Tre madpolitiske refleksioner i lyset af coronakrisen

Eskil Halbergs bog Madpakker til revolutionen blev færdig, netop som coronakrisen brød ud. I denne tekst reflekterer han over, hvad pandemien afslører om vores fødevareproduktion, i et forsøg på at komme på højde med den nye situation. Om industrilandbrugets medansvar for smittefaren, om markedets elendige – men lovpriste – ’usynlige hånd’ og om perspektiver for modstandskamp i en nedlukningstid.

Af Eskil Halberg
Illustration af Ida Katinka Ploug

»I’ve come to shut down the machine whose emergency brake you couldn’t find«1

»Earth is our life support, not the economy«2

 

I starten af juni udkom min bog Madpakker til revolutionen, der er et forsøg på at etablere en strategisk forbindelse mellem klimakampen og en kritik af landbrugskapitalen. En kritik, der sigter mod at påvise sammenhængen mellem den politiske kamp for en anden verden og nødvendigheden af at have øje for denne kamps egen reproduktion.

Det mest tankevækkende ved at udgive en bog i disse tider er, hvor hurtigt tingene forandrer sig. Tidligere virkede strukturerne stivnede og nærmest fortvivlende urokkelige. I denne tid ser vi pludselig mange nye politiske ideer komme i spil. Hvad der for blot få uger siden ville have virket som det rene vanvid, fremtræder i dag som konsensus. Og mens jeg halser efter og forsøger at komme på højde med situationen, ændrer den sig hurtigere, end jeg kan nå at skrive. Det har givet anledning til et lille efterord med tre refleksioner over min bogs tematikker i lyset af coronakrisen. For selvfølgelig var der noget, jeg ikke havde øje for, da jeg i slutningen af februar afsluttede projektet. En uge senere satte pandemien ind.

Coronakrisen har vist, at et afgørende perspektiv er fuldstændig fraværende i bogens analyse af dansk og globalt landbrug: Den – nu – selvindlysende forbindelse mellem det globale industrilandbrug og risikoen for pandemier. Det viser sig, at perspektivet allerede fandtes, men at jeg ikke var opmærksom på det. Derfor har coronakrisen foranlediget et efterord til bogen.

Et andet tema, der virker relevant at reflektere over, er spørgsmålet om markedets evne til distribution og koordination, der bliver sat alvorligt på prøve i denne tid. Markedet forudsætter en hel række af stabiliserende foranstaltninger, som aktuelt ikke er til stede. Markedet viser sig som et elendigt distributionssystem. Ikke mindst for fødevarer.

Et sidste tema, som kræver en uddybning som følge af coronakrisen, er spørgsmålet om cirkulationens magt og kampen for at omdirigere eller blokere de globale forsyningskæder.

Med andre ord viser tre spørgsmål sig presserende:

1) Hvad er forbindelsen mellem det globale industrilandbrug og risikoen for pandemier?

2) Hvordan har coronakrisen synliggjort (hvad vi allerede vidste), at markedet er et elendigt distributionssystem? Ikke mindst for fødevarer.

3) Hvilken betydning har coronakrisen spillet for modstanden mod det globale fødevaresystem?

1: Fabrikslandbruget øger risikoen for smitsomme sygdomme

Et stykke tid inden coronakrisen ramte, var der en vis opmærksomhed på en anden virus, nemlig den svinepest, som hærgede i Kina i første del af 2019, og som foranledigede en god del optimisme for det kriseramte danske landbrug (på nær hos dem, der havde investeringer i områder med svinepest). Priserne på svinekød steg, fordi de kinesiske dyrehold måtte slås ned og brændes af som værn mod smitten. Et andet eksempel på, hvorfor vi burde have været mere opmærksomme på den igangværende sundhedskrise, kom allerede i 2016 og havde været kendt endnu længere. En dokumentarfilm på Danmark Radio med titlen Den dag penicillinen ikke virker afslørede, at store dele af dansk landbrug modarbejdede ordentlig dokumentation og kamp mod svine-MRSA.3 En bakterie, der ellers udgør en væsentlig sundhedsrisiko for hele befolkningen på grund af dens potentielle multiresistens. Vi kunne også nævne fugleinfluenzaen og mange flere. Det burde derfor ikke komme som nogen overraskelse, at det industrielle landbrug spiller en stor rolle for spredningen af smitsomme sygdomme. Det er COVID-19 blot det seneste ud af mange tidligere eksempler på.

Da biodiversiteten i svinestalde eller andre dyrehold er meget lav, har kapitalen i sin iver efter profit fremtvunget de optimale betingelser for epidemier.Der er en række forskellige årsager til sammenhængen mellem industrilandbruget og risikoen for epidemier. Et par af de vigtige årsager er faktisk indeholdt i Madpakker til Revolutionen og består i fabriksgørelsen af dyreholdene verden over og landbrugets fortrængning af, hvad vi kunne kalde landskaber, der ikke er formet eller skabt af kapitalens akkumulation. Hvilket især sker som følge af afskovning.

Det ligger egentlig ligefor: Når vi mennesker bor tæt sammen, spredes smitte meget hurtigt. Det ses blandt andet i store byer. Smitte breder sig i særdeleshed i fængsler og detentionscentre, hvor mennesker er tvunget sammen i små rum. Ikke mindst fordi selvisolation er umuligt på sådanne steder.

Dette gælder selvfølgelig også for dyr. Når 10.000 grise stuves sammen under samme tag, eller når millioner af fjerkræ holdes tæt, skaber det en intens smitterisiko. Og det er allerede gået galt ved et antal minkbesætninger for nylig. Mink måtte aflives i titusindvis i Nordjylland i juni måned.4

Den amerikanske byteoretiker og historiker Mike Davis – der allerede i 2005 skrev en bog om problemet – påpeger, at sådanne fabriksmiljøer skaber et ekstraordinært evolutionært pres på vira, fordi betingelserne er særligt gunstige i de meget trange miljøer.5 Og da biodiversiteten i svinestalde eller andre dyrehold er meget lav på grund af avlsprogrammernes genetiske ensartethed, har kapitalen i sin iver efter profit samtidig fremtvunget de optimale betingelser for epidemier. De korte omgangstider og gennemløb af dyr, der slagtes hurtigt, øger det mikrobiologiske selektionspres. Dermed bliver kødfabrikkerne som petriskåle for smitsomme sygdomme.

Alt dette ved de store industrilandbrug i en vis forstand godt, og de har af samme grund et eksorbitant forbrug af for eksempel bredspektret penicillin, der sætter det evolutionære pres på at træne multiresistens blandt bakterier yderligere op. Når først en virus eller bakterie har muteret, så den har de helt rigtige egenskaber, eksempelvis at kunne vandre fra dyr til mennesker, så kan det gå rigtig stærkt. Og rigtig galt. De store dyrefabrikker er evolutionære trykkogere,6 hvor alle ingredienser er til stede for at udvikle farlige og smitsomme sygdomme. Et højteknologisk landbrugskompleks er da også i dag forseglet som en rumstation, med slusesystemer og særlige dragter, man skal iklæde sig, hvis man skal entrere en stald. Den måde, vi laver mad på i dag, er med andre ord farlig – for dyr såvel som for mennesker.

De store dyrefabrikker er evolutionære trykkogere,7 hvor alle ingredienser er til stede for at udvikle farlige og smitsomme sygdomme.Ved første øjekast vil den kritiske læser måske hævde, at fabriksgørelsen ikke var årsag til coronapandemien. Den kom som bekendt fra et fiskemarked med ’eksotiske’ dyr og madvarer, som den snigende racisme har kaldt det. Denne hypotese betvivles kraftigt i skrivende stund. Smitteopsporingen vil finde svarene før eller senere, men vi ved, at der var COVID-19-smittede lang tid inden smitteudbruddet på markedet i Wuhan. I takt med at det industrielle landbrug indlemmer større og større landområder for at producere foder til svin, kvæg og fjerkræ – de tre store husdyrsgrupper globalt set – bliver grænsen mellem relativ vild natur og industrifødevarer mere hårfin.

Gnidningsfladerne mellem de kapitalistiske landskaber uden biodiversitet og højsmittespredning og så de færre og færre ikke-kapitalistisk formede landskaber med højere biodiversitet bliver taktvis større. Miljøer med avancerede økologiske kredsløb, med mangeartede dyr, vira, bakterier, svampe og planter, kommer i stigende grad til at ligge klos op ad industrilandbrug og storbyer. Det skaber mulighed for “overløb” af farlige sygdomme. Det kapitalistiske fødevaremarked sniger sig med andre ord ud i flere og flere afkroge, der ellers kun befolkes af vilde og sjældne dyr og planter.

Tidligere var der mindre sandsynlighed for, at farlige sygdomme vandrede til menneskelige miljøer, fordi landskaber og miljøer med høj biodiversitet “skærmede” for vandringen.8 I dag ligger færre naturområder uberørt hen, netop på grund af industrilandbrugets fremfærd i landskabet. Tidligere kunne smitsomme patogener findes i urørte naturområder uden at vandre, idet en divers og mangeartet natur gør det svært for infektionssygdomme at sprede sig. Men i homogene miljøer, hvor dyreavlsprogrammer og genmanipulation har ensartet husdyr og afgrøder, kan enkelte berøringer have fatale konsekvenser.

Der er med andre ord en dødelig og vigtig forbindelse mellem den kapitalistiske madproduktionsform og smittespredning. Alene af den grund bør landbrugskapitalen afvikles.Den stigende fabriksgørelse af madproduktionen og fiskemarkedet i Wuhan, hvor der købes og sælges ikke-opdrættede dyr, er to sider af samme sag, nemlig varegørelse og globalisering af fødevarerne. De små landbrug, der producerer egnsprodukter eller plukker afgrøder i ikke planlagt natur, kan oftere tage smitte med til storbyerne, fordi de er tvunget til at skulle til byen for at gå på markedet. En stigende del af naturen gøres med andre ord til varer, der kan sælges.9 Coronapandemien er derfor delvist et resultat af netop den fabriksgørelse og det angreb på landskabet, som min bog Madpakker til Revolutionen faktisk behandler. Selvom min bog ikke eksplicit behandler pandemier fra landbruget, kan man sige, at dens teoretiske greb åbner for muligheden.

Der er med andre ord en dødelig og vigtig forbindelse mellem den kapitalistiske madproduktionsform og smittespredning. Alene af den grund bør landbrugskapitalen afvikles.

Et andet vigtigt tema i den igangværende corona-krise er fødevaremarkedets distributionsevne – eller mangel på samme.

2: Markedets elendige koordinationsevner

Eftersom høsten i 2019/2020 mange steder var ganske god, er der ikke umiddelbart mangel på mad i verden.10 Vores efterspørgsel af mad påvirkes i det hele taget ikke synderligt af corona-pandemien, og der er derfor i første omgang ikke tale om en udbud/efterspørgselskrise. Men selvom der er mad nok, kan der stadig være problemer, så længe maden befinder sig de forkerte steder. Der er eksempelvis, efter mange års fald, igen en stigning af underernæring globalt.11 Der er mad nok, men folk sulter.

Coronakrisen kan nemlig alligevel vise sig at have – måske endda store – konsekvenser for fødevaresikkerheden. Det skyldes de meget avancerede og globale forsyningskæder af produktion, forarbejdning og salg af fødevare. Fødevaremarkederne viser sig måske at være knap så agile, som kapitalen kunne ønske sig.

Produktionen og distributionen af fødevarer er overalt afhængig af den globale logistik og cirkulation af varer, arbejdskraft og kapital. Stadig færre kan selv producere mad fra bunden og stå for processen fra sået frø til færdigt måltid. Næsten alle må på et tidspunkt i madlavningen “på markedet”. Men især de arbejdskrafttunge landbrugsprocesser – ikke mindst plukningsarbejde – kan skabe problemer i coronakrisen, fordi mange landbrugsarbejdere over hele verden er vandrende sæsonarbejdere, der arbejder langt fra, hvor de har pas eller opholder sig den resterende del af året.

Marokkanere arbejder i Spanien (Europas største frugt- og grønteksportør), spaniere arbejder i Danmark osv. Og eftersom grænserne i stor udstrækning er lukkede pga. smittefare, har landbrugsindustrien besvær med at få fat i den nødvendige arbejdskraft.12 Mange steder er der sået, men plukningen venter stadig forude. Hvem skal plukke frugt og grønt, hvis grænserne er lukkede? Fordi smitten bæres videre af mennesker og ikke fødevarer, er det cirkulationen af menneskekroppe, der bliver forsøgt bremset ved lovgivning. Der er masser af mad de forkerte steder, og masser af mennesker, der leder efter arbejde – også de forkerte steder. Problemet består ikke i forholdet mellem udbud og efterspørgsel, men i logistikken mellem de forskellige komponenter i de globale produktionskæder.

Nogle steder er der faktisk også problemer med udbud/efterspørgsels-magien som følge af den afledte økonomiske krise. I USA bliver nymalket mælk ledt direkte i kloakken for at holde priserne oppe, fordi store virksomheder som Pizza Hut ikke længere har brug for ost, når folk ikke går ud og spiser. Også skolemælken er aflyst på grund af lukkede skoler.

Problemet er ikke mangel på mad. Problemet er, at de logistiske forbindelseskæder er på nippet til at bryde sammen. Det er efterhånden tydeligt, at rygtet om den usynlige hånds fantastiske koordinationsevner er stærkt overdrevet.Også flere grøntsagsproducenter er pressede. Modne agurker og tomater bliver pløjet direkte ned i jorden igen uden at blive plukket.13 Efter nedlukningen af mange større institutioner som skoler, universiteter og andre med store kantiner og lignende, er der i denne tid langt mindre efterspørgsel på mange engros-råvarer (madvarer, der ikke købes i dagligvarebutikker). Det skaber overudbud og dramatiske prisfald i enkelte varegrupper. Der er ikke længere råd til at betale for den arbejdskraft, der skal plukke tomater og agurker, og de ender med at gå til spilde.

Det forfærdelige paradoks er, at der andre steder holder nyligt amerikanske arbejdsløse i kilometerlange køer for at få adgang til gratis mad i de snart tømte madbanker. Problemet er ikke mangel på mad. Problemet er, at de logistiske forbindelseskæder er på nippet til at bryde sammen. Det er efterhånden tydeligt, at rygtet om den usynlige hånds fantastiske koordinationsevner er stærkt overdrevet.

Befolkningstallet taget i betragtning har Danmark en enorm produktion af fødevarer, og lagrene er godt fyldte. Men selv i Danmark er der blevet mere usikkerhed om årets høst. Ikke på grund af vejret eller efterspørgslen, men fordi sæsonarbejderne fra eksempelvis Polen og Spanien har besvær med at vandre over grænserne som følge af den globale nedlukning.14 Og selv hvis Danmark får overfyldte lagre af svinekød, æg, mælk, korn, æbler og kartofler til mange millioner mennesker, vil maden mangle andre steder i verden.

I Storbritannien er situationen øjensynligt kritisk. Her forsøger man at råbe en “hær af arbejdere” op, som må overtage landbrugsarbejdet fra de migrantarbejdere, der ikke vil komme i år. Man estimerer at komme til at mangle op mod 80.000 arbejdere i landbruget.15 Over hele Europa er afgrøderne sået, men der kommer til at mangle arbejdskraft til at plukke og høste den.

Kasakhstan, der er en af verdens store hvedeeksportører, lukker for eksporten, Thailand lukker for riseksporten, og Rusland truede ifølge avisen The Guardian også med at lukke for deres eksport. Imens opfordrer en cheføkonom i FN’s organisation for mad og landbrug til ikke at standse cirkulationen af mad. Det kan blive katastrofalt.16

Coronavirus har vist os, at det er muligt at bringe hele den globale kapitalistiske dødsmaskine til standsning. At det hurtigt kan have regenerative effekter for natur, dyreliv, luftforurening og meget andet. Standsningen virker faktisk. Man regner med, at coronakrisen vil reducere drivhusgasserne med omkring 5 procent i år.17

Men situationen har også tydeliggjort, at dette kun udgør den ene side af en nødvendig dobbelt strategi. For coronakrisen illustrerer samtidigt, at de fleste af os, især i byerne, fortsat er dybt afhængige af den cirkulation og produktion, der både spreder smitte og ødelægger vores livsgrundlag i kraft af drivhusgas. Virus er negation, afvikling, uden madpakker. Kommunisme derimod, er afvikling plus noget ekstra, nemlig organiseringen af et nyt livsgrundlag.

3: Den menneskelige strejke og cirkulationsmagt

En af bogens magtanalytiske pointer er, at samfundet i dag holdes på plads af cirkulationen af varer (i dette tilfælde fødevarer), mennesker og kapital. Markedet og dets infrastruktur har vist sig som en vigtig strukturel magt, der blandt andet kommer til udtryk i globalisering og konkurrence: magtudøvelsen virker gennem cirkulationen. Coronakrisen bekræfter denne påstand.

Coronavirus gled ind i den opskruede cirkulation af varer og mennesker og spreder sig nu med lynets hast over hele verden. Det siges, at det tog to år for pesten at vandre fra Italien til Norge i 1300-tallet. Det tog til sammenligning kun få uger for coronavirus at gå fra Kina til at blive en global pandemi, som (næsten) hele den menneskelige verden er ramt af.18

Nationalstaternes strategi for at bremse smitten har bestået i at bremse den hurtige cirkulation ved karantæner, isolation, grænselukninger, standsning af offentlig transport, stop for turisme, flytransport og meget mere. Og netop denne standsning har ført til en akut kapitalistisk krisetilstand: et abrupt brud med den cirkulerende magt. I et kapitalistisk samfund betyder standsning krise. I USA resulterede den globale coronakrise i, at 10 millioner amerikanere meldte sig arbejdsløse i krisens første to uger.19 To uger senere var tallet steget til over 20 millioner.20 Det står lysende klart, at cirkulationssfæren er afgørende for kapitalens selvopretholdelse.

I min bog argumenterer jeg for, at politisk modstand mod den globale og fossile agroindustri blandt andet må komme fra blokader af netop cirkulationssfæren. Det viser sig dog at være vanskeligt under coronakrisen, fordi vi ikke kan forsamles på samme måde på grund af smittefare. En række af de strategier, som klimaretfærdighedsbevægelsen har opøvet og haft succes med, er dermed midlertidigt sat ud af spillet. Blokader gennem masseaktioner er vanskeligt i en tid med corona.

Vi strejker ikke, fordi nationalstaterne fortæller os, at vi skal, men for at passe på vores nærmeste og i solidaritet med udsatte. Og i denne negative indelukkethed og nedlukning kan vi få erfaringer til den kommende klimakamp.I en vis forstand gør coronavirus noget af det, som jeg i bogen foreslår den kommunistiske bevægelse at gøre: coronavirus tvinger økonomien til standsning. Men den gør det selvsagt uden at opbygge en modlogistik, og derfor ser vi nu akutte distributionsproblemer. Vira har ikke brug for madpakker til revolutionen. Coronavirus er dødbringende, ikke kun fordi den slår mennesker ihjel, men også fordi svaret på smitten har været nedlukning uden at bygge alternative distributionssystemer. COVID-19 er den radikale dødbringende negation af systemet. Vi måtte – måske først og fremmest i byerne – forskanse os for en tid, mens Corona smadrede gennem gaderne.

Set fra det menneskelige perspektiv er blokaden af cirkulationen blevet til en menneskelig strejke. En strejke, der overskrider fabriksrummet, en strejke fra den form for menneskelighed, som tilbydes i kapitalismens æra. Vi kan ikke leve det liv, vi gjorde hidtil, siger den. I virkeligheden er det dét, coronavirus afstedkommer. Vi tvinges til “lockdown”, som mange kalder situationen. Vi lukker ikke blot mange arbejdspladser, men også skoler, daginstitutioner, værtshuse, natklubber, restauranter, sportsarrangementer, eksamener, fitnesscentrene, zoologisk have og Disneyland, og vi holder tilmed op med at besøge hinanden. Vi bliver hjemme og strejker fra hele det liv, vi levede.

Coronakrisen har vist, at samfundet godt kan bringes til standsning. Den fossile økonomi kan afvikles. Se op i himlen: Der har ikke været fly over os i ugevis.I hele COVID-udbruddets gru skimtes en radikal åbning mod et andet liv. Virus fortæller os noget om, hvad vi kan slippe af med, hvis vi bliver hjemme og lader økonomien gå i stå. Vi kan blandt andet slippe for supermarkedet, fitnesscentret og forlystelsesparkerne.21 Vender vi situationen på hovedet – i en slags kopernikansk vending – så kan man sige, at vi strejker fra hele vores livsførelse. Vi strejker ikke, fordi nationalstaterne fortæller os, at vi skal, men for at passe på vores nærmeste og i solidaritet med udsatte. Og i denne negative indelukkethed og nedlukning kan vi få erfaringer til den kommende klimakamp.

COVID-19 er ganske vist den umiddelbare anledning, men i den aktuelle kortslutning af økonomien, skimtes en strategi – som mange allerede har pointeret – der kan og bør overføres til kampen mod den akutte klimakatastrofe. Coronakrisen har vist, at samfundet godt kan bringes til standsning. Den fossile økonomi kan afvikles. Se op i himlen: Der har ikke været fly over os i ugevis.

Coronakrisen har samtidig udstillet, hvor afhængige vi er af supermarkederne og deres varesortiment. De første dages hamstring i Danmark var udtryk for to ting. For det første mistede folk med ét tilliden til, at markedet kunne forsyne os med varer. Det skabte panikstemning, der dog hurtigt lagde sig. For det andet er byboernes frygt helt irrationel, for det var ikke pasta, ris og andre langtidsholdbare fødevarer, men toiletpapir, der kom i høj kurs. Det værste, vi kan forestille os, er ikke at kunne tørre os i røven. Vi har nok at øve os på.

Det er selvfølgelig også derfor, at de rige forlader byen, mens krisen står på. De tager til deres landsteder og sommerhuse, hvor isolation blot er rekreation. Amazon, Wolt, Nemlig.com og de andre udbringningsservices har kronede dage. Coronakrisen vil på modsætningsfuld vis kåre Amazon som cirkulationskrisens ubestridte konge og klodens mest magtfulde institution, selvom strejkende Amazon-arbejdere forsøger at forhindre det.

Byboere er på mange måder hjælpeløse i en undtagelsessituation som coronakrisen. Vi har ingen adgang til fornødenheder, og i den aktuelle nedlukning, hvor vi må gennemtænke, hvordan vi samles til protest i gaderne, er politik i byen helt udueligt. Byboere er afhængige af Wolt-udbringning eller supermarkedernes distributionsnetværk. Totalt underlagt kapitalens infrastruktur.

Anderledes fordelagtigt ser det ud i landdistrikterne. Det er nemmere at holde afstand, og dem, der bor på landet, har også mere ud af ventetiden. Haver, marker og udearealer kan sagtens passes, selvom vi skal isolere os. Imens metropolen lukker ned for hele dens livsform, kan landdistrikterne tilsyneladende fortsætte som tilbagetrukne zoner, hvor man venter belejringen ud. Panikken er i metropolen, ikke i landdistrikterne, der synes langt mere robuste. De små jordbrug er i fuld gang.

Krisen blotlægger en dyb afhængighed af kapitalens distribution – især for de af os, der bor i byerne. Byen må nødvendigvis forbindes gennem en modlogistik af forsyninger til landet, for at vi kan kæmpe. Landet er til gengæld strategisk set privilegeret i en situation med økonomisk standsning og lockdown.

Coronakrisen har vist os, at økonomien kan standses, og at den bør standses. Af klimahensyn, uretfærdighed, og ikke mindst fordi landbrugskapitalens kødfabrikker bør sættes ud af spillet, så smitten kan slås ned.

Madpakker til revolutionen udkom på Forlaget Nemo i juni 2020.

Print Friendly, PDF & Email
  1. Lundi Matin (16.05.20): ‘What the virus said’, https://lundi.am/What-the-virus-said.
  2. The Society of the Friends of the Virus (2020): The Society of the Friends of the Virus Vol. 2, Centre Parrhèsia: http://centreparrhesia.org/.
  3. landbrugsavisen.dk (12.09.16) ’DR på Søndag: Her er indholdet af kritisk tv-program om MRSA’: https://landbrugsavisen.dk/svin/dr-p%C3%A5-s%C3%B8ndag-her-er-indholdet-af-kritisk-tv-program-om-mrsa,
  4. Klaus Videbæk og Bendt Godtberg (18.06.20) ’Mindst 10.000 mink aflives efter smitte med corona: Det er et livsværk, der går tabt’, dr.dk: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/mindst-10000-mink-aflives-efter-smitte-med-corona-det-er-et-livsvaerk.
  5.  Davis, Mike (2005): The Monster at Our Door: The Global Threat of Avian Flu, New Press. En bog jeg endnu ikke har fået lejlighed til at kigge i. Jeg kan dog anbefale interview med Davis i podcasten The Dig – ’Mike Davis on corona politics’: https://www.thedigradio.com/podcast/mike-davis-on-coronavirus-politics/.
  6. Chuang (2020): Social Contagion, http://chuangcn.org/2020/02/social-contagion/.
  7. Chuang (2020): Social Contagion, http://chuangcn.org/2020/02/social-contagion/.
  8. Yaak Pabst (16.03.20): ’Kapitalistisk landbrug og Covid-19: En dødbringende cocktail’. Interview med Rob Wallace, biolog og forfatter til bogen Big Farms make big Flu. Oversat fra engelsk af Rune Popp og Dennis Strøm Petersen: https://solidaritet.dk/kapitalistisk-landbrug-og-covid-19-en-doedbringende-cocktail/?fbclid=IwAR1HoyjWO11KefKSjRb5sZkKQKLOP4OLtRl8DTfhR9hD7uoUDcgoH7GpseA,
  9. Rob Wallace (29.01.20): ‘Notes on a novel coronavirus’, Monthly Review Magazine: https://mronline.org/2020/01/29/notes-on-a-novel-coronavirus/?fbclid=IwAR3kil_lv6tB8J_ebsnDFd2Q-WblIq5EX_u1ani_PeIGFkR-3NKg3N9bxwQ,
  10. Faculty Science (27.03.20): ‘Expert: Coronavirus Pandemic will not trigger a foodcrisis’ https://www.science.ku.dk/english/press/news/2020/expert-the-coronavirus-pandemic-will-not-trigger-a-food-crisis/.
  11. World Food Programme (15.08.17): ’Sult I verden stiger igen, drevet af konflikter og klimaforandringer, fastslår FN-rapport’, https://da.wfp.org/pressemeddelelser/sult-i-verden-stiger-igen-drevet-af-konflikt-og-klimaforandringer-fastslar-fn.
  12. Kevin Ahrens (03.04.20): ’Coronakrisen kan koste frugtavlere dyrt: Jeg har aldrig oplevet noget lignende’, dr.dk: https://www.dr.dk/mad/artikel/coronakrisen-kan-koste-frugtavlerne-dyrt-jeg-har-aldrig-oplevet-noget-lignende ; Rory Carroll, Sam Jones, Angela Giuffrida, Kim Willsher & Kate Connolly (03.04.20): ’Farmers across Europe bank on improvised armies of pickers to save harvest’, theguardian.com:

    https://www.theguardian.com/world/2020/apr/03/farmers-across-europe-bank-on-improvised-armies-of-pickers-to-save-harvest.

  13. Dan Charles (03.04.20): ‘Food shortage? Nope, too much food in the wrong places’, NRP: https://www.npr.org/sections/thesalt/2020/04/03/826006362/food-shortages-nope-too-much-food-in-the-wrong-places?utm_campaign=npr&utm_source=twitter.com&utm_medium=social&utm_term=nprnews&fbclid=IwAR0hxO1PTOiVsI3d_bvr4X9d3u378Z41vzZEbQHVspDyutVyDJ1zk-NfleM&t=1586149256292.
  14. Kevin Ahrens (03.04.20): ’Coronakrisen kan koste frugtavlere dyrt: Jeg har aldrig oplevet noget lignende’, dr.dk: https://www.dr.dk/mad/artikel/coronakrisen-kan-koste-frugtavlerne-dyrt-jeg-har-aldrig-oplevet-noget-lignende.
  15. Rory Carroll, Sam Jones, Angela Giuffrida, Kim Willsher & Kate Connolly (03.04.20): ‘Farmers across Europe bank on improvised armies of pickers to save harvest’, The Guardian: https://www.theguardian.com/world/2020/apr/03/farmers-across-europe-bank-on-improvised-armies-of-pickers-to-save-harvest.
  16. Fiona Harvey (26.03.20) ‘Coronavirus measures could cause food shortage, UN warns’, The Guardian: https://www.theguardian.com/global-development/2020/mar/26/coronavirus-measures-could-cause-global-food-shortage-un-warns. Al Jazeera (01.04.20) ‘World risks food crisis in wake of coronavirus, officials warn’: https://www.aljazeera.com/news/2020/04/world-risks-food-crisis-wake-coronavirus-officials-warn-200401113703012.html.
  17. Ritzau-telegram i Jyske Vestkysten (18.04.20) ’Coronaudbrud reducerer CO2-udslip med 5,5 procent’: https://jv.dk/artikel/coronaudbrud-kan-reducere-co2-udslip-med-5-5-procent.
  18. Kim Moody (08.04.20): ‘How ‘just-in-time’ capitalism spread COVID-19’, Spectre Journal: https://spectrejournal.com/how-just-in-time-capitalism-spread-covid-19/.
  19. Rasmus Bendtsen (08.04.20): ’Millioner af amerikanere er blevet arbejdsløse på grund af coronakrisen’, finans.dk: https://finans.dk/okonomi/ECE12066026/millioner-af-amerikanere-er-blevet-arbejdsloese-paa-grund-af-coronakrisen/?ctxref=ext.
  20. Dr.dk (09.04.20): ’6,6 millioner har mistet deres arbejde i USA på en uge’: https://www.dr.dk/nyheder/udland/66-millioner-har-mistet-deres-arbejde-i-usa-pa-en-uge
    ; Alexander Bitsch (16.04.20): ’Ny voldsom stigning i USA: Over 5 mio. arbejdsløse på en uge’, finans.dk: https://finans.dk/okonomi/ECE12077235/ny-voldsom-stigning-i-usa-over-5-mio-arbejdsloese-paa-en-uge/?ctxref=ext.
  21. Lundi Matin (16.05.20): ‘What the virus said’, oversat fra fransk af Robert “le meilleur” Hurley, https://lundi.am/What-the-virus-said.