Regeringer forgår, krigspolitikken består

En ny regering er kommet til, men Danmarks krigspolitik fortsætter på samme kurs. Vi er stadig i krig mod Islamisk Stat og til stede i Afghanistan, og regeringen åbner for at sende militæret i endnu flere krige. Debatten om krigene er til gengæld næsten borte.

Af Nicholas Buhmann-Holmes

I krigen mod Islamisk Stat er den islamistiske organisation blevet kraftigt decimeret. Men krigen førte også til en kraftig forøgelse i vold og død i Irak og Syrien og til en større terrortrussel mod Danmark. Med krigen fulgte også øget lukkethed om, hvad USA, Danmark og de andre i koalitionen foretog sig. Og den danskstøttede koalitions leder, USA, har for nylig mødt stor modstand i Irak for sin fortsatte tilstedeværelse. Derfor kan Danmark også spørge sig selv, om man vil støtte en mission, hvis leder betragtes som besætter af betydelige dele af Irak.

Vigtigst af alt har krigen mod IS ført til mange tusinder døde civile. Den danskstøttede koalition alene har dræbt flere end 8.000 civile siden 2014. I flere tilfælde kan Danmark endda have været direkte involveret i planlægningen af koalitionens dødelige angreb. Dette skete, mens der i Danmark ingen større diskussion har været om retfærdigheden i koalitionens drab på et stort, men ukendt antal civile, eller om Danmarks krigspolitik generelt. Nok så vigtigt kan Islamisk Stats nederlag og drabet på al-Baghdadi vise sig at være uden afgørende betydning, hvis ikke roden til organisationens opståen også adresseres.

I Afghanistan, hvor Danmark også er til stede, er krigen kun blevet mere dødelig for civile. Samtidig har Danmark indledt en ny mission i Sahel-regionen og planlægger en mission i Hormuz-strædet. Hensyn til civile fylder næsten intet i begrundelserne, og dansk udenrigspolitik ser ud til at fortsætte i samme spor som hos de tidligere regeringer.1

Krigen mod Islamisk Stat: Tusinder af dræbte civile

NGO’en Airwars, der monitorerer den danskstøttede koalitions bombninger, estimerer, at 8.200-13.100 civile er blevet dræbt, siden bombningerne startede i 2014.2 Men dette er ikke det fulde dødstal, for derudover har bombningerne medvirket til at optrappe Islamisk Stats krigsførelse. Det samlede civile dødstal pga. krigen mod Islamisk Stat må altså forventes at ligge et godt stykke over 10.000.3

Zoomer vi ind på bombardementet af Mosul (2016-2017) og Raqqa (2017), bliver det tydeligt, hvor alvorlig manglen på politisk bevågenhed er. Ifølge både Amnesty og Human Rights Watch har koalitionens bombardementer brudt international ret og krigens love.4 Og nogle af bombningerne fremstår da også groteske: I et tilfælde har man dræbt over hundrede civile, fordi man mente, at et par IS-medlemmer havde gjort tilhold ved bygningerne, hvorfra de kunne skyde.5 Hvordan legitimeres sådanne angreb? Lad os spørge os selv: Ville vi tillade, at USA bombede en dansk boligblok og dræbte over hundrede danske civile, fordi de mente, at der var et par bevæbnede IS-medlemmer ved boligblokken? I andre tilfælde har civile fået at vide, at de skulle gå i sikkerhed i bygninger, der efterfølgende er blevet bombet.6

Koalitionens offensiv i Raqqa krævede ca. 1.600 civile livet. ”Koalitionsstyrker jævnede Raqqa med jorden, men de kan ikke udslette sandheden”, bemærkede Amnesty International.7 Men hvem interesserer sig så for denne sandhed, må man spørge.

Der er betydelige indicier på, at særligt bombningen af Mosul har ført til mere død, end den har forhindret. Ifølge Associated Press døde mellem 9.000 og 11.000 civile i kampen om Mosul fra oktober 2016 december 2017.8 Det svarer til i hvert fald dobbelt så mange dræbte, som IS selv havde henrettet i Mosul, inden koalitionen begyndte sit bombardement.9 En undersøgelse viser også, at dødsraten mere end tidoblede under bombningen af Mosul sammenlignet med tiden under ren IS-kontrol.10 Bombningen af Mosul førte altså til langt flere – ikke færre – døde.

Øget terrortrussel og usikker fremtid

Dertil kommer, at krigen mod Islamisk Stat øgede terrortruslen mod Danmark, hvilket daværende udenrigsminister, Kristian Jensen, også medgav.11 Og krigen mod Islamisk Stat fik også kun antallet af terrorangreb og vold begået af IS til at stige indtil 2018.12

Bombningerne kan dog vise sig endnu mere meningsløse på længere sigt, da problemerne med voldelig islamisme ikke forsvinder med Islamisk Stat. Eftersom problemerne bag IS’ opståen – bl.a. det store kaos efter Irak-krigen – aldrig er blevet løst, er gruppen da også stadig til stede i både Irak og Syrien, med fare for yderligere genopblussen.13 Der har været en nedgang i antallet af terrorangreb fra Islamisk Stat, men det er tvivlsomt, om al-Baghdadis død sætter en stopper for organisationen. Da al-Qaeda-lederen al-Zarqawis blev dræbt, førte det til et mere effektivt al-Qaeda.14 Drabene på Taleban-ledere har givet os lignende erfaringer.15 Og lige så vel som terrortruslen ikke forsvandt med svækkelsen af al-Qaeda i 2010’erne, men i stedet blev forstærket af Islamisk Stat, så kan terroren genopstå under et andet navn igen, så længe de bagvedliggende problemer ikke løses: Mellemøsten er den mest ulige region i verden, og ungdomsarbejdsløsheden er ikke faldet siden Det Arabiske Forår – begge fænomener, der korrelerer med terrorisme.16

Terrorisme har dog ikke bare at gøre med samfundsmæssige uligheder, men også udenrigspolitik – særligt Vestens besættelser, bombninger og støtte til menneskeretskrænkende stater, der har hjulpet radikaliseringen på vej. Koalitionens bombninger i Irak kan derfor gøre ondt værre og føre til yderligere radikalisering, ligesom også Irak-krigen gjorde. Frem for at dæmpe terroren forøgede den såkaldte Krig mod Terror islamistisk terror mangefold.17 De islamistiske terrorister har igen og igen forklaret rationalet.18 Således senest saudiaraberen Mohammed Saeed Alshamrani, der dræbte tre og sårede otte mennesker på en flybase i Floria i december 2019: ”Jeg er imod ondskab […] Det, jeg ser fra USA […] er invasionen af muslimske lande […] Jeg ser krydsermissiler, klyngebomber og droner.”19

Hemmeligholdelse af den danske støtte til bombningerne

Når vi skal behandle Danmarks rolle, er problemet, at vi ikke kender til Danmarks præcise ansvar. Vi ved blot, at vi aktivt støtter koalitionen bag angrebene. Vi ved, at danske kampfly tidligere deltog i krigen, men ikke hvem og hvor mange de har dræbt. Vi ved, at vi har haft soldater i Syrien og Irak over flere omgange. Vi ved, at Danmark stadig har en stab, der medvirker i koalitionens ”luftoperationer”.20 Og vi ved, at Danmark indtil årsskiftet havde et radarbidrag, der ifølge en ekspert fra Forsvarsakademiet var ”sindssygt vigtig for koalitionens indsats” og hjalp koalitionens bombetogter.21

Bombningerne mod Islamisk Stat har generelt været præget af hemmeligholdelse, hvilket har gjort det umuligt at holde Danmark og koalitionsparterne ansvarlige. Først hemmeligholdte Danmark detaljer om kampflyenes missioner, hvilket gjorde det umuligt at efterforske, hvor Danmark præcist havde bombet.22 Det var endda Danmark selv, der ekstraordinært pressede på for at blive anonymiseret i pressemeddelelser om koalitionens bombninger.23 Siden hen har vi måttet spørge os selv, hvad det danske ”radarbidrag” bidrog til – f.eks. overvågninger, der har ført til drab på civile? Koalitionens leder, USA, har stærkt underestimeret antallet af dræbte civile, og samtidig er USA’s krigsførelse blevet mindre transparent. F.eks. er det ikke længere offentligt, hvor mange amerikanske soldater der er i Irak og Syrien,24 ligesom USA har ændret sine retningslinjer for bombninger, så der tages mindre hensyn til civile.25 Det virker uforståeligt, at danske regeringer ikke har skullet retfærdiggøre – endsige forholde sig til – at Danmarks tætteste samarbejdspartner og leder af koalitionen hverken vil tage større hensyn til civiles liv eller offentlighedens ret til indsigt.26

Men hvad var alternativerne?

Alt dette til trods har ingen alternative konfliktløsningstilgange været overvejet, og der har ingen større debat været om legitimiteten af, hvad man foretog sig. Men hvad var da også alternativerne til en kamp mod denne uden tvivl forfærdelige organisation, Islamisk Stat? Et muligt alternativ var selvfølgelig at lade være med at bombe. Et lignende alternativ havde været ikke at gøre tingene værre – eller, med Noam Chomskys ord: Hvis vi gerne vil stoppe terrorisme, så skal vi stoppe med selv at deltage i det. Det havde krævet langt større grad af militær tilbageholdenhed og omtanke i indsatsen mod Islamisk Stat.

Her må vi minde om, hvordan krigen mod Islamisk Stats begyndte: Krigen gjaldt oprindeligt beskyttelsen af yazidi-befolkningen, som IS angreb tilbage i 2014. Det så ud til, at koalitionen forhindrede udsultning af mange tusinder yazidier på Sinjar-bjerget. Men få dage efter de succesfulde angreb på IS var yazidiernes velbefindende ikke længere en topprioritet, selvom mange var ude af stand til at vende tilbage til deres hjem. Obama aflyste evakueringen af folk på bjerget pga. ”stærkt forbedrede” forhold for yazidierne. Civile yazidier og en kurdisk guvernør havde en ganske anden vurdering. De anså situationen for de tilbageværende yazidier som ganske alvorlig. Der var primært tale om ældre og børn, og forsyningerne – specielt vand – var langtfra tilstrækkelige.27 Men i stedet for at sikre evakueringen af de mennesker, man angiveligt forsøgte at redde, greb man anledningen til at ekspandere militært. Fra august til september 2014 udviklede krigen mod IS sig fra en ”begrænset” luftkrig til en ”udvidet strategi”,28 sandsynligvis fordi den centrale bekymring var IS’ trussel mod oliefelter i området.22 Beskyttelsen af yazidierne i 2014 virkede altså umiddelbart legitim, selvom den blev brugt som løftestang for forfølgelsen af andre mål, såsom beskyttelsen af oliefelter.

Til forskel fra indgrebet på vegne af yazidierne blev massakrer faciliteret snarere end forhindret af bombardementerne af Mosul og Raqqa. Spørgsmålet er, om ikke et større fokus på at afskære IS fra deres finansieringsmuligheder eller anden støtte fra NATO-allierede som Qatar, Saudi-Arabien eller Tyrkiet havde kunnet redde bare nogle af de flere end 10.000 civile, der døde på cirka et år i de to byer.29 Det samme gælder den åbenlyse mulighed for at afskære IS fra en del af deres ideologiske basis ved at stoppe NATO’s og NATO-allieredes bombninger i Mellemøsten, en hyppig begrundelse for IS-terror.30 I det mindste burde Danmark og dets allierede have skullet forklare, hvorfor dette eller andre alternativer (som f.eks. slet ikke at bombe) ikke blev forfulgt.

Løgne i Afghanistan, nye fronter i Sahel og Hormuz-strædet

For nylig kom det frem, at hverken den amerikanske eller danske regering fortalte sandheden om Afghanistan-krigen.31 Man pyntede på situationen og tilbageholdt bl.a. statistikker, der viste stor utilfredshed fra afghanernes side. En amerikansk general udtalte endda, at vi ”ikke vidste, hvad vi lavede”.32

I de senere år har Danmark haft en mere tilbagetrukken rolle i Afghanistan, end da vi skød med skarpt i Helmand. Danmark har dog stadig en række støttebidrag til bl.a. transport, rådgivning og træning af det afghanske militær.33

I 2018 nåede antallet af dræbte civile det højeste, siden FN begyndte at registrere det i 2009.34 I alt blev der dræbt flere i Afghanistan i 2018 end i Syrien samme år.35 Ifølge FN havde de militærstyrker, der støttes af bl.a. USA og Danmark, i de første 9 måneder af 2019 dræbt flere civile end Taleban.36 Det er nu 18 år siden, USA’s invasion afsatte Taleban. De nyeste soldater fra Danmark og USA vil knap have været født dengang, og heller ikke de yngste soldater hos Taleban vil kunne huske invasionen. Det så ud til, at USA og Taleban var på vej mod et forhandlingsgennembrud, da Trump abrupt afbrød forhandlingerne i september. Afghanistan er det eneste land i Asien eller Mellemøsten, hvor folk i dag i gennemsnit er fattigere end i 1950’erne.35 Udsigterne for krigen er altså mildest talt negative, samtidig med at missionen fortsætter som hidtil.

Danmark har samtidig åbnet nye fronter. Danmark støtter en franskledet mission i Sahel-regionen, til trods for at der allerede findes en FN-ledet mission i området. Flere forskere har svært ved at se det positive i støtten til Frankrigs mission.37 Og nok så interessant er det, at den voldelige konflikt i et af Sahel-landene, Mali, netop blev forværret på grund af NATO-interventionen i Libyen.38

Modsat afstod Danmark fra at støtte en amerikansk flådemission i Hormuz-strædet.39 Regeringen vil i stedet forfølge en europæisk mission i Hormuz-strædet ud for Iran, til trods for at der ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste ingen konkrete trusler er mod danske skibe.40 Men den nye regering har på andre områder nærmet sig USA. Man øger støtten til NATO og til den amerikanske hangarflåde i Europa,41 på trods af at det tætte samarbejde med NATO og USA de seneste årtier kun har gjort verden og Danmark mere usikker. Og Danmark ville have øget støtten til USA’s mission mod Islamisk Stat, indtil Trump delvist afbrød denne.42 Regeringen har også gjort minimalt ud af, at USA – koalitionens leder – er blevet krævet bortvist af det irakiske parlament (der også bortviste de andre udenlandske styrker) og hundredtusindvis af protesterende irakere.43 At USA betragtes som besættelsesmagt af betydelige dele af Irak, har indtil videre ikke vist sig vigtigt for regeringen.44 Som den store Krigsudredning til overflod har vist, er det ikke hensynet til de berørte lande, men alliancepartnerne – især USA – der tæller.45

Minimale spor efter ny dansk udenrigspolitik

Som dette viser, er ændringerne i forhold til den Venstre-ledede regering minimale, hvor kun afvisningen af USA’s mission i Hormuz-strædet må ses som en egentlig forskel. Danmarks krigspolitik udgør ikke nogen skillelinje mellem de to regeringsbejlende fløje i dansk politik. I praksis har forskellen ikke været stor de seneste årtier, hvor Socialdemokratiet og De Radikale har støttet næsten alle danske krigsbidrag, og Socialdemokratiet i 2013 var klar på at bombe Syrien, før USA selv var det.46

Irak-kommissionen så en tid ud til at markere en politisk forskel – indtil den tiltrådte udenrigsminister Jeppe Kofod annoncerede, at kommissionen ikke genåbnes.47 Dermed har regeringen sikret, at de politikere, der kastede Danmark ud i en angrebskrig, der har dræbt hundredtusinder, ikke holdes ansvarlige. Og dette må også ses som en klar markering af, at man ikke ønsker et opgør med den nye danske krigspolitik, der blev startet i slutningen af 90’erne.

Bemærkelsesværdigt er det, at regeringen stort set er holdt op med at nævne hensynet til civile, når den begrunder sine seneste militærmissioner. I stedet vægtes USA’s ’anerkendelse’ og løse ord om at ’tage ansvar’, som det hedder hos henholdsvis Trine Bramsen og Jeppe Kofod.48 Udenrigspolitikken handler derudover primært om ”danske interesser,” som Jeppe Kofod skriver.49 Det minder ganske meget om dansk udenrigspolitik fra de seneste årtier, blot renset for de paroler om demokrati og menneskerettigheder, der tidligere ledsagede politikken. Der er altså ikke meget substantielt nyt at finde i dansk udenrigspolitik. Hvis der er sket et nybrud, er det, at det officielle Danmark ikke længere finder det nødvendigt at konstruere gode grunde for sin krigsaktivisme.

Print Friendly, PDF & Email
  1. Tak til Uffe Kaels Auring for rigtig gode kommentarer og forslag til artiklen, der har gjort den væsentligt bedre.
  2. Airwars, ”US-led Coalition in Iraq & Syria”, airwars.org, n.d.: https://airwars.org/conflict/coalition-in-iraq-and-syria/;

    Hvad angår antallet af dræbte civile, vil det altid være et tvivlsspørgsmål – det kan være svært at kende afsenderen på en bombe i et krigsområde. Koalitionen ledet af USA, hvor Danmark også er med, har kun anerkendt at have dræbt cirka 1.300 civile, hvilket betvivles af undersøgelserne fra Airwars og Associated Press.

  3. Siden koalitionen, ifølge Airwars, før oktober 2016 allerede havde dræbt flere tusinde civile (og disse dermed ikke er medregnet i dødstallene fra Mosul), vil det samlede dødstal for krigen siden 2014 altså i hvert fald være over 10.000, sandsynligvis et godt stykke over.
  4. Amnesty International,” EVEN IN WAR NOT EVERYTHING IS PERMITTED”, amnesty.org, n.d.: https://raqqa.amnesty.org/briefing.html

    Human Rights Watch, ”Syria: US Coalition Should Address Civilian Harm”, hrw.org, 9. juli 2019: https://www.hrw.org/news/2019/07/09/syria-us-coalition-should-address-civilian-harm

    Amnesty International, ”AT ANY COST: THE CIVILIAN CATASTROPHE IN WEST MOSUL, IRAQ”, amnesty.org, juli 2017: https://www.amnesty.org/en/latest/campaigns/2017/07/at-any-cost-civilian-catastrophe-in-west-mosul-iraq/

  5. Hennigan, W.J. & M. Hennessy-Fiske, ” Pentagon investigation into deadly airstrike in Mosul says U.S. bomb ignited Islamic State explosives”, latimes.com, 25. maj 2017: https://www.latimes.com/world/middleeast/la-fg-mosul-investigation-20170525-htmlstory.html
  6. Rovera, D., ”Bombed in Their Homes, Civilians in Mosul Blame Reckless Coalition Forces”, amnesty.org, 3. april 2017: https://www.amnesty.org/en/latest/news/2017/04/bombed-in-their-homes-civilians-in-mosul-blame-reckless-coalition-forces/
  7. Amnesty International: “Syria: Unprecedented investigation reveals US-led Coalition killed more than 1,600 civilians in Raqqa ‘death trap’”, 25. april 2019. www: https://www.amnesty.org/en/latest/news/2019/04/syria-unprecedented-investigation-reveals-us-led-coalition-killed-more-than-1600-civilians-in-raqqa-death-trap/
  8. George, S. ”Mosul is a graveyard: Final IS battle kills 9,000 civilians”, apnews.com, 21. december 2017: https://apnews.com/bbea7094fb954838a2fdc11278d65460
  9. ”Mass executions in ISIL-occupied Mosul”, wikipedia.org, senest tilgået 4. februar 2020:  https://en.wikipedia.org/wiki/Mass_executions_in_ISIL-occupied_Mosul
  10. Lafta, R., M.A. Al-Nuaimi, & G. Burnham, ”Injury and death during the ISIS occupation of Mosul and its liberation: Results from a 40-cluster household survey”, PLOS Medicine, 2018:  https://journals.plos.org/plosmedicine/article?id=10.1371/journal.pmed.1002567
  11. ”Jensen: Militært pres kan øge IS-terror i Europa”, dr.dk, 19. april 2016: https://www.dr.dk/nyheder/politik/jensen-militaert-pres-kan-oege-terror-i-europa
  12. Global Terrorism Database, ”Years: (between 2010 and 2017) All incidents regardless of doubt. Perpetrators: (Islamic State of Iraq and the Levant (ISIL)”, start.umd.edu, n.d.: https://www.start.umd.edu/gtd/search/Results.aspx?start_yearonly=2010&end_yearonly=2017&start_year=&start_month=&start_day=&end_year=&end_month=&end_day=&asmSelect0=&asmSelect1=&perpetrator=40151&dtp2=all&success=yes&casualties_type=b&casualties_max=

    Bemærk, at vi her ikke har ikke data fra efter 2017. Alternativt kan bruges: Cordesman, A.H. & A. Toukan, ”The Return of ISIS in Iraq, Syria, and the Middle East”, Center for Strategic International Studies, 3. september 2019: https://csis-prod.s3.amazonaws.com/s3fs-public/publication/190903_Comparisons_Between_LIG_UN_.pdf

  13. Guerin, O., ”Isis in Iraq: Militants ‘getting stronger again’”, bbc.com, 23. december 2019: https://www.bbc.com/news/world-middle-east-50850325
  14. Auring, U.K., ”Et radikaliseret partnerskab: Vesten og islamismen”, eftertrykket.dk, 29. juni 2017:  https://www.eftertrykket.dk/2017/06/29/et-radikaliseret-partnerskab-vesten-og-islamismen/
  15. Fox, K., “Taliban control of Afghanistan on the rise, US inspector says”, cnn.com, 8. november 2018: https://edition.cnn.com/2018/11/01/middleeast/afghanistan-report-taliban-gains-control-intl/index.html
  16. Alvaredo, F., L. Assouad & T. Piketty, “Inequality in the Middle East”, voxeu.org, 13. august 2018: https://voxeu.org/article/inequality-middle-east; Hvad arbejdsløsheden i MENA angår, var den i hvert fald ikke faldet i 2017, hvor vi senest har Verdensbanken-data fra: https://data.worldbank.org/indicator/SL.UEM.TOTL.NE.ZS?locations=XQ; https://www.researchgate.net/publication/326606198_Youth_unemployment_and_terrorism_in_the_MENAP_Middle_East_North_Africa_Afghanistan_and_Pakistan_region; Bagchi, A. & J. Paul, ”Youth unemployment and terrorism in the MENAP (Middle East, North Africa, Afghanistan, and Pakistan) region.” Socio-Economic Planning Sciences 64, 2018, s. 9-20: https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=2766910; https://as.nyu.edu/content/dam/nyu-as/politics/documents/Clare_Richardson_terrorism.pdf
  17. Se f.eks.: Global Terrorism Database, ”All incidents regardless of doubt. Region: (South Asia; Western Europe; Middle East & North Africa)”, start.umd.edu, n.d.: https://www.start.umd.edu/gtd/search/Results.aspx?start_yearonly=&end_yearonly=&start_year=&start_month=&start_day=&end_year=&end_month=&end_day=&region=10&region=6&region=8&asmSelect0=&dtp2=all&success=yes&casualties_type=b&casualties_max=
  18. Se f.eks.: ”Tabel over erklærede motiver bag gennemførte og mislykkedes islamistiske terrorangreb i USA og Vesteuropa.”, eftertrykket.dk, juli 2017: https://www.eftertrykket.dk/wp-content/uploads/2017/07/motivtabel_ny_senest.pdf; Pape, R., “What really drives suicide terrorists?”, csmonitor.com, 9. december 2010: https://www.csmonitor.com/Commentary/Opinion/2010/1209/What-really-drives-suicide-terrorists
  19. Mallin, A., L. Barr & E. McLaughlin: “Attorney General Barr announces expulsion of 21 Saudi trainees following probe of Pensacola shooter”, abcNEWS, 14. januar 2020. www: https://abcnews.go.com/Politics/us-announce-expulsion-20-saudi-trainees-amid-probe/story?id=68247439
  20. ”Indsatsen mod ISIL i Irak”, forsvaret.dk, senest tilgået 5. februar 2020: https://www2.forsvaret.dk/opgaver/internationale/Pages/Irak.aspx
  21. Jørgensen, S.A., “Danmarks »ubesungne helte« tager et år mere i krigen mod IS”, jyllands-posten.dk. 15. november 2017, https://jyllands-posten.dk/international/mideast/ECE10030597/Danmarks-%C2%BBubesungne-helte%C2%AB-tager-et-%C3%A5r-mere-i-krigen-mod-IS/; Radaren er trukket tilbage til opdatering, men dette har ikke rykket ved, at Danmark stadig har stab til at søtte koalitionens luftoperationer – der er altså ikke en større politisk beslutning bag dette: Forsvarskommandoen, “Efter fire år vender dansk radar hjem fra Irak”, forsvaret.dk, 2. december 2019, https://www2.forsvaret.dk/nyheder/intops/Pages/Efterfire%C3%A5rvenderdanskradarhjemfraIrak.aspx
  22. Buhmann-Holmes, N., “Behagelig ignorance – om mørklægningen af de civile ofre for Danmarks krige”, eftertrykket.dk, 29. juni 2017, https://www.eftertrykket.dk/2017/06/29/behagelig-ignorance-om-moerklaegningen-af-de-civile-ofre-for-danmarks-krige/
  23. Westh, R.R., “EL: Forsvarsministeren skal redegøre for Danmarks rolle i mørklægningen af krigen mod IS”, information.dk, 26. januar 2018, https://www.information.dk/udland/2018/01/el-forsvarsministeren-redegoere-danmarks-rolle-moerklaegningen-krigen-is
  24. Zenko, M., “James Mattis Wasn’t Ready to Serve in a Democracy”, foreignpolicy.com, 27. december 2018, https://foreignpolicy.com/2018/12/27/james-mattis-wasnt-ready-to-serve-in-a-democracy/
  25. New York Times Editorial Board, “The Secret Death Toll of America’s Drones”, nytimes.com, 30. marts 2019, https://www.nytimes.com/2019/03/30/opinion/drones-civilian-casulaties-trump-obama.html
  26. Jeg kender ikke personligt til betydelige mediediskussioner af dette, der rækker udover artikler i Information og kommentarer fra Enhedslisten. Danmarks krigspolitik fyldte ingenting i regeringens forståelsespapir eller i Mette Frederiksens tale til Folketingets åbning: “Retfærdig retning for Danmark”, altinget.dk, 25. juni 2019, https://www.altinget.dk/misc/Retf%C3%A6rdig%20retning%20for%20Danmark_2019-06-25_ENDELIG.pdf; “Dokumentation: Læs hele Mette Frederiksens tale ved Folketingets åbning”, pol.dk, 1. oktober 2019, https://politiken.dk/indland/politik/art7417605/L%C3%A6s-hele-Mette-Frederiksens-tale-ved-Folketingets-%C3%A5bning
  27. “Most Yazidis have been rescued from a besieged mountain in northern Iraq”, Washington Post, 14. august 2014: https://www.washingtonpost.com/world/yazidis-still-reported-trapped-on-mountain-in-northern-iraq-despite-us-assessment/2014/08/14/d85337fb-c5d2-4b82-b53a-410467e0db90_story.html
  28. “Obama allows limited airstrikes on ISIS”, New York Times, 8. august 2014: https://www.nytimes.com/2014/08/08/world/middleeast/obama-weighs-military-strikes-to-aid-trapped-iraqis-officials-say.html

    “Obama announces expanded air strikes against Isis in Iraq and Syria – speech live updates”, The Guardian, 10. september 2014: https://www.theguardian.com/world/live/2014/sep/10/obama-speech-strategy-destroy-isis-iraq-syria

  29. McKernan, B., “Hillary Clinton emails leak: Wikileaks documents claim Democratic nominee ‘thinks Saudi Arabia and Qatar fund Isis'”, independent.co.uk, 11. oktober 2016, https://www.independent.co.uk/news/world/politics/hillary-clinton-emails-leak-wikileaks-saudi-arabia-qatar-isis-podesta-latest-a7355466.html; Hvad Tyrkiet angår har Wikipedia her en udmærket kildesamling: ” Criticism of reported Turkish support for Jihadists, including ISIL, and of targeting Kurds”, wikipedia.org, senest tilgået 5. februar 2020: https://en.wikipedia.org/wiki/Turkish_involvement_in_the_Syrian_Civil_War#Criticism_of_reported_Turkish_support_for_Jihadists,_including_ISIL,_and_of_targeting_Kurds
  30. ”Tabel over erklærede motiver bag gennemførte og mislykkedes islamistiske terrorangreb i USA og Vesteuropa.”, eftertrykket.dk, juli 2017: https://www.eftertrykket.dk/wp-content/uploads/2017/07/motivtabel_ny_senest.pdf
  31. Jakobsen, J.M., “Jesper Munk Jakobsen: Danske medier nægter at undersøge løgnene bag krigen i Afghanistan”, 30. december 2019, https://www.raeson.dk/2019/jesper-munk-jakobsen-danske-medier-naegter-at-undersoege-loegnene-bag-krigen-i-afghanistan/
  32. Hansen, J.T.H, “The Afghanistan Papers: Tre pointer fra dokumenterne, militæret helst vil glemme”, pol.dk, 11. december 2019, https://politiken.dk/udland/int_usa/art7551989/Tre-pointer-fra-dokumenterne-milit%C3%A6ret-helst-vil-glemme; “Medie: Topfolk i USA har i 18 år løjet om krigen i Afghanistan”, pol.dk, 11. december 2019, https://politiken.dk/udland/art7551197/Medie-Topfolk-i-USA-har-i-18-%C3%A5r-l%C3%B8jet-om-krigen-i-Afghanistan
  33. “Indsatsen i Afghanistan”, fmn.dk, senest tilgået 5. februar 2020, https://www.fmn.dk/videnom/Pages/Den-danske-indsats-i-Afghanistan.aspx
  34. “CIVILIAN DEATHS FROM AFGHAN CONFLICT IN 2018 AT HIGHEST RECORDED LEVEL – UN REPORT”, unama.unmissions.org, 24. februar 2019, https://unama.unmissions.org/civilian-deaths-afghan-conflict-2018-highest-recorded-level-%E2%80%93-un-report
  35. “Violence in Afghanistan last year was worse than in Syria”, economist.com, 17. august 2019, https://www.economist.com/graphic-detail/2019/08/17/violence-in-afghanistan-last-year-was-worse-than-in-syria
  36. UNAMA, “QUARTERLY REPORT ON THE PROTECTION OF CIVILIANS IN ARMED CONFLICT: 1 JANUARY TO 30 SEPTEMBER 2019”, unama.unmissions.org, 17. oktober 2019, https://unama.unmissions.org/sites/default/files/unama_protection_of_civilians_in_armed_conflict_-_3rd_quarter_update_2019.pdf
  37. ml@arbejderen.dk, “Udenlandske interventioner underminerer fredsproces i Mali”, arbejderen.dk, 29. oktober 2019,  https://arbejderen.dk/indland/udenlandske-interventioner-underminerer-fredsproces-i-mali; Sommeran, M., “Danske soldater skal sættes ind i ‘Frankrigs Afghanistan'”, dr.dk, 5. november 2019, https://www.dr.dk/nyheder/udland/danske-soldater-skal-saettes-ind-i-frankrigs-afghanistan
  38. Kuperman, A.J., 2013, “A Model Humanitarian Intervention?: Reassessing NATO’s Libya Campaign”, International Security, 38(1)
  39. Gjerding, S. & K. Villesen, “Eksperter: Danmark bør holde sig fra amerikansk-britisk mission i Hormuz”, information.dk, 7. august 2019, https://www.information.dk/indland/2019/08/eksperter-danmark-boer-holde-amerikansk-britisk-mission-hormuz
  40. Hansen, J. & Ritzau, “Danmark sender officerer og fregat til Hormuz-strædet”, ekstrabladet.dk, 12. december 2019, https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/danmark-sender-officerer-og-fregat-til-hormuz-straedet/7914758; Udenrigsministeriet, “FOU alm. del – svar på spørgsmål 6 fra Eva Flyvholm (EL) stillet den 5. august 2019 til udenrigsministeren.”, ft.dk, 18. august 2019, https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/UPN/bilag/27/2067311.pdf
  41. Nielsen, M.K., “Forsvarsminister vil skrue op for danske Nato-missioner”, dr.dk, 3. september 2019, https://www.dr.dk/nyheder/indland/forsvarsminister-vil-skrue-op-danske-nato-missioner
  42. Kaae, M., “Regeringen dropper dansk bidrag til Syrien”, jyllands-posten.dk, 24. oktober 2019, https://jyllands-posten.dk/premium/international/ECE11709935/regeringen-dropper-dansk-bidrag-til-syrien/
  43. Jiyad, S., “IRAQ STILL MIGHT FORCE THE UNITED STATES OUT”, warontherocks.com, 29, januar 2020, https://warontherocks.com/2020/01/iraq-still-might-force-the-united-states-out/; Tawfeeq, M., “Hundreds of thousands protest US troop presence in Iraq”, cnn.com, 24. januar 2020, https://edition.cnn.com/2020/01/24/middleeast/iraq-protests-us-troops-intl/index.html
  44. “Fælles udtalelse fra møde i den globale koalition mod ISIL”, um.dk, 29. januar 2020, https://um.dk/da/nyheder-fra-udenrigsministeriet/newsdisplaypage/?newsID=7AB4B09D-A75B-4DC4-8784-2B68D230653E

    Iraks regering har siden geninviteret NATO til selve træningsmissionen i Irak. Det var Iraks parlament (og ikke selve regeringen), der i starten af januar vedtog en ikke-bindende resolution, der krævede de udenlandske tropper ud.

  45. Mariager, R. & Wivel, A. ”Hvorfor gik Danmark i krig? Uvildig udredning af baggrunden for Danmarks militære engagement i Kosovo, Afghanistan og Irak”, 2019. www: https://krigsudredning.ku.dk/dokumenter/Bind_1.pdf
  46. “Stemmer mod krig – se 30 års afstemninger”, fred.dk, senest tilgået 5. februar 2020, http://fred.dk/artikler/fredvalg/ikrig.htm; “Helle Thorning-Schmidt støtter indgreb i Syrien”, Berlingske, 27. august 2013
  47. Wentoft, A.F.R., “Regeringen dropper omstridt kommission”, ekstrabladet.dk, 30. september 2019, https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/regeringen-dropper-omstridt-kommission/7813415
  48. Meinecke, S.M., “Regeringen øger militært bidrag: 500 flere danske soldater skal udsendes”, dr.dk, 6. september 2019, https://www.dr.dk/nyheder/indland/regeringen-oeger-militaert-bidrag-500-flere-danske-soldater-skal-udsendes; Kaae, M., “Regeringen dropper dansk bidrag til Syrien”, jyllands-posten.dk, 24. oktober 2019, https://jyllands-posten.dk/premium/international/ECE11709935/regeringen-dropper-dansk-bidrag-til-syrien/
  49. Kofod, J., “Jeppe Kofod: Vores udenrigspolitik skal være så solid og benhård som bornholmsk granit”, pol.dk, 6. september 2019, https://politiken.dk/debat/kroniken/art7369699/Vores-udenrigspolitik-skal-v%C3%A6re-s%C3%A5-solid-og-benh%C3%A5rd-som-bornholmsk-granit