Hetzen mod udlændinge fortsætter: DK nærmer sig moralsk afgrund

KOMMENTAR: Med Socialdemokratiet ved magten radikaliserer Danmark sin allerede ekstremt hårde politik mod udlændinge. En gennemgang af de seneste stramninger viser, hvordan partitoppens foragt for retsstatsprincipper og menneskerettigheder skærper den farlige situation i landet.

Af Jens Malling
Illustration af Julie Kordovsky

Hvor er Danmark som samfund på vej hen? Spørgsmålet trænger sig på, efterhånden som de dystre elementer i den socialdemokratiske regerings udlændingepolitik bliver tydeligere og tydeligere. Liberale aviser som Politiken og Information kogte hen over sommeren nærmest over med historier om, hvordan regeringen med en række tiltag hetzer, diskriminerer og forfølger udlændinge. Desværre dækker medierne dog generelt emnet overfladisk og fragmentarisk. En tendens til fokus på enkeltsager slører helhedsbilledet. Manglende perspektiver i dækningen skygger for en bedre forståelse af, hvor voldsomt Socialdemokratiet nu accelererer tidligere regeringers mangeårige kampagne mod udlændinge og dermed sætter yderligere skub i en farlig samfundsudvikling. Teksten her gennemgår en række nyere eksempler på regeringens antihumanisme og voldsomme stramninger på udlændingeområdet, sætter dem i sammenhæng og lader derved konturerne af en gryende samfundstilstand træde frem.

Forsvundet i Somalia

P

å trods af at en dødsdom tilsyneladende var udstedt mod ham – de danske myndigheder vurderede, at den var falsk – blev en 31-årig mand fra Somalia tvangsudsendt i marts. Fire danske politibetjente efterlod ham i Mogadishus lufthavn, hvor de overdrog manden til de somaliske immigrationsmyndigheder. Samme dag forsvandt han sporløst. Venner i Danmark har intet hørt fra ham. De frygter, at han er blevet dræbt. Det er tidligere sket med mennesker, som Danmark har tvangsudsendt. Efter manden forsvandt, nægtede det danske Udlændinge- og Integrationsministeriet et medie aktindsigt i sagen. Det kan lade sig gøre på grund af den i mange henseender dysfunktionelle danske offentlighedslov. Den giver myndighederne vide beføjelser til at holde oplysninger skjult. Hemmeligholdelsen af regeringens aftale med Somalia om hjemsendelser betyder, at ingen kan få at vide, hvor mange somaliere der er blevet tvangsudsendt. Tilbage står, at eksistensen af dette hermetisk lukkede bureaukrati sammenholdt med regeringens ligegyldighed over for retsstatsprincipper og menneskerettigheder i sagen giver nogle meget ubehagelige associationer til forhold i totalitære stater.¹ Opmærksomheden omkring den somaliske mands skæbne har været relativ beskeden. Derimod trak det overskrifter i flere internationale medier i marts, da regeringen meldte ud, at den vil nedbringe andelen af beboere med ikkevestlig baggrund i bestemte kvarterer til 30 procent inden for en årrække. Medarbejdere på de europæiske redaktioner var forargede med god grund. At man selv – uanset afstamning – kan bestemme, hvor man vil bo, er en central frihedsrettighed i et demokrati. Det er et helt afgørende princip i en retsstat, at ingen kan diskrimineres på grund af etnicitet. Tiltaget strider mod Grundloven og Loven om etnisk ligebehandling.² Det har fået hård kritik af Institut for Menneskerettigheder og Amnesty.³ Men med det gamle arbejderparti som initiativtager blev forslaget vedtaget i juni.⁴

I kampagnen mod borgere med ikkevestlig baggrund har regeringen taget et endnu mere drastisk værktøj i brug: at rive deres almene boliger ned og tvangsflytte dem. Tusindvis af beboere i boligblokke med en høj koncentration af udlændinge ser deres hjem forvandlet til murbrokker de her år. FN frygter, at regeringens forfølgelse af de ikkevestlige beboere i de udsatte boligområder strider mod menneskerettighederne. Derfor opfordrer organisationen den danske regering til at stoppe overgrebene.⁵ Uden held.

Der er tyk symbolik i, at det lige netop er en socialdemokratisk regering, der nu er ansvarlig for at rive de almene boliger ned. Opførelsen af gode og billige boliger for alle udgjorde kernen i etableringen af den danske velfærdsstat i 1960’erne og 1970’erne – en samfundsform, som netop Socialdemokratiet traditionelt tildeles æren for at have udviklet. Fordrivelsen af de mindrebemidlede mennesker fra deres hjem sker, samtidig med at regeringen foretager omfattende privatiseringer af de tilbageværende tidligere almene boliger. Dermed åbner socialdemokraterne for, at entreprenører, byudviklere og investorer kan rykke ind på de ofte eftertragtede grunde og tjene på de stigende boligpriser. De er eksploderet i de større byer de seneste år. Parallelt med nedrivningerne og tvangsflytningerne har regeringen nemlig til glæde for de bedrestillede forsømt at stoppe prisernes himmelflugt på ejendomsmarkedet. Det rejser spørgsmålet: Hvor så regeringen gerne, at de ikkevestlige beboere – typisk med indkomster under gennemsnittet – flyttede hen, hvis det skulle ske frivilligt? Ind i en treværelseslejlighed i nabobydelen til fire millioner kroner?

Andenrangsborgere

H

ertil kommer, at Danmark nu som et af de eneste lande i verden vil sende syriske flygtninge tilbage. Hundredvis af syrere har allerede fået inddraget deres opholdstilladelse. Hvis de ikke rejser frivilligt – fordi de eksempelvis frygter for deres liv – bliver de spærret inde i en af Danmarks berygtede lejre på ubestemt tid. I den proces får unge mennesker afbrudt deres uddannelse. Familier splittes med tvang. Det medførte kritik, da det for nylig kom frem, at regeringen har manipuleret en rapport om forholdene i Damaskus, hvis konklusioner bruges til at retfærdiggøre hjemsendelserne. Den danske regering insisterer på, at flygtningene skal tilbage til Damaskus, på trods af EU og FN’s advarsler: Situationen i og omkring byen i det krigshærgede land er for farlig.

I april blev det endnu en gang understreget, hvor alvorligt regeringen mener sin hetz mod mennesker fra andre lande. Sammen med en række borgerlige partier skærpede socialdemokraterne reglerne for at opnå statsborgerskab. Partierne er med aftalen klar til at udelukke mange flere end de næsten ti procent af befolkningen i Danmark, der allerede står uden for det politiske fællesskab. Med stramningerne skaber regeringen og en række borgerlige partier grundlag for et endnu mere splittet samfund, hvor en større og større andel af befolkningen ikke kan stemme. Flere af de nye krav er så strenge og irrationelle, at tildelingen af statsborgerskab de kommende år hurtigt vil nærme sig nul. Uden nogensinde at kunne komme i nærheden af et statsborgerskab må denne gruppe mennesker finde sig i en tilværelse som andenrangsborgere.

Modstand

Men flere og flere danskere vil ikke længere finde sig i politikernes hetz mod deres medmennesker. Modstanden mod Socialdemokratiets udlændingepolitik vokser: Regeringens hårde kurs sætter forholdet til støttepartierne på alvorlig prøve. Hos De Radikale og Enhedslisten er der røre og forargelse over de omfattende stramninger. Truslen ligger hele tiden i luften, at et af de to partier på et tidspunkt lader regeringen falde, fordi de ganske enkelt er for uenige på udlændingeområdet. Også internt i Socialdemokratiet vokser utilfredsheden. Flere medlemmer melder sig ud i frustration over partitoppens brutalitet og mangel på humanistiske principper. Vigtigst af alt protesterer unge mennesker. De vil ikke finde sig i, at det er blevet normalt, at deres udenlandske kammerater og medstuderende pludselig en dag ikke længere dukker op til undervisningen, fordi de er forsvundet i systemet af lejre, eller politiet har hentet dem til tvangsudsendelse – eller de er gået under jorden med deres familier for at prøve at hutle sig over endnu en grænse med al den usikkerhed og angst, det medfører. En bred front af ansatte inden for uddannelse er i oprør over, at regeringens udlændingepolitik rammer flere og flere af deres elever. De kritiserer, at den strider mod selve grundlaget for deres undervisning – idealer om blandt andet at styrke demokratisk dannelse og fordre respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Protesterne mødes regelmæssigt i de danske medier af socialdemokratiske toppolitikeres iskolde og indstuderede teknokratsvar, som bliver udtænkt af deres højtlønnede presserådgivere med konstant skelen til fokusgrupper og meningsmålinger.⁶

Et parti for etniske danskere

I det 21. århundrede – og særligt under statsminister Mette Frederiksens ledelse – har Socialdemokratiet kastet hammen og viser sig nu som et racistisk parti. Ligesom Danmarks endnu mere ekstreme højrepartier går den socialdemokratiske regering ikke af vejen for at gøre udlændinge til syndebukke, når ængstelse forbundet med stigende ulighed, pandemier, klimaforandringer, udflytning af arbejdspladser, ubetalelige boliger, endeløse erhvervsskandaler og prekarisering breder sig blandt vælgerne. Når globaliseringens økonomiske logik presser og udhuler velfærdsstaten, kan det for nogle være rart at have en i forvejen dårligt stillet minoritet at skyde skylden på. Men det kommer naturligvis aldrig til at løse samfundets rigtige problemer. Med dette skift har Socialdemokratiet vinket farvel til universelle principper som solidaritet, antiracisme, internationalisme og lige muligheder for alle mennesker, der prægede partiet i begyndelsen af forrige århundrede. Til at hjælpe med at forstå denne kursændring trænger tre forklaringer sig på:

Magtbegær: Det er udtryk for et irrationelt magtbegær – at ville opnå magten for magtens egen skyld – når Socialdemokratiets strateger reelt kopierer Dansk Folkepartis udlændingepolitik for at vinde tabte stemmer tilbage fra netop det parti. Den fremgangsmåde virkede over al forventning ved det sidste folketingsvalg i 2019. Prisen var partiets troværdighed og historiske arv samt et svigt af nogle af samfundets mest udsatte grupper. I deres iver efter at indtage ministerkontorerne var socialdemokraterne klar til at ofre medmenneskelighed og moral. Med magtbegæret følger en gennemgribende principløshed.

Fejhed: Det er fejt at være parat til at ødelægge tusindvis af menneskers liv frem for at indlede påkrævede og mere grundlæggende samfundsændringer, der en gang for alle gør op med den falske logik, der gør det ”nødvendigt” at splitte familier ad, spærre mennesker inde i lejre på ubestemt tid eller tvangsudsende flygtninge til død og tortur i krigshærgede lande.

Fantasiløshed: Fordi vilkårene under globaliseringen har ændret sig markant, er Socialdemokratiet ikke i stand til at forestille sig, at det stadig er muligt at føre solidarisk politik. Denne mangel på visioner ansporer i stedet regeringen til overgrebene på udlændinge: Altid klar til en ny aftale med de ekstreme højrepartier, altid klar til at bryde den næste menneskerettighedskonvention klynger partitoppen sig til magten i stedet for at få gang i forestillingsevnen og udvikle politikker, der passer til det 21. århundrede.

Tilslutningen til neoliberale politikker siden 1990erne samt partiets skæbne i andre europæiske lande viser, at socialdemokratismen nærmest er død. Hvad angår den tilsyneladende undtagelse eller ligefrem ”succeshistorie” i Danmark, så må man med god ret spørge: Ud over at tilfredsstille partitoppens magtbegær, hvilken eksistensberettigelse har Socialdemokratiet egentlig, når partiet i store træk bare fører Dansk Folkepartis politik?

Postfascisme

Den italienske historiker Enzo Traverso har indført begrebet postfascisme for at klarlægge forskelle og ligheder mellem 1930’ernes politiske bevægelser og det 21. århundredes højrefløj⁷, som stormer frem overalt i Europa. Med dette begreb in mente kan det for vælgere, der føler sig draget til at stemme på et af Europas fremmedfjendske højrepartier – herunder etnonationalistiske, tidligere arbejderpartier som det danske Socialdemokrati – være relevant at opdatere en indsigt fra Ernest Hemingways roman om den Spanske Borgerkrig Hvem ringer klokkerne for fra 1940:

”Der er mange, som ikke ved at de er [post]fascister, men vil blive klar over det, når tiden kommer.”

Er sådan en forudsigelse paranoid? Sandsynligvis ikke, når man betragter situationen i Danmark. Faktum er, at på trods af 20 års markante stramninger fortsætter den nuværende regering ihærdigt kampagnen mod udlændinge med mere stigmatisering, ny diskrimination og flere brud på internationale konventioner. Det viser, at socialdemokraterne og den ekstreme højrefløjs krav om endnu hårdere tiltag mod udlændinge i princippet er endeløse.

Jens Malling er journalist. Han er desuden dansk statsborger, men har boet i Berlin og Kiev de seneste år. På grund af den stramme udlændingepolitik gav de danske myndigheder ham i 2019 afslag på at flytte til Danmark med sin ukrainske hustru og deres nyfødte søn.

1. Lisa Seidelin: ”Han blev eskorteret ind i ankomsthallen af seks danskere. Siden har ingen hørt fra Hamza”, Politiken, 22. april 2021. www: https://politiken.dk/indland/samfund/art8165619/Han-blev-eskorteret-ind-i-ankomsthallen-af-seks-danskere.-Siden-har-ingen-h%C3%B8rt-fra-Hamza

   Lisa Seidelin: ”Vennerne frygter det værste: »Jeg vil have ham ud derfra. Jeg ved ikke hvordan, men det vil jeg. Jeg stopper aldrig«”, Politiken, 23. april 2021. www: https://politiken.dk/indland/samfund/art8175505/%C2%BBJeg-vil-have-ham-ud-derfra.-Jeg-ved-ikke-hvordan-men-det-vil-jeg.-Jeg-stopper-aldrig%C2%AB

   Lisa Seidelin: ”Støttepartier kræver svar fra Tesfaye om hemmelig aftale”, Politiken, 23. april 2021. www: https://politiken.dk/indland/samfund/art8184128/St%C3%B8ttepartier-kr%C3%A6ver-svar-fra-Tesfaye-om-hemmelig-aftale

2. ”Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling”, Retsinformation, Social- og Integrationsministeriet, den 16. maj 2012. www: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2012/438
3. Nora Rahbek Kanafani: ”Beboere står sammen mod Ghettolov”, Amnesty International, 30. november 2020. www: https://amnesty.dk/beboere-staar-sammen-mod-ghettolov/
4. Michael Rughede: ”Nye skærpede krav til 58 boligområder”, Dagens Byggeri, 16. juni 2021. www: https://www.dagensbyggeri.dk/artikel/116383-nye-skaerpede-krav-til-58-boligomrader

   David Troels Garby-Holm: ”Minister om ny indsats mod parallelsamfund: Vil sikre blandede boligområder”, Netavisen Pio, 16. juni 2021. www: https://piopio.dk/minister-om-ny-indsats-mod-parallelsamfund-vil-sikre-blandede-boligomraader

5. Freia Gersted: ”FN’s menneskrettighedseksperter: Sæt salg i bero”, Almen Modstand, 23. oktober 2020. www: http://almenmodstand.dk/fns-menneskrettighedseksperter-saet-salg-i-bero/
6. Frederik Kulager: “Socialdemokraterne blødte vælgere til DF. Så hyrede de manden her, der med en simpel metode fik dem tilbage i folden”, Zetland, 16. marts 2021. www: https://www.zetland.dk/historie/sO9kYXZW-aOZj67pz-a9b7b

   David Troels Garby-Holm: ”Meningsmåler: “Man kan ikke måle sig til en valgsejr””, Netavisen Pio, 22. marts 2021. www: https://piopio.dk/meningsmaaler-man-kan-ikke-maale-sig-til-en-valgsejr

7. Mikkel Bolt: ”Postfascismen, eller den sene kapitalismes kulturelle logik”, Kultur og klasse nr. 126, 2018. www: https://tidsskrift.dk/kok/article/view/111735/160700