Super Tuesday i Denver Press Club
Forrige tirsdag sendte Eftertryk Magasin Sebastian Cordes i byen i Colorado for at tage pulsen på det amerikanske primærvalg mellem demokraterne. “I Denver Press Club ser det ud til at Bernie Sanders taber alt på gulvet, den ene stat efter den anden går hurtigt til Joe Biden nu, og det er der flere i baren der ikke er tilfredse med.”
Af Sebastian Cordes
Jeg er ikke taget til Colorado for at se Bernie Sanders lide en af de mest spektakulære nederlag i det demokratiske primærvalgs største aften, Super Tuesday. Jeg er taget hertil for at lave research til en bog sammen med en forfatterveninde. Men amerikansk politik er en tv-serie, jeg ikke kan lade være at følge med i, et sportsevent jeg må se. Derfor er jeg taget til Denver Press Club, landets ældste af slagsen, grundlagt i 1867, og sidder i baren og kigger på en god blanding af ’has-beens’ og ’wannabees’, journalister og kampagneledere, der denne aften følger valget af den demokratiske kandidat i femten stater – herunder Colorado.
Vi er ankommet fra La Guardia, New York, dagen før Super Tuesday, en lufthavn hvor man bestiller og spiser mad på en iPad, der står lige præcis i vejen for, at man kan se den, man sidder over for. Efter maden vinder jeg en chokolade ved en kombination af poker og at sige ja til at se reklamer på selvsamme iPad. USA vil altid være en filmkulisse for mig. Umuligt ikke at betragte som et spil. Kontrasten til lufthavnen i Denver er stor; et enormt nonplace, mennesketomt, hvor der er designerede bagagebånd til ski og snowboards. Langs motorvejen fra lufthavnen farves Denver af neonrør, der i natten annoncerer Healthy Living på vej ind mod byen, hvor skiltene fra de største butikker lyser: Denver Mattress Store, Floor & Decor, Outdoor World, og så tættere ind på byen hvor de mellemstore melder sin ankomst, enklaverne af fastfood; Popeyes, Dominos, Carls Jr., og et enkelt Drive Thru Pharmacy. Colorado er det hvide bilamerika.
Jeg tager bussen downtown, mens en stor kvinde griner som Joaquin Phoenix i Joker hele vejen. Rocky Mountains omkranser os som en kulisse, og en bygning har et logo for ‘Acme’ på, det selvsamme firma som Grim E. Ulv købte sit udstyr af for at fange Hjulben i den kendte Road Runner tegneserie.
Denne aften i Denver Press Club er der langt fra fyldt, men karaktererne er her. Dem fra West Wing og Veep, og man ved ikke om tv-serierne portrætterer dem, eller om de klæder sig sådan for at ligne dem i tv-serierne. Der tales om, hvem der appellerer til hvem, hvilke personligheder der kan vinde, ikke så meget politikken. Det personlige er politisk, det er karakterer, man stemmer om i USA, castet efter filmiske skabeloner. Det intime blæst ud af proportioner. Det personlige er politisk, også for mig, for jeg er i Colorado, lige efter et breakup med mit livs kærlighed, midt under en pandemi der truer med at putte landet i undtagelsestilstand, og lidt før USA vælger, hvad der på Super Tuesday ligner enten en rig realitystjerne, der har skiftet parti fem gange, eller den første kandidat med jødisk baggrund, der kun er medlem af sit parti, fordi han stiller op til præsidentvalget. I senatet er han registreret som uafhængig. Outsidernes tid, kan man kalde det. Vi er allesammen på en eller anden måde, og på paradoksal vis udenfor. Undtagen Joe Biden. Han er indenfor, og han er stolt af det.
Om det er coronavirus, der holder folk væk, ved jeg ikke, men Denver Press Club har en aura af noget afdanket over sig. I et tweet siger Lindsey Graham, at Trump ved mere end samtlige forskere og virologer i sundhedsministeriet. Lidt efter ser jeg, at det var et falsk citat spredt via russiske bots. Go’ aften Danmark har inviteret nogle almindelige danskere ind for at fortælle om coronavirussens udbredelse. Lidt efter får jeg et sponsoreret tweet fra ”American Insurance”, der vil sørge for, at min familie er sikker derhjemme.
De første resultater
Nu stirrer vi på CNN, hvor de første resultater kommer ind. Sanders vinder sin hjemstat Vermont som forventet. Joe Biden tager Virginia. En journalist fra Wall Street Jounal skriver: ”Bloomberg spent about $18 million on TV/radio ads in Virginia, while Biden and allies spent about $360K”. Så tager Biden North Carolina. De brede, billige sofaer i presseklubben har puder liggende med First Amendment syet på, ytringsfriheds-paragraffen i forfatningen, og jeg sidder under to indrammede artikler, der har vundet Pulitzerpriser. En af dem er en af de mest definerende øjeblikke i USA’s nylige historie, high-school skyderiet i Columbine, der fandt sted ikke langt herfra.
Jeg bliver spurgt, hvor jeg er fra. ”Denmark? Is that Utopia, I hear?” griner de. Jeg afviser deres drømmerier, selvom et (næsten) gratis sundhedssystem lyder utopisk for dem. CNN har nævnt, at sundhedssikring er det vigtigste emne for vælgere i Colorado, lige over klimaforandringer.
”White people love rich people”
Det ser som ventet ud til, at Sanders vinder Colorado. Ved første exitpoll er han på 39 pct. Men jeg når kun lige at se tallet, inden der råbes ud i rummet: “Bloomberg, what the fuck?!” Bloomberg er på 22 pct. og over Biden. Det så ingen komme. Mike Bloomberg har ryddet en stor Patagonia Outdoors butik ”over night”. Hans logo fylder vinduerne, men det massive kontor er tomt. En dyr butik uden indhold.
Jeg spørger et par stykker, den ene har allerede holdt forelæsning over sin bourbon om, hvor berejst han er, hvordan Bloomberg overrasker her. ”It’s white people, white people love rich people. But they also loved Moussolini.” Jeg gætter på, han ikke kan lide Bloomberg. Eller fascisme. En ældre herre, der er her alene og lader til at være den eneste, der drikker rødvin i klubben, har en anden teori: “It’s the libertarians. I was a libertarian as well, because my brother ran in Michigan. Until I thought things through!” Folk griner omkring ham.
Fuldskaben breder sig tidligt ved baren i Denver Press Club. Rummet er for stort til de få mennesker. En gruppe sidder ved fjernsynet i hjørnet, ved siden af én med en Mac Pro foran sig, ivrigt skrivende, og ved siden af ham én, jeg overhørte sige smilende, at han arbejdede på ‘en af kampagnerne’. På den modsatte væg hænger en glasindrammet kollage af alle præsidenterne. Franklin D. Roosevelts billede er størst, et dramatisk et med sværd i hånden. Trump kigger direkte ned på en ung gut, der udbryder: “This is brutal.” Sanders bliver slagtet i Massachusetts, en liberal stat som han burde vinde.
Massachusetts er Elizabeth Warrens hjemstat. Hun ligger selv på tredjepladsen. Den unge gut har selv stemt på Pete Buttigieg, så hans stemme er gået tabt, da han trak sig lige inden Super Tuesday. Jeg spørger om Buttigieg’s endorsement af Joe Biden. Han ville have stemt Sanders selv, hvis ikke det var for ‘Pete’, men talen Pete holdte til ære for Biden gjorde, at han nu støtter Biden. Det var en tale, der gjorde det, en performance, en optræden på en scene.
I et debatmiljø hvor enkelte karaktertræk, at være kvinde, sort, homoseksuel, ofte diskvalificerer én fra at være andet end en repræsentant for det segment, og det at være hvid heteroseksuel står som et identitetsmæssigt neutralitet, steg Buttigieg frem som første (åbne) homoseksuelle mand og kyssede sin mand på scenen for nylig efter en debat. Den tidligere McKinsey-ansatte borgmester, der med sine næsten 1:1 Obamaske håndbevægelser og pause-besatte taler er nu droppet ud, til trods for at have vundet første primærvalg i Iowa. Men selv hvis han først stiller op igen i 2060, vil han stadig være yngre end Bernie sanders er nu. Buttigieg-støtten siger at han er demokraternes fremtid.
I Denver Press Club ser det ud til at Bernie Sanders taber alt på gulvet, den ene stat efter den anden går hurtigt til Joe Biden nu, og det er der flere i baren der ikke er tilfredse med. ”DNC is shady” hører jeg.
”I can’t see how he can come back”
Vi befinder os i en af de stater, Bernie har vundet indtil videre, udover sin egen. To unge Buttigieg-støtter, som efterhånden er de eneste to, der reelt set følger med, taler om Sanders: “I can’t see how he can come back if he loses Massachusetts.” Han har Vermont og Colorado nu. “This is a disaster. He was supposed to run this home,” lyder det om Sanders. Demokraterne kan virkelig godt lide Obama, og Obamas tryllestøv sidder stadig fast i øjnene på dem og på Joe Bidens tøj. Biden nåede at stille op og trække sig til sit første præsidentvalg, før jeg blev født, i 1988, og her 32 år senere ser det her til aften ud til at gå hans vej.
Colorado er en svingstat, men har gået til demokraterne de sidste mange gange. De stemte på Bernie Sanders i 2016, og på Hillary Clinton da hun vandt nomineringen. På Obama begge gange. Men også to gange George W. Bush i nullerne. Og først for og siden imod Bill Clinton i halvfemserne. Måske giver det derfor mening, at en tidligere republikaner, nu demokrat, som Mike Bloomberg, pludselig står godt her. De to Buttigieg-støtter har dog en anden teori: “We’ve got several friends that Bloomberg has paid 2-3000 dollars, just to not get involved. That’s how it is here.” I princippet har Bloomberg ikke købt stemmer i Colorado, han har bare hyret folk til ikke at lave noget som helst – heller ikke for andre kandidater. På CNN skal Biden til at holde en sejrstale, selvom de to store stater, Texas og Californien mangler. Mikrofonen overstyrer, så begejstret taler Biden.
Resultatet fra Californien kommer ind. Sanders er foran med 30 procentpoint. Opmærksomheden rykker momentvis til CNN. Et ‘wooow’ kan høres. Det dør lidt ud, da resultaterne fra andre stater kommer ind. Biden står til at vinde stater over Sanders, han end ikke har besøgt eller brugt penge i. Den intellektuelle aktivist Naomi Klein tweeter ud, at Biden ligner en rar sweater man kan tage på efter kulden med Trump. Problemet er, at sweateren er dyppet i gas fra fracking, og dit hus er i brand. Men det ser ikke ud til at vælgerne er enige med Klein i aften.
Da jeg forlader stedet for at få noget mad, står Sanders til at vinde Texas og Californien. Multimilliardæren, der har betalt folk for at blive hjemme, stopper sin præsidentkampagne og støtter Joe Biden. Bloomberg, der ender som to’er her i Colorado, havde 60 milliarder dollars før sin forfejlede kampagne. Nu er han nede på 59,5. Der er ikke umiddelbart nogen svar, der blæser i den famøse dylanske vind, selvom Colorados er den friskeste, jeg har oplevet noget sted i USA. Sanders vandt her, men hvis der var en revolution på vej, blev den ikke sendt på CNN i Denver Press Club.
Sebastian Cordes er filminstruktør og forfatter. Han har en baggrund i filosofi, og har instrueret tre lange dokumentarfilm, der alle har været vist på bl.a. CPH:DOX. Han er i øjeblikket i gang med at færdiggøre en essaysamling om kedsomhedens potentiale.
