DR’s usandheder. Konstruktionen af krigspåskud

I moderne demokratier er det mediernes opgave at få folk til at forstå, at de stater, vores ledere ønsker omstyrtet, er skurke, der fortjener at blive ramt af vold med døden til følge. Opgaven kan løses på mange måder. Ensidighed og nedtoning af vigtig information er gennemgående propagandametoder.

Men en vis portion løgnagtighed indgår nu og da i mikset.

Usandheden

DR fortalte d. 4. oktober således sine seere, at Syriens regering “undskyldte” et morterangreb, som blev affyret fra Syrien og ramte en tyrkisk landsby. Granatnedslaget kostede fem mennesker livet.

Som vi husker fra Muhammed-krisen, er “undskyld” ikke et ord, statsledere omgås lemfældigt. Faktisk er det ofte højtidelige offentlige begivenheder, når stater siger undskyld.

Det har sine gode grunde. “Undskyld” vil sige, at man erkender, at man – typisk med overlæg – har gjort noget, der er forkert. Det ved stater udmærket. Når DR beretter, at den syriske regering undskyldte angrebet, forledes seerne til at tro, at regeringen indrømmede at stå bag angrebet.

Det er usandt. Den syriske regering undskyldte ikke og påtog sig ikke ansvar for angrebet. I stedet angav Syriens FN-ambassadør “oprørere” og “terrorister” som de sandsynlige bagmænd. I en officiel udtalelse om hændelsen opfordrede han derudover Tyrkiet til at agere besindigt og rationelt og meddelte, at den syriske regering  undersøgte hændelsen.

DR – som tilsyneladende blot viderebringer internationale, vestlige nyhedsmediers redigering – bragte imidlertid en kort, nøje tilskåret sekvens i ambassadørens tale, som ligesom lød som noget, der lå i forlængelse af en undskyldning. Og dog. I DR’s udklip fortæller FN-ambassadøren, at Syrien har overbragt de efterladte “kondolencer”. Efter almindelig skik og brug er der forskel på at kondolere og at undskylde dødsfald. Undskyld ikke over for de efterladte, næste gang du er til begravelse.

Alligevel virker DR Updates version overbevisende. DR Update d. 4. oktober:

 

Her er, hvad Syriens FN-ambassadør, Bashar al-Jaafari, sagde:

 

Hvis der i Danmark fandtes en større bevidsthed om og modstand mod de usandheder, der informerer os, ville DR’s forvrængninger fremstå som tåbelig, kontraproduktiv propaganda. Den slags, der kunne afsløres og ville udløse rettelser og beklagelser osv.

Insinuationerne

Men usandhederne har øjensynligt ikke nogen omkostninger. I det brede mediebillede går man alligevel mere forsigtigt frem. I stedet for at direkte at sige, at den syriske regering står bag angrebet, insinuerer man det.

Den generelle vending om morterbeskydningen er således “de syriske angreb”, hvilket – ligesom når man siger “de amerikanske angreb”, “de russiske angreb” osv. – signalerer, at det er staten, der agerer. Den moderne, demokratiske propaganda består kun i begrænset omfang af fusk, løgn og overlagt manipulation. En fremherskende og mere sofistikeret metode er i stedet, at man påstår noget, der ikke i sig selv er forkert, men som skaber forvrængede eller forkerte forestillinger om verden. Således med vendingerne “de syriske angreb” eller “angrebene fra Syrien”.

Det er faktisk i disse konstante insinuationer – og ikke de gemene usandheder – at den væsentligste, mest omfangsrige og effektive propaganda ligger. For en analytisk betragtning består den lejlighedsvise usandheds værdi i, at den markerer det generelle bedrags overdrev.

Fortielserne

Antagelsen, der ligger til grund for insinuationerne, er, at det syriske regime er ualmindeligt åndssvagt og/eller selvmorderisk. Eksperterne er for kloge til at påstå det ligeud. Det kræver derfor tavshed. Der er en påfaldende mangel på interesse for spørgsmålet om, hvem der i jordnær, faktuel forstand affyrede granaterne; det er i dette tilfælde tilstrækkeligt at vide og gentage, at de kom fra Syrisk territorium.

Vi skal ikke tænke videre over, hvem der har interesse i at inddrage NATO-staten Tyrkiet i konflikten. Vi skal heller ikke nævne, at Tyrkiet efter indledningsvist at have været noget fodslæbende blev en nøglebrik i den destabiliseringsstrategi, USA og dets allierede arabiske kongedømmer havde forfulgt fra konfliktens begyndelse.

Den aktuelle udvikling

Imens ser Tyrkiet nu ud til yderligere at accelerere det syriske kollaps, et vigtigt skridt på vejen hen imod realiseringen af projektet om at befri Mellemøsten for stater, der udfordrer den vestlige dominans.
Medierne er meget optaget af, hvad der sker på den “syrisk-tyrkiske grænse”. Kun for en snæver betragtning foregår stridighederne på den syrisk-tyrkiske grænse. NATO har selv blik for det større billede og har officielt erklæret, at der er tale om fjendtlige handlinger “ved NATO’s sydøstlige grænse”. At konflikten udspiller sig netop dér, er et langt bedre udgangspunkt for en forståelse af, hvad der er på spil, og hvad vi rimeligvis kan forvente, der vil ske i den sydøstlige del af NATO’s landområde i den kommende tid.

21.30-TV-Avisen d. 4. oktober lod også Syrien “undskylde”:

 

Opdatering: Det er sjældent helt rimeligt og ofte temmelig selektivt at trække enkeltmediers propagandistiske dækning frem. For anskuelighedens skyld kan man fokusere på træet – som her DR – men lad os kaste et par blikke ud i andre dele af skoven. De fleste danske medier udbredte usandheder om hændelsen.

 

• “Assad vil blotte sig for oprørerne, hvis han starter en krig mod Tyrkiet”, nyhedsanalyse i Politiken d. 5. oktober:

“Hvis man ikke vil i krig med sit naboland, er det utvivlsomt klogere at lade være at beskyde det – end at sende mortergranater ind over grænsen.

Syrien sagde i går, at det ikke ønsker krig med Tyrkiet. Men syriske granater blev sent onsdag sendt ind over den tyrkiske grænse og dræbte civile i byen Akcakale.”

Uden dokumentation, endsige begrundelse, antager analysen her, at det syriske styre står bag angrebet.

 

• “Usikre zoner”, leder i Politiken d. 5. oktober:

”styret i Damaskus har indrømmet fadæsen”

 

• “Syrien til Tyrkiet: Undskyld”,  Jyllands-Posten d. 5. oktober:

“[S]yrerne sendte granater ind over grænsen til den tyrkiske by Akcakale”

Tyrkiet angreb derpå Syrien for at ”markere, at det syriske regime er gået for langt”

Endelig kom der ”en melding fra Damaskus, hvor man indrømmede, at man stod bag.” En sådan melding fandtes og findes ikke.

 

• “Et skridt nærmere syrisk skrækscenarium”, Berlingske Tidende d. 5. oktober:

”syriske styrker” står bag angrebet.

 

• “Syrien siger undskyld”, Ekstra Bladet 5. oktober

 

• “Syrien undskylder angreb på Tyrkiet”, Kristeligt Dagblad d. 5. oktober

 

Dagbladet Information bragte en mere neutral, afbalanceret artikel om hændelsen: “Tyrkiet bjæffer, men bider ikke”