Et par kommentarer og et spørgsmål

“Jon kendte alle, og alle kendte Jon.”

Af Andreas Vinther Jensen
Foto af Henrik Klindt-Jensen

Jon Rostgaard Boiesen, tidligere kulturredaktør her på Eftertryk, er død. Han blev 42 år. Det var en forfærdelig trist besked at få, og lige siden har jeg haft svært ved at gøre andet end at læse alle de mange rørende beskeder, der er tikket ind på hans Facebook-væg fra venner og bekendte.

Første gang jeg så Jon var på filosofi og idéhistories fredagsbar, Panta Rei, et par uger efter jeg var startet på studiet i 2010 på Aarhus Universitet. Han kom ind i kjole og hvidt og ejede hele rummet. En forside fra universitetsavisen Omnibus blev hængt op på væggen: JON HAR AFLEVERET. Jon begyndte at studere filosofi i 1999 og havde altså været 11 år om at blive færdig. Men Jon blev aldrig rigtig færdig, hverken med filosofi eller med Aarhus Universitet.

Det er en ofte gentaget vittighed, at når to mennesker mødes på Aarhus Universitet, så er den ene af dem Jon. Den holder ikke længere, men der var noget rigtigt i den. Jon var overalt, også efter han havde afleveret: Til alle konferencer, seminarer, forelæsninger, studie- og læsekredse. Man bliver forpustet af at tænke på, hvordan han halsede fra det ene arrangement til det andet. Han var engageret i det faglige miljø på en måde, hvor det for alvor lå ham på sinde at gøre det til et miljø, der kunne vokse og knopskyde.

Jon var aldrig snobbet. Det ene øjeblik kunne han holde foredrag om Slavoj Zizek med Jürgen Habermas blandt tilhørerne; det næste var han selv tilhører i Studenterkollokviet, hvor han havde gode kommentarer og spørgsmål til nervøse unge studerende, der lige havde holdt deres første filosofiske foredrag. Han stillede det første spørgsmål til min egen debut, og da jeg senere selv blev formand for kollokviet, har jeg mange gange takket ham for at bryde den knugende tavshed, der nemt kan opstå efter et mere eller mindre velforberedt oplæg.

Jon kendte alle, og alle kendte Jon. Sidstnævnte var i hvert fald en sætning, han ofte selv gentog, når han på Facebook refererede mærkelige møder, han havde haft i bylivet, hvor nogen havde prikket ham på skulderen og spurgt, om ikke han var ham ‘Filosof-Jon’. Nogle gange kan jeg blive i tvivl om, hvor mange der egentlig kendte ham. Jeg kendte selv Jon i næsten 10 år, hvor vi har diskuteret tysk idealisme og fransk teori og drukket utallige øl sammen på barer rundt omkring på universitetet og i byen. Men i al den tid har vi kun været hjemme hos hinanden to-tre gange for at udveksle bøger. Når jeg læser beskederne på hans Facebook-side, slår det mig, hvor mange, der skriver, at de aldrig har mødt ham, men følte at de kendte ham gennem hans rigtignok rigtig mange(!) opdateringer om stort og småt.

Jeg er ikke i tvivl om, at Jon havde nære, gode venner. Jeg er tværtimod sikker på, at han var elsket og afholdt af sine nærmeste. Og jeg tror, at alle de mange virtuelle bekendtskaber betød meget for ham. Mere end antallet af gange, man har besøgt hinanden for at udveksle bøger, i hvert fald.

Jon havde det ikke altid godt, og han oplevede megen modgang, både personligt og i sit prekære arbejdsliv. Det minder mig om et Nietzsche-citat, jeg i studentikos manér lærte udenad cirka samtidig med, at jeg lærte Jon at kende:

Livet er svært at bære: men vær dog ikke så sarte! Vi er jo alle sammen nogle kønt belæsselige æsler og æselinder.
Hvad har vi tilfælles med rosenknoppen, der skælver, fordi en dugdråbe ligger på skødet af den?
Det er sandt: vi elsker livet, ikke fordi vi er vant til at leve, men fordi vi er vant til at elske.

Jon elskede livet, fordi han var vant til at elske. Og dansk filosofi er blevet fattigere nu, hvor Jon Rostgaard Boiesen ikke er blandt os længere. Det var Jon, der første gang fortalte mig om Jacques Derridas begreb om hantologie, læren om det spøgende, der på fransk næsten er homofont med ontologie, læren om det værende. Jon er ikke længere. Spørgsmålet er nu, om Jons store engagement vil fortsætte med at spøge i det århusianske filosofimiljø. Det håber jeg.

Andreas Vinther Jensen er filosofiredaktør på Eftertryk.