Ordforklaring
Redaktionel note: Der tales om ting som “realisme”, “liberalisme”, “konstruktivisme”, “poststrukturalisme” og “diskursanalyse” i de første 4 kommentarer til artiklen. Begreberne repræsenterer hver især overordnede teoriretninger inden for international politik.
“Realisme” tager udgangspunkt i, at international politik er magtpolitik. Stater søger at maksimere deres magt og indflydelse. Værdier og institutioner spiller ingen eller kun en lille rolle.
“Liberalismen” mener, at værdier og/eller internationale institutioner har en relativt stor indflydelse på internationale relationer og bidrager til at dæmpe og strukturere magtpolitikken.
Konstruktivisme forklarer international politik og evt. udenrigspolitik ud fra ideer og værdier (dvs. “konstruktionerne”). I det mindste mener konstruktivismen, at ideer og værdier har “forklaringskraft” ift. dele af international politik.
Poststrukturalisme og diskursanalyse tager udgangspunkt i det sprog, hvormed international politik skabes. Der findes ikke – eller vi har ikke adgang til – et internationalt politisk felt uden for det sprog, der benyttes om det.
