Anmeldelse: Europe’s Fault Lines

Liz Feketes seneste bog Europe’s Fault Lines tegner et dystert billede af højrenationalismens fodfæste på den politiske midte. Bogen er baseret på et omfattende researcharbejde, der giver et aktuelt indblik i racistisk vold på tværs af kontinentet samt de ideologier og politikker, som understøtter den. Bogen er et dokument over en akut situation, der samtidig formår at tænke historisk og forbinde fremmedhadet med Europas neoliberale nedskæringspolitik.

Af Marie Northroup og Anne Louise Fink

Markedet for grænsekontrol er tilsyneladende endeløst. Det omfatter bl.a. overvågningsteknologier, varmesøgende kameraer og droner, såvel som såkaldt “mindre dødelige” våben, såsom tåregas og plastovertrukkede projektiler. Senest har EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker foreslået at oprette en grænsepatrulje på 10.000 mand. Det sker parallelt med, at en stadig større andel af de mennesker, der flygter over Middelhavet, lider druknedøden.¹ I Danmark ser de store midterpartier EU’s antiflygtningepolitik som en overvejende succes.²

Europe’s Fault Lines giver et indblik i, hvordan de europæiske staters restriktive migrations- og asylpolitik har skabt en industri, hvor private sikkerhedsfirmaer, der tjener styrtende på at overvåge, straffe og deportere migranter, nu også træder ind på nye markeder for indkvartering og patruljering af migranter med opholdstilladelse. Som Fekete beskriver tendensen: “langt fra at være en byrde for Europa fungerer migranter og asylansøgere som en anledning til at skabe profit.”

Analysen lyder, at det er den yderliggående højrefløj, som har skubbet den politiske midte mod højre. Fekete vender denne logik på hovedet og pointerer, at det faktisk er midten selv, der har faciliteret det ekstreme højres vækst.Flygtningekrisen er eksempelvis profitabel for Eurotunnel – et selskab ejet af internationale investeringsfonde, herunder Goldman Sachs – som i 2016 indgik en kontrakt med den britiske stat til 80 mio. pund. Aftalen øger militariseringen af tunnelgrænserne mellem England og Frankrig, hvor der for eksempel indsættes en privat sikkerhedsstyrke.

Den neoliberale økonomiske politik, som ifølge Fekete siden 90’erne har præget migrations- og asylområdet, har som bekendt bidraget til stadig større ulighed europæiske borgere imellem, men den har også skærpet uligheden mellem de europæiske lande. I Østeuropa, som lige nu præges af højre-nationalistiske strømninger, er 60-90 pct. af bankerne udenlandsk ejede, og den økonomiske krise har siden 2008 udløst EU- og IMF-pålagte nedskæringer og trusler fra udenlandske banker om at trække deres kapital ud. Det er en økonomisk realitet, som Fekete fremhæver som en afgørende baggrund for den fascisme, som vinder frem i lande som Polen og Ungarn.

Det er netop spørgsmålet om, hvordan vi skal forstå de fascistiske bevægelsers fremvækst, som Fekete undersøger i Europe’s Fault Lines. Hun kritiserer den dominerende forståelse af fascismen som et fænomen, der eksisterer i samfundets periferi. Denne opfattelse har ifølge hende hersket siden Anden Verdenskrig, og i den aktuelle situation lyder analysen, at det er den yderliggående højrefløj, som har skubbet den politiske midte mod højre. Fekete vender denne logik på hovedet og pointerer, at det faktisk er midten selv, der med neoliberal og xenofobisk politik har faciliteret det ekstreme højres vækst og tilmed skabt industrier, der profiterer på fremmedhadet.

Autoritarismens officielle kilder

Liz Fekete er forskningschef ved Institute of Race Relations i England, som gennem 30 år har dokumenteret og forsket i institutionel racisme og højrenationalistisk vold. Det er netop denne research, som er bogens styrke. Begyndende med Breiviks massemord i 2011 frem til bogens færdiggørelse i 2017 beskrives, hvordan det ekstreme højre har spredt had og vold gennem Europa. Det gælder bl.a. fascistiske voldspatruljer i romabyer i Ungarn og selvbestaltede militsers angreb på flygtningebyer i Grækenland. Bogen giver et godt overblik over den højreradikale vækst, som gør det muligt at se forbindelserne mellem ideologiske strukturer, økonomisk nedgang og racisme.

Den racisme, Fekete beskriver, begrænser sig ikke til vold og diskrimination baseret på hudfarve. Fekete bruger den srilankanske forfatter og filosof Ambalavaner Sivandandans begreb ’xeno-racisme’ til at beskrive en racisme, som har ”fremmedhed” som mål for dæmonisering og diskrimination. Xeno-racismen er ikke en individuel tilbøjelighed, men en strukturel racisme, som løber gennem samfundets institutioner. Fekete bruger dette begreb og viderefører Sivanandans interesse for at forstå, hvordan økonomiske interesser medvirker til at nære fjendskab mod minoriteter.

Europe’s Fault Lines er en kundskabsbog, som foruden en indføring i højreradikalismens politiske betingelser og bevægelser, giver et tiltrængt indblik i, hvordan autoritære værdier har fundet vej til vores samfundsbærende institutioner. Fekete opstiller en lang række af eksempler. Bl.a. afdækker hun militærets og private sikkerhedsfirmaers lobbyarbejde i det britiske undervisningsministerium, der lykkedes med at få gennemført et Millitary Skills and Ethos Programme i grundskolen, hvor tidligere soldater placeres i lærerfunktioner igennem programmet Troops to Teachers.

Bogen gør et uudsletteligt indtryk ved at give et her-og-nu-billede af en virkelighed, der er svær at leve med. Den omfattende research peger tilbage på netværk af modstand over hele Europa, som kæmper mod islamofobi og xenoracisme, monitorerer udviklingen og deler erfaringer om vold og krænkelser. I den forstand inviterer bogen til at tage stilling til og gøre modstand imod den omfattende og dødbringende højre-nationalistiske udvikling.

Anne Louise Fink er MA i Moderne Kultur, og Marie Northroup er BA i Antropologi.

1. ‘Desperate Journeys’, UNHCR-rapport, januar-august 2018. www: http://www.unhcr.org/desperatejourneys/
2. Jacob Svendsen: ’Mange flere flygtninge drukner på sørejsen over Middelhavet’, Politiken, 3. september 2018. www: https://politiken.dk/udland/art6685648/Mange-flere-flygtninge-drukner-p%C3%A5-s%C3%B8rejsen-over-Middelhavet