Er det racistisk at diskriminere flygtninge ud fra race?

Af Thomas Mørk
Illustration af Julie Kordovsky

Det er søndag morgen. Solen skinner fra en blå himmel, mens jeg ligger og vågner stille og roligt. Som alle andre morgener griber jeg min iPhone og gennemtrawler mine favorit-nyhedssider for at blive opdateret på nattens begivenheder. Da jeg når til Twitter, falder jeg over et tankevækkende tweet:

Jeg skal lige forstå det? Hvis jeg tager min bil og kører til Ukraine og redder en familie fra Putins bomber, så er jeg en helt. Hvis jeg kører til Syrien og redder en familie fra Putins bomber, så er jeg en menneskesmugler og skal i fængsel?1

Opslaget er skrevet af Henrik Ole Nielsen søndag morgen den 13. marts. Jeg kender ham ikke, men hans tweet har vækket en undren i mig. Kan det passe, at der er så stor forskel på den måde, Danmark anskuer en flygtning fra Syrien og en fra Ukraine? Er det i overensstemmelse med menneskerettighederne, og er det juridisk holdbart? Er det i harmoni med danske værdier? Er det moralsk forsvarligt? Jeg står op, jeg har lyst til at undersøge det nærmere.

Første spørgsmål er: Hvorfor flygter mennesker? Der er to muligheder: Bliv eller løb. Et eksistentielt valg, der skal træffes i en potentielt livstruende situation. Bliv og kæmp for det, du har kært, eller flygt og søg dækning et mere sikkert sted. Begge valg er rationelle og forståelige. Begge valg bliver påtrængende under krig. Jeg forstår både dem, der bliver og kæmper, og dem, der flygter og søger beskyttelse. Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg ville gøre, hvis jeg pludselig stod i den situation. Måske kaste en masse sten mod en kampvogn og skynde mig at løbe væk med min søn under armen bagefter. Måske springe første led over og bare løbe væk. Men en ting er jeg sikker på: Jeg ville få brug for hjælp, uanset om jeg skulle slås eller gik på en vej mod en ukendt destination med min søn i hånden.

Jeg forstår, hvorfor mennesker flygter fra krig, uanset om det er fra Ukraine eller Syrien. Det må være noget menneskeligt instinktivt og universelt. Men hvorfor vil mit land behandle flygtninge forskelligt? Det er noget med, at Ukraine er et nærområde til Danmark, og det er Syrien eksempelvis ikke. I regeringens aftalegrundlag for særloven står der:

Regeringen og partierne er derfor enige om, at der i denne ekstraordinære situation, hvor der er krig i Danmarks nærområde, er brug for lovgivning, der hjælper de fordrevne fra Ukraine2.

Regeringens hovedargument er ”nærområde”. Det må undersøges nærmere. Jeg slår op i Den Danske Ordbog, og her står, at et nærområde er et ”område som befinder sig i umiddelbar nærhed af et land eller en region”. Ordet ’umiddelbar’ betyder ifølge Den Danske Ordbog: knyttet direkte til noget, uden mellemled. Nærområderne er altså klart defineret som nabolande. Nærområderne til Ukraine er (udover Rusland) Polen, Belarus, Ungarn, Slovakiet, Rumænien og Moldova. Langt de fleste ukrainske flygtninge flygter ifølge UNHCR til Polen. Syriens nærområder er Tyrkiet, Libanon, Irak, Jordan, Israel, Middelhavet og de israelsk besatte Golanhøjder. FN’s Flygtningeorganisation UNHCR anslår, at der er 13,4 mio. syriske flygtninge, hvoraf 6,6 mio. er flygtet fra Syrien, og 5,5 mio. til nærområderne – primært Tyrkiet. Der er kommet ca. 32.000 syriske flygtninge og familiesammenførte til Danmark, siden krigen brød ud i Syrien for 11 år siden. Hvor mange ukrainere der flygter fra krigen, ved vi ikke, men det kan være millioner af mennesker.

Jeg har fået noget geografi og nogle proportioner på plads. Regeringen vil gerne åbne dørene for ukrainske flygtninge. Det tror jeg størstedelen af Danmarks befolkning er enig i. Men den vil samtidig fastholde Danmarks stramme flygtningepolitik, og det kræver en særlov, så vi sikrer os, at vi udelukkende åbner dørene for ukrainske flygtninge. Vi ønsker at sikre os, at vi ikke forpligter os til at hjælpe dem fra f.eks. Syrien, med det argument, at Syrien ikke er et nærområde. Jeg ser i Ekstra Bladet, at en af hovedkræfterne bag den danske flygtningepolitik deler et mere ærligt argument – Støjberg skriver:

Det er en tilsnigelse rent geografisk set at kalde Ukraine for et nærområde. Vi bor nærmere i et nærområde til nærområdet for krigen i Ukraine. Det lyder bare pænere at begrunde det med, at vi taler et nærområde end at give den reelle forklaring: At ukrainerne ligner os mere, og at vi derfor både føler en større forpligtigelse til at hjælpe dem, og samtidig har en større lyst. 3

Vi vil gerne hjælpe ukrainerne. Men i al respekt for alle mennesker, retsstaten og vores danske værdisæt, skal beslutningen være sagligt begrundet og retfærdig. Et nærområde, der ikke ligger i nærområdet? Er det frygten for at blive kaldt racist? Hvordan skal vi betragte de syrere på flugt, der sidder fast i lejre i Polen? Er de nu i vores nærområde? Støjbergs udsagn er klart. Det handler om, at flygtninge skal ligne os selv mest muligt. Med regeringens særlov underkendes vores almene definition af et nærområde til fordel for Regeringens egen definition, og dermed forsøger regeringen at omgå spørgsmålet om diskrimination mellem flygtninge. Velviljen til at hjælpe de ukrainske flygtninge er stor, idet de bor tættere på os og dermed ligner os mere end de syriske flygtninge. Men samtidig betragter regeringen i sin ”ghettoliste” ukrainere som ikke-vestlige og i samme kategori som eksempelvis syrere. Argumentationen er usammenhængende og direkte selvmodsigende.

Hvad med menneskerettighederne og flygtningekonventionen, som vi stadig er en del af? Må vi godt forfordele en flygtning ud fra race, fordi vi kun ønsker at hjælpe nogen, der ligner os selv? Jeg søger på menneskerettigheder for at blive klogere på, hvilke forpligtelser vi selv har tiltrådt. I artikel 1 i Menneskerettighederne4 står der, at ”alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder…” Der er 30 artikler i alt, men ingen, der tillader et land at forskelsbehandle flygtninge. I artikel 2 står der: ”Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, f.eks. på grund af race”. Og i artikel 14 fremgår det: ”Enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse.” Jeg undrer mig over, at det er juridisk lovligt at gennemføre en diskriminerende særlov. Vores argument for at diskriminere mellem ukrainere og syrere er jo baseret på race.

De første ukrainere har krydset den danske grænse, og vi tager imod dem med åbne arme. Jeg ligger trygt i sengen igen, flere dage efter at jeg startede på denne tekst. Kigger dovent på Facebook og ser et opslag fra Leos Legeland: Gratis entré for familier, der er flygtet fra Ukraine.5

Jeg synes, det lyder som et godt initiativ, men det virker samtidig som racisme og diskriminerende mod andre flygtninge. Et nyt Danmark, måske? Et Danmark på vej mod en form for apartheidagtig opdeling af mennesker med forskellige rettigheder, ud fra hvem der er mest som os selv. Ikke det Danmark, jeg elsker.

Print Friendly, PDF & Email
  1. Nielsen, H. O. (13. 03. 2022). Tweet. Hentet fra Twitter.com: https://twitter.com/Henrikvilla/status/1502910461087465480
  2. Udlændinge- og Integrationsministeriet. (03. 03. 2022). Hentet fra UIM.dk: https://uim.dk/media/11084/aftale-4-marts-2022.pdf
  3. Støjberg, I. (08. 03. 2022). Vi vil helst hjælpe ukrainere. Hentet fra ekstrabladet.dk: https://ekstrabladet.dk/opinionen/ingerstoejberg/vi-vil-helst-hjaelpe-ukrainere/9163969
  4. FN. (17.. 03. 2022). Menneskerettighederne. Hentet fra Forenede Nationer: https://unric.org/da/verdenserklaeringen-om-menneskerettighederne/
  5. Leos Legeland. (15. 03. 2022). Facebook. Hentet fra https://www.facebook.com/LeoslegelandDanmark/photos/a.168404473317386/2194088460748967/