Fængselsstrejke imod ”en moderne form for slaveri”

Der pågår en landsdækkende fængselsstrejke i USA imod inhumane straffe og levevilkår, og hvad fangerne kalder “en moderne form for slaveri”. På trods af fangeoprørets omfang og aktualitet har danske medier ikke skrevet om det.

Af Poya Pakzad
Illustration af Molly Christensen

Man er undskyldt, skulle man gå og tro, at slavebindingen af sorte mennesker i Guds eget land blev afskaffet i det nittende århundrede af Abraham Lincoln efter den amerikanske borgerkrig. Den moralsk klarsynede og handlekraftige aktør, der driver det hele fremad, egner sig godt til et filmmanuskript. Historiske fremskridt kan dog sjældent henføres til enkeltstående ”store mænd”, og slaveriet stoppede heller ikke i 1865, hverken formelt eller i praksis.

Det 13. forfatningstillæg, der ifølge standardfortællingen officielt ophævede og forbød slaveriet som institution så sent som i 1865, indeholdt nemlig et betydeligt og bevidst smuthul, der banede vejen for fortsat slaveri et godt stykke ind i det tyvende århundrede: ”Hverken slaveri eller ufrivillig trældom undtagen som straf for en forbrydelse, for hvilken den pågældende på behørig vis er dømt skyldig, må eksistere i De Forenede Stater eller på noget sted, der falder ind under De Forenede Staters jurisdiktion” (min fremhævning). Slaveriet blev med andre ord ikke ophævet, men forbeholdt kriminelle.

Skulle næste skridt være kriminalisering af sort eksistens og indførslen af tvangsarbejde i det nyoprettede og innovative fængselssystem, så ville slaveriet de facto være genindført. Dette ville være godt for den kriseramte økonomi i de slagne, konføderationsloyale sydstater, og ikke mindst belejligt for kapitalismen i et ungt imperium, der befandt sig midt i en rivende industriel udvikling. Det var nu også præcis, hvad der skete.

Mange tusinder af sorte så sig kort efter frigørelsen ”på behørig vis” dømt for ”løsgængeri” eller andre mindre forseelser, som kun sorte kunne begå, f.eks. det at skæve forkert til en hvid kvinde, at tale højt i hvidt selskab eller at vandre langs en jernbane.1 Straffen var ikke så sjældent slavearbejde, bl.a. gennem såkaldt ”convict leasing” til den private industri eller som evig tilbagebetaling for kaution stillet af en tidligere slaveejer.2

Dette slaveri fortsatte indtil udgangen af Anden Verdenskrig. Det beretter den tidligere redaktør i den konservative avis Wall Street Journal, Douglas A. Blackmon, i sin Pulitzer-prisbelønnede undersøgelse Slavery by Another Name (se note 1 og 2).

Men med en af verdens største fængselsbefolkninger på op mod 2,3 millioner mennesker3 (trods et fald i antallet af fængslinger4), fortsætter den hovedsageligt statslige og føderale, men også private trælbinding af indsatte til tvangsarbejde for profitter og politisk motiveret disciplinering af samfundskapitalismens overflødige befolkning.5 Det er et milliardforetagende.6 Som strejkehistorikeren og lektor ved University of Rhode Island, Erik Loomis, for nylig skrev i New York Times’ opinionssektion: ”Slavery still has never ended in the United States. It continues every day in our prisons.”7

Blandt andet dette – dette såkaldt ”moderne slaveri” eller ofte ulønnede tvangsarbejde – er en af årsagerne til, at vi i dag ser et af historiens største amerikanske fangeoprør udfolde sig.8 Fanger i flere end 18 fængsler landet over tyr til civil ulydighed på mere end én måde, bl.a. ved at nægte at arbejde, forlade deres celler eller at spise. Det er langtfra første gang i nyere tid, at fangerne strejker.9 Strejken brød ud d. 21. august, på 47-årsdagen for mordet på den sorte panter George Jackson i San Quentin-fængslet i Californien, og den skal vare i 19 dage, frem til 9. september, hvilket er 47-årsdagen for det berygtede fangeoprør i Attica-fængslet i New York, hvor 29 fanger og 10 gidsler blev dræbt.


Elliot “L.D.” Barkley, en af lederne af oprøret i Attica-fængslet. Barkley blev skudt i ryggen og dræbt af politiet, da fængslet blev genovertaget.

Hvis du ikke har hørt om denne strejke, på trods af dens nationale omfang, så er det nok ikke din skyld. Hele begivenheden har været mødt med et næsten komplet medie-blackout i dansk presse, undtaget et enkelt, i sagens natur ganske kort indslag i P1 Radio med professor Jørn Brøndal ved Center for Amerikanske Studier.10 Som Brøndal koncist udlægger det: ”Det handler meget om race, og det handler meget om arbejdsforhold … Og så er der altså det her med, at de hævder, at de er udsat for slavelignende tilstande, når de arbejder.”

Det racemæssige misforhold i fængselssystemet kan forklares kontant og adækvat med henvisning til det amerikanske samfunds racisme og klassebaserede ulighed.Det handler selvfølgelig foruden de indlysende, elendige arbejdsforhold også om race, for som tilfældet er ved så mange andre samfundsforhold i USA, har sagen en markant racemæssig slagside.11 Trods aktuelle tegn på en langsom udjævning af den skæve fordeling af sorte og hvide indsatte12 er sorte amerikanere stadig overrepræsenterede i fængselssystemet: Sorte udgør omtrent 13 pct. af den samlede befolkning, men op mod 35 pct. af fængselsbefolkningen, og sandsynligheden for, at en sort person kommer i fængsel, er gennemsnitligt fem gange større end en hvid person13 (visse steder, såsom Iowa, Minnesota, New Jersey, Vermont, og Wisconsin er sandsynligheden hele 10 gange større14).

De fleste steder arbejder disse fanger til forsvindende få penge15, men i de tidligere konføderationsloyale stater, hvor sorte udgør mellem 40-70 pct. af fængselsbefolkningen, såsom Texas, Alabama, Arkansas, Georgia, Louisiana, Mississippi, South Carolina og Florida, arbejder fangerne til ingen penge. I sidstnævnte stat alene arbejder 63.000 fanger gratis på fuld tid.

Det racemæssige misforhold kan forklares kontant og adækvat med henvisning til det amerikanske samfunds racisme og klassebaserede ulighed. Der er nemlig ganske konsistent evidens for, at begge disse samfundsonder, som sorte amerikanere historisk og aktuelt lider allermest under, også ligger til grund for, at de stoppes, eftersøges, anholdes, sigtes og straffes hårdest og oftest i sammenligning med hvide amerikanere.16

Det er formentlig også derfor, at sorte udgør fortropperne i den aktuelle strejke, selvom strejken er multiracial, og selvom tvangsarbejdet rammer alle indsatte, eller, sagt mere præcist: alle dem, der betragtes som spedalske i det neoliberale samfunds disciplinerende praksis – de fattige, og i det amerikanske tilfælde, de fejlfarvede.

Strejken er endnu ikke slut, og det er tvivlsomt, om den lykkes med at indfri sine krav. Men dens hidtil største bedrift er at igangsætte en vigtig diskussion på nationalt plan om de dårlige forhold i de amerikanske fængsler, og, vigtigere endnu: at anspore den amerikanske fagbevægelse til solidaritet med de mange tusinder, glemte arbejdere bag lås og slå.

Poya Pakzad er jourhavende redaktør på Eftertryk Magasin 

Print Friendly, PDF & Email
  1. Paul Wright, “Slaves of the State”, Prison Legal News, 15. maj 1994, s. 14

    Douglas A. Blackmon, Slavery by Another Name: The Re-Enslavement of Black Americans from the Civil War to World War II (2. udgave), Anchor Books, 2008, se bl.a. s. 77-78:

    “Beginning in the late 1860s, and accelerating after the return of white political control in 1877, every southern state enacted an array of interlocking laws essentially intended to criminalize black life … Few laws specifically enunciated their applicability only to blacks, but it was widely understood that these provisions would rarely if ever be enforced on whites. Every southern state except Arkansas and Tennessee had passed laws by the end of 1865 outlawing vagrancy and so vaguely defining it that virtually any freed slave not under the protection of a white man could be arrested for the crime … In nearly all cases, the potential penalty awaiting black men, and a small number of women, snared by those laws was the prospect of being sold into forced labor.”

    Se også de konkluderende bemærkninger på s. 497ff:

    “Certainly, the great record of forced labor across the South demands that any consideration of the progress of civil rights remedy in the United States must acknowledge that slavery, real slavery, didn’t end until 1945 … Even more plain, no one who reads this book can wonder as to the origins, depth, and visceral foundation of so many African Americans’ fundamental mistrust of our judicial processes. Most profoundly, the evidence moldering in county courthouses and the National Archives compels us to confront this extinguished past, to recognize the terrible contours of the record, to teach our children the truth of a terror that pervaded much of American life, to celebrate its end, to lift any shame on those who could not evade it. This book is not a call for financial reparations. Instead, I hope it is a formidable plea for a resurrection and fundamental reinterpretation of a tortured chapter in the collective American past. We should rename this era of American history known as the time of “Jim Crow segregation.” How strange that decades defined in life by abject brutalization came to be identified in history with the image of a largely forgotten white actor’s minstrel performance—a caricature called “Jim Crow.” Imagine if the first years of the Holocaust were known by the name of Germany’s most famous anti-Semitic comedian of the 1930s. Let us define this period of American life plainly and comprehensively. It was the Age of Neoslavery.” (mine fremhævninger)

    For mere om kriminaliseringen af sort liv, se også ”Black Codes” på Wikipedia: https://en.wikipedia.org/wiki/Black_Codes_(United_States)

  2. Douglas A. Blackmon, Slavery by Another Name, s. 4:

    “It was a form of bondage distinctly different from that of the antebellum South … [b]ut it was nonetheless slavery—a system in which armies of free men, guilty of no crimes and entitled by law to freedom, were compelled to labor without compensation, were repeatedly bought and sold, and were forced to do the bidding of white masters through the regular application of extraordinary physical coercion.”

  3. ”Mass Incarceration: The Whole Pie”, 2018, Prison Policy Initiative, pressemeddelelse med cirkeldiagram, 14. marts 2018
  4. People in Prison in 2017, Vera Institute of Justice (Evidence Brief), maj 2018: “As of December 2017, there were 125,900 fewer people in prison since the peak population in 2009, representing an 8 percent reduction” s. 2
  5. Genevieve Lebaron, “Slaves of the state: American prison labour past and present”, OpenDemocracy.net, 23. April 2015

    Whitney Benns, “American Slavery, Reinvented”, The Atlantic, 21. september 2015

    David A. Love og Vijay Das, ‘Slavery in the US prison system’, Al Jazeera, 15. september 2017

  6. ’Prison labour is a billion-dollar industry, with uncertain returns for inmates’, The Economist, 16. marts 2017

    The prison economy, Prison Policy Initiative: https://www.prisonpolicy.org/prisonindex/prisonlabor.html

  7. Erik Loomis, ‘Serving Time Should Not Mean ‘Prison Slavery’’, New York Times, 30. august 2018

    Hvad begrebet slaveri angår, er det ikke artiklens ærinde at vurdere, om begrebet er passende. Der findes forskere, som mener, at tvangsarbejdet i amerikanske fængsler har direkte rødder i slaveriet som institution (se f.eks.: Jaron Browne, ’Rooted in Slavery: Prison Labor Exploitation’, i: Race, Poverty and Environment, vol. 14. Foråret 2007, s. 42-44, eller Arthur Delaney, ’The ‘Modern Day Slavery’ Of Prison Labor Really Does Have A Link To Slavery’, Huffington Post, 28. august 2018).

    Jeg har ingen faglig indsigt i, om tvangsarbejdet i fængslerne kan kategoriseres som slaveri, men Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) betragter altså ikke tvangsarbejde i fængsler som slaveri. Imidlertid forbyder ILO i konvention nr. 29 om ”afskaffelsen af tvangsarbejde” den type tvunget fængselsarbejde, der har profit som mål. Den konvention har USA ikke underskrevet, fordi konventionen er i strid med amerikansk lov, der netop levner plads til kapitalisering af tvangsarbejdet (se f.eks. ’U.S. Ratification of ILO Core Labor Standards’, United States Council for International Business, april 2007, Appendix 3, og Vanessa Thalmann ’Prison Labour for Private Corporations: The Impact of Human Rights’, Institute of Comparative Law McGill University, 2004, s. 104ff).

    Min egen holdning er, at begrebet slaveri, ikke mindst med kvalifikationen ”en moderne form for…” slaveri, er et godt og passende slagord med bred historisk og social klangbund i det amerikanske samfund.      

  8. Janos Marton, ’The Nationwide Prison Strike: Why It’s Happening and What It Means for Ending Mass Incarceration’, American Civil Liberties Union, 21. august 2018

    Fangernes samlede krav kan ses i punktform her: https://twitter.com/LeftSentThis/status/1034876307077644288

  9. Se f.eks.: Alice Speri, ‘The Largest Prison Strike In U.S. History Enters Its Second Week’, The Intercept, 16. september 2016

    Regina Willis, ‘How inmates are organizing a nationwide strike from behind bars’, Prison Legal News, 21. September 2016

    E. Tammy Kim, ‘A National Strike Against “Prison Slavery”’, New Yorker, 3. oktober 2016

  10. DR P1 Morgen, 27. august 2018
  11. Michelle Alexander, ‘The New Jim Crow’, The American Prospect, 6. december 2010:

    “Once you’re labeled a felon, depending on the state you’re in, the old forms of discrimination – employment discrimination, housing discrimination, denial of the right to vote, and exclusion from jury service – are suddenly legal. As a criminal, you have scarcely more rights and arguably less respect than a black man living in Alabama at the height of Jim Crow. We have not ended racial caste in America; we have merely redesigned it. More than two million African Americans are currently under the control of the criminal-justice system – in prison or jail, on probation or parole … Most people appreciate that millions of African Americans were locked into a second-class status during slavery and Jim Crow, and that these earlier systems of racial control created a legacy of political, social, and economic inequality that our nation is still struggling to overcome. Relatively few, however, seem to appreciate that millions of African Americans are subject to a new system of control – mass incarceration – which also has a devastating effect on families and communities. The harm is greatly intensified when prisoners are released.”

    Jeff Guo, ‘America has locked up so many black people it has warped our sense of reality’, Washington Post, 26. februar 2016:

    “One in nine black children has had a parent behind bars. One in thirteen black adults can’t vote because of their criminal records. Discrimination on the job market deepens racial inequality. Not only does a criminal record make it harder to get hired, but studies find that a criminal record is more of a handicap for black men. Employers are willing to give people second chances, but less so if they’re black.

  12. ”The gap between the number of blacks and whites in prison is shrinking”, Pew Research, 12. januar 2018

    “Divided Justice: Trends in Black and White Jail Incarceration, 1990-2013”, Vera Institute of Justice, februar 2018, s. 7-8:

    “Despite persistently higher rates of incarceration when compared to rates for white people, black jail incarceration rates have fallen significantly since the nationwide peak in 2005, including declines in nearly all regions and types of geographies along the urban rural axis. In contrast, white jail incarceration rates have steadily grown across all regions and jurisdiction types since 1990. Also, it appears that smaller jurisdictions, including small/medium metros and rural areas, are experiencing the largest growth in jail incarceration of white people. For reasons explored below, white growth in some places may be in part due to a number of localities starting to count Latino/Hispanic people as ‘white.’”

  13. Divided Justice, se s. 6 og slutnote 1 i rapporten
  14. The Color of Justice: Racial and Ethnic Disparity in State Prisons (The Sentencing Project), 2016, ‘Key Findings’ på s. 3
  15. Wendy Sawyer, ‘How much do incarcerated people earn in each state?’, Prison Policy Initiative, 10. april 2017
  16. Nathaniel Lewis, ‘Mass Incarceration: New Jim Crow, Class War, or Both?’, People’s Policy Project, 30. januar 2018 (Forskningsrapport)

    Zaid Jilani, ‘New Report Finds Class Is A More Potent Predictor Of Incarceration Than Race. But Racism Drives It’, The Intercept, 5. februar 2018

    Ashley Hackett, ‘A Report to the U.N. Reveals Deep Racial Disparities in America’s Criminal Justice System’, Pacific Standard, 23. april 2018

    Elizabeth Hinton et. al., ‘An Unjust Burden: The Disparate Treatment of Black Americans in the Criminal Justice System’, Vera Institute of Justice, 3. maj 2018 (‘Evidence Brief’)