Vi, de hyggelige

Boguddrag: ”Intet står som hyggen i modsætning til krig og vold, og intet dominerer som hyggen idéen om det særlige danske uden at være videre politiseret. En nations selvforståelse kan kun svært bygges på et slet folk med dårlige vaner, og allerhelst vil man have et positivt selvbillede, der kan hjælpe til at retfærdiggøre ens handlinger. Og det er her, hyggen spiller en rolle, da den er med til at definere danskheden som fredelig og godsindet.” Sådan skriver Nicholas Buhmann-Holmes i en ny nationalismekritisk bog, Hygge Kan ikke Oversættes, der undersøger gabet mellem den nationale selvfortælling og den førte krigspolitik. Eftertryk bringer her et lettere redigeret uddrag fra bogen.

Af Nicholas Buhmann-Holmes
Illustration af Molly Christensen

“Så hygge er 100 procent nydelse – uden dårlig samvittighed! (…) Og evner man det, fungerer hyggen også som ren meditation og lise for sjælen: Frirummet, hvor man læner sig tilbage, tømmer hjernen, nyder nuet og er nærværende og taknemmelig. En fantastisk evne at have. Måske det er derfor, vi kaldes for verdens lykkeligste folk?” Feminas chefredaktør Camilla Kjems om den danske hygge.1

“Efter afvisningen blev de uvelkomne gæster, som de danske myndigheder kaldte romagruppen, sat på et tysk tog til Hamborg-Altona. Gruppen kom siden hen til en arbejdslejr i Hamborg og hovedparten endte i 1942/1943 i udryddelseslejren Auschwitz-Birkenau eller i kz-lejrene Buchenwald og Sachsenhausen. Af gruppen på 68 blev 56 personer slået ihjel. Dertil kommer et antal børn født mellem 1934 og 1944, som også døde i tysk fangenskab.” Om afvisningen af forfulgte romaer ved den danske grænse under Anden Verdenskrig.2

 

Den danske nationalisme bygger en fortælling op om danskheden som noget særligt, danskerne som et særligt folkefærd og det danske samfund som et særligt samfund. Denne idé om det særlige nationale fællesskab er ikke fremmed for andre nationer. F.eks. er en gennemgående idé i amerikansk politik tanken om amerikansk exceptionalisme – dette dækker bl.a. idéen om USA som et foregangsland i forhold til frihed og individuelle rettigheder, blandt nogle endda som et land med en mission om at sikre disse rettigheder i resten af verden. I stil med den amerikanske exceptionalismes idé om et amerikansk ideologisk, historisk og nationalt særpræg, findes der altså en dansk exceptionalisme: Idéen om Danmark som noget særligt, med en særlig danskhed. Denne kunne blandt andet spores i Lars Løkkes tale om særlige værdier som tillid og samarbejde som noget “unikt” for Danmark, eller som beskrevet med begrebet “udansk.” De direkte implikationer af denne særlige danskhed er, at hvor andre nationers handlinger ofte på forhånd i medier vil blive kritiseret for at være selviske, så vil danske handlinger både på forhånd og efterfølgende blive præsenteret som havende gode intentioner for øje. Et oplagt eksempel er, hvordan Irak-krigen stadig i Danmark kan ses som en “fejl,”3 der havde gode mål som fred og demokrati for øje, til trods for at krigen i virkeligheden var et planlagt forsøg på at forøge de invaderende regeringers magt og indflydelse og samtidig skabe øget økonomisk afkast til virksomheder. Et forsøg på magtpolitik, der i store træk lykkedes. Dette beskriver jeg nærmere i min bog, som den følgende tekst er et lettere redigeret uddrag af.

Det er paradoksalt for debatten i liberale demokratier, at netop deres ideologiske åbenhed gør dem lukkede for en dybdegående kritik af særligt vigtige antagelser. Hvis en lignende debat foregik i Rusland, en russiskhedsdebat, formidlet gennem statsmediet Russia Today, så ville alle se propagandaen lyse ud. Men den relative åbenhed i danske medier gør samtidig debatten mindre åben for at se sine egne ideologiske afgrænsninger af debatten. Vold begået af den danske regering med den danske befolknings tilladelse er ikke skjult. Vi ser dem på internet og TV, aviserne skriver om dem, og vi taler om dem. Men de bliver ikke betragtet som en del af danskheden, fordi vi allerede er enige om, at danskheden så godt som altid er og vil det gode.

George Orwell skriver berømt om nationalisten, at “ikke bare misbilliger han ikke forfærdeligheder begået af sin egen side, men han har også en bemærkelsesværdig evne til ikke engang at høre om dem”.4 Citatet holder også den dag i dag, men skævvrides af nogle karakteristika ved dele af danskhedsdebatten, der gør citatet mindre rammende. I Danmark rapporterer de største medier (som vist i min bog) om dansk deltagelse i krig, og om den død og ødelæggelse, som dette medfører. Det rapporteres ganske vist med anden framing, end der rapporteres om andres deltagelse i krig.5 Men det censureres ikke. De fleste kender til Danmarks engagement i krige de sidste årtier. Og hvem har ikke hørt om, at vores smartphones eller kaffe er produceret af arbejdere under slavelignende forhold? Idéen om en slags dansk exceptionalisme gør dog, at disse fakta slet ikke rører eller truer danskheden. Og paradoksalt nok får vi gennem mediernes relative åbenhed om dansk krig beviset på den fri presse, hvorfra vi får beviset på, at i Danmark lever ytringsfriheden. Og hvad er demokrati, hvis ikke ytringsfrihed?

Når talen om danskheden smukt udelader de dårlige gerninger, men opbygges på de gode, så bliver det også lettere at være dansker, fordi ens nationalitet ikke opfordrer til at blive kritiseret. Så længe det er godt at være dansker, så længe er man altså også sikret en vis tryghed i sin identitet som dansker. Samtidig betyder dette en forventning om, at andre danskere også er gode. Et paradoksalt eksempel på dette kan ses ved Danmarks placering som næstmindst korrupte land målt ud fra borgernes eget syn på landet.6 Dette til trods for sagerne om fiskekvoter,7 DONG, statsrabatter til banker og store firmaer, eller de talrige andre sager belyst af en række forskere og journalister, der åbenlyst viste magtmisbrug.8 Dette betyder samtidig, at også krige med dansk støtte kan fortsætte, lige så længe man vurderer danskeres moral som overlegen ift. omverdenens.

Men der er mere, der er med til at skabe og fastholde idéen om dansk exceptionalisme. Følgende afsnit vil fokusere på et særligt artefakt for danskheden: hyggen.

Hyggen og det særligt danske

“Hygge is difficult to pronounce. (Try “hew-geh”.) It is also tricky to describe. Writers have tried “the art of creating intimacy”, “cosiness of the soul” and “cocoa by candlelight”. It is an attitude rather than a recipe, evoking relaxation with close friends or family. Many see it as a quintessential element of Denmark’s national character.” The Economist om den danske hygge.9

“Han blev cirka kl. 19.52 iført bodycuff med fuld fiksering af hænder, arme, ben, knæ og ankel. (…) Kort efter fandt betjentene ud af, at den 21-årige havde »et barberblad på ca. 3×4 mm” i munden, men selv om betjentene forsøgte at få det ud, lykkedes det ikke. I stedet begyndte den 21-årige at bløde fra munden og spytte en blanding af spyt og blod ud på gulvet. Da blødningen tog til, lagde betjentene ham ned på madrassen på ”venstre side for at hindre, at udlændingen fik blod og spyt ned i luftvejene”, og, som det tilføjes, fordi han fik ”sværere ved at modsætte sig fysisk, når han lå ned”. Danmarks udvisning af 21-årig mand til Afghanistan.10

Hvorfor fortjener hyggen denne ekstra opmærksomhed? Intet står som hyggen i modsætning til krig og vold, og intet dominerer som hyggen idéen om det særlige danske uden at være videre politiseret. En nations selvforståelse kan kun svært bygges på et slet folk med dårlige vaner, og allerhelst vil man have et positivt selvbillede, der kan hjælpe til at retfærdiggøre ens handlinger. Og det er her, hyggen spiller en rolle, da den er med til at definere danskheden som fredelig og godsindet. Hyggen er, sammen med f.eks. fortællingen om verdens lykkeligste folk,11 med til at konstituere en dansk selvforståelse. Samtidig udgør fortællingen om det fredelige, hyggelige og lykkelige folk nogle af de mindst kontroversielle dele af danskhedsdebatten. Og hyggen har i flere år spillet en vigtig rolle for den danske selvforståelse, som det er værd at undersøge nærmere.

Her kan man passende starte med hyggens vel nok vigtigste karakteristikum: Hygge kan ikke oversættes. Det kan være svært at udpege præcis, hvor man første gang har hørt den sagnomspundne sandhed, at hyggen er uoversættelig. Det kan være en folkeskolelærer, der i første engelsktime skal forklare, hvorfor det engelske “cosy” ikke helt er som det danske “hygge”. Det kan være til en familiekomsammen, hvor kommentaren falder som et bevis på, hvor særligt god en dansk familiekomsammen er. Eller det kan være, når en avis nok engang fortæller om hyggens uoversættelige særlighed, som f.eks. artikler fra TV2 og BT har gjort over de senere år.12

 

Hyggen er så gennemtrængende et fænomen i den danske selvopfattelse, at en historiker kan hævde, at “den danske hygge” går hele vejen tilbage til de stenaldermennesker, der boede på det, der en dag skulle blive Danmark.At ignorere hyggens særlighed bliver heller ikke nemmere, når nu udlandet, med Storbritannien i front, har “fået øjnene op” for hyggen.13 Er der noget danske medier kan lide at skrive om, så er det, når lille Danmark får sig noget spalteplads og opmærksomhed i udlandet. Briterne ville nemlig hygge, mente medierne i slutningen af 2016. “Briterne vil lære how to hoo-gah” skrev DR.14 Jyllands-Posten kunne fortælle, at “dansk hygge er på andenpladsen på britisk liste over årets ord.”15 Og BT skrev, at “dansk hygge hitter i udlandet,” da et engelsk college underviste i fænomenet.16

De engelsksprogede aviser og tidsskrifter var med. The Economist skrev om hyggen i “Cocoa by candlelight”, noget som mange angiveligt så som et essentielt element af Danmarks nationalkarakter. Det blev støttet med den påstand, at Danmark er Europas største forbruger af stearinlys pr. indbygger.17 Og The Guardian kunne skrive et long-read om “The hygge conspiracy.”18 En sprogforsker kunne over for DR fortælle om hyggen: “Hyggen er en del af den danske folkesjæl. Danskere ved, hvad det er, uden måske at kunne forklare det. På engelsk er det svært at forklare det. Man skal være dansker for at forstå det.”19 Og i Historien om Danmark, DR’s stort opsatte TV-historie om danmarkshistorien, kunne en ekspert i stenalderhistorie endda sige om den snak, der foregik på stenalderens bopladser for 10.000 år siden: “Den danske hygge har sikkert mange tusind år på bagen.”20

Hyggen er altså så gennemtrængende et fænomen i den danske selvopfattelse, at en historiker i en måske lidt for hurtig vending kan mene, at “den danske hygge” går hele vejen tilbage til de stenaldermennesker, der boede på det, der en dag skulle blive Danmark.

Den særlighed og uunderstøttede mytologisering, der ligger i fænomenet hygge, understreges ganske fint af Wikipedias hygge-artikel. Her står: “Mange danskere forbinder ordet hygge som en del af en national egenart.[Kilde mangler] Ikke-danskere anvender ofte ordet til at karakterisere den danske mentalitet.[Kilde mangler] Danskernes forkærlighed og behov for hygge er en vigtig del af den danske mentalitet.[Kilde mangler]”21

Ganske sigende var der altså ingen kilder på Wikipedia, der kunne støtte påstandene om hyggen, da empiriindsamlingen til denne bog blev lavet. Selv Dansk Folkepartis Peter Skaarup måtte medgive, at det “ikke [er] helt nemt at sætte ord på,” hvad hygge egentlig er.22 Men myten lever. Dette blev også bekræftet af hyggens indtræden i Kulturministeriets Danmarkskanon som en vigtig dansk værdi.

I et rammende afsnit er kanonens beskrivelse af hyggen overraskende kritisk: “Er hygge særligt dansk? Nej, i praksis hygger man sig også i andre lande, men de tilskriver ikke nødvendigvis hyggen den samme betydning, som man gør i Danmark. Det er med andre ord ideen om hygge, som har en særlig betydning i Danmark, og som danskere ofte bruger til at forklare udlændinge, hvad der er dansk.”23 Hvad end hyggen er et konkret, særligt fænomen, eller blot et selvbillede, der i ekstra høj grad optager danske borgere og danske og udenlandske medier, så er idéen om hygge uomgængelig for danskheden i dens bredeste, mest folkelige udgave.

De hyggelige danskere og de uhyggelige krige

“Mens amerikanernes Stars and Stripes signalerer patriotisme for mennesker af alle hudfarver, der vil sværge en ed for et bestemt politisk system, mens den franske Tricolore signalerer revolution og republik, og mens den japanske nedgående sol har en bismag af skam, så signalerer den danske røde dug med det hvide kors først og fremmest hygge.” Artikel i Kristeligt Dagblad beskriver Dannebrogs betydning.24

“I en sag fra maj 2006 blev en familiefar ligeledes tortureret, slået, sparket og urineret på i sit hjem af danske soldater. Bagbundet og blændet trak soldaterne hans underbenklæder af og jog angiveligt et geværløb op i enden på ham.” En af flere anklager om tortur mod civile irakere angiveligt begået af danske soldater.25

Hyggen har en særlig vigtighed for idéen om dansk exceptionalisme. Danmark gøres til noget særligt i kraft af hyggen, og hyggen udgør en del af danskheden i størstedelen af dens forskellige udgaver. Hyggen får således en vigtig rolle i det at afgrænse danskheden fra alt det uhyggelige: krig, død og ødelæggelse. Dette blev blandt andet gjort klart af Peter Skaarup, da han udtalte, at “hygge må siges at være noget særligt dansk,” der sammen med “danskhed” stod i modsætning til “mistillid og utryghed.”26

Det er bemærkelsesværdigt, hvordan det at hyggen ikke lader sig oversætte, er et fænomen, der trækker spor tilbage til andre nationers påståede særpræg. At have uoversættelige ord spiller også tidligere i historien en rolle for nationalisme. Forfatteren Rudolf Rocker beskriver, hvordan det som en del af den tyske nationalismes opblomstring i starten af 1800-tallet af nationalisterne blev pointeret, at fransk ikke havde noget ord for ”gemüt”. Fra denne mangel på gemyt, og dermed forståelsen af menneskets inderste, fulgte også, hvorfor Oplysningens ånd endte med at komme så grueligt galt afsted i Frankrig efter Den Franske Revolution. Den fulde frihed i Oplysningens ånd kunne altså kun opnås af tyskerne.27 Et rygte går også på, at George Bush til Tony Blair skulle have sagt, at franskmændenes problem er, at de intet ord har for entreprenørskab.28 Rygtet er ubekræftet af hovedpersonerne selv, men lad os bare bruge det til at fremhæve pointen, at national særegenhed og særlige ord gerne spiller sammen.

Hyggens vigtighed i skabelsen af dansk exceptionalisme rækker dog videre end det uoversættelige ord. I dansk nationalpolitisk kontekst er hyggen som nationalsymbol nemlig relativt afpolitiseret.

Hvor frikadeller og religion kan føre til større politiske uenigheder, står hyggen nogenlunde sikkert som noget, alle på den ene eller anden måde kan blive enige om. Det er ikke bare Kristian Thulesen-Dahl, der kan give støtte til det hyggelige Danmark, når han i sin tale til Dansk Folkepartis årsmøde i 2012 siger, at hans Danmark er et “fredeligt, hyggeligt sted med et omgængeligt og lykkeligt folk, der både vil os selv og andre det godt.”29 Også tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt hylder de hyggelige danskere, når hun til DR siger, at “vi er et hyggeligt folk. Vi har god humor. Vi kan godt lide at være sammen.”30 Da hyggen således ikke fører til politiske slagsmål, så kunne danske og britiske avisers hygge-craze også gå fredeligt gennem det danske mediebillede.

Hyggen finder også en særlig rolle ved at blive koblet til velfærdsstaten, der ses som garant for hyggen. Mest tydeligt blev dette sagt af Politikens tidligere chefredaktør Bo Lidegaard, der skrev, at “i daglig tale kalder vi det ikke hygge, men velfærd.”31 Hyggen er også blevet koblet til velfærdsstaten af flere forskere, f.eks. udtalte sprogforsker Carsten Levisen, at “hyggen voksede frem sammen med velfærdsstaten. Det blev først nøgleordet for en væremåde, da folk kunne arbejde mindre og slappe af med familien og spise kartoffelchips.”32 Og åbenbart mener også flere af de englændere, der i slutningen af 2016 blev udsat for den såkaldte hygge-craze, at hygge og velfærdsstat hænger sammen.

Sådan blev det i hvert fald beskrevet af forfatteren til en af de mange hyggebøger, der hittede i slutningen af 2016.33

 

Et af hyggens særlige karakteristika er, at den i sin afpolitiserede tilstand alligevel væver sig ind i alt det, hyggen ikke er: krig, død og ødelæggelse.Hyggens særlige rolle er altså også at samle på tværs – og på trods – af politiske skel. En familiefrokost er først rigtig hyggelig, når de politiske samtaler lægges væk, så der kan fokuseres på noget andet, noget fælles: hyggen. Hyggen er altså afpolitiseret og afpolitiserende, samtidig med at den spiller en stor rolle i at definere en dansk selvforståelse. Som det vel nok mindst kontroversielle indslag i Lars Løkkes nytårstale 1. januar 2017, sagde han, at “de seneste dage har mange af os gjort det, vi danskere er verdensberømte for – hygget os.”34 Og denne selvforståelse af danskere som hyggelige er essentiel, når danske statsborgere skal bedømme andre danske statsborgeres handlinger og intentioner. Denne positive indstilling til danskere og danskheden vil utvivlsomt også føres over på den danske stat, da staten personificeres af netop danskere. Vores forudindtagethed over for en stat og dens intentioner har dog betydning for, hvor kritisk vi bedømmer statens handlinger.

Danskerne er hyggelige, og krige er uhyggelige – men den danske krigsaktivisme ville ikke være mulig at bevare så ganske ukritisk, hvis ikke Danmark var defineret som hyggeligt og ikke-krigerisk.

Hyggen er selvfølgelig ikke ene og alene bestemmende i opbygningen af dansk exceptionalisme. Denne bæres af en lang række fortællinger om dansk historie og særpræg, f.eks. at Danmark er et land af øer, vikinger, bøgeskove, H.C. Andersen, nøgenbadning, verdens fredeligste nation, verdens lykkeligste folk, verdens mindst korrupte land, den danske model, velfærd, tillid, skiftende vejr, pølsevogne osv., osv. Disse og mange flere bærer hver især en særlig betydning for danskheden.

Men et af hyggens særlige karakteristika er, at den i sin afpolitiserede tilstand alligevel væver sig ind i alt det, hyggen ikke er: krig, død og ødelæggelse. Hvorfor betragtes danske soldater for eksempel ikke blot som krigsmaskiner, som andre landes soldater af danske medier kan blive gjort til? En af grundene er, at mediehistorier om danske soldater også fokuserer på hyggen. Kongehuset besøger soldaterne, og Dronningen håber i sin nytårstale på, at også soldaterne får fejret deres højtider. For nok er man langt væk i fjernt land mod øst eller syd, men den hjemlige hygge må ikke fornægte sig. Og vi hører om soldaterne, der trods de uvante omgivelser alligevel får fejret Julen. I 2010 kunne TV2 f.eks. berette således: “Det blodigste år for Nato-soldaterne i Afghanistan nogensinde, gav i 2010 også tab af tre dræbte kammerater og tre hårdt sårede kammerater for de danske soldater på hold 10. Men det spolerer ikke julefreden, der har sænket sig i hovedlejren Camp Price.”35 Og til DR’s Julegalla sender soldaterne også en julehilsen til familie, venner og det ganske danske folk.36

Hyggen har de altså heldigvis ikke glemt, selv når de er langt hjemmefra.

Andre gange bliver hyggen et symbol på det, at Danmark ikke lader sig skræmme af terrorisme. Rune Lykkeberg, daværende kulturredaktør på Politiken, skrev efter angrebene i København februar 2015: “Hyggen er symbol på en politisk succes, men den kan også vise sig at være et overraskende stærkt våben i kampen mod terror (…) de, der hygger sig, lader sig ikke terrorisere.”37 Hyggen gør altså danskerne standhaftige over for terrorangreb.

De, som vil læse min bog, vil kunne se, at dette er en ringe trøst for de irakere, afghanere og andre mennesker, der er blevet bombet af de hyggelige danskere.

Print Friendly, PDF & Email
  1. Kjems, C., “Chefredaktøren: Lykken er at hygge”, Femina, 12. januar 2017
  2. Thuge, S., “Romaer til Danmark”, Folkedrab.dk, 2015
  3. De Konservatives Rasmus Jarlov mente bl.a., at “der har været nogle kæmpefejl i Mellemøsten,” deriblandt at “Irak-krigen ikke ligefrem har været en entydig succes.” De Radikales Zenia Stampe havde heller ingen principiel kritik af Danmarks Afghanistanindsats, men anså den blot for at have været en “umulig opgave,” og at planen for krigen derfor var “en fejl.” Og Anders Fogh Rasmussen mener også, at man begik fejl i Irak. Fogh udtalte, at “hvis man en militæraktion, skal man have en velgennemtænkt politisk plan.” Det kunne Fogh “ikke se dengang”, sagde han, “men det kan jeg se nu.” Se: Christiansen, B.H., “Jarlov: Irak-krigen var en fejl”, DR, 7. maj 2015; Johansen, M., “Zenia Stampe fastholder kritik af Afghanistan-indsats”, Berlingske, 16. juli 2013; Pedersen; L.S., “R: Krigen mod Taleban var en fejl”, Berlingske, 15. juli 2013; Pedersen, J., “Fogh fastholder kontroversiel udtalelse: Irak-krigen var IKKE en fejl”, BT, 16. november 2016
  4. Orwell, G., “Notes on Nationalism” i England, Your England and Other Essays, Secker and Warburg, 1953
  5. Hjarvard, S., & Kristensen, N.N., “When media of a small nation argue for war”, Media, War & Conflict, 7(1), s. 51-69, 2014
  6. Hagemeister, M.L., “Danmark mister førstepladsen som det mindst korrupte land i verden”, dr.dk, 21. februar 2018
  7. Abrahamsen, S., “Løkkes møde med storfiskere var nøje forberedt af Statsministeriet”, Information, 1. februar 2018
  8. Tynell, J., Mørkelygten, Samfundslitteratur, 2014; Mulvad et al., Tæm eliten, Informations Forlag, 2017, s. 49-72
  9. “Cocoa by candlelight”, The Economist, 29. september 2016
  10. Dahlin, U., “Historien om en tvangshjemsendelse, der gik helt og aldeles galt”, Information, 13. oktober 2016
  11. Se igen: AdTV,  Carlsberg, “The Danish Way”, 22. april 2017
  12. Lindberg, H., “Hvad pokker er ‘hygge’? – Ni ord, der er umulige at oversætte”, TV2.dk, 25. august 2014; Rundager, C., “Ti ord du umuligt kan oversætte”, BT, 12. oktober 2010
  13. Jessen, B., “»Hygge« i hård kamp om at blive årets ord i Storbritannien”, Berlingske, 3. november 2016
  14. Jensen, T.K., “Briterne vil lære “how to hoo-gah”: Ni hyggebøger rammer julehandlen”, DR, 4. oktober 2016,
  15. Larsen, S.E., “Dansk “hygge” er på andenpladsen på britisk liste over årets ord”, Jyllands-Posten, 3. november 2016
  16. Christiansen, J., “Dansk ’hygge’ hitter i udlandet: Engelsk college underviser i det danske fænomen”, BT, 2. oktober 2015
  17. “Cocoa by candlelight”, The Economist, 29. september 2016
  18. Higgins, C., “The hygge conspiracy”, The Guardian, 22. november 2016
  19. Møller, N.H., “Sprogforsker: Man skal være dansker for at forstå ’hygge’”, dr.dk, 4. oktober 2016
  20. Historien om Danmark, DR, afsnit 1, 38.15;
  21. “Hygge”, Wikipedia, sidst besøgt 24/03/17
  22. Skaarup, P. “Peter Skaarups tale ved Dansk Folkepartis årsmøde 2017”, Dansk Folkeparti, 2017
  23. Kulturministeriet, “Hygge”, danmarkskanon.dk, 2016
  24. Mikkelsen, M., “Hyggeflaget er kommet i modvind”, Kristeligt Dagblad, 15. juni 2016
  25. Bendtsen et al., “Advokat: Danske soldater udførte tortur mod civile”, Politiken, 3. maj 2016
  26. Se igen: Skaarup, P. “Peter Skaarups tale ved Dansk Folkepartis årsmøde 2017”, Dansk Folkeparti, 2017
  27. Rocker, R., “Romanticism and Nationalism” i Nationalism and Culture: Black Rose Books, 1997 (1933)
  28. Coleman, A., “Entrepreneur: The French Do Have A Word For It”, Forbes, 14. februar 2014
  29. Dahl, K.T., “Kristian Thulesen Dahls tale ved årsmødet 2012”, Dansk Folkeparti, 2012
  30. Tuxen, K.S., “Thorning: Vi skal ikke blive for hårde over for hinanden”, dr.dk, 31. december 2016
  31. Lidegaard, B., “Bo Lidegaard: Hemmeligheden er, at dansk hygge ikke kun er for nisser”, Politiken, 25. december 2016
  32. Kvittingen, I., “Derfor er ordet hygge så særligt for os”, Videnskab.dk, 6. februar 2018; Videnskab.dk, “Forsker søger ind til hyggens væsen”, Videnskab.dk, 25. december 2009
  33. TPRA, “Forfatter til hyggebog: Jeg håber det bliver mere end at buzzword”, dr.dk, 4. oktober 2016
  34. Rasmussen, L.L., “Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2017”, Statsministeriet, 2017
  35. Ritzau, “Jul hos de danske soldater i Afghanistan”, TV2.dk, 24. december 2014
  36. Brandt, C., “Fra syd til nord: Se julehilsnerne fra Danmarks udsendte soldater”, dr.dk, 17. december 2016
  37. Lykkeberg, R., “Rune Lykkeberg: De, der hygger sig, lader sig ikke terrorisere”, Politiken, 21. februar 2015