Vrede queers: ‘Frigørelse, ikke tolerance’

Pride startede med Stonewall. En række optøjer imod politirepression, der i særdeleshed var ledet af racegjorte (se ordforklaring nederst) transpersoner og hjemløse lgbt-personer. Det er den bevægelse og den historie, vi vil støtte op om, og ikke dét priden mange steder er blevet til. Vi har intet imod kampe for lige ret til ægteskab, ret til børn, ret til et lille rækkehus i provinsen, men det er ikke nok.

(Teksten blev oprindeligt bragt på Pædagogstuderende Landssammenslutnings hjemmeside: https://www.pls.dk/nyheder/377-tema-frigorelse-ikke-tolerance)

Af Vrede Queers, foto Alisdare Hickson, Flickr

Det kan ikke være rigtigt, at det er en betingelse for at vores køn og seksualitet kan tolereres, at vi skal indordne os så mange andre normer som muligt.

Det kan ikke være rigtigt, at det forventes af lgbt-personer, at vi skal være ekstra hvide, ekstra monogame, ekstra neurotypiske, ekstra meget i stand til at varetage et 8-16 job, ekstra villige til at indordne os forældede kønsroller.

Og bryder vi med disse forventninger, bliver der enten sat spørgsmål ved vores status som lgbt-personer eller også ses vi som degenererede afvigere, der både bliver udskammet af samfundet som helhed og af vores egne lgbt-communities, på grund af en frygt for at vi kommer til at besværliggøre resten af miljøets kamp for at blive tolereret.

Vi ønsker et samfund, hvor den slags skadelige normer og snævre idealer for det gode liv slet ikke findes. Et samfund, hvor dét at få 2,5 barn og have en fast partner er et valg og ikke fordi det forventes af én. Og frem for alt et samfund, hvor vi ikke udskammer hinanden baseret på funktionsniveau, hudfarve, køn, seksualitet eller nogen som helst andre kategorier, som i vores nuværende samfund bliver tilskrevet langt flere implicitte betydninger, end de bør.

Vi vil ikke ‘bare’ tolereres!

Vi vil ikke ‘bare’ tolereres! Vi vil have et samfund, hvor der slet ikke er basis for tolerance, fordi status quo ikke er mangel på tolerance. Selve idéen om at der er behov for, at lgbt-personer tolereres, bygger på at det grundlæggende bryder med det almindelige og acceptable. Tolerance bygger på at der er en ulige magtbalance, hvor det er op til cishede personer at vurdere, om man er trans nok, om man er homo nok og om det der biseksualitet overhovedet eksisterer.

Vi vil have et samfund, hvor tolerance slet ikke er nødvendigt, hvor der ikke eksisterer en norm om at alle selvfølgelig er ciskønnede og heteroseksuelle, indtil det modsatte er bevist. Vi ønsker et samfund, hvor vi alle er frigjort fra de snævre definitioner, der lige nu eksisterer af køn og seksualitet.

En af de ting pride er nødt til at gøre oprør imod, er kapitalismen.

For under kapitalismen kommer vi aldrig til at opnå det samfund, vi kæmper for. Kapitalismen baserer sig på ulighed af fordeling af ressourcer, altså ulighed af magt. På trods af at undertrykkelse af lgbt-personer hverken starter eller automatisk slutter med kapitalismen, er kapitalismen derfor stadig med til at opretholde en ulighed, hvor lgbt-personer er taberne. Kapitalismen drager fordel af den traditionelle kernefamilie, hvor mandens produktivitet maksimeres, ved at kvinden passer alt det huslige. Derfor er det et problem for kapitalismen, at der findes mennesker, der ikke kan eller ikke vil indgå i denne kernefamiliestruktur.

Nedbryd kapitalismen

Derfor er der kun to vilkår, kapitalismen kan anerkende lgbt-personer på. Enten er samfundet nødt til at bruge fester i lgbt-miljøet til at andetgøre lgbt-personer ved at fremhæve det som noget, der adskiller sig fra det normale, ellers skal man indordne sig under kernefamiliestrukturen. Derfor kan Nordea og 7-Eleven godt gå med i Copenhagen Pride, så længe de igennem fest primært støtter en kamp for ægteskab, hvor målet er at efterligne kernefamilien.

Dette skaber endnu en ulighed, hvor en del af vores miljø tvinges ned i en færdiglavet form, der opretholdes af kapitalismen, mens store dele af vores miljø samtidig ekskluderes fra samfundet. Denne eksklusion kan ses mange steder: lgbt-personer er stærkt overrepræsenteret blandt unge hjemløse, lgbt-personer har særligt svært ved at få asyl i Danmark og mange lgbt-personer falder ud af det etablerede arbejdsmarked.

Denne eksklusion ses især, når vi er dobbeltminoriteter og altså bryder med flere af samfundets forventninger på én gang. Men målet er ikke bare, at lgbt-personer ikke skal ekskluderes, målet er at ingen skal. Disse typer af eksklusion eksisterer lige nu i kraft af kapitalismen: Hjemløshed kræver at husleje findes, afslag på asyl kræver at der findes landegrænser og arbejdsløshed kræver at lønarbejde findes.

Vores mål er at nedbryde kapitalismen. Vores mål er at skabe et samfund, hvor ulighed slet ikke findes og hvor hverken lgbt-personer eller nogen andre er taberne.

Vores mål er frigørelse. Vi har langt endnu, før vi når dette samfund og derfor bliver vi nødt til at holde fast i, at pride er politisk, pride er samfundsnedbrydende, samfundsopbyggende og helt grundlæggende revolutionært. Frem for alt er pride oprør.

Derfor går vi på gaden den 18. august.

Vores demonstration foregår i København fra Sankt Hans Torv kl. 14. Mere information kan findes på dukop.dk eller se begivenheden på facebook.

Om Vrede Queers: Vi er en gruppe antikapitalistiske queerpersoner. Vi ser os selv som tilhørende en udenomsparlamentarisk, venstreradikal, feministisk og antifascistisk strømning. Vi ønsker os flere ambitiøse og revolutionære projekter af og for queerpersoner. Vi ønsker at trække queer-miljøet i en mere venstreradikal retning, og det venstreradikale miljø i en mere queer retning.

(For ordforklaringer, se den oprindelige tekst: https://www.pls.dk/nyheder/377-tema-frigorelse-ikke-tolerance)