Kvinden er sex

Af Tone Frank Dandanell

Illustrationer af Signe Parkins 

Når vi skal bekæmpe undertrykkelsen af kvindens seksualitet, er det vigtigt, at vi ikke kun bekæmper slutshaming, men går til roden af problemet: Identificeringen af kvinden med sex. Tone Frank Dandanell ser kritisk på den såkaldte 4. bølge-feminisme, som den herhjemme er blevet lanceret af Nikita Klæstrup, Ekaterina Krarup Andersen og Louise Kjølsen, der tilsammen går under navnet GirlSquad.

Siden Marie Carsten Pedersens artikel i Zetland ”Hvad er det? Det er feminismens nye fortrop”, har der i medierne været en hel del fokus på den seksualitet, som denne nye fortrop, GirlSquad, bestående af Nikita Klæstrup, Ekaterina Krarup Andersen og Louise Kjølsen, kæmper for: Den frie og aktive kvindelige seksualitet.

Ekaterina Krarup Andersen beskriver i interviewet til Zetland sin kamp sådan her: ”I antikken skulle den gode kvinde opholde sig i husets inderste kammer, så naboerne ikke kunne høre eller se hende. I dag er kvinderne ude på gaden, men deres seksualitet er stadig låst inde i det inderste rum. Men jeg vil have lov til at have min seksualitet dér, hvor naboerne kan se og høre den. For mig er det en vigtig kamp at nå dertil, hvor det, jeg gør, ikke er unormalt”.[i]

Jeg deler GirlSquads vrede over samfundets sexistiske dobbeltmoral. Men jeg mener samtidig, at den seksuelle undertrykkelse, som kvinder bliver udsat for, er et for stort problem til, at analysen må stoppe på halvvejen. Og det mener jeg, at den gør i det nuværende ensidige fokus på kampen for den frie og aktive kvindelige seksualitet.

Kvindens seksualitet er en valuta
Vores kultur, særligt vores ungdomskultur, lider stadig langt hen ad vejen under den vrangforestilling, at en kvindes seksualitet er en slags valuta, hendes værdi som kvinde sættes efter. Hver gang, hun ”giver lidt ud”, risikerer hun også at falde lidt i værdi, hvorfor hun på et tidspunkt kan falde under varebetegnelsen ”billig”.

Jeg kan huske, at jeg i seksualundervisningen som barn blev opfordret til at betragte min seksualitet som en kjole; den smukkeste kjole, jeg kunne forestille mig. Men dette var også en kjole, der let kunne gå i stykker, hvis for mange rørte ved den. Hvem vil ikke gerne passe på den smukkeste kjole, de kan forestille sig?

Jeg kan dog også huske, at det var, som om jeg i dette billede selv blev gjort til kjolen. Det var mig, der kunne risikere at gå i stykker – eller i bedste fald blive gennemhullet. Moralen synes at være: Hvem gider at have en gennemhullet kjole? Præmissen synes at være: Kun piger går med kjole.

Kvinden er sex
Den kvindelige seksualitet har altid været et problem for religionen, den har altid været et problem for filosofien. I Bibelen er det kvinden, Eva, der forfører Adam til at spise af æblet, at synde, og dermed bliver den kvindelige forførelse og seksualitet fra starten af vores kulturhistorie bestemt som det, der bringer mennesket (Adam betyder menneske på hebraisk) til falds. Kvinden er den, der qua sin natur frister manden.

Denne fortælling går igen hos mange af de største vesterlandske filosoffer, herunder Søren Kierkegaard: ”Neppe var Mennesket skabt, før vi allerede finde Eva, som Tilhører ved Slangens philosophiske Forelæsninger; og vi see, at hun med saa megen Lethed har sat sig ind i dem, at hun strax kunde gjøre Anvendelse af sammes Resultater i sin huuslige Praxis.”[ii], og Arthur Schopenhauer: ”Kun den mand, hvis intellekt er omtåget af seksualdriften, kan finde på at kalde denne forkrøblede, smalskuldrede, bredhoftede og kortbenede race for det smukke køn, for hele skønheden ved dette køn er baseret på denne drift.” [iii]

Kvinden bestemmes her som den, der forfører, den, der vækker mandens seksualdrift. Dette er ikke bare en bestemmelse af, hvad hun gør, men hvad hun er. Hun er, hvad hun er, ikke i forhold til sig selv, men i forhold til manden, og i forhold til ham har hun først og fremmest med sex at gøre. Simone de Beauvoir beskriver det sådan her: ”Og hun er udelukkende, hvad manden dekreterer: Derfor kaldes hun ”kønnet” (le sexe), hvilket betyder, at hun for manden i sin essens er et seksuelt væsen. For ham er hun sex – absolut sex.”[iv]

Fællestrækket ved de forskellige sexistiske udfald om kvinden i filosofien og religionen er, at de bestemmer kvinden som en essens, ikke en eksistens. Hun er forførelse, hun er seksualitet. Hun er qua natur først og fremmest sex, hvorimod manden først og fremmest er ånd. Denne forskel er stadig, hvad der kommer til udtryk, når kvinder bliver slutshamet for at sende nøgenbilleder, alt imens mænd oftest højst risikere at fremstå latterlige for det samme. Fordi kvinder stadig betragtes som værende det samme som deres seksualitet, er slutshaming ikke kun et angreb på kvindens seksuelle autonomi, men også på hendes væren som sådan.

Når vi skal bekæmpe undertrykkelsen af kvindens seksualitet, er det vigtigt, at vi ikke kun bekæmper slutshaming, men går til roden af problemet: Identificeringen af kvinden og sex; forestillingen om, at kvinden i sin essens først og fremmest og modsat manden har med sex at gøre. Er det ikke dette, der er vores fokus, så risikerer vi blot at opsætte et nyt ideal for, hvordan kvinder bør være ét med deres seksualitet.

Hvem gider at være inaktiv og ufri?
Noget tyder på, at vores kultur ikke kun udskammer den kvinde, der har meget sex, men også den kvinde, der ikke har ”nok” sex. En stor undersøgelse i Odense Kommune i 2015 viste, at hver femte pige mellem 15 – 24 har følt sig presset til sex.[v] Sex og Samfund meddelte den gang, at de fik opkald fra unge fra hele landet med samme oplevelse.[vi] Denne form for undertrykkelse risikerer at blive overset, hvis vi alene fokuserer på og kæmper for retten til at have ”en fri, aktiv kvindelig seksualitet”. Som den feministiske kunstner Maja Malou Lyse har udtalt: “Lad os også vende et blik mod vores selvproklamerede “sex-positive kultur, nu vi er i gang; det synes endnu sværere at sige, at du ikke vil have sex, hvad enten det er lige nu eller nogensinde. Og jeg tror virkelig ikke på, at vi kan opnå seksuel frigørelse ved at erstatte et sæt af undertrykkende regler med deres modsætning.” [vii]

Den seksuelle frigørelse kommer ikke ved endnu en essentialisering af den kvindelige seksualitet. Udtrykket ”Den aktive frie kvindelige seksualitet” er problematisk af flere årsager, men ikke mindst ved endnu engang at opsætte en norm for, hvordan kvindens seksualitet bør se ud. Hvad vil den aktive frie kvindelige seksualitet sige? Det vil ifølge Ekaterina Krarup Andersen sige en kvindelig seksualitet, der ikke længere er låst inde i det lille rum, men som, ligesom kvinderne selv, er ude på gaden.

Bestemmelsen af den frie og aktive seksualitet er dermed ikke bare deskriptiv, men normativ; den beskriver ikke bare, hvordan nogle kvinders seksualitet ser ud, men hvordan kvinders seksualitet bør se ud, hvis den ikke skal falde ind under de negativt ladede betegnelser inaktiv, ufri, låst inde. Ingen gider at være låst inde i et lille rum, ingen ønsker ufrihed. Men man kan spørge: Er man nødvendigvis seksuelt passiv, hvis naboerne ikke kan se eller høre ens seksualitet? Er man nødvendigvis seksuelt ufri, hvis man ikke giver offentligt udtryk for sin seksualitet? Eksisterer man overhovedet som seksuelt væsen, hvis der ikke er nogen til at bevidne det?

Forestillingen om den frie aktive kvindelige seksualitet skaber sin egen modsætning. Hvis der er en kvindelig seksualitet, der er fri og aktiv, så må der også være en kvindelig seksualitet, der er ufri og passiv. Er man i tvivl om, hvorvidt disse forestillinger er normative, så kan man f.eks. kaste et blik mod begreberne bad bitch og basic bitch, der benyttes flittigt i ungdomskulturen, ikke mindst takket være hip hop-kulturen.

Det handler om erotisk kapital
En bad bitch er en kvinde, der ikke giver en fuck, men hun er også en kvinde, der er virkelig lækker, og som alle mændene vil have sex med. GirlSquad kalder netop hinanden for bad bitches[viii] En basic bitch er derimod en kvinde, der er alt for optaget af, hvad andre mener om hende. Hun vil gerne være lækker, men er det ikke rigtigt, og ingen mænd gider sådan for alvor at have sex med hende. Som eksempel kan man nævne sangen Bad Bitch, hvor sangerinden Bex Reba synger: ”You’re sayin’ that you’re tired of all your empty habits /  You want something that’s deeper ’cause you’re over the generics / You’re fuckin’ with them basics when you really want the baddest / So come on, baby, get it, ’cause to miss it, it would be tragic”[ix]

I disse to begreber er frihed og evnen til at vække begær hos manden intimt forbundne; At være en fri kvinde er at have erotisk kapital.  Det åbenlyse problem ved GirlSquad er, at deres feminisme med dette frihedsbegreb handler om at sætte sig i høj kurs, hvilket kun lader sig gøre ved at sætte sig i modsætning til andre kvinder, der må være i lavere kurs. Netop dette træk foretog Ekaterina Andersen, efter hun af Metroxpress blev spurgt om, hvordan hun adskilte sig fra andre letpåklædte kvinder på Instagram. Hun svarede: ”Jeg adskiller mig fra dem på den måde, at jeg gør det bevidst, ikke for tilskuerens skyld, men for min egen skyld.” [x]

Det er meget svært at se, hvordan man skulle kunne bygge en progressiv feminisme på forestillingen om den aktive kvindelige seksualitet, idet denne forestilling netop bygger på afstanden til de andre ubevidste, inaktive og ufri kvinder. En sådan feminisme lægger ikke op til solidaritet mellem kvinder, men konkurrence. Man undslipper ikke den undertrykkelse, som værdibestemmelsen af kvinden medfører, ved at ændre parametrene for, hvordan denne værdi bestemmes. Man bekæmper undertrykkelse ved at gå til angreb på den logik, der fra starten identificerer kvinden med sex.

Tone Frank Dandanell er Ph.d. studerende i filosofi ved Aarhus Universitet. Hendes forskningsinteresser er bl.a. Søren Kierkegaard, fransk psykoanalyse og filosofisk feminisme.

Illustrationerne er fra publikationen “Oktober” af Signe Parkins, 2015

Noter:

[i]  Marie Carsten Pedersen: Hvad er det? Det er Kvindekampens nye fortrop, Zetland, 16/11 2016, https://www.zetland.dk/historie/s8lE9m4w-aoV3ME1j-f942f

[ii] Søren Aabye Kierkegaard, Ogsaa et Forsvar for Qvindens høie Anlæg, Kjøbenhavns Flyvende Post, 1834, http://sks.dk/fqa/txt.xml

[iii] Arthur Schopenhauer, Ueber die Weiber, 1851, http://gutenberg.spiegel.de/buch/-4995/1 (min oversættelse)

[iv] Simone de Beauvoir, Le Deuxiéme Sexe, s. 14, Collection Blache, Gallimard, 1949 (min oversættelse)

[v] http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/330D4B68-14F3-47C0-8BB4-2617D4F395C4/6080738/UngeprofilundersC3B8gelse_2014_2.pdf, s. 67

[vi] https://www.b.dk/nationalt/hver-femte-pige-har-foelt-sig-presset-til-sex

[vii] Maja Malou Lyse, 4/4 2017, http://www.screenshot-magazine.com/#!projects/january-june-2017/april/screen-shot-capture-maja-malou-lyse-reflects-on-the-future-of-sex (min oversættelse)

[viii] https://www.instagram.com/p/BMMWft6g0YU/?hl=da, https://www.instagram.com/p/BTUT1hqlR8t/?taken-by=twerkqueenlouise

[ix] Bebe Rexha (ft. Ty Dolla $ign), 2017, https://www.youtube.com/watch?v=domR-DLjsrc

[x] Ekaterina Krarup Andersen til Metroexpress, 08/05, https://www.mx.dk/underholdning/kendte/story/22420911