Nyheds-u-værdigt: Et redskab for CIA
Hvis vi kan takke de journalistiske uafhængighedsidealer for, at der jævnligt offentliggøres insiderberetninger om mainstreammediernes afhængighed af magthaverne, må vi omvendt takke mediernes magtafhængighed for, at den journalistiske uafhængighed ikke udfolder sig i medierne selv.
Medierne implicerer ikke gerne sig selv i magtmisbrug. Bl.a. under almindelig hensyntagen til ”den professionelle norm, at man ikke ustraffet besudler sin egen rede”, og med sikker fornemmelse for, at reden også er retmæssigt hjem for politiske, militære og økonomiske eliter, vil beslutningsdygtige mediefolk være uvillige til at indføre deres publikum i diskussioner af, hvorvidt medieinstitutionen optræder som magthavernes velvillige redskab. De egentlige medieafsløringer foregår fortrinsvis uden for medierne.
Hvor skal man da skaffe sig viden om mediernes magtafhængighed (samt andre mørklagte områder af virkeligheden)? Det er en mærkelig verden. En af de bedste kilder til viden om vestlige medier er det russiske statsmedie Russia Today. Oplysning om vores egne mediers propagandafunktion kan vi indhente fra fjendens propagandaorgan.
Udo Ulfkotte
I Russia Todays interview med Udo Ulfkotte om hans nye bog, Gekaufte Journalisten – Wie Politiker, Geheimdienste und Hochfinanz Deutschlands Massenmedien lenken, beretter den tidligere redaktør for Frankfurter Allgemeine Zeitung, at bl.a. CIA og dens tyske søsterorganisation hemmeligt har sponsoreret og i visse tilfælde endda forfattet ”provestlige”, krigsfremmende artikler, som Ulfkotte nu skammer sig over at have lagt navn til. Ulfkotte mener at være en renlivet repræsentant for professionen.
Andrew MacGregor Marshall
En beslægtet propagandafunktion består i at afskærme magthaverne fra kritik. Den tidligere Reuters-journalist, Andrew MacGregor Marshall, forklarer i et andet Russia Today-interview, at mediesystemet systematisk fører os væk fra sandheden, i det omfang sandheden måtte være ugunstig for magthaverne.
Men hvordan kan medierne slå sig op på at levere ukompromitteret sandhed og systematisk fejle? En umiddelbart nærliggende forklaring er konspirationen. Må der ikke ligge en stor sammensværgelse bag?
Marshall peger på mere plausible mekanismer. Hans praktiske erfaringer er i fuldstændig overensstemmelse med de teoretiske pointer, som den over 25 år gamle propagandamodel anfører om incitamentsstrukturer og internaliseringsprocesser i mediesystemet. Mens de informationsteknologiske forandringer ingen ende vil tage, står mediepropagandaforskningens genstandsfelt underligt stille.
Læs interviewet med Andrew MacGregor Marshall her.
James Risen og Nafeez Ahmed
Pulitzer-vinderen James Risen beskriver ligeledes, hvorledes (medie)kulturens “basic assumptions” udgør en effektiv form for uformel, præventiv kontrol, der tillader journalister at besidde den form for frihed, som først mistes, når den praktiseres. Risens egen historie illustrerer videre, at hvor den præventive kontrol slår fejl, slår den reaktive kontrol til.
Det samme synes Nafeez Ahmeds historie at vise. Journalister, der ikke har indbygget mediesystemets grænser i deres professionaliserede sind, vil støde på disse grænser i det ydre.
Danske mediers propagandaoplysning
Danske medier er også dybt optaget af statspropaganda og angreb på kritisk journalistik – i Rusland. Det er naturligt for et propagandasystem at holde sit publikum orienteret om fjendens propagandasystem. At man samtidig overtager de svulstige udtryksformer, som ellers fremhæves som et særkende hos fjenden, kan til gengæld virke besynderligt. Hør f.eks. følgende P1-dokumentar, som er et fint studie i og af statspropaganda.
Udgivet 26. oktober 2014
