Obamas ”glemte krig”

Af Jonas Mirza

Når katastrofen i Yemen ofte kaldes ’den glemte krig,’ er det reelt Vestens ansvar, der glemmes: Ansvaret for titusinder dræbte og sårede, millioner i akut hungersnød og en hidtil uset vækst af al-Qaeda i landet.1

Det forglemmes især, at den saudisk-anførte krig i det fattige land er en vigtig del af præsident Barack Obamas udenrigspolitiske arv. Krigen i Yemen er et af flere eksempler på Obama-regeringens militaristiske fremstød, der skarpt afviger fra det gængse image, som medier og kommentatorer har tegnet af den amerikanske præsidents udenrigspolitik.2

Obamas arv i Yemen

Dokumenter frigivet af WikiLeaks har vist, at den ellers krigsglade George W. Bush-regering konsekvent afviste flere anmodninger fra den yemenitiske regering om amerikansk bistand i regeringens krig mod houthierne.3 Hvor Bush-regeringen anså houthi-oprøret som et afgrænset yemenitisk anliggende, var Obama-regeringen mere bevidst om Yemens regionale betydning i stormagtskonflikten mellem Saudi-Arabien og Iran.

I dag er Yemen en strategisk prioritet for USA ¬pga. interessen i at pleje allianceforholdet med Saudi-Arabien. Men inden det kom så vidt, var Yemen blot et mål for krigen mod terror. I december 2009 beordrede præsident Obama et cruise-missilangreb på landsbyen al-Majalah i det sydlige Yemen., Det skulle have været et al-Qaeda-tilholdssted, men viste sig at være en beduinlejr. Missilangrebet kostede 21 børn og 14 kvinder livet, fem af dem gravide. Få uger forinden havde Obama modtaget Nobels Fredspris. Embedsmænd fra det amerikanske forsvarsministerium afviste, at USA stod bag angrebet, men den yemenitiske graverjournalist Abdulelah Shaye afslørede kort efter, at gerningsstedet var fyldt med rester fra amerikanske Tomahawk-missiler og klyngebomber. At det i virkeligheden var USA, der stod bag bombningen, blev senere bekræftet i en rapport af Amnesty International og lækkede samtaler imellem daværende præsident Ali Abdullah Saleh og den amerikanske general David Petraeus. Saleh havde forsikret Petraeus om, at Yemen ville holde hånden over USA: ”Min regering bliver ved med at fastholde, at bomberne var vores og ikke jeres.”4

Det dødbringende missilangreb var startskuddet på Obamas dronekrig mod al-Qaeda i Den Arabiske Halvø (AQAP). Den øvrige del af dronedrabsprogrammet har det amerikanske medie The Intercept løftet en del af sløret for. I oktober 2015 bragte tidsskriftet en stribe hemmelige amerikanske forsvarsdokumenter, hvori en Pentagon-nedsat arbejdsgruppe anerkender, at man ikke ved eller evner at finde ud af, hvem bombardementerne i Yemen nøjagtigt dræber. Når man ikke har fået sine efterretninger fra den yemenitiske regering, har identifikationen af bombemål i overvejende grad bygget på usikre metadata fra telefonaflytninger og computerovervågning – efterretninger opnået på denne måde tegner sig for godt halvdelen af de samlede efterretninger. En efterretningsmetode, som ifølge dokumenterne giver ”ringe og begrænsede” efterretninger, og som ifølge en af udøverne i droneangrebene udgør ”den primære årsag til civile dødsfald”.5

Det er imidlertid ikke kun overvågningsteknologien, som producerer dårlige efterretninger om angivelige terrormål. Afhængigheden af den yemenistiske regerings oplysninger er en anden kilde til usikkerhed. I en kommissionsrapport fra 2014 fra Stimson Center hedder det: ”De enorme usikkerheder skærpes desuden af, at USA læner sig op ad efterretninger, som den modtager fra værtslandet: Hvordan kan vi vide os sikre på, at vi ikke bliver trukket ind i en borgerkrig eller bare bliver brugt som våben mod værtslandets egne politiske fjender?” (min fremhævning) 6

Det skulle siden vise sig, at Stimson-centerets spørgsmål var fremsynede: USA blev året efter grundigt viklet ind i den igangværende saudiske krig mod houthierne i Yemen. Hvad krigen mod AQAP angår, er den skidt kørende.7 Bekæmpelsen af terrorbevægelsen er trådt i baggrunden for interessen i at støtte en krig – som virker terrorfremmende.

Et af resultaterne af bombekampagnen imod houthierne har faktisk været en voldsom styrkelse af AQAP. Takket være kampagnen har terrorbevægelsen indtaget næsten 640 kilometer af Yemens sydkyst, hvor de tjener tykt på bl.a. havneafgifter.

En Reuters-undersøgelse fra april 2016 konkluderede, at ”den amerikansk-støttede kampagne har hjulpet [AQAP] med at blive stærkere end nogensinde før.”8 Det amerikanske udenrigsministerium har på intet tidspunkt bestridt dette faktum.

”Der er overhovedet ingen tvivl om, at krigen har vendt alles opmærksomhed væk fra det, der bekymrer os mest, den voldelig ekstremisme og terrorgrupperne,” har den tidligere amerikanske topdiplomat i Saudi-Arabien, Gary Grappo, fortalt The Intercept: ”al-Qaeda er vokset i styrke, i størrelse og i ressourcer, og det kan alt sammen relateres direkte tilbage til […] krigen i Yemen.”

Han bakkes op af Barbara Bodine, USA’s ambassadør i Yemen i 1997 og 2001, der i lyset af AQAP’s fortsatte vækst heller ikke kan se nogen mening med krigen. Kritikken er i det hele taget fremherskende blandt tidligere amerikanske ambassadører og diplomater, der har arbejdet i Yemen og Saudi-Arabien.9

Krigen i Yemen er et eksempel på, hvordan den sikkerhedspolitiske ambition om at nedkæmpe terrortrusler opgives, når det drejer sig om hensynet til beskyttelsen af ”særlige forhold” til ”nærmeste allierede” – Saudi-Arabien er trods alt USA’s ældste allierede i Mellemøsten. På det punkt ligger Obama-regeringen i forlængelse af den velforankrede realpolitiske tradition for varetagelse af udenrigspolitiske magtinteresser.

Det særlige forhold til Saudi-Arabien

Amerikanske våbensalg til Saudi-Arabien har altid været skyhøje, men under præsident Obama skød det helt i vejret. På det punkt har Obama udmærket sig. Op gennem sin embedsperiode godkendte hans regering mere end 115 milliarder dollars i våbensalg til kongedømmet – en verdensrekord.10 Den mere specifikke amerikanske støtte til den saudiske krig i Yemen skal dog forstås i lyset af USA’s dengang dugfriske atomaftale med Iran. Aftalen sendte Riyadh op i det røde felt, hvor de mere eller mindre har opholdt sig lige siden.

Efter Iran-aftalen måtte USA demonstrere over for saudierne, at man fortsat bakkede op om kongedømmet i dets verserende magtkamp med den shiitiske ærkefjende. USA stod kort sagt i symbolsk gæld til Saudi-Arabien. Adskillige amerikanske embedsmænd har peget på, at især udenrigsminister John Kerry slog hårdt på, at USA havde en forpligtelse til at hjælpe saudierne, fordi atomaftalen havde sat spørgsmålstegn ved Amerikas prioriteter i Mellemøsten.11

Umiddelbart efter aftalen med Iran var indgået, aflagde Saudi-Arabiens daværende kong Salman sit første officielle visit i USA. Højest på dagsordenen var Iran. Den saudiske forsvarsminister, kronprinsen Mohammed bin Salman, mødtes nogenlunde samtidig med USA’s forsvarsminister, Ash Carter. En saudisk embedsmand opsummerede møderne med, at landet var ”tilfreds” med Obama-regeringens sikkerhedspolitiske forsikringer, og at man befandt sig på øjenhøjde med hinanden vis-a-vis Yemen, houthierne og Iran. Obama-regeringen gav løfter om at udbygge det ”strategiske partnerskab” mellem USA og Saudi-Arabien, bl.a. ved at etablere et integreret ballistisk missilforsvar. ”Vi kan nu fokusere mere intenst på Irans forbryderiske aktiviteter i regionen,” fremførte den saudiske udenrigsminister Adel al-Jubeir over for pressen.

Fraset signalværdien i det dødelige eventyr er Yemen af geostrategisk interesse. Landet lægger jord til en smal territorial flaskehals, der fører ud til Det Røde Hav og Suezkanalen, hvorigennem 11 pct. af verdens olie dagligt passerer. Yemen grænser desuden op til Saudi-Arabien (mod nord), Oman (mod øst) og det Arabiske Hav, hvor yderligere 20 pct. af verdens olie passerer fra Hormuz-strædet. En amerikansk-støttet saudisk krig i Yemen kunne således på én gang berolige saudierne, sikre kontrollen over et geostrategisk knudepunkt, bekræfte USA’s regionale allianceforhold og tjene som magtdemonstration over for Iran. De yemenitter, der må lade livet, så forestillingen kan udfolde sig, er ”collateral damage.” De kan lejlighedsvist mindes som ”glemte”, men ikke som mennesker.

En amerikansk-støttet massakre

Den saudisk-ledede bombekampagne i Yemen har forventeligt været brutal og måske endda mere brutal end forventet. Værst er det gået ud over civile og infrastruktur. FN og andre menneskerettighedsorganisationer har dokumenteret snesevis af koalitionsangreb på en bred vifte af civile områder, såsom hospitaler, skoler, boligkomplekser og flygtningelejre. Tusinder uskyldige er blevet dræbt under skødesløse bombardementer. Og hvis det ikke var nok, har Saudi-Arabien orkestreret en sultkatastrofe for at presse Yemens houthier.

“Koalitionen går målrettet efter at ramme fødevareproduktionen, ikke blot landbruget på markerne,” siger Martha Mundy, professor emeritus ved London School of Economics med speciale i Yemens landbrug. Mad bliver bevidst ”brugt som et krigsvåben,” istemmer direktørassistenten for World Food Programme, Elizabeth Rasmussen.12

Den saudiske blokade og importrestriktioner har medført skyhøje fødevarepriser, så millioner af yemenitter ikke længere har råd til at købe fødevarer. På alle mulige måder har Saudi-Arabien bevidst forarmet det i forvejen fattige land13, hvor nu mere end 22 millioner mennesker er afhængige af nødhjælp for at overleve.

Uden de amerikanske efterretninger, den logistiske hjælp, genoprustning af ammunition og genoptankningen af saudiske bombefly i luften kunne bombningerne i Yemen næppe finde sted, beretter en tidligere Pentagon-konsulent og flyingeniør: ”Hvis saudierne skulle gennemføre [bombetogterne] uden vores tankfly, ville bombefrekvensen være meget lavere, formentlig reduceret med en faktor tre.”14

Med andre ord kunne og kan USA blot ved at indstille sin egen afgørende deltagelse i krigen, og ved at trække det røde kort over for sin klientstat, stoppe krigen helt. Det er ikke svært at forestille sig, at en kritisk presse i dette tilfælde faktisk kunne påvirke vestlige regeringer til at opgive støtten – alene ved at dække konflikten faktuelt: Verdens mest magtfulde stat teamer op med den arabiske verdens bedst bevæbnede nation for at nedkæmpe en lokal oprørsgruppe i det fattigste land i den arabiske verden. Undervejs myrder og udsulter de tusinder af uskyldige yemenitter, lægger landets sociale infrastruktur øde hen, alt imens al-Qaeda-bevægelsen vokser.

Det er hér, at den ukritiske presse og kommentatorkorpsets mange ”forglemmelser” af Vestens direkte og fortsatte medansvar i Yemen spiller en strategisk nyttig, gennemført propagandistisk funktion. Men nu hvor krigen er overtaget af den langt mindre spiselige præsident Trump, kan man håbe på en mere kritisk presse i de demokratisk medskyldige offentligheder i Vesten. Millioner af menneskeskæbner afhænger af det.15


Billedet i toppen af teksten er et ’Official White House Photo’ af Pete Souza under et Creative Commons Licens

Print Friendly, PDF & Email
  1. I Dagbladet Politiken lærer vi f.eks., at Saudi-Arabien har ophævet sin blokade af Yemen ”efter et pres fra landets nærmeste allierede, som efter flere års passivitet (sic) reagerer af hensyn til den internationale opinion, der nu har opdaget ’den glemte krig’ i Yemen.” https://politiken.dk/udland/int_mellemoesten/art6204565/Glemt-krig-kan-koste-mange-liv-de-næste-uger
  2. Det gængse billede af en ”tilbageholden” Obama, en forsigtig præsident, der ”vægrer sig ved brugen af militær magt,” fordi ”han lytter til de amerikanske vælgere, når de siger, at de ikke gider krig mere,” er svær at forlige med den samme Obama: en præsident, der markant optrappede krigen i Afghanistan, påbegyndte en målrettet dronedrabsstrategi i syv lande, gennemførte et regimeskifte i Libyen, støttede oprørsgrupper med henblik på et regimeskifte i Syrien, støttede to destruktive israelske overgreb på Gaza, herunder Israels blokade af Gaza-striben, og gav grønt lys samt afgørende militær opbakning til den saudisk-anførte bombekampagne i Yemen.
  3. Houthierne er en yemenitisk oprørsgruppe, der i slutningen af 1980’erne udsprang fra den særligt yemenitiske shiamuslimske vækkelsesbevægelse, zaidismen. Gruppen blev mere militant og politisk aktiv i 2003, da den højlydt trodsede præsident Ali Abdullah Salehs officielle opbakning til den amerikanske invasion af Irak. Houthierne har ligget i (ofte ”lav-intensiv”) krig med regeringen siden 2004. I kølvandet på det Arabiske Forår indtog houthierne i september 2014 hovedstaden, Sanah. Kort herefter, i 2015, indledte en saudisk-ledet koalition en massiv bombekampagne for at nedkæmpe gruppen og genindsætte regeringen. Læs mere: ”Key facts about the war in Yemen”, Al-Jazeera (1. august 2016): http://www.aljazeera.com/news/2016/06/key-facts-war-yemen-160607112342462.html, April Longley Alley, Zachary Laub, Council on Foreign Relations, ”Who Are Yemen’s Houthis?”, (25. Februar 2015): https://www.cfr.org/interview/who-are-yemens-houthis
  4. I 2010 blev Shaye arresteret af de yemenitiske myndigheder og idømt 5 års fængsel for “terror-relaterede aktiviteter.” Amnesty International, Human Rights Watch, the Committee to Protect Journalists og Det Internationale Journalistforbund har alle kritiseret retssagen og mener, at Shaye blev bragt for en fingeret domstol. Efter et stort pres fra landets stammeledere var præsident Saleh imidlertid klar til at løslade Shaye fra fænglset, men efter et personligt opkald fra præsident Obama den 2. februar 2011 lod præsidenten sig overtale til at opgive benådningen: Jeremy Scahill, ”Why Is President Obama Keeping a Journalist in Prison in Yemen?”, The Nation (13. marts 2012): https://www.thenation.com/article/why-president-obama-keeping-journalist-prison-yemen/
  5. The Assassination Complex, The Intercept (15. oktober 2015): https://theintercept.com/drone-papers/the-assassination-complex/
  6. Gen. John P. Abizaid & Rosa Brooks: Recommendations and Report of the Stimson Task Force on US Drone Policy, The Stimson Center (26. juni 2014): www.stimson.org/images/uploads/task_force_report_final_web_062414.pdf
  7. Eric Schmitt & Said al-Batati, ‘The U.S. Has Pummeled Al Qaeda in Yemen. But the Threat Is Barely Dented,’ New York Times (30. dec. 2017): https://www.nytimes.com/2017/12/30/world/middleeast/yemen-al-qaeda-us-terrorism.html
  8. Yara Bayoumy, Noah Browning & Mohammed Ghobari, ’How Saudi Arabia’s war in Yemen has made al Qaeda stronger – and richer,’ (13. april 2016): https://www.reuters.com/investigates/special-report/yemen-aqap/
  9. Alex Emmons & Zaid Jilani, ‘Former U.S. diplomats decry the U.S.-backed Saudi war in Yemen,’ The Intercept (6. maj 2016): http://interc.pt/1SSg432; Se også: Sarah Lazare, ‘Obama Disastrously Backed the Saudis in Yemen, Now He’s Deploying US Troops to Deal with the Fallout,’ AlterNet (12. maj 2016): http://www.alternet.org/grayzone-project/us-sending-troops-yemen-stop-extremists-us-backed-war-helping
  10. The Editorial Board, ”America Is Complicit in the Carnage in Yemen”, The New York Times (17. august 2016): www.nytimes.com/2016/08/17/opinion/stop-saudi-arms-sales-until-carnage-in-yemen-ends.html
  11. Mark Mazzetti & Eric Schmitt, ’Quiet Support for Saudis Entangles U.S. in Yemen,’ The New York Times (13. marts 2016): https://www.nytimes.com/2016/03/14/world/middleeast/yemen-saudi-us.html?_r=0
  12. Landbrugsinfrastrukturen er blevet ramt i særdeleshed. Yemen er stadig en landbrugsøkonomi. Det er gennem landbrug, at mere end halvdelen af befolkningen brødføder sig. Ud over markeder, butikker, fabrikker og fødevarelastbiler har den saudisk-ledede koalition også bombet gårde, dyr, vandforsyning og landbrugsbanker: ’Food a ‘weapon of war’ in Yemen,’ The Daily Star (30. oktober 2017): http://www.thedailystar.net/backpage/food-weapon-war-yemen-wfp-1483639

    I august 2016 bombede og ødelagde den saudisk-ledede koalition den vigtigste bro til Sanaa, Yemens hovedstad, hvor omtrent 90 pct. af alle fødevarer fra FN og andre organisationer transporteres igennem: Ben Norton, ’Famine looms in Yemen, as U.S.-backed Saudi bombing intentionally ta-rgets food production”, Salon (27. oktober 2016): http://www.salon.com/2016/10/27/famine-looms-in-yemen-as-u-s-backed-saudi-bombing-intentionally-targets-food-production/

  13. Iona Craig, The Guardian, ’Bombed into famine: how Saudi air campaign targets Yemen’s food supplies,’ (12. december 2017): https://www.theguardian.com/world/2017/dec/12/bombed-into-famine-how-saudi-air-campaign-targets-yemens-food-supplies; ‘Who is to blame for the world’s worst cholera outbreak?,’ Al-Jazeera (15. august 2017): http://www.aljazeera.com/programmes/insidestory/2017/08/blame-world-worst-cholera-outbreak-170815191455141.html
  14. Akbar Shahid Ahmed, ’Obama Could End The Slaughter In Yemen Within Hours,’ Huffington Post (9. oktober 2016): http://www.huffingtonpost.com/entry/barack-obama-could-end-the-killing-in-yemen-in-hours_us_57f7d5dee4b0b6a43031ba4e
  15. United Nations Office for the Coordination of Humanitarian Affairs, ‘High-level Pledging Event for the Humanitarian Crisis in Yemen’ – Geneva, (25. apr. 2017): http://www.unocha.org/yemen/high-level-pledging-event; Stephen McCloskey, ‘Western complicity is fuelling Yemen’s humanitarian crisis,’ Open Democracy (5. januar 2018): https://www.opendemocracy.net/north-africa-west-asia/stephen-mccloskey/western-complicity-yemen-humanitarian-crisis-famine-saudi-arabia-UK-France-USA