Weekendlæsning nr. 4

“[Kropotikins] idé om menneskets godhed var ikke blot radikal, den var også subversiv for selve staten.” — Zetland
“I næsten alle politiske diskussioner foretages der enorme antagelser angående menneskets natur. Asylansøgere skulle være dovne profitjægere, folk på understøttelse potentielle svindlere og bankfolk inkarnerede gribbe. Bunkevis af lovgivning skrives ud fra en antagelse om, at folk ikke er gode. Det foregives konstant, at denne antagelse kommer direkte fra biologien, skriver biologen Frans de Waal, men det er langtfra sandt.

[…]

Det er ikke bare en akademisk diskussion. Vores menneskesyn har enorme implikationer for indretningen af vores demokrati, vores undervisningssystem og arbejdspladser. Debatten mellem Huxley og Kropotkin handlede om de største spørgsmål, man kan forestille sig. Hvad er et menneske? Hvordan skal vi organisere os? Og kan vi stole på hinanden?”

Nicolai von Eggers har læst Perry Andersons seneste bog, The H-Word: The Peripeteia of Hegemony
“Det blev E. H. Carr, internationale relationers (IR) fader, der trak hegemoni-begrebet ind i dens anglo-amerikanske sammenhæng. Med argumenter om, at folk altid vil gøre oprør mod utilsløret magt (tvang), var magtudøvelse afhængig af at blive anset som værende ”tolerant og ikke-undertrykkende”. For at være den afgørende internationale magtfaktor var det altså nødvendigt med en hegemonisk magtform, også selvom – som Carr bemærker – at ”dette hegemoni, ligesom den herskende klasses dominans i en stat, udfordrer dem, som ikke tager del i den”.

På den baggrund forsøgte amerikanske teoretikere efter Anden Verdenskrig løbende at udvikle amerikansk udenrigspolitik. Særligt interessant er Andersons gennemgang af akademikere og rådgivere som Robert Keohane og Joseph Nye, som har haft – og stadig har – enorm indflydelse på amerikansk udenrigspolitik.”

Selim Nadi interviewer Jacobins Berlin-redaktør Loren Balhorn om højre-populismens vækst og venstrefløjens tilstand — Kritisk Debat
“For det første er den tyske venstrefløj splittet i forhold til, hvad problemet nøjagtigt er. For dele af den radikale venstrefløj er Tyskland i enestående grad et racistisk samfund, der udelukker og truer alle ’andre’ på grund af selve sin natur. Denne opfattelse fører til temmelig dumme slagord som ”Problemet hedder Tyskland” ved antiracistiske demonstrationer, noget der i lighed med amerikanske anarko-liberale, som alene giver racistiske hvide skylden for Trumps hule sejr i præsidentvalget, giver mening som en mavefornemmelse, men simpelthen ikke er sand og derfor ikke til megen hjælp, når der skal udvikles en effektiv strategi. Vi må forstå, at racisme ikke vokser i et vakuum, men derimod i en kompliceret og dynamisk socio-økonomisk sammenhæng, man må tage sig lige så energisk af som racismen selv, hvis vi ønsker at udtørre den samfundsmæssige sump, den lever af.

Dernæst er vi nødt til at skabe os en realistisk ide om, hvem vore fjender er, hvem vore venner er og hvem der er afventende og udforme vores budskaber og strategi derefter. Vi kan ikke under nogen omstændigheder undskylde eller overse undertrykkelse, men vi skal heller ikke sygeliggøre den som et indbygget træk hos visse samfundsgrupper eller hele lande i almindelighed. En venstrefløj, der ikke prøver at vinde et flertal af befolkningen for en antiracistisk platform, ønsker i virkeligheden ikke at vinde og bruger sandsynligvis ikke megen tid på at tænke på folk udenfor et veluddannet bymiljø.”

Jo, der findes skam også antimuslimske hadprædikanter — Dagbladet Information
“Vi kender kun den jihadistiske indoktrinering alt for godt og nødvendigheden af at kvæle den, når vi har muligheden. Men vi har vanskeligere ved at erkende, præcis hvor langt opmuntring til had og normalisering af had er kommet i Storbritannien, når det gælder islamofobi. Vi kunne kalde dette radikalisering, blot med lidt andre aktører involveret.

Den underlødige del af pressen råber ikke engang vagt i gevær længere. Den måde, muslimer omtales, ligner fuldskala krig. Det var derfor heller ikke overraskende, at Mail Online beskrev den moske, hvor angrebet var sket, som stedet »hvor hadprædikant Abu Hamza engang prædikede«. Disse uskyldige borgere er slet ikke så uskyldige, lod til at være budskabet i underteksten.”

Interview: Danmark tog min barndom (lyd) — Friktion
“Helene Thiesen bliver som 7-årig tvangsflyttet fra Grønland til Danmark. Hun er en del af et eksperiment i 1951, hvor 22 grønlandske børn skulle være et år i Danmark, lære dansk og lære den danske mentalitet at kende. Derefter skulle de tilbage til Grønlands hovedstad Nuuk og være et forbillede for grønlandske børn.”

Teknologisk evolutionisme eller klassekamp? Kritiske refleksioner over Paul Masons ‘Postkapitalisme – en guide til vores fremtid’ — Slagmark
“Kapitalismen er, påpeger Paul Mason indledningsvist, et helt omfattende ikke blot økonomisk, men også socialt og politisk system. Den har udviklet sig over lang tid og den har herunder udvist en forbløffende evne til stadige tilpasninger og mutationer. Men erklærer, Paul Mason, dette ellers så forbløffende tilpasningsduelige system har i dag nået grænsen for yderligere adaption og videre udvikling (s. xiii).[i] Dette er hans hovedtese.

Hovedmodsætningen i dag er netop modsætningen mellem den af den enormt udviklede kapitalisme frembragte mulighed for overflod, fritid og livsudfoldelse og en verden der samtidig er præget af monopoler, overvågning, hierarki, ulighed og store enklaver af fattigdom. Den moderne verden er gennemsyret af en kamp mellem magtnetværk og information (s. 144).”

The Elusive Karl Polanyi — Dissent
“Polanyi had begun The Great Transformation in England in the late 1930s—much of his research on economic history began as drafts for the adult education lectures that were his primary employment—but he wrote the bulk of it from 1940–43 on fellowship at Bennington College in Vermont. His tranquil environs stood in sharp contrast to the chaos engulfing the rest of the world, but the book remains unmistakably a product of the war years, with the same urgency that marks contemporaneous works like Hayek’s The Road to Serfdom and Horkheimer and Adorno’s Dialectic of Enlightenment. In 1943, itching to get back to Europe for the end of the war, he left the nearly finished manuscript with three friends who got it into publishable form: one a liberal, the second a conservative, the third a socialist, he noted proudly, each of them “believing it to be essentially true.””

Rescuing class from the cultural turn — Catalyst
“In sum, class formation requires an ongoing process of cultural intervention, but its effectiveness is conditional on aligning it with workers’ material interests. This account of culture in class politics acknowledges that class identities are not a natural or necessary outgrowth of the class structure. Indeed, the implications of my argument turn the classic Marxist account on its head. In the classical account, the class structure is taken to generate class consciousness, which in turn induces workers to build class organizations. I have tried to argue that, in fact, class consciousness is the consequence of class organization. Since the latter is an arduous process, highly vulnerable to disruption and precarious at its foundation, so is the formation of class identity. Hence, the fact that workers often do not identify their interests around their class location is not evidence for the weakness of a materialist class theory — it is what the theory should predict.”

Corey Robin anmelder China Miévilles bog om oktoberrevolutionen
“The keyword of the Russian Revolution, in Miéville’s telling, is freedom. It’s the word that keeps recurring throughout the tale. That’s what the revolution is after: freedom.”

Pac’s Passion – anmeldelse af All eyez on me i Jacobin Mag
“Tupac loved his revolutionary stepfather Mutulu, only to see him imprisoned. Tupac loved his Black Panther mother Afeni, but watched her succumb to crack addiction. As a teenager in Baltimore, he channeled his passion into politics and art. He joined the youth wing of the Communist Party. He was also starring in plays at Baltimore School for the Arts. Just as he found his stride, Pac was abruptly shuffled off across the country to Oakland. He had to feel a profound sense of loneliness, of anger.

The depth of Tupac’s suffering is largely ignored in the film.”

Trump’s Policy Is Clear: Civilian Casualties Don’t Matter in the War on Terror — The Nation
“The global war on terror has failed, is still failing, and will continue to fail. There is no military solution to terrorism. All the tactical shifts, from “shoving” to “annihilation” of ISIS, are not going to work. More troops and bigger bombs and white phosphorus are not going to work. There are only political, diplomatic, economic, and humanitarian solutions. The military ones just keep killing more civilians, while allowing terrorists to flourish.”

Kathy Kelly: A Crucial Training — ZNet
“U.S. assistance to the Saudi-led coalition has included providing weapons, sharing intelligence, targeting assistance, and aerial jet refueling.  “If they stop the refueling, that would stop the bombing campaign literally tomorrow,” says Iona Craig, who frequently reports from Yemen, “because logistically the coalition would not be able to send their fighter jets in to carry out sorties without that help.””

Against Western Values — The Week
“…many of the best parts of the extant Western tradition — universal suffrage, freedom of speech and religion, due process, and so on — are the result of furious contest within Western societies. Votes for the poor, for American blacks, or for women, for instance, were not some natural outgrowth of people carefully studying their Aristotle (who supported slavery, by the way), they were hard-won struggles for power, very often against people piously adhering to the signature Western idea: classical liberalism.”

Myths of Globalization: Noam Chomsky and Ha-Joon Chang in Conversation — Truthout
“Globalization during the era of industrial capitalism has always enhanced dependence, inequality and exploitation, often to horrendous extremes. To take a classic example, the early industrial revolution relied crucially on cotton, produced mainly in the American South in the most vicious system of slavery in human history — which took new forms after the Civil War with the criminalization of Black life and sharecropping. Today’s version of globalization includes not only super-exploitation at the lower tiers of the global value chains system but also virtual genocide, notably in Eastern Congo where millions have been slaughtered in recent years while critical minerals find their way to high-tech devices produced in the global value chains.”