carry-out-major-counteroffensive
25. ‘The fourth inflection point: Testimony of Frederick Kempe to the House Permanent Select Committee on Intelligence’, 28. februar 2023: https://www.atlanticcouncil.org/commentary/testimony/the-fourth-inflection-point-testimony-of-frederick-kempe-to-the-house-permanent-select-committee-on-intelligence/
26. ‘Top U.S. general plays down probability of near-term Ukraine military victory’, Reuters, 16. nov. 2023: https://www.reuters.com/world/europe/us-general-plays-down-odds-near-term-military-victory-ukraine-2022-11-16/
27. “When there’s an opportunity to negotiate, when peace can be achieved, seize it” (citat), Economic Club of New York, 10. nov. 2023: https://www.capradio.org/news/npr/story?storyid=1135738566
28. ‘Blinken: Crimea a ‘red line’ for Putin as Ukraine weighs plans to retake it’, Politico, 15. feb. 2023: https://www.politico.com/news/2023/02/15/blinken-crimea-ukraine-putin-00083149
29. ‘The old is dying and the new cannot be born: A power audit of EU-Russia relations’, ECFR, 14. dec. 2022: https://ecfr.eu/publication/the-old-is-dying-and-the-new-cannot-be-born-a-power-audit-of-eu-russia-relations/
30. ‘Military briefing: Russia prepares Ukraine spring offensive’, Financial Times, 15. februar 2023: https://www.ft.com/content/164360c3-1b37-46c9-b26a-4444d2045eef; Putin plots ‘dangerous escalation’ as West warned key tactic will fail to protect Ukraine, Express, 24. februar 2023: https://www.express.co.uk/news/world/1727827/Vladimir-Putin-Russian-war-Ukraine-escalation-f16-fighter-jets-air-defence-missiles; ‘Ukraine afslører sit mål for kommende modoffensiv’, TV2, 26. februar 2023: https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-02-26-ukraine-afsloerer-sit-maal-for-kommende-modoffensiv
31. Hvad der er den officielle strategi, kan være svært at hitte ud af, men det amerikanske forsvarsministerium oplyser f.eks. følgende: “Our job is to keep supporting Ukraine on the battlefield so they are in the best position at the negotiating table whenever that happens.” Cit. i: ‘What are America’s goals in Ukraine? It’s not totally clear’, Task and Purpose, 22. marts 2023: https://taskandpurpose.com/news/ukraine-victory-analysis/
32. ‘NATO’s Biggest European Members Float Defense Pact With Ukraine’, Wall Street Journal, 24. februar 2023: https://www.wsj.com/articles/natos-biggest-european-members-float-defense-pact-with-ukraine-38966950
33. ‘How will the war in Ukraine develop during 2023? Our panel look ahead’, The Guardian, 24. feb. 2023: https://www.theguardian.com/commentisfree/2023/feb/24/war-ukraine-2023-comment-is-free-panel-russia
34. ‘Top US general says it will be really hard and cost a lot of ‘blood and treasure’ for Ukraine to ‘kick out every single Russian’ invader’, Insider, 21. marts 2023: https://www.businessinsider.com/costs-ukraine-blood-treasure-kick-russia-invaders-out-us-general-2023-3?amp
35. Det er også konklusionen i denne RAND-rapport: ‘Avoiding a Long War’, RAND Corporation, feb. 2023: https://www.rand.org/pubs/perspectives/PEA2510-1.html
36. At man negligerer Ukraines ”agens”, er en indvending, der typisk bliver hevet ud af hatten, når stormagtsperspektivet bliver bragt op. Er Ukraine måske bare en viljesløs brik i et stormagtsspil, hvad? Jo, naturligvis har Ukraine ”agens”. Men ”agens” er jo ikke et absolut regnskab i et nulsumsspil, hvor agens tilkendt den ene part betyder agens frakendt den anden part. Sådanne moralforestillinger er i grunden irrationelle og bør ikke sætte grænserne for en nøgtern diskussion af hegemoniske amerikanske egeninteresser, der allerede er dokumenteret til overflod.
37. ‘New Study on US-Russia nuclear war: 91.5 million casualties in first few hours’, ICAN, 18. sept. 2019: https://www.icanw.org/new_study_on_us_russia_nuclear_war; ‘Putin’s nuclear threats move Doomsday Clock closest ever to Armageddon, atomic scientists say’, CNBC, 24. jan. 2023: https://www.cnbc.com/2023/01/24/putins-nuclear-threats-move-doomsday-clock-closest-ever-to-armageddon-atomic-scientists-say.html; With conflict in Ukraine, threat of nuclear war is back ‘front and center’, Harvard School of Public Health, 18. okt. 2022: https://www.hsph.harvard.edu/news/features/with-conflict-in-ukraine-threat-of-nuclear-war-is-back-front-and-center/
38. ‘No One Would Win a Long War in Ukraine’, Foreign Affairs, 21. dec. 2022: https://www.foreignaffairs.com/ukraine/no-one-would-win-long-war-ukraine
39. ‘US dominates global arms trade as exports to Europe surge’, Responsible Statecraft, 13. marts 2023: https://responsiblestatecraft.org/2023/03/13/us-dominates-global-arms-trade-as-exports-to-europe-surge/; ‘How weapons industry lobbyists in Washington are getting rich off the war in Ukraine’, CBC, 3. marts 2023: https://www.cbc.ca/player/play/2178454083541; ‘Who’s benefiting from Russia’s war on Ukraine? Arms dealers and manufacturers’, Los Angeles Times, 2. marts 2023: https://www.latimes.com/world-nation/story/2023-03-02/ukraine-war-beneficiaries-arms-dealers-manufacturers; ‘Ukraine War is great for the portfolio, as defense stocks enjoy a banner year’, Responsible Statecraft, 24. feb. 2023: https://responsiblestatecraft.org/2023/02/24/war-is-great-for-the-portfolio-as-defense-stocks-enjoy-a-banner-year/
40. ‘The west’s limited support for Ukraine fails to measure up’, Financial Times, 24. februar 2023: https://www.ft.com/content/46d8ddd6-ff6b-4560-96a6-bf795b9fe986; ‘The Ukraine Aid Reality Gap’, Adam Tooze, 25. februar 2023: https://adamtooze.substack.com/p/chartbook-197-the-ukraine-aid-reality   
41. ‘The E.U. Offered to Embrace Ukraine, but Now What?’, New York Times, 3. marts 2023: https://www.nytimes.com/2023/03/03/world/europe/ukraine-eu-nato.html?smid=tw-share
42. ‘Over grænsen’, Weekendavisen, 24. februar 2023: https://www.weekendavisen.dk/2023-8/udland/over-graensen
43. ‘Ukraine war: No chance for serious peace negotiations yet, says UN chief’, UN News, 18. jan. 2023: https://news.un.org/en/story/2023/01/1132562
44. Giving peace a chance: Towards a negotiated agreement in Ukraine, Le Monde Diplomatique, 2. jan. 2023: https://mondediplo.com/2023/01/02ukraine